Nybegynder siger hej :)

[Gæst Chakakhan]

Hej til alle, og undskyld at jeg først præsenterer mig nu, hvor jeg allerede har haft profil et par uger.

 

Min kæreste og jeg, har netop købt Alfred på 17 mdr... den dejligste labrador :hjerte:

 

Alfred har været omplaceret et par gange. Først var han ikke lydig nok på markprøver (han peb)... Derefter kom han til en ældre jæger, hvor han knurrede af sønnens spædbarn, som blev placeret midt på gulvet.

Sønnen erklærede, at han ikke ville komme på besøg mere, hvis hans far beholdt hunden.

 

Vi fandt hunden til salg på nettet.

 

Min kæreste har gået på jagt siden sin ungdom og har længe savnet en firbenet jagtkammerat, lige siden hans sidste hund døde for 3 år siden af en slem tarminfektion.

Jeg har aldrig selv ejet en hund, da jeg aldrig har haft stedet til det... har dog altid haft hunde omkring mig blandt venner og familie, og har deltaget i træning m.v. og har ELSKET det, så jeg blev lykkelig, da kæresten besluttede at tage Alfred på prøve.

 

... og her er han så nu, under vores beskyttende vinger... Alfred

 

Alfred er SPECIEL ... Den første uge, brugte han meget tid på, at sidde med hovedet helt nede ved gulvet. Helt paralyseret, og hver gang vi talte til ham, uden han selv havde taget initiativ til at søge OS.

 

I korte sekvenser var han vældig interesseret og han fulgte min kæreste i hælene lige så snart han rejste sig op. (det var min kæreste der hentede ham i Jylland)

 

Vi lod ham selvfølgelig komme til os begge på eget initiativ, men det var sgu lidt svært ikke at tale til ham overhovedet HELE resten af dagen ... men HVER gang vi sagde et ord henvendt til ham, dukkede han hovedet og "stenede".

 

Min søn på 13 var også på weekendbesøg, og Alfred virkede interesseret... gik på eget initiativ tæt på min søn, men knurrede lige så snart min søn rakte hånden frem. Og det gør børn jo... indtil jeg måtte forklare min søn, at han skulle ignorere Alfred fuldkommen. OGSÅ hvis Alfred snusede til hans fødder.

 

I den sidste uge, har min kæreste og jeg været alene med Alfred, og der er sket store fremskridt.

 

Han "stener" ikke mere. Slet ikke!

Han følger os begge... enten fysisk eller med øjnene, hvor vi nu bevæger os hen.

Han modtager os i døren med kærlige signaler, når den ene af os har været væk nogle minutter eller timer.

Han kender allerede lyden på begge biler :klap:

Han nulrer om på ryggen i hundekurven, når vi går hen til ham, med et tilfreds suk og et stort smil på læben ... han smiler i det hele taget rigtig meget ... jeg har aldrig sét en hund smile SÅ meget ... og det er fordi han er glad. Det er IKKE usikkerhed. Ikke når man tager hans andre signaler med i købet.

 

Min søn kommer igen i denne weekend. Jeg er meget spændt på at se, om Alfred er blevet lidt mere modig på dén front også.

 

Det var lidt fra os. Hej hej

[søster lagkage]

velkommen til! og dejligt af høre om alfreds fremskridt, han er vist havnet det helt rigtige sted.

[Gæst Chakakhan]

Lige et lille "Jule-smil" fra Alfred :hjerte:

[Franziska]

Nej hvor lyder det dejligt.. Alfred har nok fået verdens bedste julegave - en familie der prøver at forstå ham og giver ham tid.

Totalt meget :5up: til jer..

 

Håber på at det også kommer til at gå godt med din søn i weekenden også..

[nr 49]

velkommen til - det er en rigtig "lab-afslapnings"-stil han kører

[JeanetteH]

Årh det lyder som om, han er ved at finde ud af at han er kommet HJEM

 

Velkommen til:-D

[sonja77]

Dejligt at høre, at det går fremad med ham.

[NickiA]

Velkommen til, hvor ser Alfred dejlig ud, det var da dejligt at i kunne give ham et godt hjem

[Tullemus]

Velkommen til

 

Dejligt at hører, at det går godt. Det med sønnen skal nok komme, bare rolig, snart vil Alfred opdage, at han har fået en rigtig god legekammerat.

[CBK]

velkommen til. Han ser rigtig skøn ud!

Og I lyder til at være den perfekte familie for ham, der giver ham tid og plads - og dejligt det allerede nu er gået så fint fremad. Hold os endelig opdateret.