Min hund er afhængig af mig

[Gæst Canima]

Hej allesammen !

Jeg skriver herinde fordi jeg er ved at være godt og grundig ked af det og frustreret. Min hun på 1 1/2 år er meget afhængig af mig. Han sover under min seng (lige under min side af sengen), han følger efter mig overalt - også selvom han lå og sov. Han skal hele tiden kunne se mig eller ligge op af mig og har ikke ro, hvis jeg lukker en dør imellem os.

Når han er alene så gør han meget og løber voldsomt rundt i de to rum han er i, når han er alene hjemme. Vi kommer næsten altid hjem til tis og/eller lort på gulvet - også selvom vi kun har været væk i 10 minutter! Det skal lige siges at han er fuldstændig renlig når vi er hjemme.

Min kæreste og jeg fik ham da han var 12 uger gammel. Han var den sidste hvalp tilbage hos moderen.

Jeg har drømt om at få en hund i mange år, så jeg var MEGET glad da jeg endelig fik ham. Nok næsten for glad, så det er selvfølgelig min egen skyld at vi er så afhængige af hinanden..

Men jeg mangler gode råd og ideer til hvordan vi bliver mindre afhængige af hinanden, så han ikke stresser sådan.

Det er jo virkelig synd for ham!

 

Håber I kan hjælpe :)

[BassilBerner]

Det lyder bestemt som seperationsangst og en hund der ikke har lært at være alene hjemme.

 

Prøv at søg på alene hjemme i søgefeltet, der findes mange gode tråde om det herinde

 

Og velkommen til!

[Tullemus]

Hej og velkommen til.

 

Hvad er det for en hund, du har ?

[Umulia]

Min den yngste er også meget klæbende, og har ligesom din haft problemer med urenlighed når han var alene hjemme. Det er gradvist gået over med alderen. Han er 20 mdr. nu og vi har ikke haft problemer de sidste 4 mdr. eller der omkring.

 

Som du ganske rigtigt skriver er det i høj grad ejeren, der selv fremelsker hundens afhængighed. Men nogle racer har også større tilbøjelighed til det end andre. Jeg kan personligt godt lide at have en "velcro-hund", og Bulldogs er stærkt knyttet til deres ejer, så jeg forventede det sådan set.

 

Det handler for det første om at vælge det, man vil have, og derefter leve med det, man får. Det er ligesom når folk insisterer på at vælge den frækkeste hvalp i kuldet, og derefter bliver overraskede over at den også er fræk når de kommer hjem med den. Vores valg får altid følger!

 

Som BassilBerner skrev, er der mange og lange tråde her på forum om separationsangst, så prøv at læse nogle af dem. Men først og fremmest prøv at slappe af. Jo større problem, du gør din hunds adfærd til, jo mere smitter det det af på hunden, som kan mærke din frustration. Hvis du tager det roligt, og ikke gør alene hjemme situationen til en "big deal", vil din hund også slappe af.

Held og lykke! :5up:

[Ninjamor]

Velkommen til

 

Som andre har spurgt om: Hvad er han for en?

 

Hvis vi skal have lidt at gå efter er det nødvendigt at have noget information om jeres tilværelse

 

Ligger hans hverdag i fast tidskema?

 

Hvad bruger han sin energi på for sig selv?

 

Hvad bruger han sin energi på sammen med dig/jer?

 

Hvad har I gjort for at ændre det?

 

Hvilke kommandoer adlyder han og hvordan er jeres holdning til opdragelse og træning?

 

Hvordan har I forsøgt at lære ham separation?

 

Det bliver ofte opfattet som separationsangst når en hund klæber og ikke vil være selv, men det behøver ikke være det, derfor er det vigtigt at vide hvordan hans liv ser ud.

[Ulla H]

Jeg synes at der findes en del af disse hermoridehunde. Jeg har selv haft dem og har også een nu.Og han er født her.

Hans mor er mere selvstændig,men både mormor og faderen er noget klæbende.

Jeg ved ikke, om det her kan kaldes seperationsangst, men min er 3 år og virker uselvstændig og lidt barnlig. Jeg synes der findes disse hvalpe i næsten hvert kuld. Og det kommer tilsyneladende ikke fra tævens behandling af netop den hvalp.

Ihverfald ikke efter mine iagttagelser.

Jeg formoder der skal laves nogle øvelser, der fremmer selvstændigheden.F.eks balanceøvelser i naturen.

Jeg ser det mest med hunde, der kun knytter stærke bånd til få mennesker og generelt ikke har interesse i fremmede.

[Gæst Canima]

Mange tak for jeres svar!

Min dejlige hund er en Coton de tulear. Dejlig race.

Jeg har gået hjemme hos ham siden august 2012, så hans hverdag er ikke fast men jeg har forsøgt at forlade hjemmet og ham næsten hver dag.

Jeg elsker at han er tæt på mig hele tiden, men synes det er rigtig snyd at han får det så skidt når jeg går fra ham.

Jeg er begyndt at lukke døren imellem os et par gange om dagen, hvilket går fint. Han sovet stadig under min seng. Han hyler og kan ikke falde til ro hvis jeg lukket ham ud af soveværelset.

Jeg begynder i nyt job til september så jeg har heldigvis nogle måneder til at træne ham i at være alene hjemme. Hvad er bedst - et lille rum, flere eller måske en slags kravlegård??

Jeg har læst mange artikler og debatter om dette, men synes ikke at jeg har fundet løsningen der passer til min lille hund.

[Gæst Canima]

Han er utrolig lærenem og meget lydig. Han kan også blive, men kun i kort tid hvor han ved hvor jeg er.

Han elsker at finde og gå ture.

Jeg går ikke til hundetræning men elsker at øve tricks derhjemme.

Han er ikke så god tid at lave noget for sig selv - desværre!

Vi har flere gange forsøgt at starte helt fra bunden af med at forlade hjemmet i få sekunder osv. Det går fint i starten men det stresser ham når vi kommer over 1 minut.

[Gæst Sophieheiberg]

Canima:

Jeg står med nøjagtigt samme problem, med min lille Coton de tulear blanding Karla på 6 måneder.

Jeg har gået hjemme ved hende siden jeg fik hende i marts, så der har heller ikke været så meget struktur på vores hverdag. Vi har gentagende gange forsøgt at lærer hende at være alene hjemme, og er startet forfra MANGE gange, men som du også skriver, stresser det hende også og gør hende meget utryk når vi når over 1 minut.

Jeg skriver egentlig mest til dig for at hører om i har oplevet fremskridt siden du skrev indlægget i maj? I så fald er jeg meget interesseret i at hører hvad i har gjort.

De bedste hilsner fra en i samme situation