Hundebørn vs. menneskebørn

[Lykkeliv]

men jeg føler f.eks. ikke, at jeg har nogen sorteper at give videre. jeg er vokset op som almindeligt 80'er-barn med kylletter og ærter og kogte kartofler og lørdagsslik og rød saftevand i weekenderne. jeg er pissesund og stærk og uallergisk og aldrig nogensinde syg og min krop og min vægt er og har altid været sund og normal - på et æstetisk niveau kunne jeg godt tænke mig at være liiiidt tyndere, det blev jeg så også efter en indsats. jeg føler mig på ingen måde sundere, end da jeg var lidt tykkere, bare pænere. jeg elsker slik og kage, ikke hver dag men engang imellem. og junk food. i hverdagene spiser jeg sundt ala gode, økologiske råvarer men ikke ala fedtforskrækket. og hvis jeg skal ønske mig at give noget som helst videre til mine børn, er det min uneurotiske, totalt kompleksfri og glædesbetonede tilgang til både mad og krop. men altså different folks different strokes. hvis man selv går rigtig meget op i sund kost, nul-sukker, at være superslank osv - så kan jeg da sagtens forstå, at man har et ønske om at give det videre.

Og er det ikke hvad det hele drejer sig om? At vi alle ønsker at give den bedste del af os selv, videre til vores børn?

 

I bund og grund må folk gøre hvad de vil med deres poder, det kan overhovedet ikke hidse mig op, bare de lader mig køre mit spelt-trip i fred, er vi all good

Der hvor jeg undres er, når folk laver himmelvendte øjne over min nul sukker politik og stempler mig som irationelt hysterisk, og indædt forsvarer deres barns ret til en cola (WTF?) for så 5 minutter senere at smutte over i AOI eller vægttabstrådene og brokke sig over hvor svært det er at undvære cola/kage/vingummibamser/indsæt selv last. For de SENDER sgu sorteper videre, eller risikerer i hvert fald at gøre det. Og ofte handler deres rullen med øjnene jo blot om, at de inderst inde HAR sort samvittighed over det

 

 

Som udgangspunkt dømmer jeg ikke andre forældre, eller... Jeg forsøger ihærdigt at lade være, det gør jeg virkeligt. Men jeg skal sgu sidde på hænderne/holde mig for mund+ører engang imellem, når jeg læser om eller ser små syge unger med kroniske 11 taller eller værre endnu dræn i ørerne og som er i gang med den 3. penicilinkur inden det fyldte første år, for det MÅ sgu kunne gøres bedre.

[søster lagkage]

Og er det i bund og grund ikke hvad det hele drejer sig om? At vi alle ønsker at give den bedste del af os selv, videre til vores børn?

 

I bund og grund må folk gøre hvad de vil med deres poder, det kan overhovedet ikke hidse mig op, bare de lader mig køre mit spelt-trip i fred, er vi all good

Der hvor jeg undres er, når folk laver himmelvendte øjne over min nul sukker politik og stempler mig som irationelt hysterisk, for så 5 minutter senere at smutte over i AOI eller vægttabstrådene og brokke sig over hvor svært det er at undvære cola/kage/vingummibamser/indsæt selv last. For de SENDER sgu sorteper videre, eller risikerer i hvert fald at gøre det. Og ofte handler deres rullen med øjnene jo blot om, at de inderst inde HAR sort samvittighed over det

 

 

Som udgangspunkt dømmer jeg ikke andre forældre, eller... Jeg forsøger ihærdigt at lade være, det gør jeg virkeligt. Men jeg skal sgu sidde på hænderne/holde mig for mund+ører engang imellem, når jeg læser om eller ser små syge unger med kroniske 11 taller eller værre endnu dræn i ørerne og som er i gang med den 3. penicilinkur inden det fyldte første år, for det MÅ sgu kunne gøres bedre.

 

selvfølgelig dømmer man lidt folk der er anderledes end en selv, sådan må det nok være. jeg kan jo heller ikke selv sige mig fri. og i øvrigt blir jeg nok middel-hys med den kommende pg.a. mandens dårlige gener. så måske kommer jeg trods alt til at låne lidt af din speltviden selv om jeg til en hver tid vil ønske mig et liiiiidt buttet, afslappet og ... ja, intellektuelt snarere end fysisk interesseret barn, frem for en totalt belastende sukkerforskrækket tvangsatlet som min mand, ak og ve for en kedelig slikmakker mand!

[Lykkeliv]

selvfølgelig dømmer man lidt folk der er anderledes end en selv, sådan må det nok være. jeg kan jo heller ikke selv sige mig fri. og i øvrigt blir jeg nok middel-hys med den kommende pg.a. mandens dårlige gener. så måske kommer jeg trods alt til at låne lidt af din speltviden selv om jeg til en hver tid vil ønske mig et liiiiidt buttet, afslappet og ... ja, intellektuelt snarere end fysisk interesseret barn, frem for en totalt belastende sukkerforskrækket tvangsatlet som min mand, ak og ve for en kedelig slikmakker mand!

Intellekt eller fysik, er det en enten/eller deal? Crap. Det burde nogen have fortalt mig tidligere. Er det mon for sent at stikke ham en cola NU?

 

Naaaj, jeg ved hvad du mener :kys: Og du låner bare al den speltviden du orker, og det du ikke orker smider du over højre skulder. Bare lov mig, at du ikke kommer til at stopfodre ham med mariekiks så snart han bliver 6 måneder gammel. Og tager et kritisk kig på kosten hvis han bliver ved med at være forkølet. Og inden du går med til at få lagt dræn. Og og og. Jeg stopper nu

[Ascha]

jeg mener præcis det samme om folk der er overvægtige som folk der er undervægtige. at det kun megetmeget sjældent (men selvfølgelig i visse tilfælde) er et fysisk problem der ligger til grund. det betyder dog på ingen måde, at jeg synes, at folk "bare skal tage sig sammen". en sådan udtalelse tror jeg sjældent man vil se fra folk, der selv har prøvet at kæmpe med vægten - uanset om det så er overvægt eller undervægt.

Nu kan det jo være at jeg lægger mere mærke til de ting man hører om fedmeforskning, men der er masser af grunde til at nogle mennesker er tykkere end andre, der ikke lige skyldes at folk har rygrad som en regnorm.

 

Mysteriet om vores fede maver | Videnskab.dk

[søster lagkage]

Nu kan det jo være at jeg lægger mere mærke til de ting man hører om fedmeforskning, men der er masser af grunde til at nogle mennesker er tykkere end andre, der ikke lige skyldes at folk har rygrad som en regnorm.

 

Mysteriet om vores fede maver | Videnskab.dk

 

det er jeg klar over, og f.eks. lider en hel del unge kvinder jo af pco/s, som bl.a. giver blodsukkerforstyrrelser og sukkertrang, bugfedme osv - mig selv iblandet. men at den primære årsag til fedme skulle være, at enkelte mennesker har brug for meget få kalorier, det har jeg ingen steder i videnskaben set og jeg tror grundlæggende ikke på det. det daglige kaloriebehov svinger jo ikke voldsomt fra menneske til menneske sådan helt grundlæggende - det svinger primært ifht. størrelse og fysisk aktivitet. så kan der jo være så mange årsager (psykiske, kulturelle, vaner, gener, sygdomme) til, at man har svært ved at holde sig inden for dette behov.

[Gæst Bella2008]

Vi har valgt at få et barn på et tidspunkt og har en hund. Vi er 30 og 33 år.

 

Men vi ikke kan få børn på den naturlige vej, så vi skal for 3 gang i behandling. Jeg ved godt at en hund kræver meget tid og det gør børn også. Men vi er 2 og selv om vi får et barn eller flere så, skal der altså stadig være plads til vores lille hund eller hunde hvis vi får flere.

[Ascha]

det er jeg klar over, og f.eks. lider en hel del unge kvinder jo af pco/s, som bl.a. giver blodsukkerforstyrrelser og sukkertrang, bugfedme osv - mig selv iblandet. men at den primære årsag til fedme skulle være, at enkelte mennesker har brug for meget få kalorier, det har jeg ingen steder i videnskaben set og jeg tror grundlæggende ikke på det. det daglige kaloriebehov svinger jo ikke voldsomt fra menneske til menneske sådan helt grundlæggende - det svinger primært ifht. størrelse og fysisk aktivitet. så kan der jo være så mange årsager (psykiske, kulturelle, vaner, gener, sygdomme) til, at man har svært ved at holde sig inden for dette behov.

 

Enten forstår jeg ikke hvad du skriver ellers er det bare ordkløveri. Hvordan skulle ens gener f.eks. kunne bevirke at man havde tendens til at tage på, hvis ikke det har noget at gøre med, hvor mange kalorier man har behov for, for at holde vægten?.

[Gæst Jonas]

Det drejer sig jo ikke om at folk ikke kan tabe sig, men om at nogle mennesker skal leve af færre kalorier end jer, for ikke at tage på hver dag, hele livet. Det hele er altså ikke bare styret af psyken, bl.a. har man fundet en tarmbakterie, der gør alle mus overvægtige..... Nå ja, selvfølgelig ikke hvis man ikke fodrer dem jo.

 

Jeg bliver sgu lidt harm over udtalelser som jeres, for det styrker jo opfattelsen af at fede mennesker bare kan tage sig sammen,..... så ville de ikke være fede mere. Gad vide hvad I mener om folk der er undervægtige?.

 

Nu har jeg arbejdet en del både med over- og undervægtige. Og i 100% af tilfældende virkede devisen henholdsvis spis mindre, og spis mere. Faktisk har jeg selv været kronisk undervægtig størstedelen af mit liv og bildt mig selv ind at jeg simpelthen bare ikke KUNNE tage på. Det var naturligvis noget værre sludder, hvilket blev åbenlyst da jeg rent faktisk begyndte at spiste nok til at tage på.

[Gæst Jonas]

men ikke ala fedtforskrækket

 

Det ville da også være uhensigtsmæssigt at være fedtforskrækket. Fedt er en fantastisk energikilde. Selv indtager jeg 1 kg hakket oksekød om dagen, hvilket indeholder voldsomme mængder mættet fedt. Og jeg holder mig da meget godt :slem:

 

[Tweesa]

Det ville da også være uhensigtsmæssigt at være fedtforskrækket. Fedt er en fantastisk energikilde. Selv indtager jeg 1 kg hakket oksekød om dagen, hvilket indeholder voldsomme mængder mættet fedt. Og jeg holder mig da meget godt :slem:

 

 

1 helt kilo!? Hvad helvede laver du til daglig? Survivor-man? Ekstrems-sports-løber?

[Potemis]

Vi havde en fornuftigt snak forleden i bilen om det der med børn, indtil en eller anden forundret råbte "årrh se skat, PELSKØER!". Og så snakkede vi om moskus-okser og hvorvidt ulven skulle tilbage til Danmark. Til mit forsvar, skal det lige siges at der IKKE plejer at være moskusokser på den mark.

Men ihvertfald tror jeg snakken endte med at vi ikke blev klogere på om vi skal have børn. Det blev lidt både og.

Jeg er SÅ enig med Joey-Salomes synspunkter. De der ammehjerner der fræser op og ned af gågaden med 7 barnevogne på stribe og mener at deres lille rynkede klump er det smukkeste i hele verden, skal jeg ihvertfald aldrig være en del af. Jeg vil ikke være en af dem der KUN kan snakke om gylp og sovetider og hvilket mærke bleer der giver færrest røde numser. Eller dem der styrter fra arbejde for at nå skolehjemsamtaler og hente ungerne fra håndbold og så skynde sig hjem og ikke har tid til sig selv.

Jeg snakker jo ALDRIG om Cookie. Og jeg tænker ihvertfald ALDRIG på om hendes kiks nu har nok næringsstoffer, om hun mon skal have en ekstra pille eller om hendes opkast nu også så normalt ud. Og jeg siger ihvertfald aldrig "skat, prøv lige at se den her, ser det ikke ud som om hun har spist noget hun ikke kunne tåle?" Og jeg kigger ihvertfald aldrig på Cookie 175 gange i løbet af en ellers god film og tænker "nuurh min lille smukke puttemissekattehund er den nuttedeste i hele verden :lun:".

 

Men altså.. Kæresten kom hjem fra arbejde og lagde sig ind for at sove. Og sådan er vi. Vi gør jo meget hvad der passer os. Vi er ikke klar til børn ligenu. Hverken økonomisk, tidsmæssigt eller pladsmæssigt. Og jeg tror heller ikke helt vi er villige til at FÅ plads. Skulle der ske et uheld, så må vi jo tage den derfra. Men alt det her har givet mig god luft til at tænke og vende jeres tanker i mit hovede. Og jeg er ikke klar på at få børn nu. Måske om nogle år. Det er jo heller ikke slemt at få børn i 30'erne mere.

Cookie er pelsbarn nok for nu. Og hun giver mig rigeligt at lave. Og man kan jo heller ikke have en barnevogn med ud på marken.

 

Og for lige at blande mig i sukkerpolitikken der, min mor havde et forskruet forhold til mad og mig. Hun var meget efter mig omkring min vægt, og serverede alligevel hver dag, slik eller chokolade. Jeg fik bulimi da jeg blev ældre og har stadig et voldsomt forskruet forhold til mad. Hvis dog bare jeg havde fået lov til at spise fornuftigt og ikke havde levet med en kostfikseret mor, så var det nok gået bedre. Idag er jeg 24 kg overvægtig, fordi jeg stadig ikke har et ordentligt forhold til mad. Hvis vi nu gav børnene et valg, og lod dem have lidt mere frihed i stedet for at være så fanatiske med hvad vi fylder i hovedet på dem, ville de få et mere naturligt forhold til mad. Min nevø på 8 år, snakker allerede om kalorier og sukker og fedt! Og det er ikke hjemmefra han får de ideer.

Cookie får det bedste mad vi kunne finde og få råd til, meen så sniger der sig jo også et par af de lidt sjovere kiks ind eller et slik af vores is. Det er fornuftigt, men ikke fanatisk.

[Gæst Jonas]

1 helt kilo!? Hvad helvede laver du til daglig? Survivor-man? Ekstrems-sports-løber?

 

1 kilo hakket oksekød, og 10 æg. Det er den grundlæggende kostplan. Så kommer diverse grøntsager, olier, kosttilskud osv. oveni. Jeg laver ikke noget særlig ekstremt som du nævner. Går 2 timer om dagen med hunden, og løfter vægte et par gange om ugen. Og jeg taber mig faktisk på den kost. Hvis jeg skal tage på skal jeg spise meget mere.

[Tweesa]

1 kilo hakket oksekød, og 10 æg. Det er den grundlæggende kostplan. Så kommer diverse grøntsager, olier, kosttilskud osv. oveni. Jeg laver ikke noget særlig ekstremt som du nævner. Går 2 timer om dagen med hunden, og løfter vægte et par gange om ugen. Og jeg taber mig faktisk på den kost. Hvis jeg skal tage på skal jeg spise meget mere.

 

:scared: ... wow.

 

Edit: Nåh ja - hold kæft hvor må du være dyr i kost!

[Gæst Jonas]

:scared: ... wow.

 

Edit: Nåh ja - hold kæft hvor må du være dyr i kost!

 

Javist. Især fordi jeg kun spiser økologisk. Til gengæld er der mange andre ting jeg ikke bruger penge på.

[søster lagkage]

Enten forstår jeg ikke hvad du skriver ellers er det bare ordkløveri. Hvordan skulle ens gener f.eks. kunne bevirke at man havde tendens til at tage på, hvis ikke det har noget at gøre med, hvor mange kalorier man har behov for, for at holde vægten?.

 

det er ikke ordkløveri, vi er vist bare uenige. det kunne f.eks. være genetisk disponering for sult og appetitregulering, ustabilt blodsukker, insulinresistens, endorfin-frigivelse ved spisning osv. så vidt jeg ved, har man kun identificeret fedmegener - ikke fuldstændigt afklaret hvad præcis de gør. måske genetisk disposition for energiniveau? helt ærligt har jeg nogengange indtryk af, at den slags også er medfødt. jeg er aktiv, når jeg er aktiv, men når jeg intet skal, sidder jeg musemusestille på min røv. min kæreste kan ikke sidde stille i 5 minutter ad gangen, sjovt nok forbrænder han rimeligt meget mere end mig, og ikke kun i perioder hvor han træner meget. også selv om jeg går de længste ture med halfdan. f.eks.

 

Det ville da også være uhensigtsmæssigt at være fedtforskrækket. Fedt er en fantastisk energikilde. Selv indtager jeg 1 kg hakket oksekød om dagen, hvilket indeholder voldsomme mængder mættet fedt. Og jeg holder mig da meget godt :slem:

 

 

edit: nu mente jeg nok nærmere kalorietæthedsforskrækket i mere generel forstand, det er så sukkeren der er synder nu, i 90'erne var det fedtet. er du i øvrigt slet ikke bange for tarmkræft og den slags med alt det røde kød? det lyder .... heftigt.

[Gæst Jonas]

er du i øvrigt slet ikke bange for tarmkræft og den slags med alt det røde kød? det lyder .... heftigt.

 

Nej. Der er enorm stor forskel på økologisk kød fra dyr der har gået og græsset frit, og så det tarvelige billige kød man finder på hylderne de fleste steder. Alle studier jeg er bekendt med er lavet på sidstnævnte kødtype. F.eks. er fedtprofilen fuldstændig forskellig. F.eks. indeholder førstnævnte type tonsvis af den gode omega3.

[søster lagkage]

Nej. Der er enorm stor forskel på økologisk kød fra dyr der har gået og græsset frit, og så det tarvelige billige kød man finder på hylderne de fleste steder. Alle studier jeg er bekendt med er lavet på sidstnævnte kødtype. F.eks. er fedtprofilen fuldstændig forskellig. F.eks. indeholder førstnævnte type tonsvis af den gode omega3.

 

ja, hvadvedjeg, ikke særligt meget om kød og kræft i hvert fald. troede egentlig primært, at det var kødets langsommere nedbrydning i tarmen der var årsag. og der er det vel meget andet end fedtsyrer der er afgørende.

[Gæst Jonas]

der er det vel meget andet end fedtsyrer der er afgørende.

 

Absolut. Nu hev jeg lige en af de helt konkrete forskelle frem som er letforståelig for menigmand :banan:

[Ascha]

det er ikke ordkløveri, vi er vist bare uenige. det kunne f.eks. være genetisk disponering for sult og appetitregulering, ustabilt blodsukker, insulinresistens, endorfin-frigivelse ved spisning osv. så vidt jeg ved, har man kun identificeret fedmegener - ikke fuldstændigt afklaret hvad præcis de gør. måske genetisk disposition for energiniveau? helt ærligt har jeg nogengange indtryk af, at den slags også er medfødt. jeg er aktiv, når jeg er aktiv, men når jeg intet skal, sidder jeg musemusestille på min røv. min kæreste kan ikke sidde stille i 5 minutter ad gangen, sjovt nok forbrænder han rimeligt meget mere end mig, og ikke kun i perioder hvor han træner meget. også selv om jeg går de længste ture med halfdan. f.eks.

Men hvis du kigger i det link jeg satte ind, står der vist noget om at man ikke ved om fedme er resultatet af at folk spiser for meget og rør sig for lidt, eller om det er den anden vej rundt, forårsaget af noget helt tredje.

 

Jeg afviser selvfølgelig ikke at nogle mennesker kan have spiseforstyrrelser, bl.a. over-/ trøstespisning, men bliver faktisk lidt ked af det, når jeg hører folk udtale sig: ja, nu bliver man jo altså ikke tyk af at spise grøn salat.

[søster lagkage]

Men hvis du kigger i det link jeg satte ind, står der vist noget om at man ikke ved om fedme er resultatet af at folk spiser for meget og rør sig for lidt, eller om det er den anden vej rundt, forårsaget af noget helt tredje.

 

Jeg afviser selvfølgelig ikke at nogle mennesker kan have spiseforstyrrelser, bl.a. over-/ trøstespisning, men bliver faktisk lidt ked af det, når jeg hører folk udtale sig: ja, nu bliver man jo altså ikke tyk af at spise grøn salat.

 

men jeg vil så vove den påstand, at hvis en almindeligt aktiv, rask voksen kvinde lever af "grøn salat" dvs. f.eks. i en periode på et år spiser afmålt 1500 sunde kalorier dagligt og intet andet - så vil hun tabe sig. med megetmeget få undtagelser. og selv hvis man har lidt lav kalorieomsætning - altså det må være noget nær et medicinsk mirakel, hvis et almindeligt aktivt menneske forbrænder f.eks. kun 1200 kalorier dagligt. kroppen kører jo ikke på luft. og selv hvis du kun forbrænder 1200 kalorier dagligt, kan du jo både nøjes med at spise dig mæt for disse OG overveje at forhøje kalorieomsætningen med noget mere aktivitet. jeg føler mig overbevist om, at det ikke er i de individuelle medfødte omsætningsforskelle at fedmeproblemet sidder. og at disse i øvrigt er meget små, hvilket jeg også er ret sikker på, at forskningen underbygger?

 

og jeg læste godt linket, der står, som du også selv nævner, ikke så meget andet end at man dybest set ikke ved særligt meget. derfor er det vel også fair nok at vi er uenige, den indiskutable sandhed er vist ikke fundet. men altså dybest set virker "gode" kure - vægtvogterne osv. jo rigtig godt på i hvert fald alle de overvægtige (og ikke særligt overvægtige), som jeg kender, der har været på dem. problemet er snarere at holde vægttabet.

[Ascha]

Nu har jeg arbejdet en del både med over- og undervægtige. Og i 100% af tilfældende virkede devisen henholdsvis spis mindre, og spis mere. Faktisk har jeg selv været kronisk undervægtig størstedelen af mit liv og bildt mig selv ind at jeg simpelthen bare ikke KUNNE tage på. Det var naturligvis noget værre sludder, hvilket blev åbenlyst da jeg rent faktisk begyndte at spiste nok til at tage på.

 

Selvfølgelig kan man regulere vægten ved at variere mængden af kalorier. Det var bare dine højrøvede bemærkninger som jeg reagerede på. Din egen beskrivelse af hvad du dagligt indtager siger jo det hele,.... almindelige mennesker ville jo blive tromle tykke hvis de skulle spise alt det og hvis jeg spiste hvad du gør ville jeg tage enormt på, selvom jeg har et fysisk hårdt arbejde og også går et par timer med vovsen. Der er altså bare forskel på hvor hurtigt folk tager på og derfor også på hvor meget de skal passe på.

[søster lagkage]

ascha, jeg glemte så at beklage, at det gør dig ked af det, at jeg mener dette. jeg vil lige understrege, igen, at jeg ikke bare synes overvægtige skal tage sig sammen. og at jeg faktisk synes, at der er så mange værre ting man kan gøre mod sin krop end have lidt ekstra fedt. hvilket jeg ikke mener i sig selv er usundt - det er livsstilen der er afgørende for sundhed. jeg er i øvrigt selv buttet og udemærket tilfreds med at være det - jeg mener ikke, at jeg hverken overspiser eller har psykiske problemer eller rygrad som regnorm.

[Ascha]

men jeg vil så vove den påstand, at hvis en almindeligt aktiv, rask voksen kvinde lever af "grøn salat" dvs. f.eks. i en periode på et år spiser afmålt 1500 sunde kalorier dagligt og intet andet - så vil hun tabe sig. med megetmeget få undtagelser. og selv hvis man har lidt lav kalorieomsætning - altså det må være noget nær et medicinsk mirakel, hvis et almindeligt aktivt menneske forbrænder f.eks. kun 1200 kalorier dagligt. kroppen kører jo ikke på luft. og selv hvis du kun forbrænder 1200 kalorier dagligt, kan du jo både nøjes med at spise dig mæt for disse OG overveje at forhøje kalorieomsætningen med noget mere aktivitet. jeg føler mig overbevist om, at det ikke er i de individuelle medfødte omsætningsforskelle at fedmeproblemet sidder. og at disse i øvrigt er meget små, hvilket jeg også er ret sikker på, at forskningen underbygger?

 

og jeg læste godt linket, der står, som du også selv nævner, ikke så meget andet end at man dybest set ikke ved særligt meget. derfor er det vel også fair nok at vi er uenige, den indiskutable sandhed er vist ikke fundet. men altså dybest set virker "gode" kure - vægtvogterne osv. jo rigtig godt på i hvert fald alle de overvægtige (og ikke særligt overvægtige), som jeg kender, der har været på dem. problemet er snarere at holde vægttabet.

Alt det du siger dèr kan jeg godt forstå,.... problemet, som jeg ser det, er jo at mange der er normal vægtige ikke tager på selvom de jævnligt spiser usundt. Eller tag de undervægtige, der kan æde som en elefant uden at tage på,... altså, der må da være en årsag til at nogle mennesker udnytter alt de putter i munden og andre ikke gør.

[søster lagkage]

Alt det du siger dèr kan jeg godt forstå,.... problemet, som jeg ser det, er jo at mange der er normal vægtige ikke tager på selvom de jævnligt spiser usundt. Eller tag de undervægtige, der kan æde som en elefant uden at tage på,... altså, der må da være en årsag til at nogle mennesker udnytter alt de putter i munden og andre ikke gør.

 

jeg vil mene, at de normalvægtige der jævnligt spiser usundt også jævnligt har dage, hvor de så spiser færre kalorier end de forbrænder - så det udligner sig. mens jeg f.eks. også kun har relativt få dage, hvor jeg spiser for mange kalorier - tilgengæld næsten ingen hvor jeg ikke spiser nok. så kan man nok regne ud, hvor det ender. og hvis en decideret undervægtig decideret spiser som en elefant uden at tage på, vil jeg påstå, at vedkommende har en fysisk sygdom. jeg kender ingen af den slags undervægtige. hvis reelt undervægtige i en længere periode tæller alle kalorier og f.eks. spiser 3000 sunde kalorier dagligt, vil jeg vædde med, at mere end 99% vil tage på. selvfølgelig medmindre de er supermegaaktive, så kan man jo sagtens forbrænde mere end det. michael phelps forbrænder vist noget i stil med 10.000 kalorier i døgnet når han træner igennem.

[Ascha]

ascha, jeg glemte så at beklage, at det gør dig ked af det, at jeg mener dette. jeg vil lige understrege, igen, at jeg ikke bare synes overvægtige skal tage sig sammen. og at jeg faktisk synes, at der er så mange værre ting man kan gøre mod sin krop end have lidt ekstra fedt. hvilket jeg ikke mener i sig selv er usundt - det er livsstilen der er afgørende for sundhed. jeg er i øvrigt selv buttet og udemærket tilfreds med at være det - jeg mener ikke, at jeg hverken overspiser eller har psykiske problemer eller rygrad som regnorm.

 

Det var nu heller ikke dig jeg langede ud efter, dig udveksler jeg bare meninger med for at opnå en forståelse. Jeg synes bare man skal passe lidt på med at tale om at folk selv har et valg, om at det er så simpelt og, i det hele taget, at forklejne andres problemer som man ikke selv har erfaring med.

 

Tænker lidt på en anonym person der engang har sagt: anything is possible, for he who doesn`t have to do it himself.