En hund eller to hunde?

[Gæst mkvr83]

Hej alle.

 

Jeg har en rottweiler på et år og overvejer at købe en mere af samme race.

 

Jeg vil bare lige gerne høre fra jer med to eller flere hunde om, hvor meget mere arbejde er der i det? Og hvor svært er det at finde nogle der kan passe hundene evt. ved opsplittelse?

 

Med venlig hilsen

 

Maria

[Gæst Beaglepack]

Jeg ville nok vente lidt til din første hund er blevet noget ældre.

Ellers vil jeg sige at det ikke er mere besværligt at have to eller flere hunde, hvad angår rengøring mv.

Du skal tænke ind at hundene skal aktiveres og trænes hver for sig - så de kan blive selvstændige individer, som kan stå på egne ben uanset hvilken situation de måtte havne i.

 

Ang. passing kan jeg ikke hjælpe - da mine hunde aldrig er alene - og hvis så er der altid en i familien der bliver tilbage hos dem. Skulle det uheldige ske at vi en sjælden gang skal noget allesammen - så bliver vores hunde passet hos deres opdrætter.

[Valhrona]

Vores to hunde har enorm glæde af hinanden, så vi har kun gode erfaringer med at have 2. Nu er Rottweilere jo ikke små hunde, så der er jo nok en del mere rengøring med 2 (vi har da i hvert fald støvsuger og gulvvasker fremme en del oftere, efter vi har fået vores store basse også), men det mener vi nu er en detalje, når vi ser hundene sammen.

 

Angående pasning har vi vores i pension, når vi rejser. Da vi kun havde labrador, ville svigerforældrene gerne passe, men det er slut nu vi har to. Men igen. Vi rejser 1 maks 2 gange om året, og der betaler vi gerne prisen for hundehotellet, hvor de bor i samme "værelse". Men du skal nok være heldig, hvis du kender nogen, som vil passe 2 store vovser..

 

Angående aktivering: Nu ved jeg ikke om du er alene eller har en mand. Hvis du er alene kan det måske være lidt svært at få passet træning af hver enkelt vovse ind, med mindre du lærer dem at være alene hver især, mens du er afsted med den anden. Det fungerer ikke hos os, da de er meget knyttede til hinanden, men vi har så heller ikke trænet det på nogen måde. Hvis I er to, er det jo bare at tage en hund hver, når der skal trænes.

 

Men jeg vil klart sige, at 2 hunde er bedre end 1. Hunde er flokdyr, og uanset hvor meget vi aktiverer og bruger tid på dem, så kan en artsfælle bare noget vi andre ikke kan. Vores labbe er i hvert fald blomstret meget op og er blevet mere selvstændig og glad efter vi har fået en vovse mere!

[Gæst Buddha]

Vi fik nummer 2 da vores den store var halvandet. Synes helt klart der er mere arbejde, rengøring og så videre, men det er også bare det hele værd

 

Vores den yngste kan ikke være helt alene hjemme, så de er som regel på ture sammen og engang imellem hver for sig, jeg ved ikke om vi bare har været mega heldige, men vores opfører sig helt på samme måde om de er ude alene eller ej, jeg ved godt at mange siger at hvalpen kan bruge den voksne som støtte, det har vi ikke oplevet.

 

Men gå endelig i gang med alene hjemme så hurtigt som muligt, det ér ret praktisk at kunne nøjes med at have en med en gang imellem.

 

Får aldrig passet mine sammen, men et par gange er den ene blevet passet mens jeg skulle noget med en anden. Skulle det ske at begge skulle passes, ja så ved jeg egentlig ikke helt - tror jeg vil få dem passet 2 forskellige steder. Det er tit folk som selv har hund der træder til og så synes jeg det er lidt meget at gå fra 1 til 3.

[Gæst mkvr83]

Skulle det ske at begge skulle passes, ja så ved jeg egentlig ikke helt - tror jeg vil få dem passet 2 forskellige steder. Det er tit folk som selv har hund der træder til og så synes jeg det er lidt meget at gå fra 1 til 3.

 

Det er nemlig også det jeg overvejer om vi kan få dem passet 2 forskellige steder. Det er jo heller ikke sådan at vi tager på ferie så tit alligevel, men vi vil ikke låses fast.

 

Jeg var bare usikker på om det ville være synd at splitte dem når de var vant til at gå sammen, men selvfølgelig handler det jo om man træner.

 

Jeg vil dog gerne vide osse om det er for tidligt, som der er en der foreslår?

 

Og der er både mig og min mand

[Valhrona]

Det er nemlig også det jeg overvejer om vi kan få dem passet 2 forskellige steder. Det er jo heller ikke sådan at vi tager på ferie så tit alligevel, men vi vil ikke låses fast.

 

Jeg var bare usikker på om det ville være synd at splitte dem når de var vant til at gå sammen, men selvfølgelig handler det jo om man træner.

 

Jeg vil dog gerne vide osse om det er for tidligt, som der er en der foreslår?

 

Og der er både mig og min mand

 

Jeg ville mene det var synd at skille dem ad, hvis de er vant til at være sammen altid, men igen så kan man træne sig til meget. Det er ikke for tidligt, hvis du vil høre min mening. De har stor glæde af hinanden, når de er nogenlunde alderssvarende. I kan sagtens vente lidt, men det er mere synd, når folk skaffer sig en hvalp, når deres hund er gammel og træt. En hvalp har jo som regel et energiniveau, der siger spar 2.

[Gæst Helle1985]

Jeg fik Sonne, da Ina var to år. Jeg flyttede fra min eks og syntes det var synd at Ina skulle være alene så mange timer (da jeg boede med ham, arbejdede han tidligt og jeg sent, så Ina kun var alene max tre timer).

Ina har været glad for selskabet og det har ikke været mere besværligt for mig; de bliver luftet sammen og den anden er som regel til stede ved træning.

 

Det eneste der er lidt mere besværligt, er transport, da jeg ikke har bil.

[Retrieveren]

Jeg synes to hunde = dobbeltarbejde.

Og når man har to hunde synes jeg man har et ansvar for at sørge for at de ofte kommer ud hver for sig, og lære at være helt alene hjemme uden den anden.

 

Jeg har nu kun 1 hund og anskaffer mig bestemt ikke en mere før om maaange år! Jeg er meget glad for kun at have en men jeg kan også godt lide at træne og synes det er besværligt med to hunde, samt at jeg synes en hund er mere end rigeligt at træne.

Og så er det også dobbelt udgift - den skal man lige have med

 

Men der er mange der elsker at have to eller flere hunde og jeg tror det er meget individuelt. Så der er ikke rigtig andre end dig selv til at svare på spørgsmålet. Bare sørg for at lytte til dig selv og være realistisk

 

Ang. pasning så er det intet problem at få dem passet hver for sig hvis du har gjort dig umage med at lære dem at være alene hver for sig, og lært dem mange ting hver for sig. Jeg har aldrig haft problemer med at få to hunde passet.

[Gæst Buddha]

Det er nemlig også det jeg overvejer om vi kan få dem passet 2 forskellige steder. Det er jo heller ikke sådan at vi tager på ferie så tit alligevel, men vi vil ikke låses fast.

 

Jeg var bare usikker på om det ville være synd at splitte dem når de var vant til at gå sammen, men selvfølgelig handler det jo om man træner.

 

Jeg vil dog gerne vide osse om det er for tidligt, som der er en der foreslår?

 

Og der er både mig og min mand

 

Jeg synes det virker rigtig godt at mine ikke bliver passet sammen, for som skrevet har de vi kender selv hund, og så går dagen bare med at lege.

 

Om det er for tidligt, altså der sker rigtig meget med ens hund fra den er 1 år til den er voksen - omkring 2-3 år. Jeg har helt klart rykket mig selv i håret en del gange, hvor jeg stod med en unghund og en ældre hund i modningsfase Men jeg er da kommet i gennem det og det var mit valg, så sådan var det bare. De fleste anbefaler 2 år mellem hundene, evt. lidt mere.

 

Personligt gad jeg godt dengang have haft hvalpen mens den store var 1 år men det fik vi ikke og det tror jeg var godt nok. Men mine er altså heller ikke mega artige.....

 

Og så vil jeg nok sige, at det jeg egentlig syntes jeg havde lært den store - såsom ikke trække i snoren, være rolig mens andre hunde passerede osv, det gik helt i fløjten da den lille blev et halvt års tid, for der startede han med at trække og hoppe og være totalt --- sød unghund. Og så fik han den store med på vognen. Men nu går det da lidt bedre igen

Men det, giver det ok mening i forhold til at den voksne ikke bare skal kunne de forskellige ting man har trænet men også skal være virkelig stabil i dem, for ikke at blive smittet af unghunde-påfund. Hvis det giver mening.

[Gæst mkvr83]

Tak for svarene. Var selvfølgelig godt klar over at to hunde svinede mere end en men rart at få bekræftet.

 

Jeg er helt skudt i den hvalp og har allerede lagt planer for hvad han skal bruges til, men nu må vi osse lige se om pengene er til det De spiser jo godt. Men hold kæft hvor vil jeg bare gerne.

[Valhrona]

Tak for svarene. Var selvfølgelig godt klar over at to hunde svinede mere end en men rart at få bekræftet.

 

Jeg er helt skudt i den hvalp og har allerede lagt planer for hvad han skal bruges til, men nu må vi osse lige se om pengene er til det De spiser jo godt. Men hold kæft hvor vil jeg bare gerne.

 

Go for it! :slem:

(Og køb en robotstøvsuger)

[Ulla H]

Jeg ville vente. Synes din nuværende er for ung og så med en hvalp også. Det vil så kræve, at du i flere år bør træne dem hver for sig i klub. Og de kræver jo tid at komme hjemmefra.

Når en hund har lært at gå pænt i snor skal det ikke forventes ,at den gør dette, når der er 2 eller flere.To hunde af vogterrace vil også kunne udvise mere udfarende adfærd overfor hunde man møder, da de nok vil rotte sig sammen. Så er 2 store rotter jo ikke let at holde på plads.

Hvis hundene er af samme køn, kan det blive vanskeligt at skille dem som kønsmodne og sammenføre dem igen uden ballade. Tænker på pasning hver for sig, og sammenføring igen.. Især nok med tæver.

Havde det været 2 cavalier eller anden meget blød race , så ville det nok være lettere.

[Gæst mkvr83]

Det er af hver køn.

Ang. det med at møde andre hunde handler jo om hvor grundig man træner dem. Og vogterrace? Nu er en rottweiler en hyrdehund? Ja undskyld men forstår ikke lige den med vogterracen

Hvorfor skulle det være lettere med cavalier?

[Gæst mkvr83]

Desuden er planen osse at de skal trænes både sammen derhjemme og hver for sig i klub og derhjemme

[Retrieveren]

Rottweileren er oprindelige både en driv hund, men OGSÅ en vogterhund, så i har begge ret

Idag bliver den ofte brugt til vogterhund og meget sjældent til drivhund (hvis man overhovedet bruger den til det mere?) så jeg forstår godt at man tror det er en vogterhund

 

http://dansk-kennel-klub.dk/files/pdf/Rottweil.pdf

[Valhrona]

Min erfaring er, at 2 alderssvarende hunde har enorm glæde af hinanden (der er 4 mdr. mellem vores) Men ja en han og en tæve er nok "nemmest" at få til at gå i spænd (vores han er kastreret, det sparer os jo så for en del, når hun er i løbetid). Vores er også meget vagtsomme begge to. Den ene gør og advarer og den anden tager action, så ja de hidser hinanden op, men det er et spørgsmål om træning.

[Gæst mkvr83]

Min erfaring er, at 2 alderssvarende hunde har enorm glæde af hinanden (der er 4 mdr. mellem vores) Men ja en han og en tæve er nok "nemmest" at få til at gå i spænd (vores han er kastreret, det sparer os jo så for en del, når hun er i løbetid). Vores er også meget vagtsomme begge to. Den ene gør og advarer og den anden tager action, så ja de hidser hinanden op, men det er et spørgsmål om træning.

 

Det var osse lidt min tanke med at få ham nu. Der vil være 8 mdr. mellem dem så. Han er lige blevet 5 mdr. og hun er lige blevet 13 mdr.

Vores, som vi har nu, siger aldrig en lyd. De eneste gange jeg har hørt hende gø er når der er nogle hunde, som ikke gider at lege med hende. I hendes verden vil alle jo lege med hende unge som gamle Vi har hende tit med ud til mine forældres cavalier, som nok skal gø når der kommer nogle, ikke engang der gør hun. Hun følger med den bette hen for at se hvad der sker, men hun gør ikke.

Det vil så i det her tilfælde blive hende som skal sterilliseres hvis det er.

 

Jeg håber stadig på at manden beslutter sig for at han orker det, men tja vi skal give svar i dag. Jeg er fuldstændig forelsket i ham den lille hvalp.

[Gæst mkvr83]

Rottweileren er oprindelige både en driv hund, men OGSÅ en vogterhund, så i har begge ret

Idag bliver den ofte brugt til vogterhund og meget sjældent til drivhund (hvis man overhovedet bruger den til det mere?) så jeg forstår godt at man tror det er en vogterhund

 

http://dansk-kennel-klub.dk/files/pdf/Rottweil.pdf

 

Det var som sådan heller ikke fordi at jeg betvivlede det, forstod bare ikke meningen

Osse taget i betragtning af at der overhovedet ikke er noget vogter gen i vores. Hun gør ikke hun er ligeglad med at vi tager hendes mad eller kødben fra hende selvom hun har fået det. :hjerte:

[Ulla H]

Det jeg mener med vogterhund er at disse rotter kan blive ret voldsomme som helt udvoksede. Og en rotte er slet ikke til at vurderer som hvalp i forhold til hvordan den evt er som voksen, her menes ca 3 år.

Og når jeg skriver sådan er det fordi , jeg faktisk ikke har kendt mange, der som fuldudviklede var 100 % nemme i forhold til fremmede hunde. Og så er 2 stk da en mundfuld at gå tur med. Jeg kender problemet fra min ene veninde..

[Gæst mkvr83]

Det er osse dejligt med alle betragtninger

[Amocca]

Lige med hensyn til det der med ikke at sige noget.... Vores den første sagde ikke et kvæk til hun var omkring 6 mdr... Men så en morgen rømmede hun sig åbenbart *mi-mi-mi-mi* og fandt ud af hvor smuk hendes egen stemme var det er IKKE blevet mindre efter nr 2 kom.... Nr 2 var også stille som en mus indtil omkring de 6-7 mdr, før hun kom i tanke om, at hun da egentlig kunne deltage i koret med en smuk andenstemme :stupid:

 

Der er 3 år imellem mine. Skulle jeg gøre det igen ville jeg vælge sammealdersforskel. Nr 1 blev så megetmere voksen mellem 2 og 3 år end jeg havde forestillet mig, så da nr 2 ankom var hun en kææææmpe hjælp i opdragelsen af den lille...

 

Der er intet så givende som at se de to sammen, men 2 hunde er ogsådobbelt arbejde, dobbelte udgifter, dobbelt rengøring og dobbelt dårlig samvittighed....

[Gæst Stella]

Jeg skulle aldrig have haft hund nr 2. Det gik ikke på nogen måder, til sidst mistrives alle og skønne lille Tjalfe måtte finde en ny familie. Han har i dag en dejlig familie og Teitur og jeg trives igen, men jeg savner ham stadig rigtig meget. Det var utrolig hårdt det hele.

 

Men det er umuligt at forudse hvordan det kommer til at gå, jeg troede selv jeg havde planlagt alt og forberedt mig på alt, men det var åbenbart det sidste jeg havde.

 

 

Så overvej også nøje om du har overskud til to hunde, om du kan føle at du deler sol og vind lige, om du har nogen der kan hjælpe dig eller om du er alene om det og om din nuværende hund ville trives med at dele hjem og opmærksomhed med en anden.

 

Husk også at selvom mange hunde har glæde af hinanden så er der desværre også risiko for det modsatte, at de enten ingen glæde har af hinanden eller er direkte uvenner .

[korvis]

Det med to hunde er et emne jeg har tænkt en del over, i det sidste års tid... Jeg har haft to hunde før, i to omgange, men nu har jeg kun én. Og som jeg har det lige nu, går der nok lang tid før jeg får en nr. to igen.

 

Jeg har kun haft tæver, da min søster har hanhunde og vi har brug for at kunne ha' alle hundene sammen ret tit, var det oplagt. Den første to-kombo jeg havde, fungerede rigtig godt sammen. Det var en coton og en bordercollie, hvor cotonen var 5 år ældre end BC'en. Cotonen var en ret stærk hund, der holdt godt styr på BC'en, dog uden at være urimelig. Der var aldrig optræk til ballade mellem de to, og de legede også fint sammen. Men begge foretrak de da mig, frem for hinanden. Da jeg måtte sige farvel til cotonen, fik jeg helt klart indtryk af at BC'en nød at være alenehund, og at ha' mig helt for sig selv.

 

Kort tid efter fik jeg BC nr 2, igen en tæve, og der var 6 år imellem dem. Det gik fint, ingen problemer, og de legede også fint sammen. Men igen, det sjoveste var at lege/træne med mig. Så skete der det at den ældste tæve blev syg... Og pludselig kom de en dag op at slås. Den ældste var absolut ikke nogen stærk tæve i den sammenhæng, hvor den yngre er stærkere, og en rigtig lille opportunist. De kunne vel godt mærke begge to, at den ældre var svækket af sygdommen, og efter kort tid stod jeg med to hunde der bare slet ikke kunne være i stue sammen... Det var helt forfærdeligt, selv om jeg uden problemer kunne dele huset af så de ikke behøvede at gå sammen. Jeg havde det virkelig skidt i den periode, konstant på dupperne, med et øje på begge hunde hele tiden, kunne ikke lukke en hund ud i haven uden at der skulle tænkes over hvilken dør der skulle bruges og hvilket gitter der måtte lukkes. Og det var det rene helvede at få besøg af familien, der ikke havde det på rygraden, så jeg hele tiden måtte holde styr på at ingen kom til at lukke gitteret op så hundene kunne komme til hinanden. Situationen endte med at løse sig selv, da den ældste hund desværre ikke kunne bli' rask, og måtte aflives. Og igen oplevede jeg at den yngste bagefter nød at være alenehund, selv om hun ikke led under den tid hvor hundene ikke kunne sammen, det var den ældste der var enormt utryg ved situationen.

 

I dag nyder både min hund og jeg selv at der kun er én hund i huset. Forstå mig ret - jeg savner min gamle BC meget og tænker på hende stort set hver dag... Men hele situationen herhjemme, og til træning/stævner, er bare så meget nemmere og roligere nu. Jeg har også fået et meget bedre forhold til min hund, for det led altså under at én hund hele tiden skulle være lukket væk fra mig, selv om det gik på skift imellem de to. Hvis jeg kunne være sikker på at det blev som den gang jeg havde cotonen og min første BC, så ville jeg sige klart ja til at få en nr. to igen (dog først om nogle år), men den erfaring jeg har fra de to BC'er har godt nok afskrækket mig.

 

Jeg tror at hvis man vil ha' to hunde, så skal det være fordi man selv vil ha' to hunde. Man skal ikke gøre det fordi man mener at hundene vil ha' glæde af hinanden, for det er ikke sikkert at de får. Mange har glæde af hinanden, absolut! Men der er også rigtig mange der ikke har. Jeg har flere eksempler i min nærmeste omgangskreds, og det er bare ikke et sjovt problem at stå med. Man kan gøre meget for at mindske risikoen, f.eks. ved at ha' en hund af hvert køn, stor aldersforskel, undgå at nr. to er en stærkere type end nr. 1, osv. Men man kan sq aldrig gardere sig.

[Sille12]

Hej,

 

Jeg er meget enig med Korvis og når mine hunde ikke er her mere, så vil jeg helt klart også kun have en hund igen.

 

Mine hunde har glæde af hinanden, men skulle min aussie vælge ville han nok helst bo sammen med naboens labradorblanding, for de to leger på samme måde............der er fart over feltet og der kan min berner ikke være med.

Til gengæld hygger de sig i hinandens selskab og giver hinanden noget jeg ikke kan give dem, men kunne de vælge tror jeg egentligt, at de begge ville trives med at være enehund.

 

Desuden vil jeg gerne kunne træne med en hund og have det nødvendige overskud, som det godt kan knibe med engang imellem.

 

V.H. Sille

[Gæst Miss_menelli]

Jeg har heldigvis været forskånet for hunde der ikke kan sammen.

Miina - Den 3, som primært er hos mormor og morfar, kan godt blive lidt hys på Bamse, når han er for vild, men der er stort set vores eneste problemer.

 

Hundene har ekstremt meget glæde af hinanden.

Det har dog taget knap 2 år, før de begyndte at ville ligge tæt op af hinanden og søger at ligge samme sted.

Ved ikke om det er fordi Kaia er blevet mere moden, at Bamse nu godt kan lide at være tæt på hende - Nu tror hun jo ikke længere, at alt skal gå op i leg.

 

Ingen tvivl om, at hundene nyder at have os for sig selv, når vi af den ene eller den anden årsag skal have den ene passet.

Men gensynsglæden er enorm og især Kaia savner virkelig Bamse efter et par timer.

 

Selvfølgelig er der ekstra arbejde i to hunde, fremfor en - De skal luftes hver for sig, have oplevelser og trænings hver for sig og der er dobbelt op på mange ting.

Naturligvis kan man sagtens gå tur med begge hunde på én gang, men det er bare utrolig vigtigt at de selv får lov at lære verden at kende og kan agere selvstændigt overfor de ting de nu engang møder.

Det har vi ikke været gode nok til med Kaia og det sætter altså mange begrænsninger, at hun ikke kan være alene uden Bamse og har det bedst, hvis han er der hele tiden.

Gruer for den dag han ikke er her længere - Det bliver hårdt ved Kaia!!

 

Økonomisk betyder det også noget. Ja, man kan købe store mængder foder og få rabat osv.

Men dyrlæge er altså dobbelt op, når hundene på skift skal et smut til dyrlægen.... Det er der man virkelig kan få de store udgifter, så for os har sygesikring på begge kræ været en rigtig god investering.

 

Og som de andre skriver - Hund nr 2 skal være for ens egen skyld.

Man skal ikke forvente at hundene aflaster ejeren på nogen måde og man skal ikke forvente de nødvendigvis kommer til at blive bedste venner.

Det er meget vigtig man har tiden til hver enkelt hund, som om den var ene hund, for alene hjemme bliver ikke mere sjovt for hunden, bare fordi den får en hund mere at være sammen med, man skal have tid til næsten dobbelt så mange ture og dobbelt så meget træning, før man skal overveje nr. 2.

Selvfølgelig er det ikke resten af hundenes liv der er dobbelt op på ture og træning, men i starten er det bare rigtig, rigtig vigtigt - Og så er det bare utrolig meget nemmere at lære én hund reglerne for en gåtur, end det er at prøve at lære to hunde det på samme tid.