Meget mærkelig adfærd

[Siri]

Jeg har oplevet noget mærkeligt, som jeg ikke kan forstå.

Spot er jo verdens sødeste og mest sociale hanhund. Elsker alle og tolerer selv de mest opblæste hanner. Har aldrig hørt ham knurre eller set ham løfte en overlæbe - han klarer konflikter med super kropssprog og har slet ikke behov for at udtrykke sig med knurren og lignende.

 

I december omplacerede jeg Otto. Otto og Spot elskede hinanden og legede meget. De lå tæt og havde et super godt forhold. Siden da har Spot set Otto en gang i januar. I onsdags kom Otto så på træningspladsen lidt tidligere end normalt (han går til rally ved mig) og jeg stod og trænede med Spot. Da Spot så Otto blev han rasende - altså rigtig rigtig gal! Han knurrede dybt nede fra maven og jeg måtte faktisk lige have fat i nakken af ham og sige "slut". Selv om han så stoppede og jeg legede lidt med ham, så havde han lyd på under legen - igen sådan en dyb brummen. Så selvom han var stoppet, så var han tydeligvis stadig gal. Den eneste gang jeg har set ham være så gal før, var engang en fremmede løs golden var ved at parre "hans" højløbske tæve. Og selv der knurrede han ikke (han var bare ved at æde den).

 

Er der nogen der har en eller anden forklaring? Altså jeg kan simpelthen ikke regne det ud. Jalousi er nok det eneste jeg kan komme i tanke om, der kan give så voldsom en reaktion hos en ellers social og tolerant hund. Hvad siger I?

[korvis]

Jeg ha oplevet det samme, når man for en tid har delt to hanner der ellers boede sammen, og så prøvet at sætte dem sammen igen. Det gik bare overhoved ikke, selv om de var vokset op sammen, og altid havde haft det godt. Men hvad der sker inde i hovedet på dem når det sker, det aner jeg ikke...

[Siri]

Jeg ha oplevet det samme, når man for en tid har delt to hanner der ellers boede sammen, og så prøvet at sætte dem sammen igen. Det gik bare overhoved ikke, selv om de var vokset op sammen, og altid havde haft det godt. Men hvad der sker inde i hovedet på dem når det sker, det aner jeg ikke...

 

Ej hvor sjovt at du også har oplevet det! Eller ja sjovt er nok ikke lige det rigtige ord :blink:

Jeg forstår det simpelthen bare ikke! Spot har jo aldrig problemer med andre hanhunde - han er nok den mest tolerante hanhund jeg kender. Og jeg har aldrig hørt ham knurre før! Ingen tvivl om, at han virkelig virkelig mente det!

Forstår det ikke!

[Umulia]

Jeg har også oplevet det. For mange år siden omplacerede jeg min unge hanhund, Valde, fordi han stressede den gamle, Bo. De var aldrig oppe at slås eller bare knurre ad hinanden, men Bo var helst fri for Valdes selskab.

En måneds tid efter omplaceringen tog jeg Bo med ud for at besøge Valde i hans nye hjem. Vi ombestemte os ved havelågen, hvor Valde modtog Bo med højt rejste børster og hyænesmil.

 

Mit gæt vil være at hunde er pragmatisk sociale - altså at man får den situation, man nu engang er i, til at fungere. Men får man muligheden for eget territorium, forsvarer man det.

[korvis]

Jeg tror slet ikke at det er ualmindeligt, det er vel derfor man altid advarer imod at dele to hunde der ellers bor sammen, fordi det kan gi' gevaldige problemer at sætte dem sammen igen..? Jeg ved at det sker, og har som sagt selv oplevet det, men har slet ikke noget bud på hvorfor. Umulias bud lyder dog ret logisk, synes jeg.

 

Den gang jeg oplevede det var da søsters nr. 2 hund begyndte at få problemer pga. HD. Den gang havde de små børn, og der var ret højt tempo på i familien. Derfor kom hunden, som sidste løsning, hjem til mig, hvor han kunne få noget ro, for at se om det ændrede noget. Han var hos mig i måske en knap måneds tid, og havde det superfint sammen med mig og Daiwa. Så kom søster på besøg med den anden hund og én af ungerne, for at hente ham hjem igen. Og det gik bare sleeeeet ikke... Så snart hundene fik øje på hinanden så begyndte HD-hunden at knurre helt vildt og fra maven, lige som du beskriver, Siri. Faktisk kunne vi ikke en gang nævne den anden hunds navn, uden at han begyndte at knurre. Vi måtte lukke dem inde på hver sin etage af huset, og HD-hunden ændrede sig så totalt at jeg faktisk ikke mere turde ha' ham i mit soveværelse, men han måtte for første gang sove alene i gæsteværelset. Det var virkelig helt vildt. Meningen var at søster kom for at hente HD-hunden hjem igen, men i stedet for endte det med at jeg måtte ta' ham til dyrlægen og få ham aflivet... De ville aldrig kunne sætte de to hunde sammen igen, det var helt udelukket. Han kunne i og for sig bare bli' boende hos mig, men med hans HD var det vist det eneste rigtige at sige stop.

[Siri]

Jeg har også oplevet det. For mange år siden omplacerede jeg min unge hanhund, Valde, fordi han stressede den gamle, Bo. De var aldrig oppe at slås eller bare knurre ad hinanden, men Bo var helst fri for Valdes selskab.

En måneds tid efter omplaceringen tog jeg Bo med ud for at besøge Valde i hans nye hjem. Vi ombestemte os ved havelågen, hvor Valde modtog Bo med højt rejste børster og hyænesmil.

 

Mit gæt vil være at hunde er pragmatisk sociale - altså at man får den situation, man nu engang er i, til at fungere. Men får man muligheden for eget territorium, forsvarer man det.

 

Det lyder plausibelt. Men jeg synes stadig de er mærkeligt, for Spot har jo ingen problemer med andre hunde på hans matrikel - heller ikke fertile hanhunde på samme alder. Og det her var på træningspladsen.

[Siri]

Jeg tror slet ikke at det er ualmindeligt, det er vel derfor man altid advarer imod at dele to hunde der ellers bor sammen, fordi det kan gi' gevaldige problemer at sætte dem sammen igen..? Jeg ved at det sker, og har som sagt selv oplevet det, men har slet ikke noget bud på hvorfor. Umulias bud lyder dog ret logisk, synes jeg.

 

Den gang jeg oplevede det var da søsters nr. 2 hund begyndte at få problemer pga. HD. Den gang havde de små børn, og der var ret højt tempo på i familien. Derfor kom hunden, som sidste løsning, hjem til mig, hvor han kunne få noget ro, for at se om det ændrede noget. Han var hos mig i måske en knap måneds tid, og havde det superfint sammen med mig og Daiwa. Så kom søster på besøg med den anden hund og én af ungerne, for at hente ham hjem igen. Og det gik bare sleeeeet ikke... Så snart hundene fik øje på hinanden så begyndte HD-hunden at knurre helt vildt og fra maven, lige som du beskriver, Siri. Faktisk kunne vi ikke en gang nævne den anden hunds navn, uden at han begyndte at knurre. Vi måtte lukke dem inde på hver sin etage af huset, og HD-hunden ændrede sig så totalt at jeg faktisk ikke mere turde ha' ham i mit soveværelse, men han måtte for første gang sove alene i gæsteværelset. Det var virkelig helt vildt. Meningen var at søster kom for at hente HD-hunden hjem igen, men i stedet for endte det med at jeg måtte ta' ham til dyrlægen og få ham aflivet... De ville aldrig kunne sætte de to hunde sammen igen, det var helt udelukket. Han kunne i og for sig bare bli' boende hos mig, men med hans HD var det vist det eneste rigtige at sige stop.

 

Årh en trist historie! Det lyder virkelig som en vild reaktion! Spot tillader jo gerne andre hunde herhjemme, både labben Fakir på 3 år og Viggo på 1 overnattet her ofte. Uden problemer!

[korvis]

Årh en trist historie! Det lyder virkelig som en vild reaktion! Spot tillader jo gerne andre hunde herhjemme, både labben Fakir på 3 år og Viggo på 1 overnattet her ofte. Uden problemer!

 

Ja, det var trist... Og underligt, for der havde aldrig været ballade med de to, ældstehunden var en suveræn "førerhund", stille og rolig, med naturlig pondus der gjorde det overflødigt med ballade. Og HD-hunden havde altid set op til den gamle, og aldrig sat sig op eller lagt op til noget som helst. Så det kom som et chok - selv om vi godt vidste at der var en risiko at dele to hanhunde, for at sætte dem sammen senere. Det ville jo ALDRIG bli' et problem med de to!

 

Til gengæld kunne den gamle ikke sammen med nogle som helst andre hanhunde, grundet et overfald i ret ung alder. Men der var aldrig, aldrig noget som helst mellem de to, eller med nogle af deres andre hanhunde. (Det er først efter at der kom et djævleyngel i form af en miniaussie der er kommet problemer hos dem, selv om de altid har haft 2-3 hanhunde samtidigt..!)

[Umulia]

Det lyder plausibelt. Men jeg synes stadig de er mærkeligt, for Spot har jo ingen problemer med andre hunde på hans matrikel - heller ikke fertile hanhunde på samme alder. Og det her var på træningspladsen.

 

Hvordan var rang-forholdet mellem Spot og Otto? HVis Otto var den dominerende, vil Spot nu føle at han er steget i graderne, og ser derfor Otto som en trussel. Bare et gæt...

[luckyluna]

HVordan ankom otto i situationen?

TÆNker om Han har kommet med ivrigt og glad krop for at hilse på dig / jer?

 

DEt kan nogengange udløse en kraftig reaktion hos den anden hund.

[Ninjamor]

Når hunde adskilles og lever hvert sit liv udvikler de sig jo derefter, får nogle andre livsomstændigheder de forholder sig til og som gør møder med gamle venner/bekendte helt anderledes..

 

Det er ikke ualmindeligt af f.eks. kuldsøskende ikke kan enes efter at have holdt pause i møderne. De vokser og oplever måske begge to at få mere tillid til at de er de bedste, største og stærkeste og alt det der... Når de mødes igen skal de forholde sig til deres og den andens nye attitude og personlige udgangspunkt, dvs. de mødes stort set som fremmede hunde.

 

Jeg tror det er hvad der er sket, Spot har fået en ny rolle og den vil han ikke diskutere, derfor er et "angreb" bedst.

Ala det Umulia skriver

 

En tanke: Hunde som "er tætte" og leger meget er det måske ikke af det vi kalder venskab, men mere for at være tætte på den anden for at holde sig opdateret? Leg er jo opdragelse og vedligeholdelse af relationen, så hvis den er helt, helt på plads burde der måske ikke blive leget dagligt..

Udover hygge og varme sover visse hunde måske tæt for at kunne være 100% sikker på at være vågne når den anden er klar til aktivitet, en måde at holde øje med den anden på, ligesom hunde gerne vil ligge tæt op ad os så de mærker når vi flytter os, så de kan følge med.

Den tanke er jo knap så hyggelig som det andet, men jeg tror mere og mere at det er sådan.

[Eris]

Udover hygge og varme sover visse hunde måske tæt for at kunne være 100% sikker på at være vågne når den anden er klar til aktivitet, en måde at holde øje med den anden på, ligesom hunde gerne vil ligge tæt op ad os så de mærker når vi flytter os, så de kan følge med.

Den tanke er jo knap så hyggelig som det andet, men jeg tror mere og mere at det er sådan.

Der er bare ikke noget så ucharmerende som at gå i dybden på hundes adfærd.

Jeg vælger helt bevidst nogen gange, at leve i en fantasi.

[Ninjamor]

Der er bare ikke noget så ucharmerende som at gå i dybden på hundes adfærd.

Jeg vælger helt bevidst nogen gange, at leve i en fantasi.

 

Det gør jeg også, kan bedst lide det romantiske billede :hjerte:

[anne-lise hansen]

hvor gammel er Spot ?

[Umulia]

 

En tanke: Hunde som "er tætte" og leger meget er det måske ikke af det vi kalder venskab, men mere for at være tætte på den anden for at holde sig opdateret? Leg er jo opdragelse og vedligeholdelse af relationen, så hvis den er helt, helt på plads burde der måske ikke blive leget dagligt..

Udover hygge og varme sover visse hunde måske tæt for at kunne være 100% sikker på at være vågne når den anden er klar til aktivitet, en måde at holde øje med den anden på, ligesom hunde gerne vil ligge tæt op ad os så de mærker når vi flytter os, så de kan følge med.

Den tanke er jo knap så hyggelig som det andet, men jeg tror mere og mere at det er sådan.

 

Keep your friends close, but your enemies closer

 

Mine to virker også i dagligdagen som om de er gode venner, men de kan lynhurtigt flyve i struben af hinanden over f.eks. et stykke brød, der tabes på gulvet. Jeg tror ikke de har helt den samme definition af venskab, som vi tobenede har

 

Det er også derfor jeg synes det er ærgerligt, når folk f.eks. søger omplacering til to hunde, på den betingelse at de skal blive sammen. Ofte ser man den ene eller begge blomstre gevaldigt op, når de kommer ud af sådan et makkerskab.

[Siri]

Hvordan var rang-forholdet mellem Spot og Otto? HVis Otto var den dominerende, vil Spot nu føle at han er steget i graderne, og ser derfor Otto som en trussel. Bare et gæt...

 

HVordan ankom otto i situationen?

TÆNker om Han har kommet med ivrigt og glad krop for at hilse på dig / jer?

 

DEt kan nogengange udløse en kraftig reaktion hos den anden hund.

 

 

SPot har altid været bossen! Han har aldrig behov for at vise det, men jeg er ikker sekund i tvivl!

 

Otto kom glad og hoppende som altid. Kan det udløse sådan en reaktion?

[Siri]

Når hunde adskilles og lever hvert sit liv udvikler de sig jo derefter, får nogle andre livsomstændigheder de forholder sig til og som gør møder med gamle venner/bekendte helt anderledes..

 

Det er ikke ualmindeligt af f.eks. kuldsøskende ikke kan enes efter at have holdt pause i møderne. De vokser og oplever måske begge to at få mere tillid til at de er de bedste, største og stærkeste og alt det der... Når de mødes igen skal de forholde sig til deres og den andens nye attitude og personlige udgangspunkt, dvs. de mødes stort set som fremmede hunde.

 

Jeg tror det er hvad der er sket, Spot har fået en ny rolle og den vil han ikke diskutere, derfor er et "angreb" bedst.

Ala det Umulia skriver

 

En tanke: Hunde som "er tætte" og leger meget er det måske ikke af det vi kalder venskab, men mere for at være tætte på den anden for at holde sig opdateret? Leg er jo opdragelse og vedligeholdelse af relationen, så hvis den er helt, helt på plads burde der måske ikke blive leget dagligt..

Udover hygge og varme sover visse hunde måske tæt for at kunne være 100% sikker på at være vågne når den anden er klar til aktivitet, en måde at holde øje med den anden på, ligesom hunde gerne vil ligge tæt op ad os så de mærker når vi flytter os, så de kan følge med.

Den tanke er jo knap så hyggelig som det andet, men jeg tror mere og mere at det er sådan.

 

Jeg er enig i, at de mødes som fremmede! Men det jeg ikke forstår er at Spot, som er ualmindeligt social tolerant, lød som om han ville æde ham! Det er en helt vildt voldsom reaktion fra en hund, der ikke har knurret i halvandet år! Så der må være noget ved deres nye relation som er helt specielt i kraft af at Otto er flyttet. Tænkende det er at han har fået en ny rolle i familien? Altså vi er ude i noget der ligner jalousi!

Det sidste du skriver kan der være noget om - jeg vælger at lade som om jeg ikke har læst det :blink:

[Siri]

hvor gammel er Spot ?

 

3,5 år og Otto er 3. Altså Spot er jo muligvis verdens mest tolerante hund - bare ikke i denne situation. Måske betyder det noget at vi er enormt tæt knyttede? Han er absolut min soulmate og jeg har aldrig holdt af en hund, som jeg holder af ham!

[anne-lise hansen]

jeg synes nu godt at man kan tale om ialtfald en slags venskab mellem hunde , jeg kan huske da jeg havde min 1.hanhund og nogle af mine venner fik en schæferhvalp der hed Bjørn - de var nogenlunde jævnaldrende hvalpe og blev ved med at have det skønt sammen hver gang vi mødtes - vi gik bla. til træning sammen og det var lidt af et problem for os førere - for hundene havde kun øje for hinanden - på et hold med 6 - 7 ekvipager er det altså svært at undgå at stå i nærheden af hinanden. Jeg vil også kalde det venskab når Tot & Racer var sammen , jeg tror ikke nogen af dem egentlig dominerede hinanden, og der var for stor aldersforskel på dem til at Racer gad lege alt for meget da Tot var hvalp - kun hvis Racer kunne få lov at ligge ned gad han lege bryde leg med Tot - så ja jeg synes godt man kan kalde det venskab.

[Eris]

Jeg vælger da også at sige, at Eris sover hos mig, fordi vi er en flok, og at hun viser sin loyalitet og kærlighed ved at ligge hos os.

Hun falder gerne i søvn inde i stuen, men kravler så ind i sengen, selvom jeg vender mig flere gange og maser hende i løbet af natten

.

Men tilbage til debatten, så vil jeg da lige have i mente, at min kommende flok ikke bliver splittet.. Især fordi min tredje hund højst sandsynligt bliver en tæve..

[Sille12]

Hej,

Interessant spg og jeg følger lidt med da jeg selv havde en pudsig oplevelse med mine to. .............. jeg havde haft den ene med i sommerhus og da vi efter 3 dage kommer hjem og jeg henter den store(4 år), vil den lille (2½ år) ikke tillade at han kommer ind i huset = han knurrer og puster sig op.

Jeg måtte virkelig tale med store bogstaver for at få ham til at forstå at den store altså også bor her(det blev ved i en 5 min. tid).

 

V.H. Sille

[Siri]

Hej,

Interessant spg og jeg følger lidt med da jeg selv havde en pudsig oplevelse med mine to. .............. jeg havde haft den ene med i sommerhus og da vi efter 3 dage kommer hjem og jeg henter den store(4 år), vil den lille (2½ år) ikke tillade at han kommer ind i huset = han knurrer og puster sig op.

Jeg måtte virkelig tale med store bogstaver for at få ham til at forstå at den store altså også bor her(det blev ved i en 5 min. tid).

 

V.H. Sille

 

Der har jeg også oplevet. Altså at den ene lige puster sig op, når han har være med ude.

[korvis]

En tanke: Hunde som "er tætte" og leger meget er det måske ikke af det vi kalder venskab, men mere for at være tætte på den anden for at holde sig opdateret? Leg er jo opdragelse og vedligeholdelse af relationen, så hvis den er helt, helt på plads burde der måske ikke blive leget dagligt..

Udover hygge og varme sover visse hunde måske tæt for at kunne være 100% sikker på at være vågne når den anden er klar til aktivitet, en måde at holde øje med den anden på, ligesom hunde gerne vil ligge tæt op ad os så de mærker når vi flytter os, så de kan følge med.

Den tanke er jo knap så hyggelig som det andet, men jeg tror mere og mere at det er sådan.

Det dér er altså rigtig interessant. Og gi'r mening...

[Hewlett]

Når hunde adskilles og lever hvert sit liv udvikler de sig jo derefter, får nogle andre livsomstændigheder de forholder sig til og som gør møder med gamle venner/bekendte helt anderledes..

 

Det er ikke ualmindeligt af f.eks. kuldsøskende ikke kan enes efter at have holdt pause i møderne. De vokser og oplever måske begge to at få mere tillid til at de er de bedste, største og stærkeste og alt det der... Når de mødes igen skal de forholde sig til deres og den andens nye attitude og personlige udgangspunkt, dvs. de mødes stort set som fremmede hunde.

 

Jeg tror det er hvad der er sket, Spot har fået en ny rolle og den vil han ikke diskutere, derfor er et "angreb" bedst.

Ala det Umulia skriver

 

En tanke: Hunde som "er tætte" og leger meget er det måske ikke af det vi kalder venskab, men mere for at være tætte på den anden for at holde sig opdateret? Leg er jo opdragelse og vedligeholdelse af relationen, så hvis den er helt, helt på plads burde der måske ikke blive leget dagligt..

Udover hygge og varme sover visse hunde måske tæt for at kunne være 100% sikker på at være vågne når den anden er klar til aktivitet, en måde at holde øje med den anden på, ligesom hunde gerne vil ligge tæt op ad os så de mærker når vi flytter os, så de kan følge med.

Den tanke er jo knap så hyggelig som det andet, men jeg tror mere og mere at det er sådan.

 

 

Jeg tror du rammer hovedet på sømmet

[Ninjamor]

Jeg er enig i, at de mødes som fremmede! Men det jeg ikke forstår er at Spot, som er ualmindeligt social tolerant, lød som om han ville æde ham! Det er en helt vildt voldsom reaktion fra en hund, der ikke har knurret i halvandet år! Så der må være noget ved deres nye relation som er helt specielt i kraft af at Otto er flyttet. Tænkende det er at han har fået en ny rolle i familien? Altså vi er ude i noget der ligner jalousi!

Det sidste du skriver kan der være noget om - jeg vælger at lade som om jeg ikke har læst det :blink:

 

Eller på "hundsk" ressourceforsvar?

Der er kun ½ år mellem dem i alder så jeg tænker at det også spiller ind, at de er meget lige aldersmæssigt

 

jeg synes nu godt at man kan tale om ialtfald en slags venskab mellem hunde , jeg kan huske da jeg havde min 1.hanhund og nogle af mine venner fik en schæferhvalp der hed Bjørn - de var nogenlunde jævnaldrende hvalpe og blev ved med at have det skønt sammen hver gang vi mødtes - vi gik bla. til træning sammen og det var lidt af et problem for os førere - for hundene havde kun øje for hinanden - på et hold med 6 - 7 ekvipager er det altså svært at undgå at stå i nærheden af hinanden. Jeg vil også kalde det venskab når Tot & Racer var sammen , jeg tror ikke nogen af dem egentlig dominerede hinanden, og der var for stor aldersforskel på dem til at Racer gad lege alt for meget da Tot var hvalp - kun hvis Racer kunne få lov at ligge ned gad han lege bryde leg med Tot - så ja jeg synes godt man kan kalde det venskab.

 

Absolut venskab, og også mellem bofæller, jeg vil ikke helt afromantisere det

Men forestil dig så at Bjørn og din hanhund skulle leve sammen dag og nat, tror du så de havde bevaret det samme venskab?

 

Jeg vælger da også at sige, at Eris sover hos mig, fordi vi er en flok, og at hun viser sin loyalitet og kærlighed ved at ligge hos os.

Hun falder gerne i søvn inde i stuen, men kravler så ind i sengen, selvom jeg vender mig flere gange og maser hende i løbet af natten

.

Men tilbage til debatten, så vil jeg da lige have i mente, at min kommende flok ikke bliver splittet.. Især fordi min tredje hund højst sandsynligt bliver en tæve..

 

Spilttelse bliver kun et potentielt problem når hunde ligger meget tæt på hinanden i "hierarki".

 

Hej,

Interessant spg og jeg følger lidt med da jeg selv havde en pudsig oplevelse med mine to. .............. jeg havde haft den ene med i sommerhus og da vi efter 3 dage kommer hjem og jeg henter den store(4 år), vil den lille (2½ år) ikke tillade at han kommer ind i huset = han knurrer og puster sig op.

Jeg måtte virkelig tale med store bogstaver for at få ham til at forstå at den store altså også bor her(det blev ved i en 5 min. tid).

 

V.H. Sille

 

Jeg har selv oplevet noget af det samme, bare ikke så voldsomt. Vores hanhunde Rasmus på 5 og Lobo på 2 boede sammen. Når Lobo havde været til træning og kom hjem med et velpoleret ego, blev Rasmus stivbenet og ingen af dem syntes det var en fed situation. Der er ingen tvivl om at Rasmus var "lederen" i kraft af alder, mens Lobo egentligt havde bedre mentalitet til at være det. Det gav lidt gnidninger som sås ved gensyn. Vi løste det ved at lade Lobo blive udenfor mens min datter sagde hej til Rasmus. Andet skulle der ikke til. Selv da de kom til at leve adskilt var der ingen problemer mellem dem bare vi overholdt vores hilseritual.

Hrm.. andet end da Rasmus blev skrøbelig og gammel gjorde Lobo hvad han kunne for at komme til at bodyslamme ham, men det er en anden historie

 

Det dér er altså rigtig interessant. Og gi'r mening...

Jeg elsker når noget giver mening, men det er som sagt bare mine tanker, som ikke desto mindre kunne være interessante at tænke videre på. Det er en ny tankerække at gå i gang med og det er altid spændende

 

Jeg tror du rammer hovedet på sømmet

 

AV av av