Cocker spaniel - temperament og aktivering

[Gæst Kathy79]

Jeg er ganske vist i god tid, da vores lille familie først skal anskaffe os en hund til næste år. Men ikke desto mindre ville jeg gerne høre lidt input til vores overvejelser.

 

Vi er to voksne og to børn på 9 og 5 år. Det har længe været et ønske for os at få en hund, og vi overvejede at anskaffe os et lille pelset familiemedlem sidste sommer. Men grundet blandt andet arbejdstider på det tidspunkt og også børnenes alder, så valgte vi at vente lidt. Det var også med i overvejelserne, om det skulle være i den kommende sommerferie, men da både min mand og jeg lige er startet i nyt job, skal vi have fundet en daglig rytme med det, så har vi som nævnt valgt at vente til næste sommer.

 

Og nu kommer vi så til grunden til, at mit indlæg er placeret herinde hos jer, der ejer spaniels.

 

Jeg har altid været overbevist om, at når vi skulle have hund, så skulle vi have en cocker spaniel (jeg er vokset op med blandt andet springer spaniel, FT spaniel og kleiner münsterlænder, og er i det hele taget ud af en jægerfamilie, så jeg kender godt til jagthundens natur og behov).

 

Og jeg er også til fulde klar over, at en cocker spaniel - yndig som den jo er - på ingen måde er en skødehund. Vi har netop valgt at vente med at få hund, til vi er sikre på, at vi kan være ordentlige hundeejere, sådan som vi gerne vil være det - og sådan som vi mener, at hunden har behov for.

 

Vi har stadig andre racer med i overvejelserne, bl.a. dværgschnauzer (som jeg har hørt meget godt om), og derudover bliver man som børnefamilie og førstegangs-hundejere af en eller anden grund pr. automatik altid anbefalet at få en cavalier king charles spaniel. Jeg kender da også to, og det er nogle herlige og usædvanligt venlige hunde, men ikke mindst den udprægede sygdomshistorie ved racen skræmmer mig lidt. Men racen er da med i vores overvejelser stadigvæk.

 

Som sagt er jeg klar over, at en cocker spaniel skal aktiveres, bruge både krop og hoved osv., men både fra folk, jeg kender med cocker spaniels, og også hvad jeg kan læse mig til, så får jeg meget forskellige meldinger om både temperament og aktivitetsbehov.

 

Jeg kan konstatere, at cocker spaniels er udsat for en del fordomme - eller det håber jeg da i hvert fald, at det blot er.

Flere har sagt til mig: "Så får I godt nok jeres sag for, for de kan være aggressive og skal virkelig have en fast opdragelse".

 

Tilsvarende har jeg også fået at vide, at det ikke er en god race til børn, netop fordi de skulle have tendens til aggressivitet. Her taler jeg ikke om "rage", som er en helt anden snak, men mere om, at det efter sigende er en udbredt opfattelse, at det er en tendens i racens temperament.

 

Samtidig kan jeg jo både læse og høre mig til, at den skulle være meget god til børn, skønne familiehunde og et venligt gemyt.

Jeg er godt klar over, at det selvfølgelig handler om, hvordan børnene opfører sig i forhold til hunden, men det var mere for at høre jeres oplevelser med cockere - om tendens til aggressivitet er noget, I oplever?

 

Hos vores hunde i mit barndomshjem har jeg aldrig oplevet noget lignende - tværtimod husker jeg altid kun mildt, venligt, roligt og "nervefast" spaniel-temperament, så det har jeg altid forbundet spaniels med. Og det er da også den form for grundlæggende, afbalancerede temperament, som jeg eftersøger hos vores kommende hund. Men er det mig, der er galt på den, når jeg forbinder et sådant temperament med en cocker spaniel?

 

I forhold til aktivitetsbehov, så har jeg både hørt om cockere, der trives fint med tre daglige gåture og lidt fodersøg i haven og almindelig træning suppleret med 1-2 meget lange ture uden snor i skov eller ved strand om ugen. Og samtidig har jeg hørt fra flere, der nærmest efterlader indtryk af, at de hver dag bliver nødt til bruge 4-5 timer på direkte aktivering af hunden og gå mindst 10 kilometer om dagen, for at den ikke kravler på væggene.

 

Jeg er klar over, at hunde også inden for samme race er forskellige. Men alligevel har det efterladt lidt eftertanke, at så mange skriver og fortæller om cockere, der nærmest skal aktiveres uafladeligt for ikke at være helt umulige. Vi ser absolut en hund som et kommende "rigtigt" familiemedlem, som skal have opfyldt sine behov, men jeg vil nu også stadig gerne have tid til mine børn indimellem

 

Umiddelbart tænker jeg, at vores hverdag med en hund ville se således ud:

Morgen: Gåtur, aktivering, gå fri til at snuse i skoven osv. - 45 min.

Alene hjemme 5-6 timer

Eftermiddag: Gåtur, aktivering, træning i haven, evt. spor - 1 time

Aften - tilsvarende som ovenfor - 45 min.

 

Derudover forestiller jeg mig, at maden primært vil blive serveret i "aktiveringsform" - enten som fodersøg i haven, eller på anden vis.

Vi vil selvfølgelig gå til træning - både i almindelig lydighed, men også muligvis jagttræning på et senere tidspunkt. (Jeg har ikke selv jagttegn, men har da overvejet at få det, da det måske nok ligger i generne hos mig - men uanset hvad kunne jagttræning godt være en oplagt mulighed).

 

Jeg vil gerne træne hunden til at kunne "tænde og slukke" - som jagthunde jo ofte kan. Altså, at den er "på", når vi gør noget af ovenstående, men at den til gengæld så også kan være nogenlunde rolig indendøre, når vi laver andre ting. At den godt kan finde ud af bare at ligge i sin kurv lige så stille en gang imellem. Og at den ikke står på hovedet af os alle, hvis man en enkelt dag rent undtagelsesvis blev nødt til at nøjes med lidt mindre.

 

Men jeg er altså blevet lidt forvirret af alle de forskellige meldinger om en cocker - muligvis er jeg bare blevet skræmt af historier fra cocker-ejere, der gerne vil sikre, at man ikke anskaffer sig en cocker alene på grund af dens bedårende udseende, hvilket da også er et absolut ærværdigt formål. Jeg følte nok egentlig bare, at jeg godt vidste, hvad jeg gik ind til, men nu er jeg alligevel kommet i tvivl.

 

Håber I kan komme med lidt input til mit lange - og vist også lidt rodede indlæg.

[Gæst kleo]

Jeg er ikke den rette til at svare, jeg har min første cocker Pjevs som nu er 12 uger;) men jeg vil sige den hverdag du stiller op vil afgjort være nok;) ser man sig for når man vælger opdrætter og sørger for at få hvalp fra et sted hvor man syntes om de andre hunde på stedet og meget gerne har set resultater fra konkurrencer fra forældrene, så går man ikke helt galt i byen;)

jeg har på ingen måde fortrudt vores racevalg denne gang, selv om jeg har haft hyrdehunde gennem rigtig mange år;)

[Ulla H]

Jeg har haft en del cockerer og de har været ret forskellige. Dem jeg har avlet er vel også faldet forskelligt ud, men ingen har da været umulige.Hvis man køber efter kendte blide stabile forældredyr med hovedet i orden, er de ikke vanskeligerer end så mange andre racer.

Du skal så ikke forvente at børnene kan holde den i snor på ture som utrænet unghund, den er simpelhen for stærk.

Jeg mener også den er umulig, hvis familien har tendens til rengøringsvanvid, for mange er megastore svin.

Et minus er så trimning, der skal foregå ca mindst 4 gange årlig for at holde pels og hud sund og smuk, og det koster vel 6-800 kr /gang.Dette kan læres på Spanielklubbens kursus.

Det største minus for racen er nok , at en del har tendens til resourceforsvar, som gælder deres ting og også ofte personer.Tror personligt det er en medfødt egenskab.

Jeg har 6 hunde, er pensionist, de 4 er cockerer fra 13 til 2 år og jeg kan da sagtens aktiverer dem , så ingen bliver vanskelige.For mig med flere hunde sættes så også et negativt præg på haven, da sarte planter ikke overlever deres aktiviteter.

 

 

Mine cockerer er så ikke af deciderede jagtlinier, mere udstillingsmodellen

 

Nr 1 foto: Jeg har lige fjernet nogle blomster -mor.

Nr 2 foto; Jeg hjalp bare Snoopy med havearbejde.

Nr 3 foto; Så du ikke alle de ander i overskudsregnbassinet( der var hul i hegnet.)

Nr 4 foto; Nu skal vandet nok skiftes igen-igen.

Nr 5 foto; Ungdomsfoto dagen før en udstilling, ren og nytrimmet.

Modellen er Flotte Freddy Fræk.

[msici]

:5up: til et godt, meget overvejende og beskrivende indlæg.

Alt det negative og alle fordommene om Cockeren hørte og læste jeg også om, da jeg stod med valget. Men tror, som dig også det har noget at gøre med at folk ikke ønsker at man skal vælge hunden pga. dens bedårendehed og Disney-film.

 

Jeg er også vokset op med Cockere og jeg kan ligesom dig heller ikke genkende denne aggressivitet. Derudover vil jeg påstå at det virkelig er meget forskelligt og op til den enkelte hund, hvor meget aktivering og motion den skal have. Den 3. cocker jeg voksede op med havde krudt i røven og var generelt meget aktiv hvorimod hende jeg har nu ikke kræver ret meget motionsmæssigt, forstå mig ret, hun har ikke det behov for at komme ud og løbe i mange timer. Men ture hvor hun får brugt sin næse og motorik er nok for hende og så indordner jeg turene på de krav bliver opfyldt. "Tænd og sluk-funktion" har hun også :blink: Tror det handler om at man lærer dem det fra de er hvalp - at nogle gange skal der bare ikke ske noget og jeg tror det er rigtig vigtigt at hunden kan være on/off ellers bliver det træls for både hund og ejer.

 

Trimning klarer jeg selv, har fundet diverse guider rundt omkring og så har jeg prøvet mig frem, vil da gerne indrømme at det ikke så særlig godt ud de første par gange, men efterhånden for man teknikken og så kan man ikke se om hun har været ved frisør eller om jeg selv har gjort det.

 

Rigtig god ide med evt. jagttræning. Det har jeg ikke rigtig selv mulighed for men iih hvor ville jeg gerne, når jeg ser hvordan og hvor godt Cookie arbejder når hun får færten af frisk spor, det er fantastisk at se.

 

Enig med Ulla mht. ressourceforsvar, det har min men det er kun overfor mine forældres gamle hund på 10. Og så kan jeg fortælle at ikke alle Cockere er så mudderglade som Ullas, min vil aldrig gå i en vandpyt/mudderhul men huset kan stadig ligne noget der er løgn:lol:

 

Og så er jeg enig med kleos svar

[Ulla H]

Vil lige kommenterer mht Freddy svinet.

Hans mor er også en svinehund, men mormor Molly er normal. Hans far som jeg ofte ser, kunne ikke drømme om at gå gennem en vandpyt, han går udenom.

Man kan jo ikke se på en lille hvalp, hvordan den udarter sig mht svineri og mudderbade, så sådan en som Freddy kan man altså risikerer at vælge uden at vide det.

At holde ham ren ville kræve 100 % snoretvang og ikke engang i haven kan han færdes uden at blive møjbeskidt end i mellem.Og naturelskerer er de da.

[Gæst Kathy79]

Tak til jer alle for gode svar - det var meget det, jeg havde håbet på at høre, og også godt i tråd med den opfattelse, jeg hele tiden har haft.

 

Ulla: Det er lige præcis sådan der, jeg husker især én af vores springer spaniels derhjemme. Han skulle rulle, dyppe, plaske og sjaske i alt, han kom forbi på sin vej. Og når han kom hjem fra sådan en lang tur i skoven med mudder helt op over begge ører, så skulle han altid tage en "æresrunde" for fulde gardiner op i alle møblerne i ren begejstring . Så ja, er meget enig med dig i, at det nok ikke er hunden til folk med rengøringsvanvid.

Og så er dine billeder jo bare illustration af en hund, der har det herligt; lidt lige som når jeg henter den yngste i børnehaven, og han er beskidt fra top til tå; det er blot et tegn på, at han har haft en skøn dag og har leget fantastisk. Så jeg er heldigvis ikke så sart i den henseende

 

Det er jo netop rigtigt svært at spotte fx tendens til ressourceforsvar hos en lille hvalp, men I har alle tre ret - hvis man vælger efter at få hvalp et godt sted efter forældre med et godt temperament, så har man i hvert fald gode odds. Det vil jeg støtte mig til, hvis det ender med at blive en cocker spaniel, der flytter ind hos os næste år.

 

kleo: Det er rart at høre, at jeg ikke var helt galt på den i forhold til min umiddelbare vurdering af, hvor meget aktivering osv. der skal til. Pjevs - sikke er sødt navn

 

msici: Jeg har netop også tænkt over, hvor idéen om spaniels som særligt aggressive kommer fra. Jeg har aldrig oplevet det, hos dem jeg har kendt. Men det kunne måske så igen være, fordi der er netop er for mange, der er faldet for Disney-drømmen og har anskaffet sig en cocker spaniel, der så reagerer på ikke at få opfyldt sine behov. Min oplevelse har så været lidt, at mange udbreder en opfattelse, der er i den helt anden grøft - måske bare for at skære det ud i pap.

På samme vis har jeg også en opfattelse af, at endnu en lidt misforstået hund er en labrador. Når jeg kigger på fx dyreinternater, så er det helt utroligt mange af de hunde, der står der, som er labrador - og ofte unge hunde. Jeg har ofte hørt den omtalt som en "nem, medgørlig familiehund", og det er jo også sandt - men det forudsætter jo igen, at den får opfyldt sine behov. Jeg tror desværre, at der er mange fx børnefamilier, som anskaffer sig den, fordi den anbefales til alle, og så tænker man lidt, at den bare er nem af natur uden de store krav. Og når den så når "ballademager"-alderen, så bliver det for besværligt, fordi man måske også til at begynde med ikke helt har investeret tid og træning nok i den. Det var bare lige et sidespring foranlediget af hele snakken om misforståede hunderacer...

[Ulla H]

Til Kathy

Der har været avlet ret stride cockerer for år tilbage efter min mening.Eller ret kontante temperamenter, der ikke fandt sig i en del. F.eks har jeg for vel 20 år siden kendt mange, der ikke kunne fjerne pinde/smågrene fra deres hunds pels, uden at blive bidt.Eller bade dem selv.

Men disse hunde kan vel have været næsten et år , før ejer´fandt ud af, at de kræver jævnlig pelspleje.Min veninde trimmer en del cockerer og dem der bider og hapser kommer ofte fra samme kenneler. Men om disse opdrættere ved salg ikke indformere om, at pelspleje starter med tilvænning fra helt lille, ved jeg ikke.

Og det er kun få år siden , en dyrlæge ringede og spurgte om det var normalt at de inden trim på salon skulle have beroligende indsprøjtninger.

Alt dette har jeg aldrig oplevet med mine.

Det siges at de brogede har det mildeste temperament, håber Chr ser tråden og kommenterer med.

[Gæst Kathy79]

Hej Ulla

 

Ja, jeg har også hørt, at de brogede skulle være mildere af sind - hvis man skal generalisere. Naturligvis er der individuelle forskelle, men det ser ud til at være en gennemgående erfaring flere steder fra, at de ensfarvede generelt kan have tendens til at være lidt "skarpere" af sind. Jeg er dog ikke nok inde i avl og genetik til at kunne vurdere, om det kan skyldes, at der er et bredere avlsmateriale inden for de brogede? Altså at de ensfarvede "kun" blandes med hinanden - hvor puljen af brogede hunde, der kan indgå i at lave brogede hvalpe er større sådan rent genetisk? Blot et gæt - men jeg er på ingen måde klar over, om det er rigtigt.

 

Der er vist ikke andet for end at besøge et udvalg af de opdrættere, som jeg har i kikkerten og få en god fornemmelse af forældrehundenes temperament. Det er rent faktisk også primært de brogede, jeg hele tiden har haft for øje - uden dog at have nogen særlig "'ønskefarve".

[Ulla H]

Lidt synd det ikke er i år, for min veninde skal i næste uge parre en helt efter min mening skøn og supermild tæve Sisse på 3 år.Begge Sisses forældre er også milde og sunde hunde.

Hun hedder Kristina Hellesøe og har kennel Cockerright. Men hun har flere ungtæver og vil vel også lave kuld til næste år.Hun bor i Tårnby på Amager.

Du kan lige få et ungdomsfoto af Sisses far Wolfie.Han bliver 13 år til august.Sisse er en feminin udgave af ham.

På det 1 ste foto er han 12 år.

Han er halvbror til min Debbie , som er Freddys mor.

En helt igennem suveræn hund.

[chr68866]

jeg ser med og kan godt kombinere med lidt indspark.

 

For år tilbage var temperamentet et stort issue. Specielt hos de helfarvede. Som opdrætter af helfarvede bliver jeg stadig ofte spurgt om de rødes temperament. (de røde var klart mest populære)

 

Man løste dengang problemerne ved at parre broget med helfarvet for at få et lidt roligere temperament ind, og det lykkedes. Der foretages stadig i dag kryds mellem broget og helfarvet. Du ser det bare ikke så ofte, da hvalpene ofte er "fejlfarvede".

 

Du kan dog stadig finde lidt halvskarpe helfarvede, men det kan du sandelig også hos de brogede. Det der i dag primært er problemet er cockerens tendens til ressourceforsvar, som kan være virkelig nemt at tricke hvis ikke man ved hvad man har med at gøre. Jeg ved det, for jeg fik selv spoleret min første cocker..... :stupid:

 

Nu har jeg tidligere haft hvalpetræning og holdt trimmekurser i spaniel klub regi, og den med de bider ejer når de får fjernet ting i pelsen, den er stadig gangbar. Men det er ofte simpelthen mangel på træning i det, for det er tit de hunde der også dukker op med 5 kilo filt. Der er i øvrigt heller ingen af mine (heller ikke mit opdræt) der har fået beroligende indsprøjtninger i forbindelse med trimning. Men jeg gør også altid en del ud af at fortælle om pelsplejen, og tilbyder også mine hvalpekøbere et kursus.

 

Når jeg alligevel vurderer den helfarvede til at have større tænding og være en anelse mere varm i hovedet, så er det også den egenskab der gør at det er de helfarvede jeg bruger til jagt, da de (i mine øjne) har bevaret brugsegenskaberne bedre. Ikke sagt at du ikke kan bruge en broget, du skal bare tænke dig lidt mere om når du vælger opdrætter

[Gæst Kathy79]

Ulla: Det ser ud til at være en skøn hund - og det lyder lige som sådan en hund, jeg gerne vil have gener fra Jeg vil sætte kennelen på min liste og holde øje med, om hun eventuelt også skal have hvalpe til næste år. Vi bor ganske vist i Jylland, men skulle jeg finde det frem til det helt rigtige sted og hvalpekuld til den tid, så er Danmark ikke så stort endda - så det skal ikke afholde mig fra at vælge en kennel på Sjælland, hvis det er det.

[Gæst Kathy79]

chr: Jeg tænker også, at det med at bide fra sig kan skyldes flere ting - blandt andet manglende træning helt fra hvalp i forhold til at blive håndteret. Derudover er det typisk heller ikke behageligt, og kan jo være decideret smertefuldt med store pelsfilter, der hiver i huden, så det kan selvfølgelig også være en del af forklaringen.

Jeg har også hørt, at de helfarvede skulle være det mere entydigt oplagte valg, hvis man går efter en decideret jagthund. Det er ikke det, jeg går efter for vores vedkommende - jeg er ganske vist af jagtaner langt tilbage, men jeg tror for os, at fx jagttræning primært vil handle om at give hunden lov til at udfolde sig på en naturlig og stimulerende måde. Og så kan det jo være, at jeg får smag for det - hvem ved?

I forhold til ressourceforsvar, så tænker jeg også, at det kan være delvist arveligt, som Ulla siger - i forhold til at være disponeret for det. Men at det samtidig også i en vis udstrækning må være en træningssag og et miljøspørgsmål i forhold til at udløse det i praksis. At det netop kan være forkert eller uheldig håndtering af det, som gør, at tendensen rent faktisk udmønter sig i hundens adfærd.

[chr68866]

chr: Jeg tænker også, at det med at bide fra sig kan skyldes flere ting - blandt andet manglende træning helt fra hvalp i forhold til at blive håndteret. Derudover er det typisk heller ikke behageligt, og kan jo være decideret smertefuldt med store pelsfilter, der hiver i huden, så det kan selvfølgelig også være en del af forklaringen.

Jeg har også hørt, at de helfarvede skulle være det mere entydigt oplagte valg, hvis man går efter en decideret jagthund. Det er ikke det, jeg går efter for vores vedkommende - jeg er ganske vist af jagtaner langt tilbage, men jeg tror for os, at fx jagttræning primært vil handle om at give hunden lov til at udfolde sig på en naturlig og stimulerende måde. Og så kan det jo være, at jeg får smag for det - hvem ved?

I forhold til ressourceforsvar, så tænker jeg også, at det kan være delvist arveligt, som Ulla siger - i forhold til at være disponeret for det. Men at det samtidig også i en vis udstrækning må være en træningssag og et miljøspørgsmål i forhold til at udløse det i praksis. At det netop kan være forkert eller uheldig håndtering af det, som gør, at tendensen rent faktisk udmønter sig i hundens adfærd.

 

Der ligger meget i generne. Jeg plejer at sige at 90% af de hvalpe vi sælger bliver "kun" familiehunde, 5% bliver udstillet og 5% bliver brugt på jagt. Med den kæmpe masse af hvalpe der aldrig bliver anvendt til noget (hvis man må sige det sådan), så er det klart at vi ikke kan lave hvalpe der går på væggene, men har en slukknap, der for nogens vedkommende aldrig bliver tændt. Jeg sælger måske en hvalp i hvert kuld der bliver "brugt".

 

Jeg har 6 hunde. En af dem er aldrig trænet til noget, og hun fungerer fint i hverdagen og har aldrig splittet noget i indestængthed.

[Ulla H]

Til Kathy.

Håber lige du ved at der avles utroligt mange uden DKK regi.Førhen havde nogle DKK cockerer også HD i alvorlig grad, det ses stort set ikke mere efter alle avlshunde er checket. Men min veninde har desværre kendt til uden stamboghunde af racen, der bliver blinde i meget ung alder.Og derfor bliver vanskelige.

Disse hundes aner kommer sikkert fra cockerer der gennem generationer avles for pengenes skyld, og hvis 2 sådanne bærere af en arvelig sygdom parres, kan det gå rigtig galt.

Min nu 21/6 fødseldag for min ældste på så 13 år er een af de gode.Hun har haft en sygdom som 11 årig(livmoderbetændelse) og ellers været rask.Og har 4 kuld på bagen.

Så checkede forældre er vigtige. Også mht temperament.Ordenlige opdrættere bruger ikke hvad som helst, men vil gerne se gode egenskaber videreført.

[cs-dumle]

Cocker ejer her. Godt nok er han blandet med ft, så vi har fået os en "løber på væggene" hund med højt stressniveau og ressourceforsvar... når det så er sagt så har vi fået verdens bedste hund ud af det alligevel.

Vil give de andre ret i cockerens temperament og syntes en god opdrætter må være det vigtigste.

Vi kæmpede meget med ressourceforsvar fra unghunde alderen og et års tid frem. Vi lavede den utroligt dumme fejl at lave et kæmpe nummer ud af det og jo mere sure vi blev på hunden des værre blev hans ressourceforsvar.

Den dag i dag ved vi han kun skal have tyggeting i haven, hvor han har masser af plads til at have det for sig selv. Tager han noget uspiseligt på gåturen, som vi ikke vil have han skal ha, har vi lært at ignorere ham, så smider han det som regel selv grundet manglende interesse efter noget tid. Gæster får besked på at holde sig fra ham når han ligger med tyggeting og hundene indbyrdes respekterer fint hinandens grænser, så der er det ikke et problem.

 

Jeg tror hurtigt cockerens ressourceforsvar kan blive et stort problem hvis ikke man ved hvordan det skal håndteres. Ved man det til gengæld, og har lært at leve med det tænker man næsten ikke over det længere.

Men skal der en cocker i hus med børn kan jeg kun anbefale at man lære børnene at respektere hundens grænser, lade hunden være i fred når den spiser (også oksehuds tyggeting o.l.), når den sover og hvis den går sin vej... og så lære dem at gå væk fra hunden når den knurrer... men burde man efter min mening lære ungerne uanset hunderace.

Kan man det kan man også få en fantastisk hengiven, trofast og glad hund ud af en cocker.

[Gæst Kathy79]

Tak til jer alle for nogle rigtigt brugbare svar og input - dem tager jeg med mig, når jeg går videre i jagten på den rigtige hund til vores familie