Hop til indhold

De gamle hunde:)


Recommended Posts

  • Svar 58
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Top Posters In This Topic

Posted Images

Før jeg fik Taiki, mødte jeg tit Oslo og hans ejer, der hvor jeg boede på Amager.

 

Oslo var en gammel, gammel samojedblanding. Han var mere grå end han var hvid. 16 år gammel var han og havde stadig gnist i øjet.

Hans ejer var en tidl. alkoholiker, nu førtidspensionist. En meget flink mand.

 

Det var tit sådan, at når jeg gik til metroen for at tage på sygeplejerskeskolen (dengang jeg læste dér), så kom de travende i retningen af Amager Strand. Oslo havde sin lille vogn spændt bag på, med et tæppe, to øl (og altid kun to, fordi Oslos ejer ikke kunne sige stop efter den tredje), vandskål og vand, og en indkøbspose med kødben og hundemad til Oslo.

 

Og så var det også tit sådan, at når jeg så kom hjem og gik fra metroen og imod min lejlighed, så mødte jeg dem på vej hjem fra stranden. Nu uden vand, øl og hundemad, men til gengæld med Oslo siddende i vognen, mens hans ejer trak ham. Engang imellem ville Oslo lige gø, og så ville ejeren stoppe for at ryge en smøg, mens Oslo steg af kareten for lige at tisse et sted, der trængte til lidt tis.

Og så ellers op igen i vognen og afsted.

 

 

På et tidspunkt så jeg ikke Oslo eller ejer mere. Jeg blev lidt trist, for jeg troede det værste. Men så en dag mødte jeg hans ejer ved et tilfælde. Han fortalte, at en dag de havde ligget på stranden og taget en middagslur, var Oslo ikke vågnet igen. Han sov simpelthen ind lige dér ved havet, med hovedet på sin ejers mave, efter at have trukket sin vogn derhen.

 

Ejeren var blevet ked af det, men samtidig mente han også, at det var den bedste måde det kunne være sket på! Der gik nogle måneder og så så jeg ham. På vej til stranden med en vogn. Nu var der en ældre schæferblanding spændt for og den var meget, meget lykkelig kunne man se.

 

Jeg tror, at ejeren med vilje adopterede de lidt ældre hunde som ingen andre ville have og selvom jeg aldrig hørte et eneste strengt eller vredt ord fra ham, føjede de ham som var de lydighedschampions. Gid jeg vidste, hvad hans trick var. Fantastisk mand! Og fantastiske hunde.

 

Ihh sikke en fin historie:lun:

 

Jeg har jo også gamle Molly., som måske er den i verden der kender mig bedst.Molly er født den 21 juni 2000 , så snart 12 1/2 år.Molly kommer fra en meget seriøs opdrætter og har hele livet haft et utroligt overskud, fordi hun kun een gang har været syg.Da fik hun så fjernet livmoder , 11 år gammel(på når en uge).

Molly har i hvertfald som voksen været en personlighed, og jeg gruer for når hun pludselig er væk.

Hun er rimelig frisk i hovedet, ser nok ikke optimelt mere,men nyder livet og tror, jeg er ansat til at passe hendes hundefamilie, med ture og lækker mad

Og så er hun lidt underlig. Kan slet ikke huske hun har været en besværlig hvalp, kan ikke huske , jeg har haft lydighedsproblemer med hende.Hun har været noget ala selvopdragende. Dog har vi stadig nogle kontroverser vedr haven og stureplanter.Hun beskærer, hvad hun synes , der skal gøres.

Hun har aldrig nogensinde vist aggresion mod fremmede hunde, men en del unghunde har været bange for hende, fordi hun gøer med denne blide lyd- hold dig væk fra min flok.-

Molly er sådan en , hvor man et øjeblik kan glemme at hun er slidt og gammel,f.eks sidst vi gik på flere timers langtur havde kommunnen fældet træer, der endnu ikke var opskåret og de lå over gangstier. Så vi kom over dem ved at få kommandoen spring.De var i snor.

Først bagefter tænkte jeg, ÅH nej, Mollys krop skal skånes,, men det gik.Og uden halten efterfølgende.

Molly er den heldigste hund, jeg har haft, med hensyn til medfødt stabilt sind, ingen arvede sygdomme og aldrig nogen skader af nogen art.

Molly har haft 4 kuld, hun elsker at være moar, og har haft 12 græske plejehvalpe, hun har hjulpet på vej med sit syn på livet.

Eneste negative har været at hun stort set aldrig har

Jeg håber , hun får en værdig afslutning på sit liv.

 

Hun lyder skøn hende Molly

 

Hopsa: flotte billeder af smuk smuk hund!

 

Sammy: Uhh ville altså så gerne have kendt Zigo, når du taler om ham!

Link til indlæg
Del på andre sites
  • 2 years later...

Jeg fik lige lyst til at hive denne gamle tråd frem igen:) Så hyggeligt at genlæse historierne og Louise, han lyder som om han havde et fantastisk hundeliv den samojed :hjerte:

 

 

Jeg har en ny sheila historie fra idag. Nu er damen jo meget snart 14 år og bestemt kun blevet endnu mere stædig, sød, opfindsom og klog :hjerte:

 

Hun har altid været en sucker for skrald;) Gået i skraldespande efter madpakker, fundet madrester rundt omkring med mere. Ja ja, hun er delvis labrador - men faktisk normalt utrolig kræsen! Hun spiser bestemt ikke alt og siger nej til mangt og meget. Men ligesom mad man har dyrket selv, på en måde smager bedre, så har mad man selv har "fanget" åbenbart samme værdi for sheila;)

 

Hun har udviklet sin skraldespandsdille med alderen og vil ofte gå den tur, hvor hun kan tjekke flest skraldespande, haha

 

Om sommeren finder hun typisk mad på hver tur! Det er utroligt så meget der bliver smidt. Ofte er det madpakke eller mcdonnald rester. Det er ikke alt hun får lov at spise, da hun jo har allergi og noget også er for klamt. Men hunde spiser så meget klamt, så jeg er egentlig ikke så pylret;)

 

Idag udmundende madeventyret i en sjov historie:

 

Vi går en af vores sædvanlige ture bagom en skole. Denne skole har et par containere til haveaffald med mere. Her blev sheila interesseret og snuuuuusede op i luften længe. rejste sig på bagben op af containeren og sagde helt klart at her var der noget spændende. Da hun indser at hun ikke selv kan nå begynder hun så at plage sin ydmyge tjener på to ben! hun gør og tigger og nægter at gå med videre! peger hele tiden med næsen på der hvor duften kommer fra.

Endelig får hun overtalt nogen:blink: til at kravle op i den lave container og servere den hakkebøf der ganske rigtig lå der, for sig....Og da den var indhaleret lod hun sig stadig ikke hverken trække eller lokke væk! Der var jo mere!

Så da hun havde fået det medfølgende rugbrød var hun endelig tilfreds og vi kunne gå hjem:5up::mrgreen:

 

Selv når man bliver gammel må man have en hobby at gå op i:mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

Søde Sheila, hun er jo bare sulten :lun:

 

Luca er bestemt også blevet mere madglad med alderen. Nu hvor hun får fast smertestillende i ret høj dosis, bliver der serveret kylling eller leverpostej mad på sengen hver morgen. (Så pillerne kan virke inden hun står op). Problemet er hun allerede ved 4 tiden er begyndt at pive fordi hun gerne vil have mad på sengen... Selv gamle hunde, kan lære nyt, hvis det indebærer mad, ihvertfald ;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Godt til luca med lækkert på sengen.

 

De kan hurtigt lære nye vaner.

 

Sheila er egentligt ikke madglad, hun er bare blevet ligesom min mormor....hvorfor spise det kedelige mad når man lige så godt kan få sine livretter hver dag:) og hvis de ikke serveres hjemme, sa må man jo spise ude:)

 

Hun har varet ved at opdrage mig til at hun faktisk kun vil indtage rugbrød med leverpostej og tilberedt kød. Dertil gerne al slags kiks og kage og hvad der findes på en menneske tallerken af sovs.

 

Hun arbejder stadig på sagen og har et stykke vej at gå endnu.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.




×
×
  • Tilføj...