Den uforklarlige halthed...

[Camilse]

Puha, jeg føler lidt jeg vil skrive om det herinde. For det har efterhånden været et langt og frustrerende forløb og vi er endnu ikke klar over hvad der er galt.

 

Det hele startede tilbage i midten af oktober. Efter at have trænet noget slalom blev Cassi pludselig halt. Hun var kun halt på dage hvor hun havde lavet noget og det kom typisk lige efter hun havde ligget ned eller havde siddet i sit bur i bilen. Hun ville ikke støtte på sit bagben i nogle skridt, begyndte så at gå på det og efter at have gået på sit bagben i nogle skridt gik hun normalt.

 

Vi lod hende få lidt ro, men umiddelbart gav det ingen ændring, så afsted til dyrlægen. Cassi er en lidt speciel hund og der skal mere end bare overtalelse til hvis fremmede skal have lov til at røre ved hende. Så vi endte med at hun stod med snørret mund og måtte være om at holde hende, mens dyrlægen fik lov til at trække lidt i hende. Umiddelbart var der ikke noget at mærke omkring knæet fik vi at vide, og Cassi blev sendt hjem, skulle holde sig i nogenlunde ro og hun skulle være på smertestillende. Var den stadig gal med benet efter to uger, skulle vi have taget røntgen.

 

To uger efter var der ingen bedring, så det gik afsted til røntgenfotograferingen. Cassi kunne godt huske hvor ubehageligt det var sidst og hun havde bare ikke lyst til at nogen skulle røre ved hende, så det endte med at jeg måtte bukke hende igennem på dyrlægens anvisning. Kun på et tidspunkt kom der en reaktion og det var da hun blev bøjet i hasen. Der blev taget billeder af knæ og ryg(og vist også noget mere, som jeg ikke husker hvad er). Billederne var fine, intet at se. Så han konkluderede at der måtte være tale om en forstrækning formentlig i hasen. Så hjem igen på smertestillende.

Nu her i dag kan jeg selv se at det bare var en lidt ærgerlig tur, for han havde meget travlt og det var sent på dagen.

 

Da vi en måned efter var færdige med det smertestillende og der stadig ikke var nogen bedring, så måtte der altså ske noget nyt. Så vi tog kontakt til en kiropraktor/dyrlæge som vi har brugt til vores andre hunde, mest i forbindelse med velvære, men også da min fars tæve var halt. Jeg blev simpelthen nødt til at få en andens vurdering, gerne en der vist hvordan man skulle mærke en hund igennem. Jeg var lidt bekymret for hvad Cassi ville sige til det, men vi ville forsøge.

Vi kom afsted og Cassi kom op på madrassen. Jeg sagde selv at hun ikke skulle snøres om munden, jeg vidste at jeg godt kunne holde hende. Og hun stod bare så fint. Hun var ikke tryg, men hun blev gået igennem i hele bagpartiet. Konklusionen var at hendes ryg ikke havde meget bevægelighed og at hun var tydeligt øm omkring det knæet(som vi jo ellers to gange havde fået at vide ikke var grunden:???.

Vi fik en balancedisk med hjem og skulle lave noget styrketræning og to uger efter skulle vi så tale om hvad der var sket.

 

To uger efter var der ikke nogen bedring, så vi skulle afsted igen. Der var ingen tvivl om at Cassi godt vidste hvor hun var, og da hun havde været afsted sidst havde det ikke været sjovt at blive løsnet op der hvor man var øm. Der var lidt positivt, hendes ryg var rigtig fin(hun har også siden den første gang vi var afsted ligget meget på ryggen i forhold til før, hvor man næsten aldrig så det). Men der var kun meget ringe bedring ved knæet.

Vi blev nu sendt hjem med besked på at Cassi skulle få nogle dage med rimadyl og her skulle jeg observere hende og hun skulle have lov til at arbejde(dog ikke på fuld gas). Formålet var at jeg skulle have et sammenligningsgrundlag, for efter 3-4 dage skulle hun igang med gabapentin som tog nervesmerter. Hun var ikke lige så halt som normalt på rimadylen, men det var tydeligt at se på hende at hun var øm. Hun har normalt en fin lige ryg, men her blev ryggen meget krum og der var en meget let halten. I de tre uger hun var på gabapentin var der absolut ingen halthed eller ømhed, heller ikke de dage hun havde været ude at arbejde lidt.

I lørdags kom hun af gabapentinen og søndag after og det meste af mandagen havde hun det skidt. Og hvis jeg strøg hende ned langs benet, så smuttede hun væk fra mig og kom straks igen som en af de der totalt undskyldende hunde.

 

I går var vi afsted for tredje gang, og vi tog hjemmefra med en tro på at det burde være nerverne. Men da Cassi blev gået igennem, så reagerede hun ikke som hun burde hvis det skulle være nerverne den var gal med. Så nu har vi fået et par dage mere med rimadyl for at være helt sikre på om de piller tager smerten og røntgenbillederne fra klinikken bliver sendt til vores kiropraktor, som gerne vil se dem. Og så må vi se hvad der sker. Formentlig skal vi en tur igennem en scanner og en operation bliver det nok også til.

 

Ja, det er historien indtil nu. 3 måneder og vi ved ikke hvad der er galt endnu. Øv altså...

[JeanetteH]

Øv, jeg håber virkelig at du snart får en diagnose.

[luckyluna]

øv for den, det lyder da ikke sjovt!

[Buddha]

Øv, det lyder som om det er rigtig svært at finde ud af hvad søren det er. Der var ikke noget kiropraktoren kunne rette omkring knæet? Og var det en kiropraktor/ledmanipulatør eller var det en osteopat?? Jeg spørger fordi min hund selv fik rettet sit knæ ved en osteopat, eller - noget omkring knæet, det var ikke knæskallen (og det er ikke patella eller hvad det hedder bagerst, for han er også tjekket ved dyrlæge, gruuuundigt fordi vi prøvede at finde ud af hvorhenne han reagerede ).

[Doberfan]

Det lyder virkelig frustrerende - og dyrt - håber der snart kommer en afklaring.

[sonja77]

Øv, hvor må det være frustrerende. Jeg håber, at de snart finder ud af, hvad det er, så I kan handle derefter.

[tantemaier]

Sikke et forløb. Det er så frygteligt, når man ikke ved hvad der er galt. Man vil jo bare gerne gøre det bedste. Jeg krydser fingre for at I snart finder en løsning :ae:

[Camilse]

Hun er forsøgt rettet op ved kiropraktor, men status på knæet er det samme når vi kommer igen.

 

det er især rigtig svært fordi hun jo ikke halter i det daglige og bare er frisk og glad. Og hun er jo slet ikke hæmmet af det.

[Retrieveren]

Det er bare så frustrende! Jeg ved præcis hvordan du har det! Alle de tanker, usikkerheden og uvisheden om hunden nogensinde bliver rask igen. og man bare gerne ville vide hvad det er!

 

Tror du ikke det er på tide at besøge eksperten på Sjælland? Altså ken lindeblad. Hvis du altså kan få en tid. Har oplevet at han ved at kigge på et enkelt billede har opdaget noget som 6 andre dyrlæger ikke har opdaget over 2 år. Han kan virkelig noget, specielt når den er gal med bevæge apparatet. Ved du selv har snakket om

Ham før. Nu er det vist tid

[Camilse]

Ken er også den næste person der skal have fat i hende. Charlotte henviser altid til ham. Men Charlotte vil gerne have grundarbejdet på plads inden hun sendes videre.

 

ken kunne forresten bare ved at se på Lotte fortælle at den havde en diskus i ryggen. Så vi kommer forbi ham, vi skal bare lige sendes videre. Og det er lettere når de dyrlæger man har kan arbejde sammen.

 

Nu er der så sket det lidt sære i dag. Cassi skal stadig lave lidt, da vi skal være 100 % sikre på at rimadyl ingen effekt har. I går var hun med nede på marken og løb frit rundt, ingen halthed eller ømhed at se. I dag har hun været ude at gå spor og lavet lidt Fremadsendelse. Det plejer at være nok til at trigge haltheden, så hun kun står på tre ben efter den ti minutter lange tur hjem. I dag var der absolut intet at se. Det betyder så at det nok ikke er nerverne alligevel. Ja, hun er sgu ikke til at blive klog på...

[Camilse]

En lilleopdatering, selvom der ikke er så meget at sige. Vi er igen beordret i fuldstændig ro, da den pludselige manglende halten kan være et tegn på at en helingsproces er igang. Desværre er røntgenbillederne først blevet sendt videre igår(jeg havde sendt en mail til klinikken i fredags, og da jeg ikke havde fået svar på den igår måtte jeg jo ringe ind. Og selvfølgelig bliver mailen opdaget samme dag:blink:)

 

Så jeg er spændt på at se hvad der sker nu. Lige nu ligger prinsessen på sin pude og vogter over en pork roll, som hun ikke gider æde, men Joy skal da SLET ikke have den :blink:

[tantemaier]

Tak for opdatering. Så håber vi at det er helings processen der er i gang. Hvornår får I svar på røngtenbillederne?

[Camilse]

Jeg har skam fået svar på røntgenbillederne. Første vurdering er at der intet er at se på de billeder. Men den dyrlæge/kiropraktor vi er ved nu vil gerne selv lige se dem.

[tantemaier]

Nå, ja det var da også det du skrev tidligere...

[Gæst milder batmusen]

hvad med noget jævnligt massage eller noget kranio sakral tereapi det har jo hjulpet mange hunde hvor man ikke har kunne finde noget

hvor gammel er vovse ??

 

kunne jo godt være der sidder noget der hvor de ikke har røngtenfotograferet pga hunden måske spænder og overbelaster andre steder

muligheden var at noget indefra sidder og trykker som ikke kan ses på røngtenbillede men det er ikke for og gøre dig bange men der er visse typer for kræft som kan give uforklarlige halten ved godt det nok ikke er tilfældet men der er i de tidlige stadier set halthed hos hunde men det er selvfølgelig ikke det.

 

mangel på spormineraler kan godt give halten idet knoglerne mangler til vedligeholdelse eller vækst så muligheden kan være og give hunden spormineral en tid og se om det kunne afhjælpe

 

god bedring med vovse:( og det med cancer er ikke for og virke negativ eller lign men jeg ved bare at man tit har overset sådanne signaler med andre ting så man måske kunne havde hjulpet

[Camilse]

På søndag skal vi afsted igen. Jeg har tirsdag og onsdag haft en fornemmelse af at den var lidt gal med hende igen. Hun ømmede sig en del når hun rejste sig og i skridten var hun på et tidspunkt tydeligt halt. Dog lægger hun vægt på benet hele tiden i modsætning til tidligere.

 

det var dog ikke så meget det der har fået alarmklokkerne igang igen. Hun vil ikke rigtig have at jeg stryger hende langs ryggen, og sådan noget som at komme op til mig om morgenen i sengen for at få en morgenkrammer har slet ikke ville denne uge, og det har ellers været et fast morgenritual hele hendes liv.

 

Jeg blev så også lidt bekymret fordi hun i to dage ikke har ville spise al sin mad. Men efter idag tror jeg det skyldes at hun var blevet træt af den variant, det er sket før og i dag har hun fået det hun godt kan lide og appetitten var stor som altid. Men omvendt, så har hun været i farligt godt humør idag.

 

vi tager dog afsted på søndag for at få hende mærket igennem i ryggen, for at sikre at der ikke er ømheder her. Hun kan bare være blevet lidt sær omkring sit bagparti.

[tantemaier]

Hvordan gik det så i går?

[Camilse]

Jamen, kiropraktoren mener jo at der var fremgang at spore. Bare det at hun i løbet af en uge kan have mange dage uden at halte, hvor hun tidligere haltede selvom hun var på smertestillende burde være et tegn.

 

Samtidigt var der ikke så meget ømhed at spore ved knæet. Hun blev mærket grundigt igennem i ryggen og alt var super fint. Så det er formentlig af særhed at hun ikke vil nusses med på bagpartiet.

 

Der var noget bindevæv der var lidt stramt omkring knæet, så nu er jeg blevet instrueret i hvordan jeg kan arbejde benet så der kan blive løsnet op for det. Lige i første omgang handler det vist om at jeg skal have lov til at komme til hendes ben.

 

Så nu får hun to uger mere med ro for at se om det forsætter med mindre halten

[Camilse]

Tjah, jeg skal nok lade være med at tage sortere på forskud når det gælder Cassi Der er absolut ingen problemer med at få lov til at få lavet de strækkeudøvelser med det ben. Hun synes selvfølgelig ikke det er det mest fantastiske i verden, men jeg må bare være lidt bestemt og løfte hende op når hun sætter sig ned. Og så står hun ellers pænt. Det jeg har været lidt bekymret for var om hun kunne finde på at snappe ud efter mig. Men hun står bare stille når jeg endelig går igang.

 

bonus er det jo så at hun her til morgen rigtig har ligget oppe hos mig i sengen og hygget som vi altid har gjort det og jeg må igen røre hende hele vejen ned ad ryggen.

[tantemaier]

Nå, det var dejligt at der er fremgang :5up: Da vi lavede øvelser på Sille blev hun tit træt af at stå op, så øvelser mens hunden ligge på siden kan altså også sagtens lade sig gøre

Molly var så misundelig på at Sille fik al opmærksomheden, så min veninde lavede øvelser med hende også... så var den misundelse slut, haha.

 

Dejligt med positive oplevelser. Måske ved hun også at det er for at hjælpe hende.

[Camilse]

Tror ikke hun er af den opfattelse at det er for hendes eget bedste... For hun ser godt nok fornærmet ud...

[Camilse]

Vi er nu på dag fem siden sidste besøg og stadig intet tegn på halthed eller ømhed :slem: Håber det er et tegn på at det skrider fremad...

 

Prinsessen er dog dybt frustreret over kun at måtte lave kedelig stuedressur og så ellers hvad hun kan få af mentalaktivering herhjemme i stuen. Og så er hun kommet på slankekur, for tror hun har taget mellem et og to kilo på(efter de første to uger var det første kilo i hvert fald kommet på sidebenene, så hun skal slankes når vi må komme igang igen).

 

I går havde hun dog fået nok af det arbejde med de bagben og gik i fuldstændig panikmode(tissen på gulvet og stod og skælvede), i dag stod hun og lignede en der nød det. Skøre prinsesse

[Retrieveren]

Vi er nu på dag fem siden sidste besøg og stadig intet tegn på halthed eller ømhed :slem: Håber det er et tegn på at det skrider fremad...

 

Prinsessen er dog dybt frustreret over kun at måtte lave kedelig stuedressur og så ellers hvad hun kan få af mentalaktivering herhjemme i stuen. Og så er hun kommet på slankekur, for tror hun har taget mellem et og to kilo på(efter de første to uger var det første kilo i hvert fald kommet på sidebenene, så hun skal slankes når vi må komme igang igen).

 

I går havde hun dog fået nok af det arbejde med de bagben og gik i fuldstændig panikmode(tissen på gulvet og stod og skælvede), i dag stod hun og lignede en der nød det. Skøre prinsesse

 

Dejligt at hun er i bedring. Håber hun snart er klar igen - det er frustrende med en syg hund!

 

Der er vel kun én der gør stuedressueren kedelig?

[Camilse]

Dejligt at hun er i bedring. Håber hun snart er klar igen - det er frustrende med en syg hund!

 

Der er vel kun én der gør stuedressueren kedelig? [/quote]

 

det er svært at give hende den optimale belønning, når der skal passes på det lille ben. Stod det til hende så havde vi en kæmpe vi hopper rundt og danser fest.

 

vi flyttede dog uden for og arbejde med at blive i positionen mens der blev kastet med frikadeller og det var eb sjov leg