Skal hun have et bedre hjem?

[Gæst Peach]

Puha, jeg kunne godt bruge nogle friske øjne på dette her, da jeg selv føler at jeg er så dybt inde i det følelsesmæssigt at det kan være svært at se klar.

 

Min nu eks-kæreste og jeg har to hunde. En på 9 måneder og en på 4 måneder.

Forholdet er imidlertid gået i stykker og vi er gået fra hinanden. Jeg er derfor pt. flyttet tilbage til mine forældre med begge hunde. Den ældste hund bliver overdraget til et familiemedlem om nogle måneder (forhåbentligt), når de har fået styr på deres bolig situation. Jeg ved hun vil få det rigtig godt der, og er derfor glad for denne beslutning.

 

Jeg havde hele tiden selv troet at jeg kunne beholde den lille, men der er bare INGEN steder jeg kan bo med hende. Jeg er studerende og pengene hænger derfor ikke på træerne. Jeg har ikke råd til at købe noget og alt lejebolig har 10 års ventetid eller er alt for dyrt. Men størstedelen er "husdyr ikke tilladt" i mit område. Uden hunden ville jeg nemt kunne få en lille lejlighed til mig selv inden for et halvt års tid. Men med hende er udsigten at blive boende hjemme hos forældrene til jeg er færdiguddannet..

 

Jeg er nu også i tvivl om, om jeg har tid til at passe hende, for nu vil hun jo være afhængig af mig hele tiden, hvis vi da var så utroligt heldige at finde et sted at bo, og jeg ville have enormt dårlig samvittighed når jeg havde lange dage på uni eller når jeg havde en 8-9 timers vagt på arbejde. Eller for den sags skyld skulle ned og træne eller i fredagsbar.

 

Hvis jeg ikke havde hende og stod i samme situation ville jeg bestemt ikke anskaffe mig en hund! Hvilket også gør mig i tvivl om jeg bør beholde hende. Vi købte hende jo fordi vi kunne tilbyde hende; at være meget hjemme pga. forskellige skemaer, lange lufteture flere gange om dagen i hundeskov/hundemark, masser af træning og aktivering.

Nu ligner det mere at jeg kan tilbyde; lille lejlighed, måske endda på 1. , 2. , 3. sal (hvis jeg finder en), lange dage alene hjemme, gåture i snor.

 

Jeg er virkelig i tvivl om jeg skal beholde hende, for jeg elsker jo den lille uldtot, elsker at gå med hende, lege med hende, aktivere hende osv. men jeg aner ikke om overskuddet er der, økonomisk eller tidsmæssigt, når nu jeg er blevet single og står i en rigtig dum boligsituatiion. Jeg er jo kun interesseret i at hun skal have det så godt som muligt, men kan hun stadig det sammen med mig?

 

Har i nogle gode input? og har i evt. selv prøvet at stå i den situation?

[Gæst kleo]

En så ung hund ville jeg finde et nyt hjem til hvis jeg var i din situation

[JeanetteH]

Jeg ved ikke, hvad du skal, men jeg kan fortælle dig om min hverdag.

 

Jeg er single og har været det i al den tid, jeg har haft Luna (snart 10 år). Jeg arbejder fuldtid og har gjort det hele tiden (liiige pånær 3 års arbejdsløshed), det betyder at Luna er alene hjemme i 10 timer hver dag. Det er ikke optimalt, men det går.

 

Pt bor vi i en 1-vær på 32 m2. Og lidt ude på landet, så hun kan være løs, mest er hun dog i flexiline, da det er det hun helst selv vil (du må vel også have steder, hvor hun kan være i flexi?)

 

Var det mig, der stod i din situation, ville jeg beholde hende.

[caro2001]

Kan din eks-kæreste ikke overtage hende? måske indtil du finder en lejlighed hvor du må have hende?

[Gæst Peach]

Eks-kæresten har ikke mulighed for at tage nogle af hundene. Det er derfor jeg lige nu sidder med dem begge, og skal stå for evt. videre formidling. Er dog rigtig glad for at jeg allerede har fundet et sted til den ene:)

 

En anden af mine bekymringer er, at selv hvis jeg skulle finde noget at bo i, vil det være så dyrt, at jeg er nødt til at tage fuld SU-lån for at betale huslejen og budgettet vil ellers kun lige nøjagtig løbe rundt med fuld lån.

- og hvad så når jeg er færdiguddannet og får et job? så burde der være penge til at finde noget, men så skal jeg vel arbejde, arbejde og arbejde de første par år ?:hmm:

[Gæst kleo]

Forskellen på din jeanettes situation er vel at da jeanette fik Luna viste hun hvilken dagligdag hun havde og hun gik ind i det med ønsket om at hun ville have hund, du fik hund med din exkærste og havde en helt anden forventning til det at have hund i dagligdagen, nu står du så alene med ansvaret og bøvlet og er du i tvivl nu så ville jeg omplacere fordi hunden er så ung, bliver den ældre og det ikke går så er det ikke så enkelt;)

[Retrieveren]

Jeg er selv studerende og det kan godt lade sig gøre at have hund på SU/su-lån (alt efter hvor meget arbejde man har ved siden af). Det kommer an på prioritering. Jeg siger ikke at det altid er let, men det kan altså lade sig gøre, hvis man virkelig gerne vil det.

ang. bolig så har vi valgt at bo i en lille by 20 km. fra mit uddannelsessted. Jeg tager toget hver dag, men det er væsentlig billigere end at bo i "stor-byen". Og lettere at finde en bolig hvor man må have hund. Kunne det være en mulighed for dig?

 

Så jeg tænker at du skal beslutte om hunden skal med, og så bliver du begrænset, eller om der er andre ting der har højere prioritering.

[Potemis]

Jeg fik cookie med min ekskæreste. Hun var knapt et år da vi gik fra hinanden. Jeg fandt en kollegielejlighed hvor det var tilladt at have hund. Jeg har haft fuldt SU-lån af flere årsager i mange år.

I dag er Cookie 6 år og sammen har vi overlevet bittesmå lejligheder 2 store kedelige brud med mænd og dyrlægeregninger i al den tid.. jeg har været til mange fester, men altid prioriteret at komme hjem til hende inden der gik for lang tid. Byture og sådan har der ikke været plads til, men privatfester sparker virkelig også røv hvis man er glad for sine venner.

Jeg har aldrig fortrudt at jeg beholdt hende, heller ikke selvom det har betydet at jeg måtte prioritere mine penge. Der skulle være til forsikring, dyrlæge og hundemad. Men med lånet har jeg ikke ligefrem manglet penge. Jeg hænger så på det nu og det er da træls, men jeg ved at pengene er gået til nogle skønne år fyldt med gode minder.

Jeg har altid boet på kollegie siden jeg flyttede hjemmefra og det er virkelig helt fint at have dyr sådan et sted.

 

Du må gøre op med dig selv hvad du vil med dit liv. Du har selv valgt hunde i en tidlig alder, enten må du leve med den beslutning eller også må du finde et nyt hjem.

Personligt har jeg aldrig fortrudt at jeg beholdt Cookie, selvom hun har kostet mig halvdyrt økonomisk og planlægningsmæssigt. Men altså, folk er forskellige. Vær ærlig overfor dig selv og find ud af hvad du vil. Jeg kender masser af studerende der købte hund med kæresten og i dag står alene med dyret. De er glade ligesom mig, men jeg kender også et par stykker som fandt nyt hjem til dyret. Folk er forskellige, men vil man have det til at lykkes, så finder man en vej.

[Gæst Beaglepack]

Hvad med opdrætter - kan h*n ikke tage den tilbage. Der ville jeg selv starte, hvis det var en af mine hunde.

[Gæst Peach]

Problemet er jo bare at der SLET IKKE er nogen steder at bo, kollegier, ungdomsbolig eller ligende er udelukket da man ikke må have hund på nogle af stederne. Så hvis jeg er heldig kan jeg måske finde noget til 6500-7000 kr om måneden, men det er godt nok også mange penge på su selvom jeg har job ved siden af. Jeg har nemlig også bil, hvilket er nødvendigt for mig pga. en kronisk sygdom og den er jo heller ikke ligefrem billig.

 

Jeg har overvejet at kontakte opdrætter, jeg ved nemlig at de var i tvivl om de selv skulle beholde hende, så jeg tror måske der er en mulighed for at hun kunne komme derhen. Der ved jeg at hun ville have det rigtig godt - men jeg ved sku stadig ikke om jeg kan undvære hende?

 

men, men, men ... boligsituationen er nok noget af det der slår mig helt ud, for der er jo ikke så meget at gøre hvis jeg ikke kan finde et sted at bo til os? og jeg må indrømme at jeg ikke er interesseret i at bo de der 20-30km væk fra studiet. Det gør jeg nu hos mine forældre og jeg kan godt mærke at der er langt til arbejde og studie ...

[Dina]

Jeg havde hele tiden selv troet at jeg kunne beholde den lille, men der er bare INGEN steder jeg kan bo med hende. Jeg er studerende og pengene hænger derfor ikke på træerne. Jeg har ikke råd til at købe noget og alt lejebolig har 10 års ventetid eller er alt for dyrt. Men størstedelen er "husdyr ikke tilladt" i mit område. Uden hunden ville jeg nemt kunne få en lille lejlighed til mig selv inden for et halvt års tid. Men med hende er udsigten at blive boende hjemme hos forældrene til jeg er færdiguddannet..

 

Jeg er nu også i tvivl om, om jeg har tid til at passe hende, for nu vil hun jo være afhængig af mig hele tiden, hvis vi da var så utroligt heldige at finde et sted at bo, og jeg ville have enormt dårlig samvittighed når jeg havde lange dage på uni eller når jeg havde en 8-9 timers vagt på arbejde. Eller for den sags skyld skulle ned og træne eller i fredagsbar.

Du lyder, som om du egentlig allerede har indset, at hvalpen må hen i et mere stabilt hjem. Det er lidt synd for dig, men dit liv er ikke rigtigt til at have hund, synes jeg. Og når det drejer sig om så lille en hvalp, vil det bedste så absolut være en omplacering.

[Dina]

Jeg har overvejet at kontakte opdrætter, jeg ved nemlig at de var i tvivl om de selv skulle beholde hende, så jeg tror måske der er en mulighed for at hun kunne komme derhen. Der ved jeg at hun ville have det rigtig godt - men jeg ved sku stadig ikke om jeg kan undvære hende?

Ring dog til den opdrætter og fortæl, at dine forhold har ændret sig og at du ikke længere kan give hvalpen et godt liv. Du bliver nødt til at sætte hvalpen over dine egne ønsker og følelser. Dette er mit bedste råd til dig.

[Hoppebolden]

Du skal gøre op med dig selv hvad du vil... Og være ærlig for hundens skyld.

 

Er du villig til at stifte gæld for at ha' råd til din hund? (SU lån.)

Er du villig til at bo længere væk fra studie?

Osv...

 

Du skal gøre op med dig selv om du kan klare/villig til at gå på kompromis med flere ting i din hverdag.

 

Jeg bor ca 25 km (50 min i offentlig transport) fra mit studie. Det er et valg som jeg har taget pga ønske om at ha råd til en større lejlighed, tilladelse til husdyr, grønne områder (tæt på familie) etc. Jeg har kun lige akkurat råd til at betale alle mine regninger, og ellers går alle mine penge til Duffen (dyrlæge, træning etc) og studie (bøger osv). Det er f.. ikke sjovt, altid at sku sige nej til en tur i bio eller ikke have råd til nyt tøj eller... men det er mit valg. Før det boede jeg i 5 år på 29 kvm 2,5 km udenfor byen (mega nederen mht skole (1 time og 20 min ind til studie) og langt til indkøb. Til gengæld havde jeg et meget bedre budget, og havde råd til at leve også. Men det er som sagt et valg.

 

Det lyder på mig som om du gør det mere kompliceret end det er.. Hvis du virkelig vil fx beholde hunden, så må du få lagt en plan - og om nødvendigt - tage nogle chancer, og tage en dag af gangen..

[Shii]

Jeg synes personligt at det lyder som om det er af egoistiske årsager du vil beholde hunden...

 

Vi har aldrig haft problemer pga. hundene.. på trods af arbejdsløshed(og ingen mulighed for økonomisk hjælp), boligløshed osv... Så har der aldrig været tvivl om vi skulle beholde hund...

 

Det lyder på mig som om du ser flere negative forhindringer, end alle de positive ting...

 

Hvor henne i landet bor du? Jeg ved i Århus er der ret gode muligheder, omend det tager lidt tid...

[anne-lise hansen]

For mig at se skal du ikke bare gøre op med dig selv om det kun er på grund af din boligsituation at du måske ikke kan have en hvalp , men også om du er parat til at opgive fredagsbar og træning og istedet tage dig af din hvalp ? det er en ( ganske vidst hurtigt voksende ) baby du har, men den kræver det næste lange stykke tid rigtigt meget tid af dig og det er ikke let når man er ung og alene - man kan ikke både være sammen med vennerne i et helt naturligt ungdomsliv og samtidig være hjemme og træne / lege med sin hundehvalp men hvis du er instillet på at dit liv vil se sådan ud : studie / arbejde / hundepasning , ja så kan du godt beholde din hvalp . Den eneste der kan afgøre det er dig .

[Shii]

Jeg synes personligt at det lyder som om det er af egoistiske årsager du vil beholde hunden...

 

Vi har aldrig haft problemer pga. hundene.. på trods af arbejdsløshed(og ingen mulighed for økonomisk hjælp), boligløshed osv... Så har der aldrig været tvivl om vi skulle beholde hund...

 

Det lyder på mig som om du ser flere negative forhindringer, end alle de positive ting...

 

Hvor henne i landet bor du? Jeg ved i Århus er der ret gode muligheder, omend det tager lidt tid...

 

Jeg læste lige det her igen, og kan godt se at det lyder super hårdt.

 

Det er altså ikke ment sådan... Det var ment som at du nok allerede inderst inde har besluttet dig.... Måske er det fordi du bare er i en "træls" situation...

 

Husk på at "bare" fordi man har skilt sig af med en hund en gang betyder det ikke at man aldrig kan få en hund igen... Personligt har din hvalp på 4 måneder en okay alder til at blive solgt og falde til, derfor ville jeg skynde mig at få hende omplaceret til en god familie/ejer... Du VIL savne hende, uden tvivl!

Men måske det bare er bedst så du også kan tænke på digselv, og når du om et par år eller 5 har fået uddannelse osv. så kan du tænke på at få en hund igen.

 

Undskyld at det kom ud ret hårdt, det var virkelig ikke ment sådan!

[Gæst Chili Con Caia]

Jeg synes det er fair at melde ud at man ikke er sikker på om det vil hænge sammen.... Det er så nemt at sige at man vil gøre alt for at beholde sin hund, at alt har sin pris... Og hvis man ofre det og det og det, så kan det lade sig gøre. For mig at se lyder det som om at du inderst inde måske godt ved hvad der er bedst for dig og din hund... Rigtig meget pøj pøj med det i hvert fald. Håber du finder ud af det.

[Retrieveren]

Jeg synes det er fair at melde ud at man ikke er sikker på om det vil hænge sammen.... Det er så nemt at sige at man vil gøre alt for at beholde sin hund, at alt har sin pris... Og hvis man ofre det og det og det, så kan det lade sig gøre. For mig at se lyder det som om at du inderst inde måske godt ved hvad der er bedst for dig og din hund... Rigtig meget pøj pøj med det i hvert fald. Håber du finder ud af det.

 

Jeg ved da ikke om det er nemt at sige, men det er jo sådan det er jeg lever selv på en su, har valgt at være død-afhængig af min hund, bo "langt" fra studie, ikke have råd til det andre unge ofte gerne vil (tøj, bio osv.) for pengene er brugt på foder, forsikring, træning, godbidder, kiropraktor, dyrlæge osv. Så jeg synes ikke det er nemt at sige. Jeg synes det er en prioritering. Og hvis ikke man har lyst til at opgive alt det, så er det fair. Det er jo bare det man skal gøre op med sig selv. Jeg har selv stået uden bolig i 3 mdr. (dog ikke pga. brud med kæreste, men pga. ændrede forhold) og måtte bo ved mine forældre til vi fandt noget andet. Men jeg har aldrig overvejet at skulle af med Barney af den grund. Jeg er villig til at ofre nærmest alt for den hund, for jeg elsker alle de timer sammen med ham hver evig eneste dag.

Jeg vil have hund for enhver pris (okay næsten for en hver pris), for jeg synes fordelene er 1000 x større end ulemperne. Og ja, det KAN lade sig gøre, også på SU. Jeg siger IKKE at det er det TS skal gøre, og som er rigtigt for TS og hunden, det kan jeg jo ikke vide noget som helst om. Men jeg står selv i en lignende situation og det kan altså lade sig gøre, hvis man prioritere det. Og det er helt fair hvis man har andre prioriteringer. Men det kan altså godt lade sig gøre at have hund på SU.

[Gæst Stella]

Det kan godt lade sig gøre at finde ungdomsboliger hvor man må have hund, man skal dog oftes kigge ude i forstads byerne. Men ja desværre er der oftes lang ventetid, kan kommunen eventuelt hjælpe dig ?

 

Men hvad med privat udleje ?? Jeg har boet flere steder og kun en gang boet i boligselskab, netop i ungdomsbolig hvor man måtte have hunde. Ellers har jeg kun boet hos privat hvor jeg sjælden oplever det som et problem at der er hund.

 

Har fundet det på DBA og guloggratis.

 

Og grunden til jeg har og bor hos privat udlejer er netop at det er fuldkommen umuligt at få en bolig i et boligselskab hvor indskuddet ikke er tårnhøjt og hvor man må have hund eller andre dyr.

[Gæst Stella]

Men du skal gøre hvad du føler er mest rigtig inderst inde.