Go´morgen ture

[spjæt]

Her i huset er vores morgenture altid noget særligt. Hvis vi skal meget i skoven i løbet af dagen, så dropper vi den selvfølgelig, men som her i dag, hvor der er "dømt " bilture og besøgsdag- så skal der en rigtig morgentur til.

 

Da jeg af uransaglige grunde vågnede allerede kl 5 og solen skinnede , fuglene sang lystigt og hunden lå lige så forventningsfuldt og kiggede på mig, ja så fik jeg lyst til en fed cykeltur mens alting vågner. Det er bare om hurtigt at komme i noget kluns og sele på hunden og ud over stepperne.

 

Den gik rent ind, med logrende hale og intensiv dutten på mit lår, han var bare klar.

 

Det er søndag morgen og ikke en bil i miles omkreds, men masser af katte, så et godt tidspunkt at få afprøvet lydigheden helt uden snor på vej mod skov og sø, som kun ligger et par minutters gang herfra. Og det går forrygende, venstre er venstre og højre er højre og stop er stop også for en spidshund . Kattene ignoreres for han vil hellere med mig og på et splitsekund er vi inde på stien.

 

Kræfterne er mange og der er knald på perlen i en dugfrisk morgenskov, så han inviterer med det samme til vi skal "løbe " om kap. Jeg sætter cyklen i de tunge gear og over stok og sten galoperer vi:-D Ofte sætter jeg farten ned for så at speede op og han lægger stabilt ved højre ben - det er jo bare fartleg. Det er for fedt og jeg kan se han griner.

 

Solen er stået op og ænderne ligger og dovner den langs stien ned til vandet. De skælder lidt ud da vi kommer, men det er som om de har lært hvornår de får en røffel og hvornår han lader dem være i fred, så vi passerer bare uden nogen skandaler i dag.

 

Efter en 4-5 km møder vi en Dame hund og da det ikke er en vi kender, skal det lige undersøges om hun er værdig til at deltage i haremmet- hun var ellers sød og ville vist nærmest det hele, men jeg er ikke helt sikker på hun blev optaget- nu må vi se når der er løb igen .

 

Videre går det og igen møder vi en ny Dame ,og her er tale om en ægte Dame fin og sart, smuk og skøn GDer som er så tæskeforelsket i min hanhund at hun næsten stiller sig til uden at være i løb. Min sætter sig ned og betragter hende roligt, hun er jo besejret og må dufte lidt bedre før det er rigtig interessant. Med en venlig (lettere arrogant) mine, lader min den graciøse GDer danse rundt om ham, hun får endda lov at snuse steder hvor han normalt afviser noget kontant.

 

Historien om GDeren er iøvrig en "happy ending" historie. Hun boede på en kennel men blev konstant holdt i kort snor af de andre hunde, hun blev usikker og bange for alle hunde og vist også mennesker. Da hun var 1½ - 2 år flyttede hun ind hos nogle meget kyndige, rolige og dygtige hundemennesker som lige havde mistet deres GDer.

De har udøvet mirakler med denne her dejlige hund og hun er det sødeste - jeg kan næsten få lyst til at få en GDer når jeg er sammen med hende.

Det eneste de ikke kunne gøre hende tryg ved var andre hunde. (og det er ikke længe siden hun blev overfaldet af en hund som angriber alt og alle, den tog en hel luns af hende)

 

Men min hanhund har et fantastisk tag på de usikre tæver - og første gang vi mødtes tog jeg bare min i snor og vi gik sammen et par kilometer hvor min bare lod tæven om at tage kontakt, som ikke var ret meget. Da vi så nåede til deres hus, så skete der det fantastiske at tæven gik i legebuk og min hund lod hende stille og roligt invitere til leg uden at han blev vild. Han så lige igennem hende, og nu bliver hun så glad og pibende hver gang hun ser ham. Det er stadig den eneste hund hun tør lege med og vi går stille frem- men er det ikke en sød historie

 

Ska du med, siger jeg og min dejlige hanhund løber logrende hen til mig med den Gderen pibende bag sig- selvfølgelig vil han med,

 

"du og jeg , Alfred" som Emil sagde i Lønneberg. Sådan er vores morgenture og ikke en eneste gang tænker jeg at jeg ikke gider- det tror jeg heller ikke min hund gør- altså tænker han ikke gider.

 

 

Vi kommer hjem og jeg får lyst at lægge vores glade historie i fora, så mens jeg sidder i stolen, ligger han der ved siden af , strækker sine ben, helt ud så poten også strækkes igennem, vender om på ryggen og tilbage igen på siden, udtrykker et veltilfredst suk og lægger sig til at sove- med mellemrum strækker han lige tæerne en gang mere.

Ret meget mere behøves ikke med menneskets bedste ven:hjerte:

[ztreg]

Fantastisk fin beretning .. Ha en vidunderlig søndag

[Tullemus]

Sad helt og fik tårer i øjnene, da jeg læste om den usikre hund og din dejlige hanhund :hjerte:...og blev helt varm inden i over denne smukke og rørende søndagshistorie, som meget malende beskriver både hunde og natur :hjerte:...rigtig god søndag til dig og din hund og tak fordi du ville dele med os

[Therese]

Han lyder som en rigtig god hund :hjerte: Og sikke et vidunderligt hundeliv

[spjæt]

Mange tak for alle de søde tilbagemeldinger- jeg synes også han har et godt liv ,han smiler også stort set altid.

 

 

I denne her tråd vil jeg poste fra vores ture og iøvrigt opfordrer andre der har dejlige ture at skrive

[Gæst DorteDK]

Jeg kan ikke skrive så god en beretning som din spjæt men jeg troede kun det var mig der var skør angående at stå op kl 5 eller 6 en lørdag og søndag bare for at gå med mine hunde nyde at naturen vågner - mine kollegaer synes jeg er skør de mener man sover det meste af formiddagen væk. Nej især forår og sommer op i tøjet og ud. Når man efter gå turen kommer hjem smider jeg foderet på græsset de søger vel tilpas efter mad jeg drikker min kaffe, mens fuglene synger det er da livet (i hvert fald for mig)

[spjæt]

Jeg kan ikke skrive så god en beretning som din spjæt men jeg troede kun det var mig der var skør angående at stå op kl 5 eller 6 en lørdag og søndag bare for at gå med mine hunde nyde at naturen vågner - mine kollegaer synes jeg er skør de mener man sover det meste af formiddagen væk. Nej især forår og sommer op i tøjet og ud. Når man efter gå turen kommer hjem smider jeg foderet på græsset de søger vel tilpas efter mad jeg drikker min kaffe, mens fuglene synger det er da livet (i hvert fald for mig)

 

:banan:Det er altid rart med lidelsesfæller - og mellem os er det jo fint hvis andre synes vi er skøre ,for det giver jo rigtig meget plads at boltre sig på :0)Og skoven/vandet er fantastisk på den tid af dagen- hvis du en dag får lejlighed til det, omkrings skt hans, vil jeg anbefale dig at stå op/eller holde dig vågen og så gå ud til en skovsø lige før det begynder at blive lyst, og så sætte dig og vente på lyset kommer- og alle dyr vågner- det er stort . Jeg gør også det at jeg nogengange smører en morgenmadsmadpakke og cykler dybt ind i skoven, hvor vi så spiser morgenmad (hunden får ekstra gode guffer) og tager en rolig tur tilbage- det kan også anbefales.

 

Hvis jeg skal have en hund mere, har jeg planer om at købe en cykelanhænger som man både kan cykle med og gå med, så kan den nye hvalp ligge der, i det omfang den har brug for, indtil den langsomt bliver stærk nok til at klare de store ture på egne ben- jeg er ligeglad med andre tænker man er en idiot- det er vigtigere at hvalpen kan komme med - så kan den ligge og kigge- sove, hoppe ud og undersøge, hoppe tilbage og hvile og på den måde opleve en masse natur, mens vi andre også får vores tur.

 

Her i vinters begyndte jeg at gå på langtur efter mørkets frembrud- og det er også superfedt hvis man tør rende rundt i skoven på den tid.- bare de andre ikke gør det - for jeg ville ikke have lyst til at blive overrasket af en knap så venlig løs hund på den tid og heller ikke mennesker for den sags skyld. Min hund altid i snor på det tidspunkt, så vi ikke får jaget noget vildt op.

[spjæt]

Glemte lige, du kan jo også lave fodersøg i skoven- der er mange flere dufte at skille fra hinanden og så har du en "undskyldning" til at være længere ude. Min gider ikke rigtig fodersøg mere- der er kun en foderleg han stadig griner af og er med på. Men en af de gamle og en øvelse som jeg grinede meget af var at tage små pølser eller gorumix pølsen i små skiver og sætte dem 1½ meter oppe på fjedrende bøjelige grene/siv/småtræer. Når hunden hopper op, bevæger grenen sig, får den fat svipser den ud hurtigere end pølsen kan vippes af og forsøger hunden at knække grenen så er den for elastisk og svirper tilbage. Og hvad gør man så lige. Min udviklede hurtig et par teknikker, og så gad han ikke det mere- han kan sagtens gå forbi en god guf hvis opgaven ikke interessere ham. En mus eller rotte derimod- det er godt hver gang :5up:

[spjæt]

N. havde her til aften mørbrad til 22 kr pr styk, så der blev lige dømt mørbrad til aftensmad- og heldigvis for min hund, går jeg ikke så meget op i at finpudse braden.....næeh nej mens fine lunser med sener ,lidt fedt og godt kød flyver gennem luften sidder hunden pænt ved køkkenbordet og rydder op efter mig. Ham kan man altid regne med.

 

Sådan set er det hans overbevisning- derom er der ingen tvivl- at denne her afpudsning af kødet ene og alene er opvarmning til det rigtige måltid- mørbraden tilpas stegt og veltilrettelagt

 

Mens bøfferne steger ser jeg at hans madskål er tom, griber posen og går hen for at fylde op. Det er så et af de mere uheldige signaler man kan sende til min hund, som ingenlunde ser sig selv som mindre værd end alle andre i husstanden, hvorfor han med tilstrækkelig overlegen mine, sætter sig foran madskålen så jeg ikke kan komme til.

 

Oh du formastelige inferiøre personage, at tro du kan bespise mig med tørrede kyllingeknogler og så selv frådse i mørbrad.

 

Nå det er nu ikke sådan at han får et måltid mørbrad- det er der jo folk der vil kalde for noget værre fråds....... men da det nu er sådan at jeg er rigtig glad for salat ...... og han får nu også meget ros for den blanke pels og det gode humør:vinken:

[Fluffykins]

N. havde her til aften mørbrad til 22 kr pr styk, så der blev lige dømt mørbrad til aftensmad- og heldigvis for min hund, går jeg ikke så meget op i at finpudse braden.....næeh nej mens fine lunser med sener ,lidt fedt og godt kød flyver gennem luften sidder hunden pænt ved køkkenbordet og rydder op efter mig. Ham kan man altid regne med.

 

Sådan set er det hans overbevisning- derom er der ingen tvivl- at denne her afpudsning af kødet ene og alene er opvarmning til det rigtige måltid- mørbraden tilpas stegt og veltilrettelagt

 

Mens bøfferne steger ser jeg at hans madskål er tom, griber posen og går hen for at fylde op. Det er så et af de mere uheldige signaler man kan sende til min hund, som ingenlunde ser sig selv som mindre værd end alle andre i husstanden, hvorfor han med tilstrækkelig overlegen mine, sætter sig foran madskålen så jeg ikke kan komme til.

 

Oh du formastelige inferiøre personage, at tro du kan bespise mig med tørrede kyllingeknogler og så selv frådse i mørbrad.

 

Nå det er nu ikke sådan at han får et måltid mørbrad- det er der jo folk der vil kalde for noget værre fråds....... men da det nu er sådan at jeg er rigtig glad for salat ...... og han får nu også meget ros for den blanke pels og det gode humør:vinken:

 

Uh man kan da ikke andet end at smile af sådan en historie

[spjæt]

Denne her tur er lidt af en hemmelighed og måske en af grundene til hundehadere hader hunde, men men men, nu kan du jo læse og dømme selv.

 

Vi og det er jo så hunden og jeg er ude på et friareal- et fredet område så ganske vist men uden for skov og kun med masser af fuglevildt, som han aldrig jager. Det korte af det lange- min glade spidshund er fri som fuglen og i godt humør. Terrænet er bakket og vildt, krattet er tæt og mange gange finder vi en fasan der ligger og trykker sig, et par enkelte harer bliver det også til, men det er den meget velopdragne version jeg har med den dag, og han viser sig fra sin absolut bedste side, så mellem løbeturene går vi og sludrer lidt sammen, jeg driller ham med at smide en guf i vandet, gemmer mig når han ikke ser det, selvom det jo knapt kan kaldes en udfordring, da han finder mig hurtigere end jeg kan nå at tælle til 2.Han dutter min hånd og fortæller ellers lystigt når der er noget der skal ses. Vi går ned til vandet, og ser om der er nogle småfisk at jage og ellers bare nyde det fede forårsvejr.

 

Kort sagt humøret er højt og vi bevæger os ned af en stejl bakke, da han pludselig tager stand 10 m foran mig. Jeg spørger ham om der han har fundet en tiger, for ivrig ser han ud. Med knejset nakke og halen i stort brus (det er der også forskel på) står han stille og betragter sit "bytte" men han bliver på stien (som befinder sig ca 3-4 meter væk inde i noget krat på en skråning.). Jeg skynder mig der ned og ser til min overraskelse at der ligger en mand. Forbløffet udbryder jeg "jamen der ligger jo en mand" og roser hunden for at stå stille og "opdage det".......Manden skal han jo have lov til ligge der - hvis det er sjovt - så jeg kalder hunden hen og vil gå videre. Det får jeg så ikke lov til, for denne her mand er sprunget op og stiller sig i vejen for mig med sin fine telelinse på maven og bør på hovedet, mens han råber ,skriger og skælder ud.

 

Og hvad er han vred over, som jeg forstår det, mellem alle hans udgydelser, er han først og fremmest vred over hunden løber løs, fordi den iflg ham vil generere vildtet. Hvad han åbenlyst ikke gør- da der er et par harer tæt på os- jeg opgiver at svare manden, vender ryggen til og går videre, hvilket hidser ham så meget op at han løber efter os, tager billeder af os og spærrer vejen igen, mens han kræver svar. Jeg trækker på skuldren tager hunden i snor og vil videre- det kan vi ikke få lov til og hunden går for første gang henimod manden for at hilse- der er ingen aggression - nu forsøger idioten så at sparke til min hund- jeg siger av og det får altid min hund til at flytte sig hurtigt.

 

Så kan jeg tale og jeg giver ham tørt på inden vi går videre. Han følger lidt efter tager billeder af os, jeg slipper hunden løs igen og går op mod bilen som står et par km væk.

 

Da vi så når op til ppladsen- og det er jo et ret øde sted- ser jeg at denne her lidet venlige mand er ankommet på cykel.

 

Her vælger jeg så at tage skeen i helt egen hånd og primært tænke :5up:på mandens helbred. Jeg er så ganske bekymret over hans blodtryk og vurderer at en gå tur vil gøre ham godt- hvorfor jeg så venligt som muligt vælger at lukke luften ud af cyklen på begge dæk.

 

Sådan kan man jo ganske uden planlægning, gøre en god gerning:mrgreen:

Redigeret Maj 2, 2013 af spjæt
stavefejl

[spjæt]

hvor blev svaret af???

[Gæst Schæfertossen]

Hvor er du bare god til at skrive om Jeres hverdag. :5up: Bliv endelig ved - nyder virkelig at læse det.

 

Og ja - den der ler sidst- ler bedst. :slem:

Redigeret Maj 2, 2013 af Schæfertossen

[Gæst DorteDK]

He he spjæt ja du er skør men hvor er du bare god til at fortælle. Nyder at læse det og iøvrigt tak for de gode ideer til skøre morgen ture. Den med Sankt hans skal prøves

[Tullemus]

Kunne være sjovt, hvis du havde taget et billed af ham, da han opdagede, at hans cykel var piftet ..god beretning for øvrigt :5up:

[spjæt]

Så var det lige tid for en tur i mosen og det er for fedt at være ude.

 

Min kjære hund er mildest talt ude på skrammer- for nu at sige det mildt.

 

Over stok og sten går det og hunden har afsat samtlige kræfter til at indfange alt hvad der er på 4 ben i mosen - helt herligt - i hverttilfælde for ham- den flab.

 

 

Mens han går på jagt efter det der blopper (fisk), opdager han en mus et par meter fra søbredden. Kort proces, og et ryk og en aflevering, og musen er i gabet.

 

Eller rettere sådan plejer det jo at være, men af fuldkommen besynderlige årsager forfejlede en pote sit greb og musen fik præcis den millimeter den havde brug for til at undslippe dødens gab. :slem:

 

I 4-5spring forsøger musen at udsætte dødskampen og i med et nyt greb forsøger min ellers altid blide hanhund at

 

eksekvere dommen- død ved gnask- en meget fin udviklet teknik, som kort fortalt går ud på at gemme musen i gabet,som regel med musehalen i fri luft- formentlig for at give samme mus en fornemmelse for frihed.

 

Så længe musen ligger stille er den uden for fare- altså i gabet på vilddyret- men hver gang den bevæger sig, så får den lige et hak med hjørnetanden. Til sidst er den jo så død - og så spyttes den ud til gavn for skovens dyr Det er ren økologi:lun:

 

Der er så bare det at sige til det- at 4-5 musespring- svarede nogenlunde til den samlede afstand fra åstedet til den absolutte vandkant, og hvad der iøvrigt er gået igennem den lille musehjerne- ja det skal jeg lade være usagt.

 

Hvorom alting er, valgte den- altså musen- den ultimative løsning for at undslippe rovdyret ubarmhjertige gnasken- nemlig død ved eget hop! Den poppede simpelthen i dammen...........Suk

 

 

DET havde min øjesten absolut ikke ventet, og jeg ville godt nok gerne haft kameraet ved hånden så jeg kunne forevige det fjogede udtryk han havde i hovedet efter musens selvmord.

 

Og selvom vi pænt satte os for at vente på musen- så kom den altså ikke op igen- det kunne jo være den havde brug for genoplivning.

 

Det kan vist kun gå galt hvis jeg skal ha` to hunde med det drev.

 

 

 

 

[spjæt]

øvøvøvøv

 

For pokker da. Så skete det bare igen- for 3 gang. Et rådyr kom ud af ingenting og stillede sig i vejen, så uskyldigheden selv kun havde en udvej- nemlig at tænde af.

 

Jeg er ellers gået igang med at forsøge at afkode den her interesse, netop fordi vi er i skoven så mange timer om dagen, også selvom det sandsynligvis er omsonst på en 3 årsflab, så bør man jo prøve - og primært gør jeg det ved at have ham i snor i skoven- altid- og smide en kommando på, når rådyrene ligefrem flokkes om os, som stod vi med deres livretter i lommerne og kvidrede efter deres gunst.

 

Skoven vrimler med rådyr ligenu (og flåter- HÆ) - og i så store antal....... at de trækker op i arealer hvor de ikke plejer at være, således også imorges, sgu da fanden også.

 

Vi cykler kl 5;30 i en park op til skoven, sådan at han kan få spændet og leget igennem, uden vi generer nogen og inden vi cykler gennem skoven. Luften er virkelig frisk og dejlig, gæssene lunter afsted med deres unger og ænderne ligger fredeligt og betragter os, som vi kommer susende af stierne, mens vi "løber" omkap.

 

Min hund elsker og nyder det frie løb, og ofte løber han store runder uden om træerne i store cirkler og tilbage til mig igen som skal han demonstrere kraftoverskuddet -- vi når efter en 5-6 km i hurtigt løb, ud til en vej og så er det der- hvor råbukken har sneget sig ind i parken .........øv da.

 

Indkald bliver ligeså udueligt, som at holde en ispind kold på en hed sommerdag- og med et vildt hyl sætter han bare efter råen.

 

Jeg tager ikke nederlaget med det håbløse indkald og sætter mig bare og venter på han kommer tilbage, hvad han også gør inden for et par minutter. Og som han kommer der, galoperende ned af stien med det største grin på, som glæder han sig til at fortælle om turen- OG - jeg kan jo godt se det, altså at det har været S-sjovt - men du må ikke- din flab.

 

Snoren kommer på, uden så meget fikumdik og så cykler vi stille og roligt hjemad igen- bare lidt ærgerligt og så må jeg jo overveje om hvem der har mest ret i parker og ved vandet- bukkene eller os...............de har jo for pokker skoven, hvor de kan løbe frit!.........måske man istedet skulle erhverve sig en lille pølserund hund, der slet ikke gider være hund.......

 

[AnneMangetal]

Har du overvejet at træne det sådan mere intensivt? Irene Jarnved udbyder et kursus der hedder "Stop Jagten", hvor man får nogle rigtig gode værktøjer. Og selv 3 årige flaber kan lære ro på post:blink:

[spjæt]

nej- faktisk overhovedet ikke.

 

Jeg er faktisk ualmindeligt tilfreds med min hund.

 

- og det andet, er en lang debat om hvad man har hund for, hvad en hund er, hvorfor og hvordan man har spidser,respekt, instinkter og adfærd som jeg ikke ønsker at tage i denne tråd, som bare er tråden til latter og sjove historier.

[AnneMangetal]

Det var såmænd også bare et forslag. Personligt synes jeg jo ikke der er særlig meget sjov over at ens hund går på jagt, og risikerer at skade sig selv, andre dyr eller mennesker, men sådan er vi så forskellige:-)

[spjæt]

Det var såmænd også bare et forslag. Personligt synes jeg jo ikke der er særlig meget sjov over at ens hund går på jagt, og risikerer at skade sig selv, andre dyr eller mennesker, men sådan er vi så forskellige:-)

 

Det forstår jeg - min mission med at skrive de her historier er ikke at få folk til at lade stå til og få mere uopdragne hunde- dem er der rigeligt af. For mig handler det om at give en god historie som lægger en anden form for hundeadfærd på bordet end d der oftest tales om men som ikke desto mindre er en del af et godt hundeliv.

 

Personligt bryder jeg mig ikke om at man adfærdsmodificerer hundene derhen at hunden ikke selv længere kan kende forskel på om den er hund eller fisk .

Og så er der er forskel på spids og brugshundekategorien - hvorfor man vælger det og dermed hvilken indstilling man selv har til et hundehold- Jeg har selv haft 3 schæfere som blev opdraget anderledes- og jeg kommer ikke tilbage til brugshundetræningen og brugshunde. Det handler om noget helt andet med hundehold for mig.

 

Hunden skal nok klare sig, den er som alle andre levende væsener en genial konstruktion - og jeg stoler 100 på min hund i forhold til hans opførelse også når han er ude af sigte(hvad han meget sjældent er). At der sker smuttere- følger med men hunden er bygget til at klare sig- og giver man den friheder, så klarer den sig også- kom det dertil. (mm vi taler biler og den slags- men det kommer heller ikke på tale)

 

Det bedste eksempel jeg kan give -væk fra egen andedam- er at spørge dig om du har set hachiko- og om du ville forvente at få succes med at afvænne den med X adfærd- hvis du "ejede" den og var utilfreds med et eller andet? Måske du kunne- men til hvilken pris?

[spjæt]

Så oprandt dagen, min hunds 3 års fødselsdag og jeg har nu en voksen hund det er bare det bedste tidspunkt- for mig- hunden er færdigudviklet og den er stadig sund og rask, fuld af kraft, styrke, mod og flabethed.:hjerte:

 

Jeg besluttede mig for at vi skulle fejre det med en fridag og ved at tage bilen ud i yndlingsskoven, så vi kan komme sådan rigtigt dybt ind i skoven.

 

Af veje og skovveje går det og jeg ved han følger med i hver eneste meter, der på bagsædet, indtil han finder ud af hvor vi skal hen. Idet jeg drejede ned af den lille skovvej med det vilde krat og egetræerne, får jeg et slik på venstre øre ,som altid når der er noget han er rigtig godt tilfreds med.

 

Jeg finder et lille indhug, hvor bilen med lidt god vilje kan stå og i samme øjeblik som jeg bremser er der noget der bevæger sig- og en hind dukker op foran bilen. Det giver en temmelig opmærksom hund, skulle jeg lige hilse at sige og jeg beslutter mig for at fødselsdag eller ej, så må han i snor, hvis rådyrene er så tæt på idag. Jeg finder 15 m linen og vi bevæger os ind i skoven væk fra stier og veje og ind på vekslerne istedet for, hvor der er rigtig mange dejlige dufte, småhuler og højt græs at vælte sig i.

 

Skoven er blevet mørkegrøn og tæt og jeg kan se på hunden, at der er mange dyr i nærheden. Stille og roligt går vi fremad, indimellem sakker han bagud, hvis der skal ædes lidt græs eller fanges en mus, men hurtigt galoperer han op og forbi mig for igen at tage føringen og vise mig vej frem af vekslerne.

 

Pludselig rejser halen sig og nakken spændes , han står og spejder gennem krattet med vibrende næse, jeg tænker det måske er et egern- som er noget af det sjoveste han kan få øje på. Et kort sekund efter er han væk og jeg følger efter ind i krattet , lidt fjernt kan man ane en stor flok dådyr i en lysning lidt oppe på en ås, de har ikke fået øje på os endnu, så vinden må gå mod os- af den særeste grund sender solen et par sparsomme stråler ned over hjortevildtet og hvor er det smukt. Vi står og nyder synet sammen, indtil de opdager os og bevæger sig videre, hunden begynder at hyle og det er vist tydeligt han gerne ville efter.

 

Hver gang vi kommer til et skifte, på vekslen stopper han op, og jeg spørger ham hvad vej han vil, han vælger og tilsidst er vi så langt inde i skoven at jeg er i tvivl om hvor vi er. Fedt at det bare handler om at bede ham om at finde stien og vupti så står vi derude, fri af vekslerne (ok idag tog det 45 min, for vi var nået lidt langt ind i skoven)- undervejs fandt han lige- med stor tilfredshed et grævlinge kadaver- som var noget mere friskt end hvad lækkert var. :slem:

 

Vi kommer hjem, og det er jo stadig fødselsdag ,så han får sit yndlingsben, som jeg desværre ikke kan købe mere, så dem sparer jeg på.

 

Han løber ud i hulen i haven og gnasker sig igennem det- og lige tjekker området af for tigre og andre smådyr, der evt skal smides ud af haven inden det tid til en lur- i sofaen ved siden af mig..........ahhhhhhhhhh........Man må jo lige lade op til eftermiddagen:slem:

 

Sådan fejrer vi fødselsdag.

[Dina]

Sådan fejrer vi fødselsdag.

Sådan bør enhver hundefødselsdag fejres. Til STORT lykke med den voksne lille dreng.