Beagle-countdown!

[Therese]

Jeg kan fortælle dig, at den betegnelse dækker, at man tillægger folk motiver, som de ikke har, at man uhæmmet digter videre på fakta, samt at man åbenbart ikke er i stand til at skelne en frustreret ny hundeejer fra en koldblodig hundemishandler, der lader en stakkels hvalp gå for lud og koldt vand.

 

Jeg har mødt mange småskøre kattekællinger, men ingen der helt kommer på niveau med visse herinde!

Jeg har fulgt denne her tråd et stykke tid og undrer mig helt oprigtigt over HVEM der skriver, at du lod hvalpen gå for lud og koldt vand? Jeg har læst et - ET - indlæg, hvor der direkte blev sagt, at du var en dårlig hundemor. Og det er sgu på ingen måde i orden! Men det betyder altså ikke at alle andre synes du er en dum hundemor

[Gæst Beaglepack]

Ja, Miss Moneypenny flytter til Finland - vi har besøgt hendes flere gange, siden hun flyttede fra os, og hun har bestemt ikke fået psykiske mén af at bo hos os. Ligeledes er der ingen sure miner overhovedet fra opdrætters side overfor os.

 

Jeg synes godt nok, at det er utroligt, hvor hurtigt man kan blive lagt for had af en flok småskøre hundekællinger, fordi man i et frustreret øjeblik har brug for at lukke luft ud.

 

Jeg har så vidt vides ALDRIG set ned på dig Jane - Jeg har delt din glæde over din kommende hund - nuvel det kunne du så ikke magte - det er der ikke noget at gøre ved - men godt du erkendte at det ikke gik før hunden blev ødelagt.

Jeg har fulgt med som jeg gør med alt der relaterer til beagler - Jeg blev så kanon glad da jeg læste at Miss Moneypenny har fået en ny familie -og da jeg ved at vi var flere herinde der undere sig over hvad der var blevet af dig og hunden - så fandt jeg det fair at skrive om det herinde.

Du kan kalde mig (os) skøre alt det du vil - vores hundes liv og vel betyder lige så meget for os som dine katte gør det for dig - Jeg har set billeder fra jeres hjemmeside - det er da helt sikkert jeres katte der reagere der - og sådan er de også med vi hundeejere - det er hundene det handler om.

[Gæst Jane V]

Men hvis det er sådan du har det så lever den hvalp tilbage omgående!

Hvis du blev fjernet fra din mor og dine søskende og sendt et fremmed sted hen, hvor du faktisk ikke helt var elsket

jeg kan kun tilslutte mig de andres indlæg, aflever den hvalp tilbage straks.. for du har ret i at du er en dårlig hundemor!! Den stakkel er hevet ud fra sine trygge omgivelser, siddet i en en bil, måske for første gang?Endt ved en masse nye lugte, mødt katte(måske for første gang) Et menneske som som "man" dog kender lidt til, men som ikke gider een og hvis største problem er ikke at kunne lave en rugbrødsmad til sig selv mens man har en piiv ulykkelig hvalp på armen.Hold da op den hvalp er jol ikke faldet fra himlen og ned hos dig ? Du har besøgt den og opdrætter og ellers læst bøger osv i den (for mig)lange ventetid?? Jeg har både haft hunde og racekatte men har dog altid sat mig ind i raceforskelle osv. ØV hvar bliver jeg vred når jeg læser at ååhh, nåååå, nuhrr og fik den rigtige farve går forud for almindelig forberedelse til et langt liv som hundemor.. hvis I kommer igennem hvalpetiden så vent 7-8 mdr så kommer teenagertiden med de problemer som de fleste kender til. Ok er parat til at søge flyverskjuld fordi min mening. er lidt bestant, men gør det gerne.

Underligt vi ikke hører mere om den stakkels hvalpe..

 

Jamen, det er da også lige præcis ovenstående, man har brug for at høre, når man står som ny og uerfaren hundeejer, der er frustreret og stresset over åbenbart ikke at kunne gøre tingene godt nok!

 

Jeg endte faktisk med at levere Moneypenny tilbage, fordi "at når de siger det inde på hunde-forum, så er det jo nok det bedste", og for hulen hvor har jeg fortrudt mange gange, at jeg ikke bare gav det lidt ekstra tid, men fandme nej om jeg ville have hængende på mig, at jeg var en "dårlig hundemor". Det gjorde mig simpelthen så ked af det oven i al den frustration, jeg følte, og jeg VED ethundrede procent, at mine dyr ALLESAMMEN har det godt, så den var sgu ikke rar at få smidt i hovedet!

[AnneMangetal]

Ej Jane, jeg kan godt forstå at du kan misforstå, men hånden på hjertet, der er én bruger som er gået over grænsen, resten har været helt stuerene og bakket op om dig. Som Therese skriver, du er ikke hundemenneske, og hvad så? Det er ikke alle der er det, og sådan er livet. Du har gjort hvad der var bedst for alle!

 

Jeg sendte dig jo en pb og spurgte ind til hvad der var sket med Penny efter du stoppede med at skrive i tråden, og fik et pænt og høfligt svar fra dig. Jeg syntes ikke det var på sin plads at jeg fortalte i tråden hvad der var sket, men det var der heldigvis andre der gjorde for mig. Og jeg tror at alle der har deltaget i tråden, har forståelse for det der er sket.

[Gæst Jane V]

Jeg har så vidt vides ALDRIG set ned på dig Jane - Jeg har delt din glæde over din kommende hund - nuvel det kunne du så ikke magte - det er der ikke noget at gøre ved - men godt du erkendte at det ikke gik før hunden blev ødelagt.

Jeg har fulgt med som jeg gør med alt der relaterer til beagler - Jeg blev så kanon glad da jeg læste at Miss Moneypenny har fået en ny familie -og da jeg ved at vi var flere herinde der undere sig over hvad der var blevet af dig og hunden - så fandt jeg det fair at skrive om det herinde.

Du kan kalde mig (os) skøre alt det du vil - vores hundes liv og vel betyder lige så meget for os som dine katte gør det for dig - Jeg har set billeder fra jeres hjemmeside - det er da helt sikkert jeres katte der reagere der - og sådan er de også med vi hundeejere - det er hundene det handler om.

 

Det var så heller ikke dig, jeg refererede til, selvom det selvfølgelig kan være svært at vide.

[Gæst Beaglepack]

Det var så heller ikke dig, jeg refererede til, selvom det selvfølgelig kan være svært at vide.

 

Ok - Jeg kan godt læse at de pågældende indlæg er hårde. Jeg ville også føle mig ramt, hvis nogen skrev sådan om mig.

Jeg håber du trods alt kommer videre:bighug:

[Gæst Jane V]

Ej Jane, jeg kan godt forstå at du kan misforstå, men hånden på hjertet, der er én bruger som er gået over grænsen, resten har været helt stuerene og bakket op om dig. Som Therese skriver, du er ikke hundemenneske, og hvad så? Det er ikke alle der er det, og sådan er livet. Du har gjort hvad der var bedst for alle!

 

Jeg sendte dig jo en pb og spurgte ind til hvad der var sket med Penny efter du stoppede med at skrive i tråden, og fik et pænt og høfligt svar fra dig. Jeg syntes ikke det var på sin plads at jeg fortalte i tråden hvad der var sket, men det var der heldigvis andre der gjorde for mig. Og jeg tror at alle der har deltaget i tråden, har forståelse for det der er sket.

 

Der er måske kun én bruger, der har skrevet noget meget direkte negativt, men der er da en hel håndfuld brugere, der har liket vedkommendes indlæg - altså må der jo være flere, der er enige i det, på trods af at vedkommende helt tydeligt har overfortolket, hvad jeg har skrevet og overdrevet en hel del.

[Gæst Jane V]

Ok - Jeg kan godt læse at de pågældende indlæg er hårde. Jeg ville også føle mig ramt, hvis nogen skrev sådan om mig.

Jeg håber du trods alt kommer videre:bighug:

 

Tak! Vi har heldigvis fået et rigtigt godt forhold til opdrætter, og overtager måske en af deres voksne tidligere avlshunde.

[AnneMangetal]

Du skal ikke gå så højt op i hvad der likes og ikke likes. Eller, jeg kan jo kun tale for mig selv, men jeg kan godt like et indlæg på grund af (eller på trods af) enkelte sætninger eller ord.

 

Det lyder godt med at overtage en voksen hund:-)

[Gæst Beaglepack]

Tak! Vi har heldigvis fået et rigtigt godt forhold til opdrætter, og overtager måske en af deres voksne tidligere avlshunde.

 

Det lyder da rigtig godt. Min ældste beagle er også kommet her som voksen da han var 2½ år - det er ikke altid så ringe at starte med en voksen hund. Det kan ofte være et chok nogle gange at stå med en hvalp - der er jo noget mere go på, med sådan en størrelse - jeg har da overlevet 3 hvalpe til nu og kan stadig stå op

[Shii]

Jeg kan skam godt forstå du bliver ked af det... Men jeg synes bestemt også at du overdriver.

 

Det er jo ikke kun den stakkels hvalp (hvilket i mine øjne er helt okay at sige efter den beskrivelse du kom med), der blev kunne blive ødelagt, men også digselv.

 

Folk skriver jo netop hvis DU føler sådan som du beskriver; Så lever den hvalp tilbage!

 

Vi kan KUN se det du har skrevet, og det er klart at hvis vi sidder he rog læser at du græder og finder hvalpen irriterende, så skal du ikke have hvalpen, både for din og dens skyld. Det synes jeg bestemt ikke er forkert at påpege.

 

Jeg synes det ER uacceptabelt at direkte kalde dig en dårlig hundemor, men jeg synes ingen steder at du bliver anklaget for at være dyremishandler eller bevidst ville ødelægge hvalpen på nogen punkter.... Blot at du måske bare ikke havde været forberedt på hvor hårdt det er at få en hvalp; Og hvad så! Det sker for mange og selv os som har haft hunde i mange år kan have tudeturer over umulige hvalpe (Det har jeg også haft).

 

Nå ja.. Min mening... Jeg synes du overdriver...

[Therese]

Tak! Vi har heldigvis fået et rigtigt godt forhold til opdrætter, og overtager måske en af deres voksne tidligere avlshunde.

Det kan være, at det passer meget bedre til jer at få en voksen hund, der ikke skal lære alting helt fra bunden - det er måske slet ikke et dårligt valg :5up:

 

Og så er jeg godt nok ked af hvis du er kommet af med din hund, fordi nogle herinde sagde, at det ville være det bedste. Det er jo rigtig, rigtig, rigtig trist, når det handler om sådan noget, der ikke kan gøres om.

 

Var ved at skrive en hel masse "bagklogt," men det har du nok ikke lige brug for, så sender dig bare en krammer

[Ulla H]

Nu har jeg læst denne tråd igennem og må give især dem, der opdrætter ret i deres svar.

Os der indimellem har et drømmekuld ville jo blive forfærdede over at nye hvalpekøberer beskrev deres 1 ste dage med hvalpen som så stor en belastning.Især indlægget hvor manden er på katteudstilling.

Jeg husker ikke hvordan jeg selv taclede mine 1 ste hvalpe, men havde jo da mindst en voksen genbrugshund, den kunne hænge på pzykisk.

 

Jeg læser denne tråd som meget parellel med andre tråde hvor den nye hundeejer har forberedt sig meget, tænkt meget , læst meget og nok også drømt meget om ens ftremtidige dejlige forhold til denne nye familiekammerat.

Forventninger ved indkøring af en enlig hvalp i familien er nok hårderer,end hvis der ikke findes en voksen hund i forvejen.Det gør det for mig letterer at hvalpen har en hunmdekontakt.

 

Men er det de forventninger der brister, pga den krævende hvalp, dens opmærksomhedskrav for at forholde sig i ro, at den ikke i start måske vil hvile/sove alene ind imellem.Og så kommer der urimelige mange spørgsmål vedr renlighedstræning her i HF(ikke fra denne trådstarter)

Hvis vi gamle hundeejerer vidste lidt mere om , hvorfor tråden knækker for nogle, ville de jo være nemmere at vedlede især nogle kommende hundeejerer man kendte.

Og til Jane er jeg glad over , at problemerne er løst, og ville da gerne hvis du kunne beskrive, hvorfor du selv føler at tråden knækker for dig. F.eks manglende moderfølelese(tilknytning til lille hjælpeløst hvalp)manglende tid, manglende søvn manglende glæde hvad som helst????? Eller som du beskriver, dens krav og forventninger til dig.???

[Gæst Jane V]

Nu har jeg læst denne tråd igennem og må give især dem, der opdrætter ret i deres svar.

Os der indimellem har et drømmekuld ville jo blive forfærdede over at nye hvalpekøberer beskrev deres 1 ste dage med hvalpen som så stor en belastning.Især indlægget hvor manden er på katteudstilling.

Jeg husker ikke hvordan jeg selv taclede mine 1 ste hvalpe, men havde jo da mindst en voksen genbrugshund, den kunne hænge på pzykisk.

 

Jeg læser denne tråd som meget parellel med andre tråde hvor den nye hundeejer har forberedt sig meget, tænkt meget , læst meget og nok også drømt meget om ens ftremtidige dejlige forhold til denne nye familiekammerat.

Forventninger ved indkøring af en enlig hvalp i familien er nok hårderer,end hvis der ikke findes en voksen hund i forvejen.Det gør det for mig letterer at hvalpen har en hunmdekontakt.

 

Men er det de forventninger der brister, pga den krævende hvalp, dens opmærksomhedskrav for at forholde sig i ro, at den ikke i start måske vil hvile/sove alene ind imellem.Og så kommer der urimelige mange spørgsmål vedr renlighedstræning her i HF(ikke fra denne trådstarter)

Hvis vi gamle hundeejerer vidste lidt mere om , hvorfor tråden knækker for nogle, ville de jo være nemmere at vedlede især nogle kommende hundeejerer man kendte.

Og til Jane er jeg glad over , at problemerne er løst, og ville da gerne hvis du kunne beskrive, hvorfor du selv føler at tråden knækker for dig. F.eks manglende moderfølelese(tilknytning til lille hjælpeløst hvalp)manglende tid, manglende søvn manglende glæde hvad som helst????? Eller som du beskriver, dens krav og forventninger til dig.???

 

Jeg tror ikke, at jeg forstår spørgsmålet...

[Ulla H]

Hej Jane, måske har jeg ikke skrevet tydeligt nok, men mit spørgsmål drejer sig om din opfattelse af, hvorfor tråden knækker, når arbejdet med hvalpen kommer. Især fordi din hvalp ikke var et impulsindkøb, altså hund set i den Blå, afsted i bil , og wupti-vi har hund.,

Du er jo ikke den eneste dette sker for , der har været rigtig mange som dig i den tid ,jeg har været på HF.

Det drejer sig slet ikke om kritik af nogen, mere at få viden om, hvorfor mon denne magtesløshed rammer nogle, der ellers glæder sig.

Og jeg opdrætter også ind i mellem og andre herinde gør dette, og kan bruge viden om alle hvalpekøberes problemer .

Så mit spørgsmål går på at få vide.

F.eks adoptererde jeg en herreløs 38 årig papegøje for nogle år siden. Investerede hurtigt i stort nyt dyrt bur pga mine hunde, der er jagthunde, så meget løs kom han ikke.Jeg havde det rigtig svært i mange måneder for han skreg så højt at f.eks når tlf ringede, måtte jeg ofte ud af huset for at kunne hører.Han skreg når der var fremmede i huset, når hundene gøede, når ????når????. Altså mange gange kunne jeg kvæle ham, for den fandens larm. Jeg var også tæt på at smide håndklædet i ringen.

Vi er mange der oplever dette.

[Gæst Jane V]

Hej Jane, måske har jeg ikke skrevet tydeligt nok, men mit spørgsmål drejer sig om din opfattelse af, hvorfor tråden knækker, når arbejdet med hvalpen kommer. Især fordi din hvalp ikke var et impulsindkøb, altså hund set i den Blå, afsted i bil , og wupti-vi har hund.,

Du er jo ikke den eneste dette sker for , der har været rigtig mange som dig i den tid ,jeg har været på HF.

Det drejer sig slet ikke om kritik af nogen, mere at få viden om, hvorfor mon denne magtesløshed rammer nogle, der ellers glæder sig.

Og jeg opdrætter også ind i mellem og andre herinde gør dette, og kan bruge viden om alle hvalpekøberes problemer .

Så mit spørgsmål går på at få vide.

F.eks adoptererde jeg en herreløs 38 årig papegøje for nogle år siden. Investerede hurtigt i stort nyt dyrt bur pga mine hunde, der er jagthunde, så meget løs kom han ikke.Jeg havde det rigtig svært i mange måneder for han skreg så højt at f.eks når tlf ringede, måtte jeg ofte ud af huset for at kunne hører.Han skreg når der var fremmede i huset, når hundene gøede, når ????når????. Altså mange gange kunne jeg kvæle ham, for den fandens larm. Jeg var også tæt på at smide håndklædet i ringen.

Vi er mange der oplever dette.

 

Det var ikke arbejdet med hvalpen, der knækkede tråden for mig, for den del var jeg forberedt på. Jeg var derimod ikke forberedt på, at jeg skal skulle være "på" 24 timer i døgnet, og jeg var heller ikke forberedt på, hvordan min krop ville reagere på dette. Jeg følte mig helt enormt stresset over at skulle være til rådighed konstant og jeg fik ikke sovet eller spist pga. den påvirkning stressen havde på min krop, hvilket nok bare var med til at gøre mig endnu mere stresset, og så var den onde cirkel der. Når hvalpen endelig sov, turde jeg nærmest ikke bevæge mig rundt eller begynde at finde noget mad, fordi jeg var bange for, at hun så ville vågne igen. Men igen vil jeg godt lige understrege, at ALLE hendes behov blev tilgodeset til fulde.

[Ulla H]

Tak for dit ærlige svar.

Jeg kender denne håbløshed, har prøvet den efter en hundefødsel med kun een levende hvalp, der iøvrigt ikke kunne die pga for spændt yver, jeg kunne ikke udmalke tæven igang, og den lille skreg som en sindsyg, hvis jeg prøvede med erstatning.

Jeg brød sammen pga manglende søvn, havde jo også andre hunde.

Heldigvis blev den lille afhentet af andre opdrættere og kørt til anden tæve, så den kom sig hurtigt. og min tæve fik erstatningshvalpe fra en død tæve.

Jeg var ikke nybegynder som opdrætter og havde glædet mig så meget til at se hvad denne hjemmeavlede tæve kunne lave af hvalpe.

Men luften gik totalt ud af mig, kunne have ringet til andre der kunne have hjulpet med f.eks sondemadning i et par dage, men kunne intet finde ud af.Og det var ikke fordi jeg ikke kunne lide at søge hurtig hjælp.Det blev hurtig pzykisk magteløshed for mig, noget ellers ukendt for mig.

[AnneMangetal]

Jane, der er altså ingen der har skrevet at hvalpen gik for lud og koldt vand (ud over dig selv)?!

 

Jeg synes det er en interessant (i mangel af bedre ord) diskussion. Som Ulla skriver, var du velforberedt, og oven i købet vant til at give dyr (katte) ekstremt meget opmærksomhed. Jeg tror altså ikke at nogen overhovedet kunne have forudset det der skete?! Du vidste jo hvad du gik ind til, blot ikke at det ville påvirke dig som det gjorde. Så meget desto mindre grund til at du skal have følelsen af at have gjort noget forkert.

 

Muligvis kunne opdrætter have enten gjort mere ud af at fortælle HVOR meget opmærksomhed en hvalp skal have, eller have valgt en mere selvstændig hvalp til jer.

 

Men igen, jeg ville slet ikke kunne se hvad du kunne have gjort anderledes:

[Annette]

Jeg syntes da også det var psykisk hårdt at få vores Messi hjem. De første par uger sov jeg ikke meget og appetiten var i nul.

 

Jeg startede med at arbejde igen da vi havde haft ham i 1,5 uge (dagplejer så jeg var hjemme). Hvis ikke min mand havde gået ledig i den

periode hvor Messi var helt lille, ja så ved jeg ikke hvad det var endt med. Og det skal så lige tilføjes at han har været den nemmeste lille

hund at få hjem.

 

Som 1. gangshundeejer ved man jo reelt ikke hvad man går ind til. Alt er nyt. Bare det at aflæse hunden er noget man skal lærer. Og så kan

man havde læst samtlige hundebøger og troet man havde forstået tingene. Men det er først når man står i det, at det bliver "sandhedens" time.

 

Det er faktisk lidt som at få sit første barn hjem fra barselsgangen. Uh, kan man klare det.

[Gæst Jane V]

Jane, der er altså ingen der har skrevet at hvalpen gik for lud og koldt vand (ud over dig selv)?!

 

Nej, det er der måske ikke, men det lidt den tolkning, jeg lægger i ordene "Du er en dårlig hundemor", som én skrev.

 

Jeg synes det er en interessant (i mangel af bedre ord) diskussion. Som Ulla skriver, var du velforberedt, og oven i købet vant til at give dyr (katte) ekstremt meget opmærksomhed. Jeg tror altså ikke at nogen overhovedet kunne have forudset det der skete?! Du vidste jo hvad du gik ind til, blot ikke at det ville påvirke dig som det gjorde. Så meget desto mindre grund til at du skal have følelsen af at have gjort noget forkert.

 

Muligvis kunne opdrætter have enten gjort mere ud af at fortælle HVOR meget opmærksomhed en hvalp skal have, eller have valgt en mere selvstændig hvalp til jer.

 

Men igen, jeg ville slet ikke kunne se hvad du kunne have gjort anderledes:

 

Nej, jeg tror ikke, at jeg kunne have gjort noget anderledes, og efterfølgende har jeg også indset, at jeg ikke kunne have forudset det. Jeg har haft det rigtig skidt over det, og været meget skuffet over mig selv, for jeg havde jo netop gjort alt, hvad jeg kunne for at forberede mig så godt som muligt. Jeg har også snakket det igennem med opdrætter efter et stykke tid, for jeg havde behov for at få "afsluttet" det rigtigt og forklare mig overfor dem.

 

Jeg vil ikke på nogen måde klandre opdrætter, for ikke at have forberedt mig godt nok, for det er ikke tilfældet. De kunne jo også se, hvor velforberedt jeg var, så de kunne heller ikke forudse det, men som de også sagde til mig, så er det bare sådan noget, man ikke kan forudsige. Alt i alt har opdrætter været super forstående, og jeg vil stadig give dem mine bedste anbefalinger med på vejen!