Den sensitive hund

[Bustertrold]

Min oplevelse er at der kan skelnes mellem hunde som er blevet ekstra følsomme pga oplevelser og hunde der er sådan fra naturens hånd - ligesom mennesker. Men det kan jo ikke måles og vejes på nogen måde og hvem kan sige 100% hvad der er hvad? Ligesom ingen kan sige 100% om en adfærd er nedarvet eller erhvervet.

 

Flere har skrevet at deres hunde bliver klæbende, når de selv har det skidt. Min Rasmus var ofte den der gjorde mig opmærksom på at jeg havde det skidt, han klæbede også i de situationer. Pelle derimod, han iagttager mig rigtig meget og når han ikke synes om min energi søger han væk og afviser kontakt! Se, det er da egentlig fedt - ja, ikke for mig måske, men for hans egen skyld han tænker sikkert at nok må være nok

 

Rigtig interessant tråd.

 

Jeg synes Buster er ret sensitiv, ikke helt som Pelle, men han er meget obs på andre, mennesker såvel som dyr, men især på mig og mine sindsstemninger.

 

Jeg har det ikke altid godt og døjer i perioder med depression og kan sagtens genkende en "klæbende" hund samt en hund der også er (min tolkning) trist eller i hvert fald mere trykket. At han er trykket skyldes nok, at jeg når jeg har det skidt slet ikke kan holde en "klisterhund" ud og derfor afviser ham eller trækker mig med dårlig samvittighed til følge . I disse perioder kunne jeg ønske at jeg havde en aflastningsfamilie til Buster, da jeg ikke føler at jeg er god nok som hundeejer. Altså han bliver selvfølgelig nusset, får ture osv. men "kontakten" mangler ligesom, altså som om der er et filter mellem ham og mig.

 

Har haft det rigtig skidt her i julen og nytåret efter at have læst denne tråd tænker jeg at det måske har været en årsag til at han reageret endnu mere på fyrværkeriet end han plejer? Han har haft en meget dårlig oplevelse med fyrværkeri og er derfor bange, men synes det har været ekstra slemt i år, hvor han også har reageret på øvrige og meget kendte hverdagslyde.

 

Jeg tænker at hunde generelt er meget sensitive over for sine omgivelser, kropssprog osv., men jeg tror nogle hunde bliver mere påvirket end andre - altså nogle hunde virker bare mere lalleglade end andre. Spørgsmålet er så også om man som "sensitiv"/skrøbelig hundeejer gør sin hund mere sensitiv eller om man er bedre til eller mere obs på hundens sindsstemninger? Det er nok en blanding af dette.

 

Det var lidt tanker herfra - håber ikke det blev alt for rodet

[Mia-kalke]

Rigtig interessant tråd.

 

Jeg synes Buster er ret sensitiv, ikke helt som Pelle, men han er meget obs på andre, mennesker såvel som dyr, men især på mig og mine sindsstemninger.

 

Jeg har det ikke altid godt og døjer i perioder med depression og kan sagtens genkende en "klæbende" hund samt en hund der også er (min tolkning) trist eller i hvert fald mere trykket. At han er trykket skyldes nok, at jeg når jeg har det skidt slet ikke kan holde en "klisterhund" ud og derfor afviser ham eller trækker mig med dårlig samvittighed til følge . I disse perioder kunne jeg ønske at jeg havde en aflastningsfamilie til Buster, da jeg ikke føler at jeg er god nok som hundeejer. Altså han bliver selvfølgelig nusset, får ture osv. men "kontakten" mangler ligesom, altså som om der er et filter mellem ham og mig.

 

Har haft det rigtig skidt her i julen og nytåret efter at have læst denne tråd tænker jeg at det måske har været en årsag til at han reageret endnu mere på fyrværkeriet end han plejer? Han har haft en meget dårlig oplevelse med fyrværkeri og er derfor bange, men synes det har været ekstra slemt i år, hvor han også har reageret på øvrige og meget kendte hverdagslyde.

 

Jeg tænker at hunde generelt er meget sensitive over for sine omgivelser, kropssprog osv., men jeg tror nogle hunde bliver mere påvirket end andre - altså nogle hunde virker bare mere lalleglade end andre. Spørgsmålet er så også om man som "sensitiv"/skrøbelig hundeejer gør sin hund mere sensitiv eller om man er bedre til eller mere obs på hundens sindsstemninger? Det er nok en blanding af dette.

 

Det var lidt tanker herfra - håber ikke det blev alt for rodet

 

 

Dyr kan generelt nok mærke lige som mennesker når en anden har det dårligt. Har du ikke noget familie eller nogle venner som kan tag sig af Buster når det er? Nu skriver du ikke hvor tit det er men det er også en privat sag. Jeg håber du får det bedre :ae:

[Bustertrold]

Dyr kan generelt nok mærke lige som mennesker når en anden har det dårligt. Har du ikke noget familie eller nogle venner som kan tag sig af Buster når det er? Nu skriver du ikke hvor tit det er men det er også en privat sag. Jeg håber du får det bedre :ae:

 

Dyr kan helt sikkert mærke, når nogen, menneske eller dyr, ikke har det godt, men det er mit indtryk at nogle dyr tager det mere ind - ligesom nogle mennesker også påvirkes mere end andre. Desværre ikke de bedste muligheder for "aflastning", da familie/venner har travlt med arbejde og uddannelse. Og det er nok også mest min egen dårlige samvittighed jeg vil slippe for, men tak for omsorg

[Ninjamor]

Måske har jeg da misforstået dig, med hensyn til din definition på sensitivt sind.

For min opfattelse er jo at det kan indebære flere ting, f.eks netop dette med "bare" at heletiden at skulle aflæse og bruge kræfter til at aflæse andres kropssprog. Og som du nok mener, at i visse situationer kan indtryk ikke filtreres fra, så de bliver for meget. Som venteværelsessituationen.

 

Måske skulle vi definere "sind"? Jeg tror det er der, den smutter.

 

For mig betyder sind en hunds (eller menneskes) måde at opfatte ting på og hvordan de/vi reagerer på dette altså mere temperament.

 

Det jeg synes du beskriver ang. afkodning af kropssprog ser jeg som usikkerhed/utryghed/signalfølsomhed og ikke som den sensivitet jeg taler om.

Forskellen tror jeg ligger i at det du her beskriver er noget der sker bevidst, altså at en hund bevidst forsøger af aflæse og tolke andres signaler korrekt - eller for at søge efter noget at reagere på. Muligvis en vis form for alarmberedskab eller trinnet lige før, for at kunne nå at reagere korrekt ift. at undgå ubehag/utryghed.

Dette kan både være genetisk betinget, og da mener jeg også det er en fejl, eller være skabt på baggrund af dårlige oplevelser, altså indlært.

 

Jeg vil mene, det er en dårlig og ikke ønsket egenskab, eller hvad du vil kalde det, fordi det tapper for mange positive kræfter, uanset hvilke individ ,det drejer sig om.Det bliver for svært at fokuserer .

Jeg synes også det kan give anledning til for hurtig at stresse og kan forvirre ens opfattelse af, hvad der foregår omkring een.

 

Ja, det du har beskrevet her er jeg enig i, men det er ikke den form sensivitet, jeg taler om,

 

Og jeg vil mene at ,hvis folk engang har haft en hund, der hvilede stabilt i sig selv pzykisk, var super kontaktbar og altid positiv glad, vil en sådan sensibel model ofte blive en nitter.

Ala - vi har gjort alt for den hund, og alligevel er den sådan(måske utaknemmelig i deres øjne).

Håber du forstår, hvad jeg mener. Hvor er det da svært at udtrykke følelser.

 

Jeg forstår det

Mine beskrivelser af Pelles (og mine egne) reaktioner er set så objektivt som muligt uden følelser.

Jeg har blot erfaret, at når visse stimuli har været til stede kommer der en reaktion.

 

Eksempelvis er det først inden for det sidste ½ års tid jeg er blevet opmærksom på mine egne grænser (venteværelset) og hvis det var enhver anden end mig selv som var hovedpersonen ville jeg synes det var dødspændende at iagttage og lære af.

Nytårsskyderiet var for mig rædselsfuldt på det helt bevidste plan. Hvert BUM føltes som nåleprik i huden, som om hver pore udvidede sig.

Pelle virkede ligeglad alligevel var det ham som blev mest træt bagefter.

 

Og hvad jeg mente med mange af de græske er nok, at mange rutinerede hundefolk ikke har store forventninger til, at den vil nærme sig deres forestilling om at opfører sig normalt, (hvad det så er) så forventninger er ofte ikke høje , men mange overrasker faktisk vild positivt.

 

Godt at høre for jeg har mest oplevet de hundeejere som nærmest har støttet deres hunde i at være ustabile og dårligt fungerende, men naturligvis findes I andre også

 

Nej det er nok svært at sige hvad der er hvad.. Og hvem der er mest. Jeg kender jo ikke Pelle, men jeg vil ikke sige at sheila er lige så meget som du beskriver pelle, det er nok mere som vores hundeven, der er terrier. Han er meget sensitiv, synes jeg. Får stressmave af ingenting, suger omgivelsernes stress til sig som en svamp..Men hvad der er tidlig prægning/arv og hvad der er indlært er svært at sige.

 

Det er ikke nemt. Men vi skal heller ikke se bort fra at selv om terrierne ofte ses som nogle hårde bananer så er det jo kun i visse situationer de er sådan. De er som varm smeltet chokolade indeni på andre punkter

 

Jeg tror jeg selv er sensitiv, jeg er det i hvertfald omkring synsindtryk, det bliver hurtigt for meget. Feks udløser en biograffilm næsten altid voldsomme drømme og at jeg har svært ved at sove for billeder der kører

 

Min opfattelse af dig da vi mødtes for et par år siden var helt klart, at du er sensitiv - og i øvrigt meget smuk at se på Som en fe tror jeg jeg syntes, æterisk og sart.

Synsindtryk er også slemme hos mig og jeg tør slet ikke se film i 3D eller film som er optaget med flere billeder pr sekund end normalt. Et lysglimt i øjet kan give mig regulær kvalme, så jeg tror jeg ved hvad du mener.

 

Jeg synes Buster er ret sensitiv, ikke helt som Pelle, men han er meget obs på andre, mennesker såvel som dyr, men især på mig og mine sindsstemninger.

 

Ja de kære hundebasser, tænk at være så styret af vores sindsstemninger som de er, men det er jo også derfor hunde kan bruges til at forudsige anfald af forskellig art.

 

Jeg har det ikke altid godt og døjer i perioder med depression og kan sagtens genkende en "klæbende" hund samt en hund der også er (min tolkning) trist eller i hvert fald mere trykket. At han er trykket skyldes nok, at jeg når jeg har det skidt slet ikke kan holde en "klisterhund" ud og derfor afviser ham eller trækker mig med dårlig samvittighed til følge . I disse perioder kunne jeg ønske at jeg havde en aflastningsfamilie til Buster, da jeg ikke føler at jeg er god nok som hundeejer. Altså han bliver selvfølgelig nusset, får ture osv. men "kontakten" mangler ligesom, altså som om der er et filter mellem ham og mig.

 

Gør du da ikke dit bedste i situationen?

Væk med den dårlige samvittighed så længe du gør det så godt du kan, ikke?

 

Har haft det rigtig skidt her i julen og nytåret efter at have læst denne tråd tænker jeg at det måske har været en årsag til at han reageret endnu mere på fyrværkeriet end han plejer? Han har haft en meget dårlig oplevelse med fyrværkeri og er derfor bange, men synes det har været ekstra slemt i år, hvor han også har reageret på øvrige og meget kendte hverdagslyde.

 

Jeg tænker at hunde generelt er meget sensitive over for sine omgivelser, kropssprog osv., men jeg tror nogle hunde bliver mere påvirket end andre - altså nogle hunde virker bare mere lalleglade end andre. Spørgsmålet er så også om man som "sensitiv"/skrøbelig hundeejer gør sin hund mere sensitiv eller om man er bedre til eller mere obs på hundens sindsstemninger? Det er nok en blanding af dette.

 

Man kan garanteret gøre sin hund mere skrøbelig, hvis man ikke passer på og dårlig samvittighed er en af måderne at gøre dette på, det går jo lige ned i vapsen. Jeg tror, det er rigtig godt at blive bevidst om, at man selv er skrøbelig, ikke så man kan fordybe sig i det, men så man forstår sig selv og sine reaktioner og kan passe på ikke at gå i fælderne og ikke at lade skrøbeligheden styre livet

 

Min læge vurderede mig depressiv efter 50 sekunder og havde allerede skrevet en recept på antidepressiv medicin efter 2 minutter.

På depressionstesten hos min psykolog scorede jeg så højt at et point mere ville have fået mig tvangsindlagt som selvmordskandidat, det er ikke løgn. Selv var jeg overbevist om, at jeg ikke var deprimeret, men at min tilstand skyldtes andre årsager f.eks. flere års forhøjet stressniveau.

Medicinen og jeg kunne ikke forliges og efter at have afprøvet flere præparater med god modvilje, måtte læge, psykolog og psykiater konstatere at jeg ikke skal have antidepressiv medicin. Psykiateren har ikke kunne finde kliniske tegn på depression, men senstivitet og angst ligesom psykologen gjorde.

Jeg er altså højsensitiv og har angst og det kan ligne depression, uden at være det.

 

Jeg skriver kun dette fordi andre muligvis heller ikke er reelt depressive, men "bare" højsensitive og det hjælper medicinen jo ikke på

[Ninjamor]

hold da op hvor er jeg træt af alle de dobbelte indlæg forum laver

[anne-lise hansen]

Jeg tror at man ( både mennesker og hunde ) kan være sensitiv både fysisk og psykisk , jeg tror at den psykiske sensivitet

for hunde ofte også er racebetinget , for racerne er historisk lavet til meget forskellig brug og det har været meget forskelligt hvor selvstændige / samarbejdende / blide de har skullet være , jeg har hørt at man tidligere indenfor terrieropdrættet i visse racer simpelthen aflivede de individder der ikke var psykisk stærke / stride nok , det må jo klart have givet nogle psykisk stærke individder hvis man gennem avl kun bruger psykisk stærke hunde.

Fysisk sensivitet vil jeg mene er noget man mere eller mindre kan måle, gennem blodprøver ol.

[Ninjamor]

Jeg tror at man ( både mennesker og hunde ) kan være sensitiv både fysisk og psykisk , jeg tror at den psykiske sensivitet

for hunde ofte også er racebetinget , for racerne er historisk lavet til meget forskellig brug og det har været meget forskelligt hvor selvstændige / samarbejdende / blide de har skullet være , jeg har hørt at man tidligere indenfor terrieropdrættet i visse racer simpelthen aflivede de individder der ikke var psykisk stærke / stride nok , det må jo klart have givet nogle psykisk stærke individder hvis man gennem avl kun bruger psykisk stærke hunde.

Fysisk sensivitet vil jeg mene er noget man mere eller mindre kan måle, gennem blodprøver ol.

 

Kan du ikke definere hvad du mener med psykisk stærk?

 

Igen, hvis jeg sammenligner med mig selv, mener jeg bestemt ikke jeg er psykisk svag, men mangler en definition at arbejde med

[Gryn]

Kan godt genkende nogle af tingene, Groa er også ret sensitiv på nogle punkter, især lyde.

Groa har brug for at vide hvad der skal ske, men med alderen er hun blevet bedre til at håndtere omstillinger.

Jan er jo begyndt at gå hjemme, var spændt på om hun kunne klare at hendes og mine daglige rutiner blev ændret.

[anne-lise hansen]

Kan du ikke definere hvad du mener med psykisk stærk?

 

Igen, hvis jeg sammenligner med mig selv, mener jeg bestemt ikke jeg er psykisk svag, men mangler en definition at arbejde med

jo jeg kan da ialtfald prøve , jeg mener man som menneske er psykisk stærk hvis man ikke lader sig gå på af den modstand ? man møder. f.eks kan nogen mennesker bedre klare mobning , dårligt arbejdsmiljø ol. jeg ved ikke hvordan man kan overføre dette til hunde. men jeg synes at jeg har oplevet at nogle hunde virker stærkere psykisk ( uanset race ) end andre , jeg håber det er til at forstå for jeg kan ikke rigtigt forklare det anderledes .

[luckyluna]

 

 

 

 

Det er ikke nemt. Men vi skal heller ikke se bort fra at selv om terrierne ofte ses som nogle hårde bananer så er det jo kun i visse situationer de er sådan. De er som varm smeltet chokolade indeni på andre punkter

Han er helt klart som smeltet chokolade der kun er stift uden på

 

 

 

Min opfattelse af dig da vi mødtes for et par år siden var helt klart, at du er sensitiv - og i øvrigt meget smuk at se på Som en fe tror jeg jeg syntes, æterisk og sart.

Synsindtryk er også slemme hos mig og jeg tør slet ikke se film i 3D eller film som er optaget med flere billeder pr sekund end normalt. Et lysglimt i øjet kan give mig regulær kvalme, så jeg tror jeg ved hvad du mener.

 

Jamen tak...en fe ligefrem, det er jeg vist aldrig blevet kaldt;)

 

Og da den sidste Harry Potter film kom var jeg i bio og se den i 3 D...det gør jeg aldrig igen! Jeg tror jeg drømte harry potter fiktion i 3 dage..det er meget trættende skal jeg hilse at sige;)

 

 

 

 

 

 

 

 

Man kan garanteret gøre sin hund mere skrøbelig, hvis man ikke passer på og dårlig samvittighed er en af måderne at gøre dette på, det går jo lige ned i vapsen. Jeg tror, det er rigtig godt at blive bevidst om, at man selv er skrøbelig, ikke så man kan fordybe sig i det, men så man forstår sig selv og sine reaktioner og kan passe på ikke at gå i fælderne og ikke at lade skrøbeligheden styre livet

 

Min læge vurderede mig depressiv efter 50 sekunder og havde allerede skrevet en recept på antidepressiv medicin efter 2 minutter.

På depressionstesten hos min psykolog scorede jeg så højt at et point mere ville have fået mig tvangsindlagt som selvmordskandidat, det er ikke løgn. Selv var jeg overbevist om, at jeg ikke var deprimeret, men at min tilstand skyldtes andre årsager f.eks. flere års forhøjet stressniveau.

Medicinen og jeg kunne ikke forliges og efter at have afprøvet flere præparater med god modvilje, måtte læge, psykolog og psykiater konstatere at jeg ikke skal have antidepressiv medicin. Psykiateren har ikke kunne finde kliniske tegn på depression, men senstivitet og angst ligesom psykologen gjorde.

Jeg er altså højsensitiv og har angst og det kan ligne depression, uden at være det.

 

Jeg skriver kun dette fordi andre muligvis heller ikke er reelt depressive, men "bare" højsensitive og det hjælper medicinen jo ikke på

 

Håber for dig at du får det bedre:)

[Bustertrold]

Ja de kære hundebasser, tænk at være så styret af vores sindsstemninger som de er, men det er jo også derfor hunde kan bruges til at forudsige anfald af forskellig art.

 

Ja, det har du ret i

 

Gør du da ikke dit bedste i situationen?

Væk med den dårlige samvittighed så længe du gør det så godt du kan, ikke?

 

Jo, jeg gør mit bedste og er, i det store hele, sikker på, at Buster ikke mistrives eller lider under min nedtrykthed - og prøver også at lægge den dårlige samvittighed væk. Det er blot svært, når man til tider reagerer urimeligt som fx at blive irriteret og tale lidt hårdere end ellers. Det er jo svært at undskylde og forklare sin hund, hvorfor man lige reagerede som man gjorde i situationen.

 

Derudover ville jeg ønske at jeg havde lidt mere overskud til træning, men lige for tiden bliver det mest til gode ture med lidt fodersøg indlagt - og det er selvfølgelig heller ikke så skidt

 

 

Man kan garanteret gøre sin hund mere skrøbelig, hvis man ikke passer på og dårlig samvittighed er en af måderne at gøre dette på, det går jo lige ned i vapsen. Jeg tror, det er rigtig godt at blive bevidst om, at man selv er skrøbelig, ikke så man kan fordybe sig i det, men så man forstår sig selv og sine reaktioner og kan passe på ikke at gå i fælderne og ikke at lade skrøbeligheden styre livet

 

Helt enig, og er da også generelt opmærksom på det. Men igen tror jeg at nogle hunde er mere modtagelige end andre og generelt bare har større stemningsudsving en andre hunde.

 

Min læge vurderede mig depressiv efter 50 sekunder og havde allerede skrevet en recept på antidepressiv medicin efter 2 minutter.

På depressionstesten hos min psykolog scorede jeg så højt at et point mere ville have fået mig tvangsindlagt som selvmordskandidat, det er ikke løgn. Selv var jeg overbevist om, at jeg ikke var deprimeret, men at min tilstand skyldtes andre årsager f.eks. flere års forhøjet stressniveau.

Medicinen og jeg kunne ikke forliges og efter at have afprøvet flere præparater med god modvilje, måtte læge, psykolog og psykiater konstatere at jeg ikke skal have antidepressiv medicin. Psykiateren har ikke kunne finde kliniske tegn på depression, men senstivitet og angst ligesom psykologen gjorde.

Jeg er altså højsensitiv og har angst og det kan ligne depression, uden at være det.

 

Jeg skriver kun dette fordi andre muligvis heller ikke er reelt depressive, men "bare" højsensitive og det hjælper medicinen jo ikke på

 

Håber du har fået mere "kontrol" over din sensitivitet og angst

Redigeret Januar 9, 2013 af Bustertrold
Rod i citaterne

[Mia-kalke]

Ja, det har du ret i

 

 

 

 

 

Jeg skriver kun dette fordi andre muligvis heller ikke er reelt depressive, men "bare" højsensitive og det hjælper medicinen jo ikke på

 

Håber du har fået mere "kontrol" over din sensitivitet og angst

 

Omkring 20 % af den voksne danske befolkning skønnes højsensitiv i større eller mindre grad. Så du er ikke alene med det og det er jo heller ikke unormalt at være højsensitiv.

 

Psykolog Anne Soelberg

 

Du er helt perfekt og det syntes din hund og folk som har mødt dig helt sikker også. :kys:

[Eris]

Jeg synes også, at jeg kan genkende mange ting, og jeg synes bestemt, at det er en god og lærerig debat.

Det er tydeligt at se hvordan min kæreste og jeg har præget vores hund. Vi har begge to social angst, og jeg er meget sensitiv for stimuli. Det har gjort, at Eris træder til og styrer situationer, hvor vi har været angste og tilbagetrukket. Det er selvfølgelig skidt, at det er sådan Eris reagerer, men vi arbejder meget på at overtage styringen i de situationer. Det er bare svært, når angsten ligger lige under huden.

Eris stresser og bliver overglad ved mødet af alle hunde og mennesker, medmindre de andre hunde sender de ‘forkerte‘ signaler, så søger hun selv væk, eller står fuldstændig stille for at dæmpe den anden hund. Det er helt vildt, hvordan hun forstår andre hundes signaler og tager hensyn til dem!

Takket være Ninjamor, er jeg blevet meget bedre til at læse min hund. Jeg har altid set på Eris som en hund med meget stærk psyke (hvilket hun et eller andet sted også har), men i virkeligheden bruger hun MANGE dæmpende signaler ved kontakt med andre mennesker og hunde. Hun bruger dem også hele tiden ved os. Som Ninjamor forklarede mig, så er det fordi hun vil være sikker på at blive forstået!

Dengang jeg skulle besøge den kennel, hvor vi skal have vores næste hund fra, var jeg så bange for ikke at blive godkendt, at det sejlede helt rundt for mig. Dett resulterede i, at Eris reagerede som en sky hund, da hun gik ind af døren (sikke da et godt indtryk ). Hun blødte op, da vi begyndte at slappe af.

Eris er super dygtig til at slappe af nye steder med nye mennesker eller når vi har besøg. 5 minutter efter ankomst ligger hun enten og slapper af, bliver nusset, eller også er hun faldet i søvn. Super dejlig kvalitet at have!

 

Fyrværkeri, høje pludselige lyde rører hende overhovedet ikke, men hvis min kæreste og jeg skændes højlydt, så går hun over og klistrer til min kæreste samtidig med at hun ryster. Jeg er sikker på, at hunde kan mærke alt, hvad vi føler og at de ved meget mere om os, end vi selv gør.Det er helt fantastisk..

[HNP]

Sikke en spændende tråd.

 

Vi snakkede igår om hunde kunne være sensitive?Eller om Molly bare ligner mig forfærdelig meget?

Man siger jo hunden kommer til at ligne sin ejer :hmm: Jeg har allerede ondt af hende bare ved tanken

[Ninjamor]

Sikke en spændende tråd.

 

Vi snakkede igår om hunde kunne være sensitive?Eller om Molly bare ligner mig forfærdelig meget?

Man siger jo hunden kommer til at ligne sin ejer :hmm: Jeg har allerede ondt af hende bare ved tanken

 

Hehehe eller også vælger man bare den race man synes passer godt til en selv og så kommer "man" jo til at ligne hinanden

 

Man skal naturligvis ikke lukke øjnene for den negative effekt en overforsigtig, ængstelig hundeejer kan have på sin hund eller i den anden ende:En hundeejer med manglende indsigt og empati.

For meget og for lidt ikk'?

[HNP]

Hehehe eller også vælger man bare den race man synes passer godt til en selv og så kommer "man" jo til at ligne hinanden

 

Man skal naturligvis ikke lukke øjnene for den negative effekt en overforsigtig, ængstelig hundeejer kan have på sin hund eller i den anden ende:En hundeejer med manglende indsigt og empati.

For meget og for lidt ikk'?

 

Men ret svært at vælge race når hunden har 4 af dem i sig

 

Men igen igår så vi det. Vi holdte fødselsdag for den mellemste og hun var/er bare så smadret inde i hendes lille hovede.. Det er SÅ tydeligt! Men hun elsker gæster og sidder helst på skødet af dem.. Hun kender ikke så godt hendes egen størrelse Hun har kun været ude i 10 min imorges og en lille tur i haven, ellers har hun sovet. Først iaften/imorgen er hun den evigt glade og livlige Molly igen Sådan er hun også når hun har leget med andre hunde..

 

Vi så det ogå til nytår fx. Selvom hun er helt ligeglad med fyrværkeri.

[Ninjamor]

Men ret svært at vælge race når hunden har 4 af dem i sig

 

Men igen igår så vi det. Vi holdte fødselsdag for den mellemste og hun var/er bare så smadret inde i hendes lille hovede.. Det er SÅ tydeligt! Men hun elsker gæster og sidder helst på skødet af dem.. Hun kender ikke så godt hendes egen størrelse Hun har kun været ude i 10 min imorges og en lille tur i haven, ellers har hun sovet. Først iaften/imorgen er hun den evigt glade og livlige Molly igen Sådan er hun også når hun har leget med andre hunde..

 

Vi så det ogå til nytår fx. Selvom hun er helt ligeglad med fyrværkeri.

 

Er det så fordi hun er ekstra sensitiv, tror du, eller fordi det var en oplevelse hun ikke er vant til?

Det ser lige sådan ud og vi mennesker bliver jo også smadret efter oplevelser, der kræver ekstra af os..

[HNP]

Er det så fordi hun er ekstra sensitiv, tror du, eller fordi det var en oplevelse hun ikke er vant til?

Det ser lige sådan ud og vi mennesker bliver jo også smadret efter oplevelser, der kræver ekstra af os..

 

Jeg tænker hun er sensitiv. Hun er vant til gæster og det er ikke nogen ny oplevelse for hende.

 

Det virker som om hun tager alle indtryk ind og skal bruge virkelig lang tid på at komme ovenpå igen. Sådan var det også da vi gik til træning. Jeg har egentlig troet hun blev stresset over træningen, men har ikke helt synes det sådan passede rigtigt efter at have læst en masse om det.

 

Min bedre halvdel siger det er som at se mig som en hund Men hun er jo også altid hvor jeg er, så det er vel ikke underligt hun bliver påvirket af mig

[anne-lise hansen]

tror helt bestemt at Tot er den mest sensitive af mine , han mærker helt bestemt hvordan jeg har det, Racer er vist mere " hård i flinten" han reagerer ikke helt så meget .