Hundebørn vs. menneskebørn

[Ninjamor]

Det er ikke pga det han siger, egentlig. Har aldrig rigtig.. lyttet. Det er fordi hans smil er så suspekt.

 

Han lurer også bare på at få dig i gang med noget sundt, helt sikkert. Man kan ikke stole på folk med suspekte smil

[Tweesa]

Han lurer også bare på at få dig i gang med noget sundt, helt sikkert. Man kan ikke stole på folk med suspekte smil

 

Hahahah - Ninjamor! Hvis Jonas er den dårlige samvittighed, så er du en lille djævel på min skulder. Med kage.

[Ninjamor]

Endnu engang overvejer jeg at lægge nøgenbillede af manden op, han er ihvertfald slank! Men tror ikke han ville blive vildt begejstret

 

VIL du ikke nok lade være. Be be...

[skipper-odense]

Er Snuseren en han??:shock:Jeg var sikker på han var en hun. Hmm..

 

jeg har skam mødt den mystiske snuser flere gange, første gang troede vi at han var lises far så han er en han

[Gæst Iben B]

Man er jo nødt til at gøre hvad man kan for at skabe lidt glæde i folks liv, nu de tilsyneladende har det så hårdt. Et foto af mig uden tøj på kan gøre de fleste varme om hjertet her i denne kolde tid :slem:

 

Touché

[Gæst Iben B]

Når jeg siger slank mener jeg ikke nødvendigvis slank som en ål hvor alle ribbenene stikker ud. Det var ikke for at pådutte nogen noget. Men jeg havde da absolut opfattelsen af at de fleste der er fede gerne vil tabe sig blandt andet for at se bedre ud?

 

Ikke nødvendigvis.

 

Jeg tabte 10 kilo her sidste år. Jeg var ikke overvægtig ifølge BMI (omend jeg lå i den høje ende af normalen) og jeg så heller ikke skidt ud synes jeg. Det var mere et spørgsmål om at jeg ikke kunne passe mit tøj mere og ikke havde råd til at købe nyt

Jeg tror de fleste virkelig fede mennesker nok først og fremmest gerne vil tabe sig grundet sundhedsrisikoen?

 

Anyhoo: de første par måneder hvor jeg spiste lav-fedt-kur var jeg ved at gå op i limningen. Det var ikke sukkeret jeg savnede, men fedtet. Tanken om en slimet skive pizza gjorde mig aldeles ør af abstinenser. Men ja, man vænner sig faktisk til det Det fedeste ved at spise sundt er at man slipper for den der oppustede overmætte følelse som madglade folk som jeg ofte ender op med.

Man vænner sig endda til det i en grad, så jeg til sidst begyndte at vælge noget fed mad fra uden at være tvunget, simpelthen fordi jeg ikke magtede hvor klamt det var. Det er jeg dog kommet over Men det handler jo om balance. Mit 'regime' er sådan nogenlunde at jeg spiser sundt i løbet af ugen og så skejer jeg lidt ud i weekenderne.

 

(Hvis jeg så bare gad tage mig sammen til at droppe de skide smøger)

[Gæst Jonas]

Mit 'regime' er sådan nogenlunde at jeg spiser sundt i løbet af ugen og så skejer jeg lidt ud i weekenderne.

 

(Hvis jeg så bare gad tage mig sammen til at droppe de skide smøger)

 

Det lyder som et godt regime

[Aussiepower!]

Men Jonas, jeg dropper at debattere mere med dig, nogen gange er visse ting bare spild af tid. Du VILLE tydeligvis ikke indse hvad det er vi andre mener.

Vi kan jo kun håbe for dig at du aldrig nogen sinde bliver overvægtig.

 

Jeg må indrømme at jeg ærlig talt også har lidt svært ved at se hvad I andre mener -og det trods at jeg altså er stærkt overvægtig = direkte fed, og de 5-10-15 kg. nogle af jer andre nævner at I har for meget på sidebenene, er en dråbe i havet for mit vedkommende, trods at jeg allerede har tabt 10, muligvis 15 kg. fra min absolut højeste vægt..

 

Og alligevel er jeg ret tilbøjelig til langt hen ad vejen at erklære mig enig med Jonas, jeg ved squ da godt hvorfor jeg er fed, det er da ganske simpelt et spørgsmål om at jeg æder for meget og laver for lidt, at grunden til at jeg spiser for meget og ofte forkert, tildels kan ligge i semi-dårlige vaner fra barndommen, hvor grøntsager til maden bestod af stuvede gulerødder og ærter -som jeg ikke kunne lide, samt dårlige vaner skabt i forbindelse med omsogssvigt, det ændre dybset set ikke på, at hvis jeg spiser mindre og/eller sundere og bevæger mig lidt mere, så taber jeg mig, og sådan vil jeg altså holde på at det er for langt det fleste mennesker, at uanset hvordan eller hvorfor overvægten er kommet, så er det som Jonas siger, ret simpelt hvordan man kommer af med den igen, men dermed bestemt ikke sagt at det er nemt at føre det ud i livet..

[Gæst Jonas]

Jeg må indrømme at jeg ærlig talt også har lidt svært ved at se hvad I andre mener -og det trods at jeg altså er stærkt overvægtig = direkte fed, og de 5-10-15 kg. nogle af jer andre nævner at I har for meget på sidebenene, er en dråbe i havet for mit vedkommende, trods at jeg allerede har tabt 10, muligvis 15 kg. fra min absolut højeste vægt..

 

Og alligevel er jeg ret tilbøjelig til langt hen ad vejen at erklære mig enig med Jonas, jeg ved squ da godt hvorfor jeg er fed, det er da ganske simpelt et spørgsmål om at jeg æder for meget og laver for lidt, at grunden til at jeg spiser for meget og ofte forkert, tildels kan ligge i semi-dårlige vaner fra barndommen, hvor grøntsager til maden bestod af stuvede gulerødder og ærter -som jeg ikke kunne lide, samt dårlige vaner skabt i forbindelse med omsogssvigt, det ændre dybset set ikke på, at hvis jeg spiser mindre og/eller sundere og bevæger mig lidt mere, så taber jeg mig, og sådan vil jeg altså holde på at det er for langt det fleste mennesker, at uanset hvordan eller hvorfor overvægten er kommet, så er det som Jonas siger, ret simpelt hvordan man kommer af med den igen, men dermed bestemt ikke sagt at det er nemt at føre det ud i livet..

 

Smukt!

[Petrine]

Jeg er uenig med Jonas, i det jeg mener det ikke angår ham eller nogen anden, at jeg vejer 50 kg for meget, det er mit valg! Jeg har en tynd / slank mand, som er en del usundere end mig, jeg er utilfreds med den fokus der er på BMI. Jeg er bekymret over 'jeg er uden laster' og har aldrig brudt mig om folk der træner manisk, jeg foragter mænd, der kalder deres gravide kone for fed, jeg er fløjtende ligeglad om jeg koster samfundet penge, har allerede betalt mere i skat end Jonas nogensinde kommer til i hele sit liv og jeg har ikke fået børn, så jeg får ingen børnepenge (men min skat går sørme til andre folks børn), jeg vil være fed, jeg vil æde når jeg lyster, jeg vil benytte sundhedsvæsnet når jeg får en selvforskyldt sygdom og jeg nægter at have den mindste smule dårlig samvittighed.

 

Og jer, der bekymres over usunde indkøb i børnefamilier, er i bevidste om, at hjernen skal bruge fedt, for at udvikles? Rigtigt stygt fedt, ikke fornuftigt olivenolie, men klamt animalsk fedt? Det er så nemt at dømme og fordømme, jeg fordømme folk for deres indhold, jeg er præcis lige så afskyelig, men jeg er i det mindste bevidst om det.

[Gæst Jonas]

har allerede betalt mere i skat end Jonas nogensinde kommer til i hele sit liv

 

:stupid:

[Gæst Iben B]

Og jer, der bekymres over usunde indkøb i børnefamilier, er i bevidste om, at hjernen skal bruge fedt, for at udvikles? Rigtigt stygt fedt, ikke fornuftigt olivenolie, men klamt animalsk fedt?

 

Det vidste jeg faktisk godt, fordi jeg har en veninde med børn som kærer sig meget om deres udvikling. Hun giver dem det fedt de skal bruge via maden (f.eks. ved at komme fløde i, smør, andet godt) og undlader at vænne dem til at sidde og køre slik ind. Ganske fornuftig måde at klare den sag på, synes jeg. (Og ja, jeg er den af dem der forarges over hvor meget slik folk hælder i deres unger. Vingummibamser er jo f.eks. ikke fyldt med nyttigt fedt.)

[Gryn]

Som skrevet allerede retfærdiggør en tåbelighed ikke en anden.

 

Nej, men hvorfor retfærdiggør det så at nogen kun går efter den ene part???

Og forstå ikke problemet for en som slet ikke bor i DK.

[Gryn]

Æg i store mængder er da ikke sundt?:hmm:

[Gryn]

Mod ......... kæmper selv Guderne forgæves.

[Gæst Joey-Salome]

Kæft, denne tråd er absurd efterhånden. Yikes, som tingene dog kan drejes og forenkles. Jeg vil stadig tillade mig at være harm over, at nogen tillader sig at mene, at så er alle overvægtige bare dovne og dumme, og de kan bare tage sig sammen. Og også harmes over, at pludselig, så sidder en hel del af dem, som rent faktisk kæmper med vægten og siger hurra for den holdning. Det er bare ikke så enkelt - lige pludselig forsvandt alt det med f.eks. vægtøgning pga. medicin eller andet.

Og hvem, der koster mest, betaler mest i skat og om de må det eller ej og blablabla - det er så kompliceret et spørgsmål, at jeg bare må ryste på hovedet, når Jonas forenkler det som han gør. Det viser bare uvidenhed og selvhellighed. Og skyklapmentalitet, som jeg ikke bryder mig om.

 

Og jeg er 175 høj og vejer 60 kg i øvrigt, så jeg har ikke noget at brokke mig over (jeg er en af de der irriterende, I andre gerne må brokke jer over, for jeg føler sgu med jer, damn, det må være hårdt altid at skulle holde igen og nægte sig selv og passe på), alle mine tal er også fine ifølge lægen. Og jeg æder LIGE, hvad jeg vil af godt og skidt - det giver nemlig mig livskvalitet. Og livskvalitet og glæde i hverdagen er noget af det sundeste. Til gengæld hverken ryger eller drikker jeg så, ikke fordi jeg nægter mig selv det, men fordi det ikke siger mig noget, hvilket jo er en god ting sundhedsmæssigt.

Jeg hader ekstremer og fanatikere, og jeg hader hellighed, især skinhellighed. Og jeg ved - og har også mærket på egen krop - hvor usundt det er at leve i evigt stress over selvkritik, ambitioner man ikke kan indfri og forsøg på at leve op til de "rigtige" idealer. Det bliver man ikke sund og lever længe af, det er i hvert fald hundrede procent sikkert. Stresser man f.eks. konstant over sin vægt, så er det endnu sværere at tabe sig, fordi stresshormoner totalt fucker med forbrændingen og kroppens balance i det hele taget.

 

Nå, men helst så jeg egentlig, at vi droppede al den fedmesnak og vendte tilbage til det oprindelige - og egentlig mere interessante i tråden her - emne.

Mht. børn og fyldende barnevogne i supermarkeder, så fair nok, at små bebser er "kleptoer", haha, som griber fat i alt muligt af barnlig nysgerrighed, men derfor kan man jo godt flytte sig, når andre skal forbi. Det er bare høflighed og conduite. Noget, som mange småbørnsforældre har glemt alt om, da de fik den der "vi har reproduceret, altså er vi nu vigtigere end jer, som ikke har"-hjerneblødning.

[Aussiepower!]

Jeg er uenig med Jonas, i det jeg mener det ikke angår ham eller nogen anden, at jeg vejer 50 kg for meget, det er mit valg! Jeg har en tynd / slank mand, som er en del usundere end mig, jeg er utilfreds med den fokus der er på BMI. Jeg er bekymret over 'jeg er uden laster' og har aldrig brudt mig om folk der træner manisk, jeg foragter mænd, der kalder deres gravide kone for fed, jeg er fløjtende ligeglad om jeg koster samfundet penge, har allerede betalt mere i skat end Jonas nogensinde kommer til i hele sit liv og jeg har ikke fået børn, så jeg får ingen børnepenge (men min skat går sørme til andre folks børn), jeg vil være fed, jeg vil æde når jeg lyster, jeg vil benytte sundhedsvæsnet når jeg får en selvforskyldt sygdom og jeg nægter at have den mindste smule dårlig samvittighed.

 

Og jer, der bekymres over usunde indkøb i børnefamilier, er i bevidste om, at hjernen skal bruge fedt, for at udvikles? Rigtigt stygt fedt, ikke fornuftigt olivenolie, men klamt animalsk fedt? Det er så nemt at dømme og fordømme, jeg fordømme folk for deres indhold, jeg er præcis lige så afskyelig, men jeg er i det mindste bevidst om det.

 

 

Jeg mener da heller ikke at det angår hverken Jonas, eller nogen andre, at jeg er fed -eller hvordan jeg i øvrigt vælger at leve mit liv, og skulle jeg kræve læge/sygehushjælp pga. min overvægt, vil jeg nu altså heller ikke have dårlig samvittighed overfor samfundet, over det, men det ændre altså ikke på at jeg mener at han har ret, hvad angår hvordan man taber sig, hvis det virkelig er det man vil..

[Therese]

Jeg må indrømme at jeg ærlig talt også har lidt svært ved at se hvad I andre mener -og det trods at jeg altså er stærkt overvægtig = direkte fed, og de 5-10-15 kg. nogle af jer andre nævner at I har for meget på sidebenene, er en dråbe i havet for mit vedkommende, trods at jeg allerede har tabt 10, muligvis 15 kg. fra min absolut højeste vægt..

 

Og alligevel er jeg ret tilbøjelig til langt hen ad vejen at erklære mig enig med Jonas, jeg ved squ da godt hvorfor jeg er fed, det er da ganske simpelt et spørgsmål om at jeg æder for meget og laver for lidt, at grunden til at jeg spiser for meget og ofte forkert, tildels kan ligge i semi-dårlige vaner fra barndommen, hvor grøntsager til maden bestod af stuvede gulerødder og ærter -som jeg ikke kunne lide, samt dårlige vaner skabt i forbindelse med omsogssvigt, det ændre dybset set ikke på, at hvis jeg spiser mindre og/eller sundere og bevæger mig lidt mere, så taber jeg mig, og sådan vil jeg altså holde på at det er for langt det fleste mennesker, at uanset hvordan eller hvorfor overvægten er kommet, så er det som Jonas siger, ret simpelt hvordan man kommer af med den igen, men dermed bestemt ikke sagt at det er nemt at føre det ud i livet..

Jeg tror ikke nogen herinde ikke anser forklaringen på overvægt som simpel. Og der er heller ingen, der påstår, at det ikke er vedkommendes eget ansvar som voksent menneske at sørge for at spise sundt. Men blot at det for nogle mennesker er svært at ændre på dårlige vaner.

 

Der er langt mindre vaner, som også er ret svære at ændre på, så jeg forstår udmærket, hvorfor det kan være svært at ændre en hel livsstil. Og det er egentligt bare det, jeg tror folk argumenterer for - det er i hvert fald det jeg hele tiden har diskuteret

[Tweesa]

Kæft, denne tråd er absurd efterhånden. Yikes, som tingene dog kan drejes og forenkles. Jeg vil stadig tillade mig at være harm over, at nogen tillader sig at mene, at så er alle overvægtige bare dovne og dumme, og de kan bare tage sig sammen. Og også harmes over, at pludselig, så sidder en hel del af dem, som rent faktisk kæmper med vægten og siger hurra for den holdning. Det er bare ikke så enkelt - lige pludselig forsvandt alt det med f.eks. vægtøgning pga. medicin eller andet.

 

Det synes jeg altså ikke er helt sådan jeg har læst den her tråd. Der er jo fra langt langt langt de flestes side, udtrykt at det er svært at tabe sig. Og at har man medicinske grunde imod sig, så er det også nærmest umuligt.

Vi var så nogle stykker (ret få - i forhold til dem der har alle mulige grunde til vægten) som godt kan være enige, trods det faktum at vi er store. Ja, jeg siger hurra til den holdning. For det er præcis sådan det er. Skal jeg skyde skylden på mobning, dårlig selvværd, dårlige kostvaner fra barndommen og andet gøgl, når jeg godt klar over at jeg er det absolut eneste der står i vejen for at der sker noget. Mig og min dovenskab.

Du får det til at lyde som om man for alt i verden skal have en undskyldning for overvægten, og iøvrigt bare give los.

[Gæst Joey-Salome]

Det synes jeg altså ikke er helt sådan jeg har læst den her tråd. Der er jo fra langt langt langt de flestes side, udtrykt at det er svært at tabe sig. Og at har man medicinske grunde imod sig, så er det også nærmest umuligt.

Vi var så nogle stykker (ret få - i forhold til dem der har alle mulige grunde til vægten) som godt kan være enige, trods det faktum at vi er store. Ja, jeg siger hurra til den holdning. For det er præcis sådan det er. Skal jeg skyde skylden på mobning, dårlig selvværd, dårlige kostvaner fra barndommen og andet gøgl, når jeg godt klar over at jeg er det absolut eneste der står i vejen for at der sker noget. Mig og min dovenskab.

Du får det til at lyde som om man for alt i verden skal have en undskyldning for overvægten, og iøvrigt bare give los.

 

Nej, det mener jeg ikke, man skal. Jeg har selv en morbror og kusine, som er grotesk store og altid har været det - ikke fordi de er syge eller har et medfødt problem, men fordi de æder alt for meget af alt muligt usundt og aldrig letter røven. Men det har de så valgt. Klart. De undskylder det så heller ikke med noget,og det synes jeg ikke, man skal, hvis det bare handler om det. Heller ikke selvom det ER svært at lave om på vaner og nægte sig noget, man er vild med.

De gider så slet ikke prøve at tabe sig, og det kan man da godt synes er lidt dovent, også fordi de faktisk har mange problemer helbredsmæssigt og dermed burde. Men det er deres valg, og de har deres grunde, som jeg ikke synes, man kan tillade sig at stille sig til dommer over. Ligesom man heller ikke kan tillade sig at sige "de SKAL gøre noget ved det, for de koster samfundet". Ja, det er der mange der gør, og hvordan bestemme, hvornår noget er for alvor selvforskyldt, som vi tidligere har været inde på.

Og det er bare ikke så enkelt for alle, f.eks. ikke, hvis det handler om medicin eller stofskiftesygdom eller hvad ved jeg af ting, som yderligere besværliggør at holde en rimelig vægt. Og det kan det altså gøre. Og gør det ofte.

[skipper-odense]

Nå, men helst så jeg egentlig, at vi droppede al den fedmesnak og vendte tilbage til det oprindelige - og egentlig mere interessante i tråden her - emne.

Mht. børn og fyldende barnevogne i supermarkeder, så fair nok, at små bebser er "kleptoer", haha, som griber fat i alt muligt af barnlig nysgerrighed, men derfor kan man jo godt flytte sig, når andre skal forbi. Det er bare høflighed og conduite. Noget, som mange småbørnsforældre har glemt alt om, da de fik den der "vi har reproduceret, altså er vi nu vigtigere end jer, som ikke har"-hjerneblødning.

 

men er det reelt så stort et problem? Jeg er på barsel og møder pænt mange mødre i samme situation og jeg kan ikke komme i tanke om en eneste der mener at de er vigtigere end barnløse jeg kan ikke sige mig fri for at jeg har stået i vejen for nogen i et supermarked, men så er det fordi jeg er lidt distræt og står og prøver at huske hvad jeg skal købe ikke fordi jeg tænker at jeg har ret til hele gangen. Jeg har, før jeg fik barn, arbejdet i butik hvor der kom rigtig mange mødre med barnevogne og jeg kan ikke huske en eneste hvor vi bagefter sad i frokoststuen og brokkede os over hendes opførsel.

 

Jeg betvivler som sagt ikke at de mødre du beskriver findes, men jeg kan virkelig ikke genkende billedet af at det er "mange".

 

jeg bør dog lige sige at jeg er helt enig med jer i tråden at mange børn er for dårligt opdragede hjemmefra. Jeg kan virkelig være bekymret for når min datter skal starte i skole med 28 små egoister der er vant til kun at få deres vilje.

[skipper-odense]

men er det reelt så stort et problem? Jeg er på barsel og møder pænt mange mødre i samme situation og jeg kan ikke komme i tanke om en eneste der mener at de er vigtigere end barnløse jeg kan ikke sige mig fri for at jeg har stået i vejen for nogen i et supermarked, men så er det fordi jeg er lidt distræt og står og prøver at huske hvad jeg skal købe ikke fordi jeg tænker at jeg har ret til hele gangen. Jeg har, før jeg fik barn, arbejdet i butik hvor der kom rigtig mange mødre med barnevogne og jeg kan ikke huske en eneste hvor vi bagefter sad i frokoststuen og brokkede os over hendes opførsel.

 

Jeg betvivler som sagt ikke at de mødre du beskriver findes, men jeg kan virkelig ikke genkende billedet af at det er "mange".

 

jeg bør dog lige sige at jeg er helt enig med jer i tråden at mange børn er for dårligt opdragede hjemmefra. Jeg kan virkelig være bekymret for når min datter skal starte i skole med 28 små egoister der er vant til kun at få deres vilje.

 

Edit: selvfølgelig findes der sådanne mødre, men lur mig om de ikke ville være lige så ubehøvlede og selvcentrerede hvis de ikke havde børn. Jeg tror simpelthen ikke på at der er et gen der slår ind når man får et barn så et ellers sødt og hensynsfuldt menneske bliver forfærdeligt. Selvfølgelig ændrer et barn på ens prioriteter og holdninger, men jeg tror altså ikke på at man i det grundlæggende ændrer sig bare fordi man har avlet

[Potemis]

SÅ ER DET NOK!

Den her tråd skulle handle om, som emnet så fint antyder: HUND ELLER BABY! Ikke fedme!

 

Jeg er træt af at skulle bladre 10 sider igennem hver dag for at se om der skulle være et godt brugbart svar til mig, men neeeej, der er billeder af en aldeles smuk gravid kvinde der absolut ikke er fed, og 10.000 milliardermillionerialevighed poster om slank,fed,tynd,tyk,mad,ikkemad,slankekur,fedekur.

Venligst start jeres egen madtråd.

(Ja undskyld, men det burde virkelig ikke være nødvendigt at skære det så meget ud i pap!)

[Gæst Miss_menelli]

Nu er der ikke andre der har sagt det... Men....

 

POPCORN :banan:

 

 

Sorry til TS.....

[Gæst Joey-Salome]

men er det reelt så stort et problem? Jeg er på barsel og møder pænt mange mødre i samme situation og jeg kan ikke komme i tanke om en eneste der mener at de er vigtigere end barnløse jeg kan ikke sige mig fri for at jeg har stået i vejen for nogen i et supermarked, men så er det fordi jeg er lidt distræt og står og prøver at huske hvad jeg skal købe ikke fordi jeg tænker at jeg har ret til hele gangen. Jeg har, før jeg fik barn, arbejdet i butik hvor der kom rigtig mange mødre med barnevogne og jeg kan ikke huske en eneste hvor vi bagefter sad i frokoststuen og brokkede os over hendes opførsel.

 

Jeg betvivler som sagt ikke at de mødre du beskriver findes, men jeg kan virkelig ikke genkende billedet af at det er "mange".

 

jeg bør dog lige sige at jeg er helt enig med jer i tråden at mange børn er for dårligt opdragede hjemmefra. Jeg kan virkelig være bekymret for når min datter skal starte i skole med 28 små egoister der er vant til kun at få deres vilje.

 

Her i København er det, ja. Jeg bor på Frederiksberg, dvs. i et meget velstillet kvarter i Kbh (hvilket jeg absolut tror spiller ind på den manglende ydmyghed), og oplever den der attitude i min egen ejerforening, på gader og stræder, i parker, supermarkeder, biografer og alle mulige andre steder. Primært fra småbørnsforældre. Jeg er jo lærer, og jeg kender da også godt til småbelastende forældre til børn i skolealderen, men det der "vi er centrum af verden, alle skal flytte sig for os og vi skal frem og springe over og vælte andre med rette" - det er mere udtalt hos småbørnsforældre, ikke forældre til ældre børn. De vender åbenbart en smule tilbage til verden efterhånden.

Med børn i skolealderen får man så spat af andre ting - f.eks. det der med, at de ikke har sat grænser for deres børn (de havde jo for travlt med at de og børnene var verdens navle, da de var små), så det netop er som du siger, 28 små egoister. Eller, måske bare halvdelen af dem er det. Det er også alt rigeligt.

 

Det er som sagt også en af de ting, jeg ikke ligefrem synes er megafedt ved at få børn. Mine børn kan sagtens blive seje nok, men de skal stadig trækkes med alle de der umulige curling-egoistunger i institutionen og skolen.

Og udsættes for deres gruppepres, evt. mobning og hvad ved jeg af sucky ting. Altså ... nu skal det heller ikke lyde for negativt, der er hobevis af dejlige børn, jeg har haft mange klasser, hvor jeg knuselskede dem alle. Eller størstedelen af dem.

Men de rammer, der er for børn, det, som er "in" i dag med computerspil, lortebørnepop, legetøj i dårlig kvalitet og masseproduceret skod-tv og masser af selviscenesættelse og selvbevidsthed på en lidt uheldig måde via internet, f.eks., det ville jeg også gerne være fri for, at mine unger skule trækkes ned i. Men det ville jo aldrig lykkes, netop fordi de jo skulle omgås andre moderne børn og socialisere med dem. Så ved man bare, at de vil skulle være en del af det der. Suk.