Hop til indhold

Begraves eller brændes?


Gæst sunrise
 Share

Recommended Posts

Gæst sunrise

Der har været lidt snak om, at man kan få kremeret kæledyr og bruge asken til smykker. Det var vist noget der blev vist i udsendelsen "dyrekirkegåden" for et par uger siden på dr1. Kom i den forbindelse til at tænke på:

Hvad skal jeres? begraves? (i så fald hvorhenne? Egen have eller på kirkegård) Brændes? (Hvad gør i med asken?)

 

Vores skal klart begraves i vores egen have, kunne ikke forestille mig andet.

 

Som barn har jeg også begravet/været med til at begrave katte, kaniner og et par hunde. Var også typen der, hvis jeg fandt en død fugl sagde -så skal den begraves.

 

Hvilke tanker gør i jer omkring, hvad der skal ske, når jeres hund(e) eller andre kæledyr dør?

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 52
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Sitto blev kremeret og er efterfølgende blevet begravet i haven. Og hun blev kremeret først, da jeg på ingen måder havde lyst til at sidde med hende hjem i bilen, efter hun var blevet aflivet. Det ville jeg slet ikke kunne holde ud! Den gang kendte jeg ikke til askesmykkerne, men havde jeg gjort det, så ville jeg gerne have haft lavet sådan ét.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvilke tanker gør i jer omkring, hvad der skal ske, når jeres hund(e) eller andre kæledyr dør?

 

Min første hund blev aflivet i sommers. Hun blev aflivet på dyrehospitalet. Dér tog vi en stille og rolig afsked med hende. Sad ved hende indtil hun udåndede. Derefter kørte vi derfra - uden hende.

Vi havde intet behov for at få hende med hjem - hverken i urne eller for at begrave hende i haven.

Ingen af os har fortrudt den beslutning.

 

Vores minder om hende bliver hverken mindre eller dårligere ved at vi lod hende blive på hospitalet. Hun vil til hver en tid have en hel speciel plads i vores hjerter :hjerte:, så hvor resterne af hende rent fysisk befinder sig, er ret ligegyldigt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst sunrise

Vores minder om hende bliver hverken mindre eller dårligere ved at vi lod hende blive på hospitalet. Hun vil til hver en tid have en hel speciel plads i vores hjerter :hjerte:, så hvor resterne af hende rent fysisk befinder sig, er ret ligegyldigt.

 

Okay, den mulighed havde jeg slet ikke tænkt på, sorry:stupid:

Bare nysgerrighed:genert: Ved du hvad de gør med det døde dyr? Bliver den sendt på noget brændings anstalt a la daka eller?

Link til indlæg
Del på andre sites

Da min Emma døde for 2 år siden, var det først meningen at hun skulle begraves i mine forældres have..

Jeg havde ellers snakket om, at jeg ville ha hende brændt og i en urne, men økonomien var ikke til det lige der.

Men min eks bestemte sig for, da vi var kommet hjem, at han simpelthen ikke kunne begrave hende i et hul i jorden, så han ville godt betale hendes kremering..

 

Komikken i det hele var, at Emma blev aflivet kl 02 om natten, og jeg måtte køre rundt med en død hund i bagagerummet, så alt faldt på plads.. Cody som kun var 1 år på det tidspunkt, skulle lige ha en mulighed for at se hende, så han forstod at hun var borte. Forældre og søskende skulle jo lige sige farvel inden hun blev afleveret hos dyrlægen ved middagstid

 

Emma står så stadig i stuen.. Jeg er ikke klar til at drysse hendes aske ud endnu.. Hendes ynglingsplads var altid ved min side, så hun er nok godt tilfreds

Link til indlæg
Del på andre sites

Malde blev kremeret og står i en fin urne med sit halsbånd omkring.

 

Min mand og jeg joker lidt med, at når vi engang er gamle og grå, står der et mindre arsenal af urner i reolen:-)

 

 

De hunde der ikke tages med hjem og bliver begravet eller bliver enkeltkremeret, bliver fælleskremeret på et dyrekrematorie. Eller, det gør de ihvertfald ved min dyrlæge.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst sunrise

De hunde der ikke tages med hjem og bliver begravet eller bliver enkeltkremeret, bliver fælleskremeret på et dyrekrematorie. Eller, det gør de ihvertfald ved min dyrlæge.

 

Okay, tak for svar:5up:

 

Synes jeg begynder og kan se det smukke ved en kremering.

Link til indlæg
Del på andre sites

Min første hund som var en dobermann er begravet i min have.

Min første grand danois som døde i 2008 blev aflivet her i hendes hjem og jeg kørte hende efterfølgende på krematoriet.

En eller to dage efter hentede jeg hendes urne som sommeren over stod i mit soveværelse og om efteråret blev begravet under nogle rosenbuske i mine forældres have.

Jeg vil ikke have mine hunde stående som urner i huset, men det er temmelig upraktisk at skulle begrave en hund på 65-85 kilo. Så kremering og urne er en fin ordning for mig.

Link til indlæg
Del på andre sites

Mine kæledyr er altid blevet begravet i mine forældres have. De er alle døde hjemme og ikke hos dyrlægen. Hvilket jeg er glad for på en eller anden måde.

Så hjemme i haven er der en slags lille kirkegård med små gravsten og blomster når årstiden er til det.

De to hunde er begravet i tæpper med tegninger, digte og blomster hos sig.

Kaninen også i tæppe med billeder og blomster. musen i en skotøjsæske beklædt som en kiste med blomster.

fuglene ligeså i små æsker. Sætter nogle gange lys op derude. Det er fredfyldt .. og dejligt at kunne besøge dem der.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror at der de sidste par år har været så stor fokus på emnet, at langt de fleste dyrlæger inkluderer en fælleskremering i prisen for aflivning.

 

Jeg bryder mig ikke om tanken om at begrave dyrene "hele". Når jorden synker over kroppen, er det alt for hårdt!

 

Grunden til at Malde står i reolen er, at vi ikke har det perfekte sted at sætte urnen ned. Vi ved at vi ikke bliver boende her mere end en håndfuld år, og mine forældre flytter nok også når de bliver gamle.

 

Urnen skal sættes et sted hvor vi jævnligt kommer, og hvor der ikke er risiko for at den skal graves op igen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Ej undskyld, min sidste kommentar fik mig lige til at tænke på en helt bizar historie!

 

Mine forældres nabo havde en dejlig lab der desværre måtte aflives i sommers. De bor på Als tæt på vandet, og naboerne gik ned til et stykke græs ved stranden og begravede hunden.

 

Skæbnen ville så at der skulle laves et større gravearbejde her i vinter, og en dag møder min far en af arbejdsmændene, der spørger min far om han kender nogen der har begravet en ged nede ved vandet.

 

De stakkels mænd havde fundet Pushkin! Hun blev gravet ned igen da folkene var færdige.....

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror at der de sidste par år har været så stor fokus på emnet, at langt de fleste dyrlæger inkluderer en fælleskremering i prisen for aflivning.

Jeg bryder mig ikke om tanken om at begrave dyrene "hele". Når jorden synker over kroppen, er det alt for hårdt!

 

Grunden til at Malde står i reolen er, at vi ikke har det perfekte sted at sætte urnen ned. Vi ved at vi ikke bliver boende her mere end en håndfuld år, og mine forældre flytter nok også når de bliver gamle.

 

Urnen skal sættes et sted hvor vi jævnligt kommer, og hvor der ikke er risiko for at den skal graves op igen.

 

 

mm ja, det kan jeg godt huske at afdøde hund Vicky gjorde. Altså hun var en flat coated retriever og hun døde naturligt af alderdom mens jeg sad med hende. Da hund havde været begravet i nogle uger sank jorden og den tanke kunne jeg bestemt ikke lide. Min far bad mig om at fylde jord på men jeg begyndte at tudbrøle og min mor skældte ham ud. Det er den eneste ting jeg bare ikke kan lide ved begravelsen... Det er når jorden synker. For det er ganske forfærdeligt at tænke på.

Men jeg kan heller ikke bære tanken om at en af mine elskede dyr skulle brændes... den tanke er også vildt uhyggelig.

Link til indlæg
Del på andre sites

Min Futte blev brændt og da jeg ikke havde nogen personlig have (der var fælles have der hvor jeg boede, men det var for upersonligt) så fandt min veninde på at han selvfølgelig skulle spredes ud i vandet nede ved Ishøj Strand hvor vi havde haft så mange dejlige timer sammen :lun: Så Anne og jeg hentede Futtes urne da den var klar, kørte ned til Ishøj Strand hvor vi sad med kaffe, smøger, kage og stearinlys og talte om Futte og grinede af alle hans mærkværdige påfund :hjerte: græd lidt og grinede igen over at det var godt at han var i en krukke da der kom to store schæferhanner løbende (det ville helt sikkert være gået galt hvis han havde været i live, så havde der været slåskamp) og da mørket faldt på og jeg var klar gik vi ud på bådebroen, bankede hul i urnen, dryssede Futte ud i vandet og kastede en tennisbold ud til ham :lun: og tudede igen :megaked: Vi var miljøsvin og lod lyset stå :oops: for Futte var mørkeræd så han skulle ikke tilbringe sin første nat i rædsel :oops: og det ville under alle omstændigheder have virket forkert at have slukket lyset og fjernet det :oops:

Jeg synes at det var en fin afslutning og lige i Futtes ånd :hjerte:

 

 

Vi gentog "seancen" da min veninde måtte aflive hendes soul-dog i sommers :megaked: og hun gik også derfra med fred i sindet. Nu ligger Futte og Mille sammen, så må vi se hvem af dem som får fat på bolden.... :lun:

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst sunrise
Ej undskyld, min sidste kommentar fik mig lige til at tænke på en helt bizar historie!

 

Mine forældres nabo havde en dejlig lab der desværre måtte aflives i sommers. De bor på Als tæt på vandet, og naboerne gik ned til et stykke græs ved stranden og begravede hunden.

 

Skæbnen ville så at der skulle laves et større gravearbejde her i vinter, og en dag møder min far en af arbejdsmændene, der spørger min far om han kender nogen der har begravet en ged nede ved vandet.

 

De stakkels mænd havde fundet Pushkin! Hun blev gravet ned igen da folkene var færdige.....

 

Det var dog forfærdeligt:(

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst sunrise
mm ja, det kan jeg godt huske at afdøde hund Vicky gjorde. Altså hun var en flat coated retriever og hun døde naturligt af alderdom mens jeg sad med hende. Da hund havde været begravet i nogle uger sank jorden og den tanke kunne jeg bestemt ikke lide. Min far bad mig om at fylde jord på men jeg begyndte at tudbrøle og min mor skældte ham ud. Det er den eneste ting jeg bare ikke kan lide ved begravelsen... Det er når jorden synker. For det er ganske forfærdeligt at tænke på.

Men jeg kan heller ikke bære tanken om at en af mine elskede dyr skulle brændes... den tanke er også vildt uhyggelig.

 

Det er også lidt sådan jeg har det. Ved brænding er det ligesom om alt er væk, ædt af ilden på no time, et dyr man har elsket et helt liv, er væk så hurtigt:(

Kan tilgengæld godt se det smukke med jer der fortæller, at man så har noget, man kan mindes og f.eks. stå på en hylde.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Joey-Salome

Mine dyr skal kremeres og i urne. Jeg vil have en, hvor deres navn og billede og evt. årstal kan komme på, som f.eks. dem jeg har vist nedenfor. Kan bedst lide den første pt., men der er forhåbentlig mange år til jeg er nødt til at vælge en til en af dem.

Hvis jeg en dag flytter ind i et hus et sted, hvor jeg regner med at blive boende resten af mit liv-agtigt, så ville jeg begrave dem i et lille fællesgravsted i haven, hvor man kunne sætte blomster og lade et lille hængebirketræ vokse også. Men hvis jeg bliver ved med at bo i lejlighed, så må jeg have dem stående indenfor.

 

$(KGrHqJ,!p4E8WizKUz!BPGck-1R9w~~60_12.JPG118e_1.JPG

 

$(KGrHqR,!hoE2sDRSTDoBN6wujRdy!~~0_3.JPG

Link til indlæg
Del på andre sites

Vil da lige vise Sittos gravsted, hun er begravet hjemme hos mine svigerforældre - og de brugte rigtig mange penge på at få lavet det bed der, kun for "Sittos" skyld. :lun: Nu står der også en fin mindesten, hvor der står "Tak for alt". Hun ligger i sin lille urne, lige under springvandet.

P8010076.jpg

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst amaliebaad

Min hund skal kremeres og så begraves i haven. Jeg vil ikke have en død hund liggende under jorden.. det gjorde min veninde ved sin, og en måned efter gravede hendes to andre hende den op og slæbte den gennem stuen.....

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har haft 4 schæfere, de 2 første blev begravet i haven, den 3 blev efterladt på dyrehospitalet (blev aflivet pludseligt) og den 4 er kremeret og

urnen sat ned i mine svigerforældres sommerhus.

 

Jeg har det bedst med kremering og urne og den metode vil blive benyttet fremover hos mig.

Det med at efterlade på dyrehospitalet havde jeg en rigtig dårlig fornemmelse over efterfølgende (der var desværre ingen valgmulighed dengang)

så det vil ikke blive aktuelt længere.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...