Hvad ville du have gjort anderledes?

[Gæst LuiseN]

Hej, derude i stuerne

 

Jeg tror at flere kan nikke genkendende til situationer, hvor man korser sig over at man ikke bare gjorde det rigtigt fra starten. Dette kunne gælde i mange situationer, men her tænker jeg specielt på vore kære voksne hunde, som nu har dårlige vaner, fordi at vi ikke gjorde det "rigtigt" fra starten.

Så hvad ville du have gjort anderledes, med netop din hund? Hvilke dårlige vaner, ville du ønske at du havde taget bedre fat i, mens at din hund stadig var hvalp? Eller hvilke øvelser, havde været meget nemmere, hvis du bare havde gjort det rigtigt fra starten? :hmm:

 

Jeg vil begynde:

- Jeg ville ønske at jeg havde været mere konsekvens, mht at lære Stella at gå i snor. Så havde vi ikke behøvet at have alle de konflikter på vores daglige gåture.

- Jeg ville ønske at jeg havde været mere konsekvens, mht at Stella jagter blade. Det er sk*de frustrende at gå tur med en hund, som konstant skal jagte blade. Behøver jeg at fortælle, hvor irriterende det var at gå tur, da det var efterår? :stupid:

- Jeg ville ønske at jeg havde været meget tidligere ude med apporterings-øvelsen, så Stella ikke havde lært at det var meget sjovere at løbe væk med apporten.

- Jeg ville ønske at jeg havde turde slippe Stella løs, da hun var en bette hvalp, så hun havde været mester i indkald. Så havde Stella haft en meget større frihed idag.

 

Så folkens, nu har jeg "blottet" mig, med alle de ting, som jeg gjorde galt, da Stella var hvalp. Så kom frit frem med alle de dårlige vaner, som blev skabt i hvalpe-stadiet :klap2:

[Gæst stenshoej]

Jeg ville ønske vi havde lært at ignorere andre hunde på gåturen

men tiden går jo så hurtigt.. så det er svært at nå det hele.

[Tullemus]

Jeg ville også ønske, at Tulle havde lært, at gå pænt i snor og at hun kunne gå løs. Men det tør jeg ikke, for hun kommer ikke når jeg kalder, hvis hun ser et eller andet dyr.

[Raenil]

Jeg ville ønske at vi havde fundet nogle fornuftige voksne hunde, som Bella kunne lære af. Bella bliver nemt stresset over andre hunde - og leger stort set kun voldsomme lege.

Og så ville jeg ønske at vi havde gjort mere ud af at styre hendes stresniveau - hun har nemt til at stresse op (se iøvrigt 1).

[skipper-odense]

3 ting:

 

1)Jeg ville ønske at vi have øvet mere på et sikkert indkald

2) og så ville jeg ønske at vi havde arbejdet mere på at ignorere andre hunde

3) at vi havde fået taget hånd om hans brummen af hanhunde i bedre tid.

 

der bliver arbejdet på alle 3 ting og nr 2 og 3 gør vi fremskridt med. Indkaldet går det ikke så godt med, nok primært pga vi ikke stoler på ham grundet nr 2 og 3

[HNP]

Det er sådan en en tråd her der er dejlig for os med hvalpe

 

Med vores gamle hund:

 

1. Indkald. Han kom første når han var færdige med at snuse eller liige skulle tisse eller andet spændende. Kunne godt tage 30 sek. Han gik dog ikke over til andre hunde uden at få lov først, så han kunne sagtens gå løs.

 

2. Gå tur i snor. Han trak en hel del. Ikke spændende med 40 kg hund.

 

3. At gå i bad og få klippet negle uden brok.

[Gæst Mais og hunden]

Indkald! Ååh, det forbandede indkald.. Bella kan ikke gå fri, medmindre at der er hegn hele vejen rundt om hende, og selv da ville jeg have svært ved at slippe hende Jeg ved så ikke, om det havde været bedre, hvis vi var startet tidligere, for hun ER altså en meget... selvstændig hund.

[Gæst Stella]

At lade være med at trække på gåturen, puha det kunne have sparet mig for mange smerter og tudeture og Teitur for megen af min frustration og skæld ud og for alle de ryk han har pådraget sig når han stormer frem, eller når jeg arrigt hiver ham tilbage eller såmænd blot stopper op. Men jeg havde ikke i min vildeste fantasi forstillet mig at en hund på hans størrelse kunne trække så voldsomt.

 

 

Og så ville jeg ønske at han havde lært at køre bil, han stresser helt vildt når han kører i bil, men jeg har ingen bil selv og hellere ikke kørekort, så det har været svært at lærer ham. Han var gammel inden han kom ud at kører i bil første gang. Til gengæld er han super god til at kører i tog hvor han bare ligger ned og sover, og han bliver bedre og bedre til at kører i bus, men desværre bliver han køresyg i en bus og kaster op, men han stresser ikke mere og ligger sig bare ned og sover. ( i øvrigt undre det mig at man siger at hunde ikke kan blive fysiske køresyge, men blot bliver det fordi de er bange, Teitur virker ikke det mindste bange og sover meget af turen eller står og kigger ud, men han kaster op hvis vi kører langt i bus eller på snoede landeveje, mens at når vi kører ligeud som feks i tog, så er der ingenting, så den påstand tror jeg ikke på ) .

 

 

og så ville jeg ønske jeg havde været lidt mere opmærksom på det vigtige i at lærer ham at blive børstet og klippet. Men da han var hvalp havde han jo ikke lang pels.

 

 

 

Men jeg har også lært at hunde kan lærer så længe de lever.

 

Alt det Teitur har lært på de 4 år han snart har levet, kunne han jo umulig nå at lærer i sin hvalpetid. Indkald er først blevet rigtig godt det seneste år, da han var unghund var det da gået fløjten. At kører i bus har han først lært nu her, at ignorere andre hunde er kommet med alderen, at komme i bad er også noget han har lært gennem tiden, jo flere gange de prøver det jo bedre lærer de det og vænner sig til det.

[Hogan]

Jeg ville også ønske at vi havde lært Hogan at ignorere andre hunde på turen!

Ellers ville jeg ønske at vi havde lært ham at koncentrere sig bedre fra start af.

Hmm og nogle gange ville jeg ønske at jeg havde fortsat til hundetræning.

[Gæst Louise86]

Jeg fortryder den første time vi havde Taiki, hvor vi tog ham ud i gården for at tisse og han blev så bange, at da vi tog ham ind igen tissede han på mig. De næste dage fik han bare en avis ved døren som han kendte lidt fra opdrætter af, og så en langsom tilvænning af forhaven. DET var det rigtige at gøre ved en hvalp som var (er) tryghedsnarkoman og havde svært ved at flytte hjemmefra, ikke at smide den ud i en fremmed gård med os halvfremmede mennesker uden sin familie.

Jeg er grædefærdig bare ved at tænke på, hvor ked og bange han blev - og hvordan han forsøgte at gemme sig under sofaen da vi kom ind igen.

 

 

Ellers synes jeg faktisk, at det går rigtig godt. Han løber frit ovre i parken og indkald fungerer ret godt, så længe vi ikke kalder lige midt i legen med andre hunde. Han socialiseres med alle slags hunde i alle størrelser, og mennesker (som han dog er lidt mere reserveret overfor).

 

 

 

Det eneste jeg fortryder er, at vi lærte ham sit. Han skal aldrig stille op i lydighedsrally og han sitter hver gang han er usikker på, hvad vi vil have ham til. Nu har vi aftalt, at sit helt er udgået af vores vokabularium og bruger konsekvent stå som kommando til at få ham på plads, til at få godbid osv.

 

 

 

Jeg har virkelig gjort alt jeg kunne for at tilvænne ham negleklipning, men selvom han har fået både kvarte og halve flæskestege, hader han det stadig som pesten. Også selvom jeg nulrer hans negle hver dag, gør det lidt hyggeligt, sidder på gulvet eller stol eller i sofaen... Ja, uanset hvad.

 

Til gengæld tolererer han bad, fordi han så ved at han får mega lækre ben fra vores slagter-nabo, samt vores udelte opmærksomhed hvor han ligger på mit skød med sin knogle og gnaver foran brændeovnen, mens jeg børster ham og tørrer ham efter, og min kæreste nusser ham og roser hans tyggeben.

 

Men neglene, no way. Jeg kan tage mit lækre tyggeben, min søde kæreste/hans far, børsten, skøddet og brændeovnen og stikke dem op mørke steder, han gider det BARE ikke.

[luckyluna]

Et eller andet sted kan man jo ikke nå det hele og det er heller ikke sikkert at hvis man kunne, så ville hunden have været "perfekt"...

 

Mange hvalpe har et supert indkald, så bliver de 10 måneder og vupti det er glemt...

 

Fordelen er at de fleste ting kan læres igen, i hvertfald når det kommer tikl øvelser, den behøver man ikke at ærge sig over, det er det imo slet ikke vigtigt nok til;)

 

Nu er mysla den eneste af mine jeg har haft en smule indflydelse på fra hvalp, men hende fortryder jeg at vi ikke tog det roligere med tilvenning til alene hjemme og til støvsugning..

alle andre "uvaner" har hun fået hen af vejen, så der er det undervejs der ikke er blevet taget korrekt eller nok hånd om det..

 

 

Med sheila som jeg overtog som unghund, fortryder jeg at jeg ikke tog det MEGET mere roligt med tilvænning til nyt liv, måske det havde sparret os for at hun blev usikker på mennesker, stresset og hvad har vi ellers..

Og jeg fortryder at jeg ville se hurtige forbedringer på adfærden vi trænede på..

Og jeg fortryder at jeg troede at jeg efter få dage med hende troede at hendes indkald var så godt at hun kunne komme med ud at ride= farvel til hunden der kom HVER gang jeg kaldte og goddag til hunden der opdagede der fandtes harer!

Og jeg fortryder mest at jeg ikke fik steriliseret hende som ung...for det tager sandsynligvis min hund fra mig tidligere end ellers:(

[Gæst jepsen]

Jeg ville ønske, jeg havde sat mig bedre ind i hundens signaler. Dupond og jeg gik fejl af hinanden mange gange, da han var hvalp. Selv om jeg troede, jeg havde sat mig grundigt ind i det at have hund og hundens adfærd.

 

At gå pænt .... ÅH hvis man da bare havde trænet det noget mere.

 

Men man bliver klogere på både hund og træning som tiden går Heldigvis

[Ninjamor]

Jeg har kun én eneste fortrydelse mht. Pelle og den omhandler ikke hvad jeg ikke fik trænet, mere noget jeg fik gjort, nemlig hans operation i knæet som hvalp. Jeg fik/blev ikke sat ordentligt ind i hvad sådan en operation i et led på en voksende hvalp ville få af betydning på den lange bane og nu fortryder jeg faktisk at jeg lod mig overtale og ikke fik ham aflivet.

Sådan, nu er det sagt!

 

Det endte ud med en hvalp som ikke måtte noget som helst i flere måneder og derfor ikke kunne blive "godt nok" socialiseret og miljøtrænet. Genoptræningen kørte på meget lavt blus idet jeg ikke havde bil og det begrænsede mine muligheder. Selv at gå til bussen var for langt for ham.

 

Pelle kom efter både socialiseringen og miljøtræningen og fungerer fint hvad det angår, men benet blev aldrig rigtig godt og al den aktivitet og træning jeg havde set frem til forblev en drøm.

 

I perioder har Pelle det skidt og er i smertehandling, i andre perioder sprudler han og jeg selv sidder i saksen og kan ikke bare aflive min gode ven, nu hvor han lige om lidt bliver 6 år og efter alt at dømme er tifreds med sit liv i hverdagen.

[Hewlett]

Med vores forrige hvalp ville vi have fortrudt at have haft hovedet under armen mht. alene hjemme træning.

 

Vi vidste slet slet ikke hvor stor betydning det har at gå laaaangsomt frem.

 

 

Det er selvfølgelig ikke til at sige om det alligevel var gået godt, fordi Nike var en sej lille tævehvalp - men jeg skammer mig stadig over at vi bare gik fra hende på den måde (heldigvis ville vores søde underbo gerne lufte hende midt på dagen med sin egen tæve, men hvad har hun ikke tænkt om os ? )

 

 

Med Ninja fortryder jeg at vi holdt hende i jerngreb når neglene skulle klippes. Hun lider stadig af lidt traume efter alle vores 'kampe', men nu kommer hun da frivilligt ind og får det ordnet. Det er ikke noget der bare lige tager 5min, men det er nu gjort til en form for hyggestund, og neglene bliver da klippet

 

 

Men gud hvor kan man gå og banke sig selv meget i hovedet, hvis man ikke husker sig selv på at al begyndelse er svært. Og det er altså ikke ALT man kan læse sig til i hundebøger.

[Ascha]

Hvis jeg havde vidst hvad jeg ved idag, dengang Thailo var ung, havde jeg kastreret ham da han var et par år gammel og ikke ventet til han var blevet 7. Sikke en masse konflikter jeg havde undgået.

 

Jeg havde nok heller ikke lavet den øvelse hvor hunden selv skal tilbyde forskellige ting for at få et "klik", for Thailo var alt for hurtig til at jeg kunne styre det. Jeg synes egentlig ikke jeg prøvede det ret mange gange, men åbenbart nok til at det har resulteret i at han laver 10 ting oven i hinanden af bar iver, når han ser en klikker (okay, den bruger jeg godt nok ikke mere, men dengang jeg gjorde, var det ret irriterende). Min næste hund skal ihvertfald være voksen før jeg prøver det igen.

 

Min næste hund skal heller ikke have godbidder af andre mennesker, for nu har jeg haft to hunde der har udviklet tiggeri til en kunstart. De har insisteret og krævet,... hvis de altså ikke selv har forsynet sig fra folks lommer eller stjålet vanter og andre løsdele som de har forventet "løsepenge" for at aflevere.

[Ninjamor]

Det der er interessant ved sådanne fortrydelser er, at man har fokus på dem ved næste hvalp, så den ikke udvikler samme uønskede adfærd/følelse, men næste hvalp ville måske overhovedet alligevel ikke have nået dertil og så overser man alligevel højst sandsynligt noget andet som så bliver det man fortryder

 

Det er i hvert tilfælde min egen erfaring. Man kan blive taget noget så grundigt med bukserne nede når man tror man har dækket alt ind.

 

Det eneste jeg vil tage med mig fra hvalp til hvalp er den konsekvens jeg lægger i opdragelsen, så må resten komme som det kommer

[Ascha]

Det der er interessant ved sådanne fortrydelser er, at man har fokus på dem ved næste hvalp, så den ikke udvikler samme uønskede adfærd/følelse, men næste hvalp ville måske overhovedet alligevel ikke have nået dertil og så overser man alligevel højst sandsynligt noget andet som så bliver det man fortryder

 

Det er i hvert tilfælde min egen erfaring. Man kan blive taget noget så grundigt med bukserne nede når man tror man har dækket alt ind.

 

Det eneste jeg vil tage med mig fra hvalp til hvalp er den konsekvens jeg lægger i opdragelsen, så må resten komme som det kommer

 

Sommetider er du altså irriterende klog...... er du klar over det?.

[Retrieveren]

Ingenting.

Jeg er nu på min 4. hund og jeg har affundet mig med at det den ene var god til, bliver den næste dårlig til, og det den ene var dårlig til, bliver den næste god til man ligger vægt på det man synes var super træls og sørger for alt i verden for at få rettet det, og bagefter så har man bare et andet problem som man overså på vejen.

Hunde er forskellige, og det kan ikke hjælpe at ærge sig over alt det man ikke fik gjort, for så fik man tilgengæld gjort nogle andre rigtig gode ting i stedet.

Og det jeg gjorde for 10 år siden, vil jeg aldrig gøre idag, men jeg fortryder det ikke, for det var min helt klare overbevisning dengang, og jeg må bare erkende at der hele tiden sker en udvikling og at det jeg gør idag er rigtig i øjeblikket, men at jeg om 10 år gør tingene på en ny måde igen.

Der er mange ting man kan nå at "rette op på" men det er svært når først hunden er voksen og har dannet sin identitet, og har fået succes med noget igennem laaaang tid. Så nej jeg mener ikke det er ALT man kan rette op på, men rigtig meget kan man.

Og som andre også skriver så kan man jo ikke nå det hele mens de er små - hvor end man gerne ville.

Så nej jeg fortryder egentlig ikke noget

[Gæst DorteDK]

Jeg ville helt sikkert have trænet lidt mere "gå-fint-i-snor" helt sikkert Det er min første hund en dejlig labbe-dreng han er nu 6 år. Men vi har haft vores kampe med snoren og det at gå pænt - så det vil jeg gøre anderledes ved næste hvalp.

Derudover skulle jeg nok have været lidt mere modig og ladet den lille hvalp rende rundt uden snor, tror det så i dag ville være nærmere med et indkald, han kan godt - bare der ikke lige er et menneske, hund, kat, børn eller andet der er mere interessant end mig

Men jeg elsker min lab og har fået en masse erfaring i de 6 år han nu har været hos mig

Men igen, det at gå i snor pænt, det fortryder jeg vi ikke gjorde mere ved.

[Gæst Beaglepack]

Jeg har aldrig tænkt på at der var noget jeg fortrød. Mine hunde er forskellige individer - Indkald er noget af det lidt svære når man har en beagle - men det kan man sagtens øve i lang snor og det er gået super fint - så det fortryder jeg ikke jeg valgte at gøre på den måde.

Jeg har hele tiden haft samarbejdet mellem beaglerne og mig som det vigtigste og gået ud fra den enkle hunds personlighed når der blev trænet.

 

Hvis jeg endelig skulle komme med en lille ting, så var det at da jeg øvede indkald på Oscar og det begyndte at give bagslag grundet at han bare skulle have godbidderne - pludselig kunne han jo både sætte, dække. stå og meget andet for at få en godbid - men det løste jeg så ved at han fik en dummy i stedet, som han så bar rundt på. Det var mest op gennem hans hvalpe/unghunde tid - i dag er han ude over den vane.