De dumme spørgsmål

[Hewlett]

Stiller mig lige i skudlinjen:

 

 

Ingen af mine hunde nyser når jeg aer dem hen over knurhårene. Jeg har endda hevet et knurhår ud nogle gang hvilket der ikke kommer drama ud af.

Jeg passede en hund for et års tid siden, den havde altid fået plukket sine knurhår og nej jeg ved ikke hvorfor. Men det var en ganske normalt fungerende hund, der legede som andre, var social og glad.

 

Et barn som f.eks. mangler følesansen, kan også sagtens være glad, social og lege med andre børn.

 

Johna stak snotten for tæt på et lys da hun var hvalp og mistede derved alle knurhårene på den ene side af fjæset... hun reagrerde ikke anderledes... tror helt ærligt ikke rigtigt de bruger dem til noget... Jeg kan ihvertfald godt ae dem og mysse dem og holde ved deres snudepartier - uden noget der nærmer sig nys eller anden reaktion

 

Hvis hunde ikke brugte deres knurhår til noget, hvorfor skulle de så være der ?

 

 

Cocker får klippet knurhårene af pga. det lange søløve skæg de har ved siden af, jeg har aldrig kunne mærke forskel på den, klippet eller ej.

 

 

En af mine cocker i "½ fuld pels" Og efter som man ikke vil hvis i knurhårene, så klipper man bare mulen fri, knur hår unt alles

 

Jeg sidestiller ikke afklipning af knurhår med andre (ulovlige) kosmetiske indgreb på hunde, men en hund der får amputeret halen er vel ikke nødvendigvis bevidst om dette ? Jeg har set hunde få amputeret et ben, men stadig spurte afsted som om den havde alle 4.

 

 

Hvis man ikke ved præcis hvad knurhår bliver brugt til, så går man bare ud fra at de ikke er til noget nytte, og klipper dem af ?

 

Ninja nyser eller reagerer heller ikke hvis jeg kysser hende på mulen, men derfor kan jeg da ikke komme til den konklusion, at de så ikke kan være til nogen nytte ?

[Ovamor]

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvis hunde ikke brugte deres knurhår til noget, hvorfor skulle de så være der ?

 

Ja sådan er der jo mange ting, man kan undres over. Hvorfor har vi egentlig en blindtarm?

 

Måske har hundenes forfædre haft brug for dem engang.

Nu tror jeg at hunde ikke har det samme behov for knurhår, for det er jo os som skaffer dem maden. De skal ikke selv finde den. (og fordersøg gælder ikke rigtigt som at de selv skal finde deres mad)

[Ninjamor]

Hundens, kattens, musens mv. knurhår er forlængere af følesansen, så de hurtigt mærker forhindringer og bevægelse omkring hovedet. De har også de lange hår på kindene samt "øjenbryn" så de undgår at blive skadet ved at gå ind i noget de ikke kan se. Mere mystisk er det ikke og jeg tror ikke dyrene lider hvis deres knurhår barberes af, men de er nu kønnest med efter min mening

[Hewlett]

Ja sådan er der jo mange ting, man kan undres over. Hvorfor har vi egentlig en blindtarm?

 

Måske har hundenes forfædre haft brug for dem engang.

Nutror jeg at hunde ikke har det samme behov for knurhår, for det er jo os som skaffer dem maden. De skal ikke selv finde den. (og fordersøg gælder ikke rigtigt som at de selv skal finde deres mad)

 

 

 

Det er ikke bevist at blindtarmen ikke har en funktion, de er vist lidt uenige de forskellige forskere. Men altså, man får jo heller ikke fjernet blindtarmen, bare fordi.

 

Jeg tror at knurhårene idag tjener samme formål som de altid har gjort. Og bestemt ikke kun ved søgning af mad.

[Eris]

Shii jeg er enig med dig. Man bliver nødt til at gøre noget for det, men sommetider giver det bare ikke pote.

Jeg har fx et arbejde og kan passe det. Jeg har trænet mig til øjenkontakt og bedre håndfakter, men alligevel kan folk se og føle at jeg er anderledes. Selvom min gamle diagnose (forsvinder efter 18, så jeg er ikke noget) godt kan ses udenpå, så påvirker det mig virkelig stærkt indeni, som ingen jo rigtig kan se, og jeg ikke fortælle.

Så det er jo en del lettere at hjælpe et barn der viser stærke udvendige symptomer, end et barn der ikke kan udtrykke sig verbalt og går med det hele selv

[Shii]

Shii jeg er enig med dig. Man bliver nødt til at gøre noget for det, men sommetider giver det bare ikke pote.

Jeg har fx et arbejde og kan passe det. Jeg har trænet mig til øjenkontakt og bedre håndfakter, men alligevel kan folk se og føle at jeg er anderledes. Selvom min gamle diagnose (forsvinder efter 18, så jeg er ikke noget) godt kan ses udenpå, så påvirker det mig virkelig stærkt indeni, som ingen jo rigtig kan se, og jeg ikke fortælle.

Så det er jo en del lettere at hjælpe et barn der viser stærke udvendige symptomer, end et barn der ikke kan udtrykke sig verbalt og går med det hele selv

 

 

Jeg har aldrig hørt om at diagnoser forsvinder i forbindelse med alder? Nu er min bror så diagnosticeret infantil autist, hvilket betyder det er medfødt og aldrig forsvinder. Om der findes noget som forsvinder med alderen skal jeg ikke kunne sige, men så må man vel kunne gå til lægen og få diagnocen igen hvis den stadig er der... Det er klart at man ikke kan få hjælp til en diagnose som man officielt set ikke har.

 

Jeg tror ikke på at autisme kan "trænes væk", min bror har den mildeste form man kan få, og det er tydeligt at han ikke er "normal". Absolut tydeligt. ADHD kan man sagtens fremstå "normal, men måske lidt mærkelig".

 

Dem jeg kender med ADHD kan ikke, uden medicin foretage sig særlig meget selvstændigt og seriøst, medmindre det er "interesse". Altså f.eks. kunne min eks ikke finde ud af at støvsuge, selv hvis han blev bedt om det og jeg gik ned og handlede, når jeg kom tilbage ville han måske, hvis jeg var heldig have støvsuget 1/4 af stuen... Det hvis han overhovedet havde fået tændt støvsugeren (Som jeg skulle have fundet frem, eller ville han glemme det så snart jeg vendte ryggen til). Til gengæld kom han aldrig for sent på "arbejde", som jo selvfølgelig bare var en fritidsinteresse, da han er på førtidspension.

 

Men, det sagt, så er det helt ekstrem så stor stigelsen i hvor mange adhd diagnoser der laves efterhånden.. Alle børn fejler jo nærmest et eller andet... Jeg synes man glemmer at skelne, og jeg har i mit job som pædagogmedhjælper set mange forældre ville have diagnose på deres barn fordi de var "helt vilde".. I bund og grund handlede det om manglende opdragelse og faste rammer.... Men det tror jeg mange forældre har svært ved at se...

[Gæst Spilop]

Stiller mig lige i skudlinjen:

 

 

 

 

Et barn som f.eks. mangler følesansen, kan også sagtens være glad, social og lege med andre børn.

 

 

 

Hvis hunde ikke brugte deres knurhår til noget, hvorfor skulle de så være der ?

 

 

 

 

Jeg sidestiller ikke afklipning af knurhår med andre (ulovlige) kosmetiske indgreb på hunde, men en hund der får amputeret halen er vel ikke nødvendigvis bevidst om dette ? Jeg har set hunde få amputeret et ben, men stadig spurte afsted som om den havde alle 4.

 

 

Hvis man ikke ved præcis hvad knurhår bliver brugt til, så går man bare ud fra at de ikke er til noget nytte, og klipper dem af ?

 

Ninja nyser eller reagerer heller ikke hvis jeg kysser hende på mulen, men derfor kan jeg da ikke komme til den konklusion, at de så ikke kan være til nogen nytte ?

 

Læste et fint forskningsprojekt engang for 100 år siden, jo jeg er gammel, om hunde og deres knurhår, kan desværre ikke finde det igen, men skriver hvis det dukker op. Hunde bruge ikke knurhårene som katte, men self har de en funktion, men tror hellere min cocker vil undvære end jeg begyndte at trimme (rykke hårene på mulene) ud.

[Gæst Spilop]

Altså, jeg klipper ikke deres knurhår af fordi jeg synes det ser pænt ud, men fordi jeg er nød til at klippe dem om munden. Så derfor følger deres knurhår jo ligesom med. Det er kun min gamle showcocker Pjalte der mister sine knurhår engang hver 2 mdr. Resten af hunden banden vokser ikke skæg i lange fedtede bane.

 

Et andet dumt spørgsmål kunne være, hvorfor laver man hunde med så meget hår at det ikke kan leve uden tons af pelspleje og at det er nødvendigt at klipppe knurhårene af.

Og et endnu mere dumt spg. kunne være hvorfor er der nogle mennesker, der hader pels pleje, der kan finde på at købe disse hunde :damn:

[Gæst Janni privat]

Altså, jeg klipper ikke deres knurhår af fordi jeg synes det ser pænt ud, men fordi jeg er nød til at klippe dem om munden. Så derfor følger deres knurhår jo ligesom med. Det er kun min gamle showcocker Pjalte der mister sine knurhår engang hver 2 mdr. Resten af hunden banden vokser ikke skæg i lange fedtede bane.

 

Et andet dumt spørgsmål kunne være, hvorfor laver man hunde med så meget hår at det ikke kan leve uden tons af pelspleje og at det er nødvendigt at klipppe knurhårene af.

Og et endnu mere dumt spg. kunne være hvorfor er der nogle mennesker, der hader pels pleje, der kan finde på at købe disse hunde :damn:

 

Det første spørgsmål: fordi nogen synes det ser pænt ud? de er bløde? de ligner bamser?

Det andet spørgsmål: det spørger jeg mig selv om ofte..Hvorfor dælen køber folk en langhårs hund når de ikke gider pelspleje?

[Audrey]

Jeg har aldrig hørt om at diagnoser forsvinder i forbindelse med alder? Nu er min bror så diagnosticeret infantil autist, hvilket betyder det er medfødt og aldrig forsvinder. Om der findes noget som forsvinder med alderen skal jeg ikke kunne sige, men så må man vel kunne gå til lægen og få diagnocen igen hvis den stadig er der... Det er klart at man ikke kan få hjælp til en diagnose som man officielt set ikke har.

 

Jeg tror ikke på at autisme kan "trænes væk", min bror har den mildeste form man kan få, og det er tydeligt at han ikke er "normal". Absolut tydeligt. ADHD kan man sagtens fremstå "normal, men måske lidt mærkelig".

 

Dem jeg kender med ADHD kan ikke, uden medicin foretage sig særlig meget selvstændigt og seriøst, medmindre det er "interesse". Altså f.eks. kunne min eks ikke finde ud af at støvsuge, selv hvis han blev bedt om det og jeg gik ned og handlede, når jeg kom tilbage ville han måske, hvis jeg var heldig have støvsuget 1/4 af stuen... Det hvis han overhovedet havde fået tændt støvsugeren (Som jeg skulle have fundet frem, eller ville han glemme det så snart jeg vendte ryggen til). Til gengæld kom han aldrig for sent på "arbejde", som jo selvfølgelig bare var en fritidsinteresse, da han er på førtidspension.

 

Men, det sagt, så er det helt ekstrem så stor stigelsen i hvor mange adhd diagnoser der laves efterhånden.. Alle børn fejler jo nærmest et eller andet... Jeg synes man glemmer at skelne, og jeg har i mit job som pædagogmedhjælper set mange forældre ville have diagnose på deres barn fordi de var "helt vilde".. I bund og grund handlede det om manglende opdragelse og faste rammer.... Men det tror jeg mange forældre har svært ved at se...

 

Hovedårsagen til at flere diagnosticeres med ADHD er jo, at man ved meget mere om symptomerne i dag end bare for 10 år siden. Naturligvis bliver nogle fejldiagnosticeret, men medierne har jo nærmest givet udtryk for, at ADHD er en fiktiv lidelse.

 

 

Hvilken hjælp man får, kommer vist rigtig meget an på, hvilken kommune man bor i. Her i Gentofte, er det i hvert fald nemmere at få hjælp, end i mange andre kommuner.

 

 

Jeg har et (muligvis dumt) spørgsmål til jer, som kender til Asperger:

 

Jeg har en bekendt, som for et års tid siden fortalte mig, at hun har Asperger i meget svær grad. Hun er vist 20 år, bor alene, har hund, er i gang med uddannelse, og har forskellige jobs, blandt andet som model og natklub-værtinde. Hun får økonomisk støtte fra kommunen (eller SU-styrelsen), men er tilsyneladende i stand til at arbejde ved siden af studiet. Hun har også fortalt mig, at hun er enormt intelligent, og havde en IQ på 160, indtil hun blev forkert medicineret, og mistede omkring 40 IQ-point. Man kan ikke mærke på hende, at hun ikke er helt normal.

 

Mit spørgsmål er: Kan man virkelig være så normalt fungerende med Asperger i SVÆR grad? Er begyndt at tage det, hun siger, meget let, da de oplevelser, hun fortæller om, altid er ekstremt dramatiske, og det kan jo gøre en ADHD'er som mig noget så stresset.. :blink:

[Shii]

Hovedårsagen til at flere diagnosticeres med ADHD er jo, at man ved meget mere om symptomerne i dag end bare for 10 år siden. Naturligvis bliver nogle fejldiagnosticeret, men medierne har jo nærmest givet udtryk for, at ADHD er en fiktiv lidelse.

 

 

Hvilken hjælp man får, kommer vist rigtig meget an på, hvilken kommune man bor i. Her i Gentofte, er det i hvert fald nemmere at få hjælp, end i mange andre kommuner.

 

 

Jeg har et (muligvis dumt) spørgsmål til jer, som kender til Asperger:

 

Jeg har en bekendt, som for et års tid siden fortalte mig, at hun har Asperger i meget svær grad. Hun er vist 20 år, bor alene, har hund, er i gang med uddannelse, og har forskellige jobs, blandt andet som model og natklub-værtinde. Hun får økonomisk støtte fra kommunen (eller SU-styrelsen), men er tilsyneladende i stand til at arbejde ved siden af studiet. Hun har også fortalt mig, at hun er enormt intelligent, og havde en IQ på 160, indtil hun blev forkert medicineret, og mistede omkring 40 IQ-point. Man kan ikke mærke på hende, at hun ikke er helt normal.

 

Mit spørgsmål er: Kan man virkelig være så normalt fungerende med Asperger i SVÆR grad? Er begyndt at tage det, hun siger, meget let, da de oplevelser, hun fortæller om, altid er ekstremt dramatiske, og det kan jo gøre en ADHD'er som mig noget så stresset.. :blink:

 

Aspergers kan fremstå ekstremt velfungerende! De kan være IQ mæssigt normalt fungerende eller inteligense, men deres emotionelle intelligens er lav, desuden har de svært ved at sætte sig ind i andres situationer. I bund og grund fremstår en person med aspergers ofte som normal, men "socialt udfordret". De er den der type som altid siger underlige ting, nogen gange tænker man "Det sagde du bare ikke", osv...

 

Man er ikke berettiget til ekstra støtte pga. handikap hvis man kan arbejde normalt. Desuden kan jeg fortælle at Aspergers syndrom ikke bliver medicineret med mindre der er en anden grund til det (Altså f.eks. at man har Aspergers og ADHD, eller hvis man har en depression, eller andre følgesygdomme af sin aspergers.) En typisk ting for folk med aspergers er desuden også at de "overdriver" (Det jeg oplevede var meeeeget værre end det du oplevede). Igen jeg taler ikke om "alle", men om det generelle...

 

Når det handler om det psykiske er der aldrig nogle helt konkrete retningslinier... Min stedfar fik diagnosticeret ADHD som 46 årig... Har en kammerat som fik det diagnosticeret som 35 årig... Begge har børn, har været gift, haft fast arbejde osv... Fælles nævneren har været at de socialt har været "svage". (Ikke fordi folk ikke kunne lide dem, eller fordi de var indadlukkede, de havde begge rigtig stor vennekreds... De har begge taget rollen som klovn, hvilket gør det mere okay at være lidt pinlig engang imellem)

[Therese]

Det første spørgsmål: fordi nogen synes det ser pænt ud? de er bløde? de ligner bamser?

Det andet spørgsmål: det spørger jeg mig selv om ofte..Hvorfor dælen køber folk en langhårs hund når de ikke gider pelspleje?

Fordi de er pæne og søde og ligner bamser? Og når folk ser pæne, søde, bamselignende dyr, så glemmer de nogle gange at tænke...

[Petrine]

Jeg har aldrig hørt om at diagnoser forsvinder i forbindelse med alder?

 

Nogle gør og ud fra de eksempler, vil man prøve at finde træningsmetoder

 

Optimal outcome in individuals with a history of autism - Fein - 2013 - Journal of Child Psychology and Psychiatry - Wiley Online Library

[Petrine]

Det andet spørgsmål: det spørger jeg mig selv om ofte..Hvorfor dælen køber folk en langhårs hund når de ikke gider pelspleje?

 

fordi latterlige opdrættere ikke har opfundet korthårs-papser; når jeg kan lide indholdet, må jeg lide med udseendet og pelsen!

[Eris]

Jeg har aldrig hørt om at diagnoser forsvinder i forbindelse med alder? Nu er min bror så diagnosticeret infantil autist, hvilket betyder det er medfødt og aldrig forsvinder. Om der findes noget som forsvinder med alderen skal jeg ikke kunne sige, men så må man vel kunne gå til lægen og få diagnocen igen hvis den stadig er der... Det er klart at man ikke kan få hjælp til en diagnose som man officielt set ikke har.

 

Jeg tror ikke på at autisme kan "trænes væk", min bror har den mildeste form man kan få, og det er tydeligt at han ikke er "normal". Absolut tydeligt. ADHD kan man sagtens fremstå "normal, men måske lidt mærkelig".

 

Dem jeg kender med ADHD kan ikke, uden medicin foretage sig særlig meget selvstændigt og seriøst, medmindre det er "interesse". Altså f.eks. kunne min eks ikke finde ud af at støvsuge, selv hvis han blev bedt om det og jeg gik ned og handlede, når jeg kom tilbage ville han måske, hvis jeg var heldig have støvsuget 1/4 af stuen... Det hvis han overhovedet havde fået tændt støvsugeren (Som jeg skulle have fundet frem, eller ville han glemme det så snart jeg vendte ryggen til). Til gengæld kom han aldrig for sent på "arbejde", som jo selvfølgelig bare var en fritidsinteresse, da han er på førtidspension.

 

Men, det sagt, så er det helt ekstrem så stor stigelsen i hvor mange adhd diagnoser der laves efterhånden.. Alle børn fejler jo nærmest et eller andet... Jeg synes man glemmer at skelne, og jeg har i mit job som pædagogmedhjælper set mange forældre ville have diagnose på deres barn fordi de var "helt vilde".. I bund og grund handlede det om manglende opdragelse og faste rammer.... Men det tror jeg mange forældre har svært ved at se...

Jeg tog fejl har åbenbart knørklet et eller anden sammen eller læst forkert. Jeg kan ikke lige umiddelbart læse mig frem til, at den forsvinder. Har faktisk troet jeg var uden diagnose siden jeg var 18. Det er nu trygt at have en forklaring..

 

Har aldrig skrevet, at jeg har trænet det væk, men at selvom jeg har trænet det meget, så kan man stadig se, at jeg er anderledes.

[Shii]

Jeg tog fejl har åbenbart knørklet et eller anden sammen eller læst forkert. Jeg kan ikke lige umiddelbart læse mig frem til, at den forsvinder. Har faktisk troet jeg var uden diagnose siden jeg var 18. Det er nu trygt at have en forklaring..

 

Har aldrig skrevet, at jeg har trænet det væk, men at selvom jeg har trænet det meget, så kan man stadig se, at jeg er anderledes.

 

Mente nok man ikke kunne fjerne en diagnose uden at "afdiagnosticere den"... Jeg ved at ADHD kan de i nogle tilfælde vælge at teste for senere i livet da man kan vokse fra det, hvilket dog sjældent sker, men der kan være grænsetilfælde.

 

Og så er vi helt enige. Man kan ikke træne sig væk fra en sygdom som autisme, det er i mine øjne invaliderende på rigtig mange punkter (Men nu har jeg også en lillebror som er en af de autister der er tættest på at være normalt fungerende, og han fungere i mine øjne ikke). Han har forresten også lært at holde øjnkontakt, og tale i normalt tempo, og åbne sin mund når han taler... Ting som for os andre måske virker helt normale, men det skulle han trænes i. Og på trods af at de er ca. 16 år træner de stadigvæk at vente og være tålmodige (Det er der så også nogle uden autisme der kunne have brugt lidt mere af ).

[Audrey]

Aspergers kan fremstå ekstremt velfungerende! De kan være IQ mæssigt normalt fungerende eller inteligense, men deres emotionelle intelligens er lav, desuden har de svært ved at sætte sig ind i andres situationer. I bund og grund fremstår en person med aspergers ofte som normal, men "socialt udfordret". De er den der type som altid siger underlige ting, nogen gange tænker man "Det sagde du bare ikke", osv...

 

Man er ikke berettiget til ekstra støtte pga. handikap hvis man kan arbejde normalt. Desuden kan jeg fortælle at Aspergers syndrom ikke bliver medicineret med mindre der er en anden grund til det (Altså f.eks. at man har Aspergers og ADHD, eller hvis man har en depression, eller andre følgesygdomme af sin aspergers.) En typisk ting for folk med aspergers er desuden også at de "overdriver" (Det jeg oplevede var meeeeget værre end det du oplevede). Igen jeg taler ikke om "alle", men om det generelle...

 

Når det handler om det psykiske er der aldrig nogle helt konkrete retningslinier... Min stedfar fik diagnosticeret ADHD som 46 årig... Har en kammerat som fik det diagnosticeret som 35 årig... Begge har børn, har været gift, haft fast arbejde osv... Fælles nævneren har været at de socialt har været "svage". (Ikke fordi folk ikke kunne lide dem, eller fordi de var indadlukkede, de havde begge rigtig stor vennekreds... De har begge taget rollen som klovn, hvilket gør det mere okay at være lidt pinlig engang imellem)

 

Hun passer jo meget godt på beskrivelsen, bortset fra at hun altså ikke virker socialt hæmmet. De jobs hun har, kræver jo, at man er udadvendt og imødekommende, hvilket jeg netop troede, var et problem for folk med autisme (i svær grad). Hun har dog fyret en ret provokerende kommentar af om, at jeg i stedet for revalidering, ville have godt af at "være nødt til" at arbejde ved siden af skole. Jeg er diagnosticeret som 25-årig, og har arbejdet siden jeg var 15. Har haft så store problemer med at gennemføre gymnasiet, og er droppet ud af flere uddannelser, og modsat hende betaler jeg husleje, så blev virkelig gal over sådan en besked.

 

Mente nok man ikke kunne fjerne en diagnose uden at "afdiagnosticere den"... Jeg ved at ADHD kan de i nogle tilfælde vælge at teste for senere i livet da man kan vokse fra det, hvilket dog sjældent sker, men der kan være grænsetilfælde.

 

Og så er vi helt enige. Man kan ikke træne sig væk fra en sygdom som autisme, det er i mine øjne invaliderende på rigtig mange punkter (Men nu har jeg også en lillebror som er en af de autister der er tættest på at være normalt fungerende, og han fungere i mine øjne ikke). Han har forresten også lært at holde øjnkontakt, og tale i normalt tempo, og åbne sin mund når han taler... Ting som for os andre måske virker helt normale, men det skulle han trænes i. Og på trods af at de er ca. 16 år træner de stadigvæk at vente og være tålmodige (Det er der så også nogle uden autisme der kunne have brugt lidt mere af ).

 

Mener faktisk, at det er mellem 40 og 70 %, som "vokser fra" ADHD, eller i hvert fald får lært at dæmpe symptomerne tidligt.

[Eris]

Hun passer jo meget godt på beskrivelsen, bortset fra at hun altså ikke virker socialt hæmmet. De jobs hun har, kræver jo, at man er udadvendt og imødekommende, hvilket jeg netop troede, var et problem for folk med autisme (i svær grad). Hun har dog fyret en ret provokerende kommentar af om, at jeg i stedet for revalidering, ville have godt af at "være nødt til" at arbejde ved siden af skole. Jeg er diagnosticeret som 25-årig, og har arbejdet siden jeg var 15. Har haft så store problemer med at gennemføre gymnasiet, og er droppet ud af flere uddannelser, og modsat hende betaler jeg husleje, så blev virkelig gal over sådan en besked.

 

Mener faktisk, at det er mellem 40 og 70 %, som "vokser fra" ADHD, eller i hvert fald får lært at dæmpe symptomerne tidligt.

Her tænker jeg jo på, at din veninde ikke kan sætte sig ind i din situation. At fordi hun sagtens kan klare sig, så kan alle andre også.

 

jeg arbejder jo også som social og sundhedshjælper, og det har hjulpet mig, at skulle være så social, lære at tage initiativ osv

[Audrey]

Her tænker jeg jo på, at din veninde ikke kan sætte sig ind i din situation. At fordi hun sagtens kan klare sig, så kan alle andre også.

 

jeg arbejder jo også som social og sundhedshjælper, og det har hjulpet mig, at skulle være så social, lære at tage initiativ osv

 

Det var meget tydeligt for mig, at hun ikke kunne sætte sig ind i min situation :blink:

 

Det passer jo godt til det, Shii skriver med, at der hos folk med Asperger kan være tendens til at overdrive, og til at "man altid har det meget værre end de andre". Jeg blev bare provokeret, for det er da ikke ret svært at klare sig økonomisk, når man bor gratis, får støtte af kommunen, og tjener sorte penge ved siden af...

[Eris]

Det var meget tydeligt for mig, at hun ikke kunne sætte sig ind i min situation :blink:

 

Det passer jo godt til det, Shii skriver med, at der hos folk med Asperger kan være tendens til at overdrive, og til at "man altid har det meget værre end de andre". Jeg blev bare provokeret, for det er da ikke ret svært at klare sig økonomisk, når man bor gratis, får støtte af kommunen, og tjener sorte penge ved siden af...

 

Det kan jeg godt forstå Især når du selv knokler for det.

25 år er alligevel meget sent at få en diagnose..

[Shii]

Det var meget tydeligt for mig, at hun ikke kunne sætte sig ind i min situation :blink:

 

Det passer jo godt til det, Shii skriver med, at der hos folk med Asperger kan være tendens til at overdrive, og til at "man altid har det meget værre end de andre". Jeg blev bare provokeret, for det er da ikke ret svært at klare sig økonomisk, når man bor gratis, får støtte af kommunen, og tjener sorte penge ved siden af...

 

Hvis hun arbejder sort ville jeg melde hende til kommunen uden at tøve... Det er IKKE okay at modtage støtte for noget man ikke er berettiget til!

[Lykkeliv]

Det var meget tydeligt for mig, at hun ikke kunne sætte sig ind i min situation :blink:

 

Det passer jo godt til det, Shii skriver med, at der hos folk med Asperger kan være tendens til at overdrive, og til at "man altid har det meget værre end de andre". Jeg blev bare provokeret, for det er da ikke ret svært at klare sig økonomisk, når man bor gratis, får støtte af kommunen, og tjener sorte penge ved siden af...

Bare lige sådan til info - man kan godt få SU + SU handikap-tillæg og stadig have lov til at arbejde ved siden af. Det er bare ikke så meget man må tjene - max 20.000/året så vidt jeg husker.

[Shii]

Bare lige sådan til info - man kan godt få SU + SU handikap-tillæg og stadig have lov til at arbejde ved siden af. Det er bare ikke så meget man må tjene - max 20.000/året så vidt jeg husker.

 

Ikke hvis det er sort arbejde...

[Lykkeliv]

Ikke hvis det er sort arbejde...

Men hvem har sagt at det er sort arbejde?

[Gæst Janni privat]

Jeg har et dumt spørgsmål:

Hvorfor vælger en Löwchenkennel at lave en gentagelse af et kuld, hvor de ved temperamentet på hvalpene er helt af helvde til? Og når de sidste gang ikke ønskede at beholde noget fra kuldet..Til trods for at der var 2 af hvert køn.. Og de denne gang heller ikke vil beholde noget?