Min hund snapper efter andre hunde

[Gæst Temper]

Hej alle.

 

Håber nogle har nogle konstruktive råd til min problematik;

 

Min kooiker er lige blevet 1 år, og er den skønneste, dejligste hund. Hun er glad, legesyg og kærlig. Hun elsker børn, og vil altid gerne hilse på børn, også selv om de kommer trumlende som små bulderbasser. Hun er derimod lidt sky overfor voksne, men det varer kun 1 min til de lige lader hende snuse, og så ligger hun pladask på ryggen og vil kløes.

 

Vi har gået til hvalpemotivation med hende, hvilket gik super godt. Også socialiseringmæssigt med de andre hunde.

 

Nu er hun så begyndt at snappe efter andre hunde. Både dem vi møder når vi går tur, når vi er til et eller andet arrangement i byen hvor hun er med eller når vi er i træningsklubben og hun hilser på hunde hun ikke kender.

Dog snapper hun kun efter de hunde der ikke trækker sig! Hun vil som regel gerne hilse, de snuser til hinanden og hun trækker sig lidt tilbage. Hvis den anden hund er afventende er alt ok, og de kan hygge sig med hinanden og snuse lidt mere. Men hvis den anden hund "følger med" når hun trækker sig, snapper hun med det samme. Det gør selvfølgelig at både hund og ejer bliver forskrækket, og de har ikke lyst til at komme nærmere igen.

Jeg kan jo godt forstå hendes adfærd, på den måde, at hun giver tegn til at "det her skal foregå roligt" og det "forstår" den anden hund ikke. Og så markerer hun! Men hvad søren gør jeg ved det? For jeg synes jo også det er ærgeligt hvis hunde og ejere trækker sig fra hende, for jeg opfatter hende bestemt ikke som agressiv, mere som afventende og velovervejet og selektiv i hendes omgang med andre hunde.

Det skal lige siges at de hunde hun kender er der ikke nogen problemer med at møde!

 

Hun er begyndt på dette for lidt over en måned siden! Hun har lige fået hendes første løbetid. Kan det have en sammenhæng?

 

Hilsen Karina.

[HNP]

Ikke at jeg har erfaring med den slags, men kan du ikke fortælle hende det bare ikke er ok at snappe ud efter en anden hund på den måde? Give godbidder når hun lader være med det fx. Eller også skal hun bare slet ikke have mulighed for at snappe efter en anden hund..

[Gæst Temper]

jo selvfølgelig, gør jeg også. Jeg synes bare ikke det virker!

[Ulla H]

Måske tager jeg fejl, men synes ikke kooikerer som voksne har stor behov for fremmede hundeselskab. Hun siger jo bare,jeg ved ikke, om jeg kan lide dig,-endnu. Eller er ved at blive voksen , så snus mig ikke i numsen.

[FrkSmilla]

Jeg synes du skal respektere at hun ikke har lyst til 'hurtige hundemøder'. Tror bare du skal gøre det til en vane at sige til andre hundeejere ''de skal ikke hilse''. Du skal under alle omstændigheder få den anden hund væk, når du læser hendes dæmpede signaler. Er det mest hanhunde, hun bliver irriterede på?

[Gæst Temper]

Hmmm.....nej, synes ikke kun det er hanhunde (må nok indrømme jeg ikke altid er klar over om det er han eller hun hund)..

 

Jeg kan godt mærke at det er en svær kamel at sluge. Altså at hun skal være en hund der ikke skal/kan hilse. Har gjort meget ud af socialiseringsprocessen, for netop at undgå dette. Selvfølgelig kan jeg jo ikke lave om på hendes natur, det ved jeg godt. Den skal bare lige tænkes igennem. Jeg kan godt se, at det er de hurtige hundemøder jeg skal undgå. Det behøver jo ikke at begrænse hendes mulighed for at danne relationer til hunde som vi vil møde ofte!

 

 

Vi er i hundeskoven ind i mellem, og der har der faktisk ikke været problemer. Jo, hun har markeret ind i mellem, hvis der var en hund der var for voldsom og udfarende, men ikke på denne her måde.

men tak for svar :blink:

[Gæst Iben B]

Jeg er helt med FrkSmilla her. Når hun snapper er det højst sandsynligt fordi hun er utryg og føler sig presset, det vil sige at hilsesituationen slet ikke er behagelig for hende.

 

Hvis I har gode hundevenner som hun kender, så er hun heldig Lad hende lege med dem, og så bare ignorer dem I ikke kender.

 

Jeg håber i øvrigt at Ninjamor ser denne tråd - hun har en super god forklaring på hvorfor korte hundemøder kan resultere i en masse frustration, hvorimod de længere af slagsen gør at hundene kommer afsted med en positiv oplevelse i bagagen. Jeg kan desværre ikke huske detaljerne i det, men det giver ret god mening

[Ulla H]

Jeg tror da ,en enligboende hund i snor på gaden, føler sig tvungen pinlig ved at ejeren stopper op og skal snakke med anden hundejer, hvis det indebærer at man næsten er tvungen til at hilse på den fremmede hund..Især for en tæve, der lige er næsten helt voksen.

Måske på samme måde som ,hvis ens venner sætter en ved en fremmed bordherre, der i 1 ste minut absolut intet siger en.Så bekendskaber tager tid, når man er voksen.

[Louisen]

Socialiseringen har intet med dette at gøre, det handler om hundens temperament. Det burde stå i den almene beskrivelse af hunden hvordan den ideelt set er som voksen.

 

Taiki er meget social... af en shiba at være. Og det siger ikke så lidt. Han er ekstrem selektiv og det sker da et par gange om dagen, at jeg må sige "De skal ikke hilse" fordi jeg kan se hårene på hans ryg rejse sig bare ved synet af nogle bestemte hunde.

Han er også ekstrem selektiv ift. mennesker.

 

 

For mig er fokus følgende:

 

1) Jeg VED at han er blevet konstruktivt socialiseret som hvalp, så det er ikke fordi jeg har fejlet som ejer. STOR betydning, fordi man ellers giver sig selv skylden for, at ens hund bare ikke har en personlighed hvor den gider alt og alle.

 

2) Det er en selektiv race; det vidste jeg inden jeg købte den. Det skal ikke kamme over... Men jeg skulle ikke have valgt en shiba hvis jeg ville have en selskabshund. Hvad står der om kooikeren i lærebøgerne?

 

3) 70% af alle hunde kan Taiki rigtig godt med, 15% er han indifferent overfor og 15% er han skidesur på fra begyndelsen, eller reagerer negativt på den ene eller anden måde, når de har snust til hinanden. Så længe han ikke bider andre hunde, men kun markerer enten med lyd eller opførsel: "Jeg kan ikke li' dig!", så synes jeg at det er okay i forhold til alle de hunde, han godt kan med. Det spænder over alle racer, køn, intakte eller ej, så jeg er kommet frem til at der ikke er nogen rød tråd udover "kemi"... Hvad det så end dækker over i hundeverdenen.

 

4) Jeg har taget et aktivt, bevidst valg som hedder, at jeg gerne vil værne om min hunds personlighed og grænser. Det betyder, at det kun er i de tilfælde hvor jeg vurderer det absolut nødvendigt, at jeg forsøger at lave noget grundlæggende om ved ham. F.eks. har han altid været sky ved fremmede, men vi er nu i gang med at lære ham at acceptere børn, fordi mange af vores venner og familie har børn, og vi skal vel også have nogen engang (hvis det ikke bare bliver endnu en shiba, haha). Og så foregår det i hans tempo hele vejen, selvom det tager 100 år.

At jeg har taget det valg på min hunds vejne gør det også nemmere for mig at sige "Nej, de skal ikke hilse" hvis jeg mærker en negativ reaktion fra Taiki ved mødet med en anden hund. Det handler ikke om, at det er noget som er "sket" mig eller hunden, det er ikke blevet påduttet. Det er et valg jeg har taget, fordi jeg har vurderet at det var bedst for Taiki og for vores samarbejde. At det er vigtigere at han ikke tvinges ud i møder han ikke kan overskue/lide, end at han er verdens "socialeste" hund.

 

5) Hvis jeg virkelig føler, at hundemøder er en ting min hund skal, så foregår det altid ved at vi går tur sammen med hundene på hver sin side af os, så vi begge to er imellem dem. Taikis hundemøder går altid 200% bedre, hvis vi mennesker er i bevægelse og hundene i første omgang ikke skal i nærkontakt, men går og snuser, og tisser. På et tidspunkt vil den ene gerne snuse til den andens tisplet, og så snuser de lidt til hinanden, og så går man videre og de skal hen til et nyt sted.

 

Det virker mindre presset, fordi fokus ikke er på mødet imellem de to hunde, men på at gå en tur. Stemningen er en helt anden og det fungerer altid bedre, end når menneskene står stille og stirrer på hundene for at aflæse en reaktion.

 

Er der ikke interesse fra den anden ejer i at gå lidt sammen, er der ikke interesse fra min side i, at hundene skal hilse, hvis de ikke med det samme er positive og glade. For jeg vil hellere prøve at gå turen igen en anden dag hvor den anden ejer har tid/lyst til det end at risikere, at den ene råber "Røv" af den anden, og så kan de bare ikke sammen fremover.

[Louisen]

PS. Jeg har taget udgangspunkt i min egen hund og måske er det skudt ved siden af, hvordan din hund er/har det. Men måske kan du bruge lidt af det.

[korvis]

Hmmm.....nej, synes ikke kun det er hanhunde (må nok indrømme jeg ikke altid er klar over om det er han eller hun hund)..

 

Jeg kan godt mærke at det er en svær kamel at sluge. Altså at hun skal være en hund der ikke skal/kan hilse. Har gjort meget ud af socialiseringsprocessen, for netop at undgå dette. Selvfølgelig kan jeg jo ikke lave om på hendes natur, det ved jeg godt. Den skal bare lige tænkes igennem. Jeg kan godt se, at det er de hurtige hundemøder jeg skal undgå. Det behøver jo ikke at begrænse hendes mulighed for at danne relationer til hunde som vi vil møde ofte!

 

 

Vi er i hundeskoven ind i mellem, og der har der faktisk ikke været problemer. Jo, hun har markeret ind i mellem, hvis der var en hund der var for voldsom og udfarende, men ikke på denne her måde.

men tak for svar :blink:

Jeg har en hund der heller ikke er vild med fremmede hunde, og som også kan snappe ud (hvis det blottede gebis ikke har været nok til at de forstår hende). Hun har nogle hunde som hun kender go omgås, og dem har hun det superfint sammen med - det er de fremmede hunde der er et problem.

 

Jeg synes at det er vigtigt at man som hundeejer respekterer sin hund i denne situation. Hvis hunden snapper ud, og ret tydeligt viser at den ikke har interesse i den anden hunds selskab - hvorfor skal den så tvinges til det, bare fordi man som fører vil det? Som du selv skriver, så betyder det jo ikke at hun aldrig vil lære nye hunde at kende, men hun skal tydeligvis bruge lidt mere tid på at lære de nye hunde at kende.

 

Kan ikke lade være med at bide mærke i det sidste du skriver - at hun indimellem har måttet markere, over for voldsomme og udfarende hunde. Det er jo altså heller ikke noget der er godt for en hund der måske er lidt usikker på fremmede hunde, at man sætter dem i den situation hvor de selv er nødt til at sige fra... Det de lærer af det er, at hvis man snapper så slipper man for de andre hunde...

 

Og så synes jeg ellers at Louisen har skrevet et rigtig, rigtig godt indlæg, som tåler at læses en gang ekstra eller tre! :5up:

[Gæst Temper]

Tusind tak for jeres input. Super indlæg, Louisen, det var super at høre dine overvejelser :blink:.

 

Jeg har lige brug for at kommentere på, at jeg SELVFØLGELIG ikke tvinger min hund til at hilse på andre hunde!!!!! Det er jo også det der er lidt forvirende! I 80 % af tilfældene viser hun med hele hendes kropssprog og signaler at hun gerne vil hilse! Hun vimser med hele kroppen, logrer og piber for at komme hen til den anden hund! I de tilfælde hvor hun ikke signalerer at hun gerne vil hilse, skal hun selvfølgelig ikke det!!

 

Men jeg skal lige lære min voksne hund lidt at kende igen, for dette er ikke noget der har været symptomatisk for hende. Louisen spurgte hvad lærebøgerne siger om en kooiker; det siger jo at deres natur godt kan være sky, både overfor mennesker og andre hunde. Og hun er også "valgt" med denne viden, så det er ikke en selskabshund vi har været ude efter. Men hun har bare været nærmest det modsatte det sidste år, og så synes jeg jo hun skulle have lov til at dyrke denne selskabelige side af sig selv. Når hun altså SELV havde lyst!

 

Men endnu en gang tak for jeres indlæg

[Louisen]

Tusind tak for jeres input. Super indlæg, Louisen, det var super at høre dine overvejelser :blink:.

 

Jeg har lige brug for at kommentere på, at jeg SELVFØLGELIG ikke tvinger min hund til at hilse på andre hunde!!!!! Det er jo også det der er lidt forvirende! I 80 % af tilfældene viser hun med hele hendes kropssprog og signaler at hun gerne vil hilse! Hun vimser med hele kroppen, logrer og piber for at komme hen til den anden hund! I de tilfælde hvor hun ikke signalerer at hun gerne vil hilse, skal hun selvfølgelig ikke det!!

 

Men jeg skal lige lære min voksne hund lidt at kende igen, for dette er ikke noget der har været symptomatisk for hende. Louisen spurgte hvad lærebøgerne siger om en kooiker; det siger jo at deres natur godt kan være sky, både overfor mennesker og andre hunde. Og hun er også "valgt" med denne viden, så det er ikke en selskabshund vi har været ude efter. Men hun har bare været nærmest det modsatte det sidste år, og så synes jeg jo hun skulle have lov til at dyrke denne selskabelige side af sig selv. Når hun altså SELV havde lyst!

 

Men endnu en gang tak for jeres indlæg

 

Det der med at lære sin hund at kende igen; den har jeg også været igennem.

 

Taiki var den klassiske glade, sociale hvalp der kunne med alle. Nu er han den klassiske shiba på godt og ondt, men der er heldigvis balance i tingene og så længe han bare er shiba-agtig og ikke har adfærdsvanskeligheder, så er det jo fint nok og forventeligt.

 

 

Jeg har i hvert fald selv haft lidt sorg, hvis man kan sige det sådan, over at måtte sige farvel til "hvalpe Taiki", også selvom jeg elsker den unghund han er nu og den voksne hund han er ved at blive. Jeg forestiller mig, at det er lidt det samme forældre går igennem, når barndommens uskyld forsvinder fra deres børn og de begynder at træde ind i de voksnes rækker.

[anne-lise hansen]

jeg har 2 hunde - den gamle hilser glad og gerne på alle hunde uanset om han er løs eller i snor , mens den unge ikke kan hilse på andre hvis han er i snor , men godt kan gøre det hvis han er løs, det har jeg efterhånden accepteret , men jeg tror også at der er en masse hormoner " der kører" i kroppen på en hunhund i sin 1.løbetid , så jeg ville nok se tiden lidt an og så i første omgang nøjes med de hunde hun kender og er tryg ved.