Jeg må gøre noget forkert..!!

[stellz]

Hejsa..

 

Nu er det længe siden jeg skrev om at Akria fik nogle anfald med at springe op og bide, rive i en/snoren.

 

Indtil for nylig er tingene gået så nogenlunde, det var yderst sjældent hun fik sådan et anfald, men de er kommet tilbage, og er meget voldsomme.

 

Igår skulle jeg ud og handle og tog hende med. (der er ikke langt til købmanden) vi nåede ikke halvvejs før hun begyndte at bide, springe op af mig og rive i mig. prøvede at ignorere hende, men det hjalp ikke en klaphat. tog så fat i hende og lagde hende ned mens jeg holdte hende, og sagde at nu er det slut, nej og fy. men det hjalp heller ikke.

 

Pludselig kommer der en mand gående imod os, ham ser hun og vupti sidder hun pænt, og gerne vil snakke med ham. hvilke de også gør.

Da han går, vender hun straks tilbage til anfaldet. så ikke en anden udvej end at vende om og gå hjem. Hun fortsatte bare med at springe rundt og bide osv. mine hænder fuld af krads og bidemærker, langt oppe af den ene arm. jeg var græde færdig.

 

Snakker med kæresten om det og han tror det er fordi jeg går med hende i sele, for det gør ham og min mor ikke, og der er intet med dem. Nå tænker jeg, den prøver jeg.

 

dette gjorde jeg imorges, ingen sele, bare snoren i halsbåndet.. det gik også rigtig fint langt af vejen, men så for fanden i hende igen. og av av..

 

hvordan jeg fik hende stoppet ved jeg ikke, men denne gang varede det ikke længe..

 

det skal siges at vi tager det altid stille og roligt når vi er ude og gå, har jeg travlt har jeg ikke hende med, vi tager det i hendes tempo, hun får lov til at snuse, sidde og ligge. sammentidig med at det stadig er mig der bestemmer.og har altid godbidder og vand med.

 

Men jeg må gøre et eller andet forkert, nogen der kan komme med en mulig forklaring og gode råd til hvad jeg skal gøre, mister lysten til at gå tur med hende, når jeg ender med at komme hjem med sønderrevne hænder og arme.

 

tak..

[cs-dumle]

Hvor gammel er hun?

[Lonny]

Hvad sker der lige før at hun begynder på dette, hvad er anledningen?

 

Baldur gør det samme, men når han gør det, er det fordi at jeg på en eller anden måde har overskredet hans psykiske grænse for hans formåen (altså har forlangt noget af ham, som han ikke kan finde ud af).

 

Sidst han gjorde det, var da vi havde været ude og gå en 10 km gåtur (for første gang). Det viste sig så at turen var længere end han kunne overkomme, og han begyndte derfor at hoppe op og bide i snoren (gudskelov ikke i mig og ikke så voldsomt som du beskriver) da der var 1,5 km tilbage af gåturen.

 

Så for Baldurs vedkommende er det frustration når han begynder på det, kan det være det samme med din hund?

 

Er det evt.den samme tur i går hver gang dette sker (kan hun have noget i mod at skulle op til købmanden, evt. at blive bundet ude foran), og din kæreste går en anden tur end denne?

Eller er der noget andet der kan frustrere hende når I går?

[stellz]

HUn er næsten 8 måneder.

 

Vi går som regel forskellige veje og ture hverdag. vi kan godt krydse samme sted et par gange, men vi går ikke samme rute hver gang..

 

Ved ikk om hun har noget imod at sidde udenfor købmanden, for fra aller første gang jeg satte hende fast ved en købmand, sad hun lige så pænt til jeg kom ud igen.. der har aldrig været noget.

 

turene er ikke for lange, ved godt hvad hun kan holde til, ellers får jeg det af vide.( af hende)

 

det kan udløses af at jeg har sat mig ned til hende, og nusset hende, når hun gir tegn til at det vil hun gerne, og flyver på mig når jeg rejser mig, andre gange skal jeg bare kigge på hende, og ellers mens vi bare går, uden at lave noget..

[Lonny]

Jeg er jo ikke ekspert vil jeg lige skynde mig at sige, så måske er der nogle klogere hoveder herinde der korrigerer mig, men her er mit umiddelbare bud :blink:

 

Hun har fundet ud af at hun kan få kontakt med dig på denne måde, så f.eks. når I har nusset og du stopper, så er hun endnu ikke færdig med at nusse, og derfor hopper hun op ad dig.

De andre situationer du nævner, lyder også som om det er forsøg på at få kontakt med dig

 

Så du har nok fået lært hende at hun opnår den kontakt hun gerne vil have på denne måde...

 

Er det på nogen måde muligt at ignorerer hende når hun gør dette?

Altså bare vende siden til hende (gerne hoften, da du står mere stabilt hvis det er denne hun hopper op af :blink:), og begynde at gå bort fra hende, og du må absolut ikke kigge på hende i mens, kig gerne væk fra hende,og lidt op i luften (sådan lidt hovent ).

På denne måde vil hun lærer at hun opnår det modsatte af det hun gerne vil, nemlig at have kontakt.

Du kan så give hende kontakten når hun forholder sig roligt, og stoppe i samme øjeblik hun begynder at hoppe op.

[Gæst snevinter]

Hej,

 

Jeg kan se fra din forrige tråd, at du har basket lidt med dette i et stykke tid. Men heldigvis, har i da haft lidt pause.

 

Kan du love mig en lille ting ...at du ikke holder hende ned igen. Jeg mener det ikke på en ond måde, men siger det kun fordi jeg selv har lavet fejlen - og det skaber konflikt og mistro mellem dig og hende.

 

Kan du fortælle lidt om hvor ofte i går tur, hvor lange ture i går, hvordan i går tur (hurtigt, snuse ture, bakser med at hun trækker...?), og hvad i ellers laver af aktiviteter (træning, hvor meget, søg, leg...) Ja, hvordan er en typisk dag?

 

Jeg synes, Lonny havde fat i et par gode ting også. Mange hunde bryder sig ikke om at sidde udenfor en butik - i stedet for den gå tur, er det bedre at lade hende blive hjemme og f.eks. søge efter noget foder mens du er ude. Man ved bare ikke hvordan andre er overfor sin hund når man er indenfor, og hunden viser det ikke altid. Sorry, blev bare lige nødt til at sige det

 

Det kan eventuelt også være selen, som lonny siger. Jeg tror faktisk at mange seler ikke rigtig passer hunden ordentlig, eller er syet så den ikke trykker hunden forkert.

 

Håber du skriver igen og ikke er blevet for irriteret på mig

[Birgitta]

Tja....

Du siger at du har prøvet at "lægge hende ned"og det hjælper ikke noget.

 

Måske forstår hun ikke, når du skælder hende ud?

Har hun lært hvad "Nej" betyder?

 

--Jeg tror at hun mærker at du er usikker fordi du frygter at hun vil flippe ud igen.

Din usikkerhed smitter af på hende...

Og så flipper hun ud..

 

--Jeg tænker osse på, at nogle hunde der ikke forstår et nej, --er nemmere at opdrage ved afledning og ros?

Har du prøvet at få hende til at gå på plads mens du rooser og belønner? Og "sit" og "dæk"? --Det jeg vil frem til er, at du skal prøve at fortælle hende HVAD hun skal gøre i stedet for at fortælle hende hvad hun ikke må.

Det er osse godt at lære hende at bære noget, en pind eller en bold eller dagens avis..

---Hvordan er det lige I har det med at gå til træning? Er I ved at skulle starte på et hold?

Jeg tror hun er en hund, der rigtig gerne vil have noget at bestille.

[stellz]

Nu skriver jeg bare svarene som det kommer til mig..

 

Jeg har prøvet det med at ignorere hende, men hun hopper stadig op af mig og blir ved. Hvor jeg vender ryggen til hende og ligger armene over kors. vender ryggen til hende uanset hvor hun kommer fra(hvilken side)og synes selv at når der kommer en bil kørende forbi (steder der ikke er fortov eller tæt trafik) er jeg nødt til at holde hende ind til siden, for at hun ikke blir kørt ned.

 

Hun forstår godt nej, fy og stop, men det er bare som om det ikke trænger ind når hun får det flip, kan heller ikke får hende til at sitte eller dække, har jeg prøvet.

 

om morgenen er vi ude og gå i mindst 1 time, inden jeg skal på arbejde, om min mor plejer gå en tur med hende inden hun møder om eftermiddagen, hvor langt hun går ved jeg ikke. vi er tit ude på heden hvor hun render løs, snuser til alt, leger med pind, gemmeleg med os.

hun får ca 5 gå ture om dagen. og her hvor vi bor nu er der mange hunde, som hun hilser, snakker og leger med. vi har allerede 3 faste lege kammerater:-D

 

Her hjemme leger vi med leo, kong og søger godbider udenfor. sammentidig træner vi sit, dæk, stå og plads, hun er ved at lære at sitte ved hver vej. vi træner flere gange om dagen, men kun i få min.

Vi startede til hundetræning i søndags, så de kommer forhåbentlig til at hjælpe os.

 

Nu synes jeg, jeg har set hunde der ikke bryder sig om at sidde udenfor en butik, sådan virker hun slet ikke. tværtimod, virker det som om hun nyder at sidde/ligge og kigge på alt det der sker, for det er ikke altid hun opdager os, før vi er helt henne ved hende. og hun får altid noget når vi kommer ud til hende igen.

 

går egentlig ikke og tænker over om hun flipper, det var bare fordi det var så voldsomt igår, at det gik mig sådan på.

 

Selen er hermed droppet.

 

Nå jeg vil i seng, håber jeg fik svaret på det hele, ellers må i lige sige til.

[PinPoynter]

Har ikke ikke lige svarene på alle dine problemer, men det sprang mig i ¢jenene at hun får rigtigt, rigtig meget motion. Især de meget lange gåture bekymrer mig lidt.. en hvalp på 8 måneder b¢r ikke gå en time hver morgen, jeg ville især være forsigtig med en blanding af to racer der ofte har hofte/albue problemer.

Selvom hun f¢les fin og rask nu, kan man lave varrig skade på knogler og led ved alt for meget motion for tidligt i hundens vækst.

 

Når hun bider i snoren og springer op, har du pr¢vet bare at Gå! Jeg mener, rette blikket fremad, og så bare traske derud af, uden at tage notits af hvad hun g¢r. Frisk tempo, til hun måske er n¢d til at koncentrere sig om at f¢lge med og holde ¢je med hvor hun sætter f¢dderne.

Hvis det ikke virker at ignorere hende med at stå stille med ryggen/siden til (fordi det måske er let for hende at få en eller anden slags reaktion? Tro mig, jeg ved hvor ondt det kan g¢re når de virkelig vil have opmærksomhed!), kan det måske virke at ignorere hende mens du bevæger dig.

Du skal lære at "læse" hende, og gerne reagere inden hun er for godt igang med at hoppe og bide. Så snart du ser de f¢rste tegn på spillopper er det afsted i rask gang. Du skal ikke kigge på hende eller tale til hende, bare gå derud af. Tag farten af når hun ikke længere ser ud til at ville lave ballede, men bliv ved at holde godt ¢je med hende, og hold ¢je med optræk til mere ballede.

Hvis hun springer op når du rejser dig fra at sidde, kan du evt sprede en håndfuld godbider lige inden du rejser dig, så hun har fokus på jorden mens du kommer op at stå.

.. bare en ide

[cs-dumle]

Jeg syntes det lyder af meget i løbet af en dag.

 

Når hun får flip. Så prøv at sætte dig ned og holde hende, ja det lyder ondt, men jeg mener ikke du skal tage hårdt fat, jeg mener sætte dig ned på hug ved siden af hende og holde hende om brystet så hun ikke farer frem.

Sæt dig så der lige så stille på hug og nus hende på brystet til hun er faldet til ro (du bliver også nødt til selv at forholde dig i ro så hun ikke bliver opkørt af din uro).

Når hun er faldet til ro smider du lidt guffere på jorden og lader hende søge efter dem (så du ikke belønner for uroen) og fortsætter så ganske langsomt.

Jeg ved ikke om det virker, men det kan da ikke skade at prøve.

 

Derudover så husk at belønne hende ved guffer, ros eller kontakt når hun ikke har flip.

[Gæst snevinter]

Først vil jeg lige sige, at jeg synes i gør rigtig mange gode ting for Akira. Søg og arbejde med kong, o.l., og frit løb på heden lyder bare godt - og hvor godt, at jeres mor kommer om eftermiddagen og går tur med hende

 

Så hun har en morgen tur, tidlig eftermiddagstur, en tur igen når du kommer hjem? Og en aften tur? sådan cirka? Er i forresten flyttet for nyligt, eller husker jeg helt forkert? Det kan godt tage lidt (nogle gange meget) på en hund.

 

 

Som sagt har jeg haft en lignende situation engang. Min hund, da hun var hvalp, begyndte at hoppe op ad min x-kæreste nogle gange når han tog hende ud for at tisse. Hun begyndte også at bide i snoren. Senere - det var mig der aktiverede hende - begyndte hun at gøre det med mig, når jeg gik tur med hende.

 

Jeg tog det, dengang, som et tegn på en slags frustration. Nogle gange var det som om at, hun gjorde det fordi vi var gået forbi en hund, som hun ikke kom til at møde for lige at nævne et eksempel - men det skete, synes jeg, bare lige pludseligt for det meste.

 

Jeg fik nogle dårlige råd dengang desværre, efter at have bakset med det selv. Jeg havde gået videre, ignoreret hende, men problemet blev ved. Nu forsøgte jeg så at lægge hende ned og holde hende til hun var rolig. Det havde jeg det ikke godt med - og problemet gik slet ikke væk. Jeg spurgte mit træningssted og dyrelæge (som havde erfaring med en af de racer, min hund var blandet med) og flere hårde råd kom på bordet - f.eks. kvæler halsbånd. Men jeg sagde fra, det ville jeg ikke. Det kunne ikke passe, at vores tur skulle bestå at hård behandling og stramt halsbånd.

 

 

Jeg vidste ikke på dette tidspunkt, hvad jeg tror nu - at hun simpelthen fik for meget for tidligt mht gåture, og det kunne hun slet ikke håndtere. Men heldigvis, bestemte jeg mig for at turene skulle være kortere og glade og hyggelige. Jeg tog masser af godbidder med, bestemte mig for at være helt roligt og bruge rolig, blid stemme. Og så fik hun godbidder mens vi arbejde med ting som hun kunne (gå plads), eller som hun synes var sjovt (f.eks. at kravle op på noget). Jeg skulle dog passe på med at lave 'for meget', for det kunne godt køre hende op.

 

Jeg gjorde det for at se om jeg kunne få hende væk fra det spor hun sad fast i (at bide i snoren) - for jeg tror også det kan blive lidt af en rutine.

 

En ting jeg gjorde, som jeg kan huske virkede godt, var at - når hun kørte op og bed i snoren - så forsøgte jeg at kopiere ting jeg havde læst omkring hundesprog: at hunde vender blikket væk, forholder sig roligt, begynder at snuse. Det blev for mig til, at jeg vendte blikket væk, satte mig på hug, og begyndte at plukke lidt græs.

 

Ja det lyder lidt underligt. Men endelig fandt jeg noget som fik hende til at studse lidt. Jeg blev ved, og hun faldt ned på jorden. Nogle gange snusede hun til græsset, andre gange stod hun bare og kiggede. Men jeg blev altid siddene lidt, for hvis jeg rejste mig for hurtigt, hoppede hun tilbage i samme rille.

 

 

Det er min opfattelse, at der skete for meget da min hund var helt lille. Samtidigt, overså jeg de første signaler hun sendte mig - i min hunds tilfælde er det at hun trækker vejret lidt mere lydhørt, hendes gang bliver mere livlig, hun søger kontakt eller går lidt frem i snoren og ind foran mig (ser faktisk lidt legesyg ud). Da jeg ikke så disse tegn, blev det til større bogstaver. Mere livlig gang end før, let puffen med snuden, biden i snoren, knurren. Og hun viste ikke nødvendigvis de små tegn mere....det kunne gå direkte fra en kort vejrtrækningslyd til bid i snoren, indenfor et sekund.

 

Problemet er, at jeg dengang også opfattede det som noget hun skulle få styr på - men det kunne hun ikke. Hvis en hund kører op, kan hunden have svært ved selv at komme ned igen. Hun havde brug for at jeg hjalp.

 

Heldigvis er vi ovre de dage og jeg ved lidt mere om hvad hun har brug for af aktivering, og hvis det skulle ske at det er for meget, så ser jeg de tidligere tegn og ved at nu er det nok. F.eks.: Da jeg flyttede sidste år, vendte jeg simpelthen om på turen og gik hjemad, hvis hun viste mig tegnene...det var nok til at hun faldt ned. Og jeg vidste så hvor hendes grænse var for hvor mange nye ting hun kunne håndterer - og vi gik den længde eller mindre i et stykke tid, og øgede den gradvist. Nu kan vi gå alle steder.

 

Så jeg ville forkorte turen lidt i et stykke tid og lave lidt roligt og sjovt med masser af godbidder (evt bruge hendes foder) eller lave søg på turen. Samtidigt ville jeg aflede hvis hun skulle reagere med bid i snoren. Og så langsomt finde ud af hvor meget hun har brug for ved at holde øje med de små tegn, så du holder dig indenfor hendes grænser i stedet for at overskride dem. Efterhånden som hun er klar, kan i gradvist bygge mere på hvis det passer til hende.

 

Held og lykke Jeg ved det ikke er en sjov oplevelse, men det synes hun heller ikke :ae:

[Ascha]

Det er nogle meget gode råd trådstarter har fået men jeg tror bare, at jeg ville forsøge at gøre noget inden situationen opstår.

 

Hvis Akria laver disse udfald (som hun selv ser som en sjov leg) nogle bestemte steder, ville jeg gå det stykke og tabe små godbidder hele vejen, så hun får noget andet at tænke på. Gradvis kan man så skrue lidt ned for godbidderne, så der går længere mellem at der falder en.

[stellz]

Tusind tak for svarene og rådene. Det er virkelig noget jeg tager til mig, for vil jo kun det bedste for hende.

 

Har ikke tænkt over at det måske var for meget med en time om morgenen, nu vil jeg lige sige at det ikke er ensbetydende med at det er en meget lang gå tur, det kan sagtens bare være i kvateret, som ikke er så stort, men vi tager det også altis stille og roligt, for jeg skal også selv vågne..

 

Grunden til at hun netop får den time om morgenen er mig og kæresten arbejder fra kl 7-15. og det er jo længe hun så er inde, og min mor er kun heroppe et par måneder, tager hjem igen til okt. så der efter er det de gamle rutiner som før hun kom herop.

 

Ja, vi flyttede i hus pr. 1 august, det har hun skullet vænne sig til, men hun kendte kvateret inden, da min sviger forældre bor lige rundt om hjørnet. så hun har været her meget.

Men det kan være det er det, men hun fik også de flip inden vi flyttede.

 

Jeg vil i hvert fald korte turene ned, og finde ud af om det der den er gal. det kan jo være en masse.

 

Det jeg bare studser mest over er at det kun er mig hun gør det ved. og folk siger, arh, hun prøver at tage kommandoen osv. Ved jeg godt hun ikke gør, for i sidste ende er det mig der "bestemmer".

 

Det med at holde hende. prøvede vi helt fra da hun startede med det, og jeg gjorde det også sidst. det hjælper ikke.

 

Vil sige der er en del jeg skal ha prøvet, jeg finder en løsning, det ved jeg.

 

tusind tak endnu engang.

[luckyluna]

Jeg er helt enig i snevinters indlæg. Min hund har lavet samme nummer. Hun kan stadig i en alder af 7 år flippe totalt ud, men kun i én bestemt situation. Og det er vi også endelig ved at få styr på.

 

Men gud hvor jeg forstår hvordan du føler. Når man bliver bidt og bidt af en vildt hoppende hund, der nærmest virker sindsyg, så bliver man lidt desperat og gør ting man godt ved ikke er så smart.

 

Min hund gjorde det også kun med mig, af den simple grund at det var mig der var udløseren til det først flip og som jeg regerede uhensigstmæssigt på, så hun dermed blev utryg ved mig.

 

Din hund lader til at have de samme "udløserknapper" som min, feks det med at sidde på hug og rejse sig op igen..

 

Jeg fandt ud af at når jeg sidder der med hende, så bliver nærheden for stor, hun kan ikke takle det og da jeg ikke har reageret på hendes små signaler, så reagerer hun overdrevent. Og denne følelse af ikke at kunne håndtere en tæt på, forstærkes så ved at tage fat i hunden, så nøste gang har hun det endnu værre med at være tæt på...

 

Kan det også tænkes at du snakker, roser og laver mange ting med hende når du går tur og de andre ikke gør?

 

Det var nemlig endnu en udløser for min hund. Da jeg først begyndte at gå tur, hvor jeg bare lod hende være i fred i en lang snor, så gjorde hun ikke det mere på almindelige gåture..

[stellz]

det var måske noget..

 

Hvad de andre laver når de er ude at gå ved jeg ikke, men jeg snakker, roser, træner osv med hende. idag har der ikke været noget, hun har gået rigtig pænt, men kan stadig godt være mig der er udløseren.. er den der har haft mest med hende at gøre fra vi fik hende.. ved ikke om det betyder noget..

[stellz]

Har lige været ude på morgen tur med hende, bare en lille en. Hun fik et flip, men tror jeg ved hvorfor. Hun ville den ene vej og jeg den anden, vi gik den vej jeg ville (hjem ad) så fik hun et flip. jeg prøvede bare at lade som ingen ting og gå, men hun blev viklet ind i snoren og var ellers bare ligeglad. Lige indtil kæresten kommer ud, så var hun sød igen. ja, det var tæt på hjemme det skete.

[Gæst snevinter]

Har lige været ude på morgen tur med hende, bare en lille en. Hun fik et flip, men tror jeg ved hvorfor. Hun ville den ene vej og jeg den anden, vi gik den vej jeg ville (hjem ad) så fik hun et flip. jeg prøvede bare at lade som ingen ting og gå, men hun blev viklet ind i snoren og var ellers bare ligeglad. Lige indtil kæresten kommer ud, så var hun sød igen. ja, det var tæt på hjemme det skete.

 

- Jeg ville her, have gået den vej hun ville.

 

Som sagt, jeg så det også en overgang som en slags frustration over at min hun ikke fik sin vilje. Men med sådan en tankegang kom vi bare i endnu flere problemer. Hun har brug for din hjælp. Du skriver 'hun ville den ene vej', så du kan godt se de tegn hun giver, nu skal du bare lytte til hende

 

- Jeg ville også have valgt, at håndtere flippet anderledes, da det skete.

 

Det kan virke på nogle hunde at man går videre. Men nu har du fundet ud af, at det ikke virker på hende - derfor er det en god ide at prøve noget andet. Stop, nærm dig ikke hende (som luckyluna nævner), se ikke på hende, snak ikke til hende, knæl ned, og (ja, for mig virkede det:) pluk lidt græs eller lign. Det lyder underligt, men fokusen er på noget andet = ikke hende, og det hjalp meget med min hund. Bare et eksempel

 

- Og tag eventuelt godbidder med næste gang, for at se om du kan undgå at det sker.

 

Simpelthen, få en sjov og kortere tur ud af det, hvor hun bliver afledt lidt. Lad f.eks. nogle godbidder falde hist og her som ascha skriver.

 

Held og lykke :5up:

[Trine]

Jeg ville nok pøve at træne kik øvelsen, den skaber ro og forvetning her hjemme.

Start medat træne hende stille og roligt hjemme, få øjen kontakt med hende, klik og godbid. Men hun skal være rolig og afventende på hvad der nu skal ske, før du roser hende.

Når den sidder fast hjemme, så prøv det udenfor.

Prøv også at skære lidt ned for aktiveteten, hun har meget at lavet til hun ikke er ældre.

[stellz]

Nu var det bare lige at vi var nødt til at gå hjem, ellers plejer vi da nok at gå den vej hun vil.

 

jeg må jo prøve lidt forskelligt og se hvad der virker, men det kræver bare hun får et filp, hvilket jeg jo helst vil undgå, men det må være forskellige ting der tricker hende.

 

ved da ikke om det er mange aktiviteter hun har, vi laver jo ikke det hele på en dag, men når hun gerne vil lege med det forskellige, får hun lov, og hun kan sagtens komme først med kongen, så leo'en og så aktivitetsbolden.. hehe..

 

Så bare rolig, hun får også fred og ro, og lov til bare være hende.

[Gæst Ninjamor]

Nu var det bare lige at vi var nødt til at gå hjem, ellers plejer vi da nok at gå den vej hun vil.

 

jeg må jo prøve lidt forskelligt og se hvad der virker, men det kræver bare hun får et filp, hvilket jeg jo helst vil undgå, men det må være forskellige ting der tricker hende.

 

ved da ikke om det er mange aktiviteter hun har, vi laver jo ikke det hele på en dag, men når hun gerne vil lege med det forskellige, får hun lov, og hun kan sagtens komme først med kongen, så leo'en og så aktivitetsbolden.. hehe..

 

Så bare rolig, hun får også fred og ro, og lov til bare være hende.

 

 

Når hunde hopper op ad ejeren er det ofte et udtryk på usikkerhed i situationen.

Og så er der de hunde som synes at have fundet ud af at de kan komme af med energi + få ??? ud af adfærden.

 

Hvad får Akira ud af at hoppe op ad dig?

Hvad ville hun fortælle hun oplevede?

 

Der må være noget i det for hende, noget som vedligeholder adfærden.

 

Som jeg tyder dine indlæg, virker det som om Akira har det store ord i forskellige situationer - ellers også er det bare din måde at udtrykke dig på.

 

Hvis hun oplever at hun kan bestemme hvor, hvornår og hvordan der skal leges/aktiveres og hvilken vej der skal tages OG hun i hoppesituationen ignorerer dit "nej", så er det jo reelt set hendes dagsorden som følges.

Har du overvejet det?

 

Mest hælder jeg til "mønster" teorien: At hun kører et adfærdsmønster i bestemte situationer, som udefra kan være svære at genemskue fordi triggeren kan ligge i hendes følelser eller i din ubevidste adfærd i situationen.

 

Ændring af faste mønstre plejer at være en god opskrift til at komme videre på og her kan det være en fordel at udslukke adfærden = sørge for at adfærden ikke opstår ved at holde hende beskæftiget med noget andet. Dette kunne sagtens være det Ascha foreslog.

[stellz]

Hvad hun får ud af at hoppe op og ned af mig og bide, flå osv, er skæld ud. et nej, stop, nu er det slut, og jeg har lagt hende ned, og kigger hende dybt i øjnene, og meget tæt. ikke at jeg råber af hende, men siger det fast.

 

kan godt være at det er fordi hun får sin vilje for meget, men hun forstår godt et nej, og slut hjemme. og det er ikke alle gå ture hun gør det på.

 

kæresten får hende stoppet let som ingen ting hvis hun begynder over for ham.

 

men der er ikke en dag der er ens, så ved ikke helt det med mønster, ikke en gå tur er den samme, altid en lille ændring. det at vi nok går den vej hun vil, sker fordi det passer fint med det jeg vil, vil jeg en anden vej, blir det den vej jeg vil.

Lyder som om jeg modsiger mig selv hele tiden, men er bare så dårlig til at forklare, over skrift. så undskyld, hvis i blir forvirrede..

men jeg må prøve med noget helt nyt. så må vi se hvad der sker.

 

kæresten spurgte vores træner om det, men han kunne ikke få noget svar, så jeg må klare den lidt på egen hånd., med hjælp herinde fra.

[Gæst ThomasTBO]

Jeg tænkte på... vi har nogle gange haft hunde på internatet, hvor det i den grad gjaldt om at begrænse kontakten under gåture, simpelthen fordi hundene blev for ivrige og begyndte at hoppe op, bide i snoren, ja alt hvad du beskriver her.

 

Man kunne gå ud med dem, og alt startede fint. Sagde man så f.eks. "god hund", kiggede de op, meget begejstrede "jaaaaa! Taaaak! Du er også go', synes jeg!" og nu var det så man skulle passe på, for fulgte man op med en bemærkning mere, så strømmede de kære hunde ganske enkelt over af begejstring og det endte i rent kaos (som beskrevet). Der er også hunde, der mere eller mindre på hele turen jævnligt kigger op med et blik "hva' så? Skal vi fjolle?" og bare hunden registerer, at man møder dens blik, så går det igen galt for det kære kræ!

 

Når jeg går med sådan en hund, sørger jeg for først og fremmest at begrænse mig verbalt, så man stopper inden det går galt. Det er naturligvis individuelt, hvor meget hver enkelt hund kan tåle, men nogle kan kun tåle et enkelt ord, eller kort sætning ad gangen. Så en pause på et minut eller to, før man kan tillade sig at sige noget igen.

 

Hvad angår hundene, der hele tiden går og 'spørger' om det er fjolletid, så sørger jeg for, altid at lade som om jeg ikke ser deres 'henvendelser', så sker der nemlig ikke noget... "øv, ingen kontakt! Må prøve at spørge igen om lidt", virker det som om de mener. Det gælder om at 'se igennem' dem, eller forbi dem, så at sige... og så forøvrigt heller ikke besvare deres henvendelser verbalt.

 

Det med hundene der kun kan tåle et enkelt sætning ad gangen, er faktisk et så anerkendt 'fænomen', at vi har navngivet det! Hvis man får at vide, at en hund man skal til at gå tur med, er 'en Berta', så betyder det, at man bør undgå at snakke for meget til den, hvis man ønsker at turen skal forløbe nogenlunde ukaotisk.

 

Ved ikke, om dette måske kunne være til hjælp, men det var, hvad jeg kunne byde ind med.

[Ascha]

Jeg tænkte på... vi har nogle gange haft hunde på internatet, hvor det i den grad gjaldt om at begrænse kontakten under gåture, simpelthen fordi hundene blev for ivrige og begyndte at hoppe op, bide i snoren, ja alt hvad du beskriver her.

 

Man kunne gå ud med dem, og alt startede fint. Sagde man så f.eks. "god hund", kiggede de op, meget begejstrede "jaaaaa! Taaaak! Du er også go', synes jeg!" og nu var det så man skulle passe på, for fulgte man op med en bemærkning mere, så strømmede de kære hunde ganske enkelt over af begejstring og det endte i rent kaos (som beskrevet). Der er også hunde, der mere eller mindre på hele turen jævnligt kigger op med et blik "hva' så? Skal vi fjolle?" og bare hunden registerer, at man møder dens blik, så går det igen galt for det kære kræ!

 

Når jeg går med sådan en hund, sørger jeg for først og fremmest at begrænse mig verbalt, så man stopper inden det går galt. Det er naturligvis individuelt, hvor meget hver enkelt hund kan tåle, men nogle kan kun tåle et enkelt ord, eller kort sætning ad gangen. Så en pause på et minut eller to, før man kan tillade sig at sige noget igen.

 

Hvad angår hundene, der hele tiden går og 'spørger' om det er fjolletid, så sørger jeg for, altid at lade som om jeg ikke ser deres 'henvendelser', så sker der nemlig ikke noget... "øv, ingen kontakt! Må prøve at spørge igen om lidt", virker det som om de mener. Det gælder om at 'se igennem' dem, eller forbi dem, så at sige... og så forøvrigt heller ikke besvare deres henvendelser verbalt.

 

Det med hundene der kun kan tåle et enkelt sætning ad gangen, er faktisk et så anerkendt 'fænomen', at vi har navngivet det! Hvis man får at vide, at en hund man skal til at gå tur med, er 'en Berta', så betyder det, at man bør undgå at snakke for meget til den, hvis man ønsker at turen skal forløbe nogenlunde ukaotisk.

 

Ved ikke, om dette måske kunne være til hjælp, men det var, hvad jeg kunne byde ind med.

 

Jeg må indrømme at det ikke er noget trådstarter kan bruge til noget, men hvor bliver jeg dog bare ked af at læse dit indlæg. Nåeeeh,... tænk at være hund og virkelig ønske at få menneskekontakt (i de korte stunder man nu har adgang til sådan et på et internat) for så, hver gang når man forsøger at få skabt den, oplever at blive ignoreret.... Og bare fordi man ikke har lært hvordan man gør det "rigtigt".

[Gæst Ninjamor]

Hvad hun får ud af at hoppe op og ned af mig og bide, flå osv, er skæld ud. et nej, stop, nu er det slut, og jeg har lagt hende ned, og kigger hende dybt i øjnene, og meget tæt. ikke at jeg råber af hende, men siger det fast.

 

OK

 

kan godt være at det er fordi hun får sin vilje for meget, men hun forstår godt et nej, og slut hjemme. og det er ikke alle gå ture hun gør det på.

 

Det "nej" og "slut" skal indøves i alle situationer hvis det skal virke

 

kæresten får hende stoppet let som ingen ting hvis hun begynder over for ham.

 

Hvordan?

 

men der er ikke en dag der er ens, så ved ikke helt det med mønster, ikke en gå tur er den samme, altid en lille ændring. det at vi nok går den vej hun vil, sker fordi det passer fint med det jeg vil, vil jeg en anden vej, blir det den vej jeg vil.

 

Med mønster mener jeg i selve situationen, ikke om turene er ens, men hvordan du og hun agerer.

Og ydre og indre faktorer som f.eks. overskudsenergi, frustrationer, møde med anden hund etc etc.

NOGET skal jo trigge adfærden og det er det, som skal udredes

[stellz]

Tror ikke jeg kunne gå en tur uden at have kontakt med hende.

når vi kommer forbi hestene, siger jeg, nej se der er hestene. eller hvis de ikke er der, hvor er hestene henne.. dem er hun ret vilde med, hun vil meget gerne ind til dem..

 

Vi er i fuld sving med at indøve nej og ja øvelsen.. lektier fra træning.. men hun har nu helt styr på dem hjemme.. det samme med slut, for den bruger vi altid når det er slut med leg, træning, godbider osv.. og de virker alle indenfor hustet 4 vægge..

 

kæresten siger nej, og har fat i halsbåndet af hende, så stopper hun.

 

den har jeg også prøvet, men uden held.

 

nu ved jeg ikke hvad agere betyder, er det det samme som reagere..??

men det er det samme hver gang, hvor.. hmm.. ved ikke lige hvordan jeg skal forklare det..

 

hun har meget krudt i røven, umulig at køre træt. selv efter træning igår, ville hun bare lege da vi kom hjem, men hun blev "ignoreret"

når vi møder andre hunde, ligger hun sig ned, endda når de er langt væk, hvorfor ved jeg ikke.. når de kommer tæt nok på farer hun frem og vil snakke, lege osv. hun blir ret voldsom, jeg kan knap holde hende. men hun er rigtig glad for at snakke med andre hunde, sådan virker hun.. hun vil snakke med alt og alle, hvis og når hun kan komme til det. Der går dog ikke lang tid før hun falder til ro igen efter et møde.

 

vi prøver at aktivere hende på forskellige måder hver dag, ikke hele tiden, og hun blir da også "overset", når vi synes hun trænger til det, så ligger hun sig ned og slapper af med en eller anden ting.

 

håber det var det du gerne vil vide..