Endnu en hund der bider...

[Gæst Suser]

Hej Hunde-forum.

Jeg er ny her på siden.

 

Sagen er den, at min gamle Dansk Svensk gårdhund på 12 år indenfor den sidste måned har bidt min datter på 4 TO gange (vi har også en søn på 9).

 

Hun har før markeret overfor dem når de gik over grænsen. Men for nylig satte hun sig fast i min datters kæbe da hun ville give den et kram. Det har hun før gjort uden problemer. Og i dag sad hunden med et kødben, min datter kom og ville ae hende, og haps, så snappede hun. Det har hun ALDRIG gjort før... Vi har ALTID kunne gå til hende når hun har fået noget mad eller snack....

 

Det skal siges at hun er en ældre dame der meget let stresser (måske også mere end hvad der er godt for hende). Hun har længe været aggressiv over for andre hunde når vi har gået tur hvis de har vist den mindste smule interesse for hende (kommer de ikke for tæt på ignorerer hun dem bare), hvilket også er blevet værre de sidste par år.

 

Nu er jeg så virkelig i tvivl om, om hun er blevet for gammel og stresset Hun gemmer sig i det fjerneste hjørne hvis børnene larmer lidt og hun kan næstenikke finde ro i hendes muskler (ligger og ryster) før vi går i seng.... WHAT TO DO??

 

Jeg håber der er nogen der kan hjælpe mig... Den ene side af mig siger hun skal aflives (tænk hvis hun bed en af ungernes legekammerater) mens den anden side siger at hun simpelthen "bare" har været stresset (hvilket en 3. side så igen siger at det er fordi hun er blevet "for gammel")....

 

Input søges tak:???:

[AnneMangetal]

Puhhhh, jeg synes den er svær:(

 

Jeg fornemmer lidt at du godt ved at det er dit ansvar at hunden har bidt, men sket er sket.

 

Jeg har ikke børn, og jeg værdsætter min hund meget højt. Ikke desto mindre mener jeg ikke at den hund og det barn bør leve under samme tag:( Din datter er stadig for lille til at kunne respektere hundens grænser - specielt når de grænser flytter sig.

 

Det er ikke unormalt at hunde får kortere lunte i takt med at de bliver ældre. Der KAN dog også ligge sygdom eller smerter til grund.

 

Som jeg ser det, har du 3 muligheder:

 

1. Få hunden grundigt undersøgt for sygdom og smerter. Det kan være en lang og dyr proces, og i den tid er det vigtigt at holde barn og hund fra hinanden.

 

2. Omplacering af hunden. Dér må du vurdere om det er muligt for hende at finde ro og blive glad i et andet hjem. 12 år er gammelt, men der kan være et par år tilbage i hende.

 

3. Aflivning. Og husk at det ikke er synd for en hund at blive aflivet efter et godt og langt liv. Hunden ved jo ikke at den skal dø - det er os mennesker der synes det er hårdt fordi vi står tilbage med skyldfølelse og sorg.

 

Hvis jeg stor i samme situation, ville jeg nok vælge den 3. mulighed. Ikke at de andre er forkerte, men der er risiko for at hunden gør skade på barnet under en eventuel udredning for smerter/sygdom og det er risiko for at hunden ikke vil få et godt otium og falde ordentligt til et nyt sted.

[Umulia]

 

Din datter er stadig for lille til at kunne respektere hundens grænser - specielt når de grænser flytter sig.

 

 

Vrøvl. Hvis en 4-årig kan lære at man ikke må røre ved en varm kogeplade, så kan hun også lære at man skal holde sig fra en hund. Og et barn bør ALDRIG gå hen til en hund, der ligger med et kødben! Hvis det har været muligt i trådstarters hjem før, har familien været mere heldige end de fortjener.

 

Der er 2 ting, der straks bør gøres: Opdrag barnet, og tag hunden til dyrlægen. Hvor svært kan det være?

 

Jeg har selv haft et lille barn og to hunde. Uheld sker, men man kan selv gøre meget for at forebygge de værste. Og børn kan godt lære.

[Ninjamor]

Velkommen til

 

Jeg sad netop og tænkte det samme som Umulia, det var bare brændeovn jeg tænkte..

 

Din hund er blevet lidt skrøbelig med alderen, 12 år for en gårdhund er i øvrigt ikke specielt gammelt og hun skal vises omsorg og respekt.

De rystende muskler, uroen i kroppen, den kortere lunte og det at hun gemmer sig når børnene larmer, peger på at hun har ubehag eller smerter i kroppen.

Måske er hendes sanser heller ikke længere, hvad de har været og dette kan give kortere lunte og utryghed.

 

Hunde er ikke konstruerede til at få kram og til at blive berørt når de hviler eller har noget spiseligt, så det skal din datter lære for alles skyld.

 

Jeg ville få hunden undersøgt af kiropraktor og dyrlæge som det første. Vi tror ofte det værste, når vore hunde viser tegn på smerter eller sygdom, men det kan være noget så banalt som en skæv ryghvirvel, der kan justeres og så er det da synd og skam at få aflivet hunden. Jeg mener du skylder din gamle ven at få hende grundigt tjekket og undersøge hvilke muligheder der er for behandling, før du griber til aflivning.

[Biene]

Jeg synes, du skal give din hund fred nu. Det er synd at slæbe en så gammel hund gennem dyrlægeundersøgelser m.m. for muligvis at forlænge hendes liv en kort tid. Jeg har selv en gammel hund på 13 år. Hun er frisk, men ser og hører dårligt. Så hvis hun mister humøret, så er der desværre kun en vej.

 

For et par år siden måtte jeg sige farvel til en på kun 10 år. Hun var blevet totalt blind og blev derfor meget nervøs. Det syntes jeg var synd for hende, så hun gik til de evige jagtmarker.

 

En anden hund på , jeg havde, begyndte også pludselig ag bide, da han var ti år. Der var noget galt, så han fik fred.

 

Hunde har kun et kort liv, det må vi acceptere. Jeg er glad for min gamle hund, men hvis hun får det dårligt, skal hun ikke lide.

[Gæst Suser]

Tak for et par gode svar..

 

Til Umulia og Ninjamor vil jeg lige sige, at hunden lagde ikke og og var fordybet i hendes kødben. Hun sad med det i munden på en fri plads og holdt øje med hvad vi andre lavede.... Havde hun ligget i sin kurv og været meget travlt optaget af benet var det noget andet... Mine børn er nemlig opdraget til at de skal IKKE gå til hende når hun har fået noget.. Jeg gider heller ikke forstyrres midt i min mad!

Dette er min første hund jeg selv har haft ansvar for, så hvad andre hunde kan lære og ikke lære ved jeg ikke noget om. Men min hund har ALDRIG vist aggressioner når der har været mad eller ben i nærheden...

 

Jeg er også helt klar over at hendes sanser er ændrede i forhold til bare for et år siden, men det skal desværre stadig ikke komme til udtryk i aggression over for børn, vel??

 

Da hun var til hendes årlige tjek og vacc. i april md. fandt dyrlægen faktisk en knude langt nede på maven ved bagbenene.... Den var lille på det tidspunkt, men alligevel en der skulle holdes øje med... Men ellers var hun ok...

 

Måske jeg lige skulle få tjekket op på det alligevel...

 

Igen, tak for svar

[Fluffykins]

Jeg var selv et lille barn med ældre hunde i hjemmet - og jeg kan da stadigt huske de vigtigste regler ang. Omgang med dem:

 

1.ikke rør ved hunden når den spiser, sover, ligger i sin kurv

2. Aldrig kramme! Kun ae og nusse.

3. Kald på hunden når du nærmer dig/vil snakke. Går hunden, så vil den ikke snakke lige nu.

 

Desuden synes jeg du skal fortælle hende at knurren, visen tænder og stirren betyder gå væk! (Eller jeg bider)

 

Jeg synes ikke det er urealistisk at en 4-årig lærer de regler, og det vil jo også gøre meget for at forhindre at hun går over grænserne for fremmede hunde.

 

Og ja, så synes jeg også lige du skal tage din hund forbi dyrlægen og få den tjekket for senior sygdomme. Det lyder lidt til at den har smerter.

[Ninjamor]

Tak for et par gode svar..

 

Et par gode svar? Betyder dette, at du synes, at de svar der svarer til din egen holdning er gode og at andre ikke kan bruges?

 

Til Umulia og Ninjamor vil jeg lige sige, at hunden lagde ikke og og var fordybet i hendes kødben. Hun sad med det i munden på en fri plads og holdt øje med hvad vi andre lavede.... Havde hun ligget i sin kurv og været meget travlt optaget af benet var det noget andet... Mine børn er nemlig opdraget til at de skal IKKE gå til hende når hun har fået noget.. Jeg gider heller ikke forstyrres midt i min mad!

 

Det er godt du har lært dine børn, at lade hunden være i fred i kurven og når hun har mad. Desværre ser hunde det ikke helt på den måde og slet ikke gårdhunde, som har et vist mål af ressourceforsvar som en medfødt egenskab. Når hun har et ben eller andet, og uanset hvor hun befinder sig, vil hun kunne finde på at forsvare sig mod det hun oplever som en overskridelse af grænser.

 

Uanset din datters kærlige hensigter, er det ikke det din hund oplever i situationen

 

Dette er min første hund jeg selv har haft ansvar for, så hvad andre hunde kan lære og ikke lære ved jeg ikke noget om. Men min hund har ALDRIG vist aggressioner når der har været mad eller ben i nærheden...

 

Hvillet indikerer, at hun føler sig presset nu og derfor anbefalede jeg tjek af hende, for der er altid en årsag

 

Jeg er også helt klar over at hendes sanser er ændrede i forhold til bare for et år siden, men det skal desværre stadig ikke komme til udtryk i aggression over for børn, vel??

 

Selvfølgelig skal en hund ikke bide børn, men du kan ikke bare sige, at det skal den ikke. Det er et dyr vi har med at gøre og hun handler som det dyr hun er i den nuværende situation. Derfor bør sådanne episoder ikke opstå. Et ben er mad for hunden selvom den bare sidder med det i munden, så der hvor hun er nu, er det samme situation for hende, som hvis din datter havde forstyrret hende ved madskålen.

 

Da hun var til hendes årlige tjek og vacc. i april md. fandt dyrlægen faktisk en knude langt nede på maven ved bagbenene.... Den var lille på det tidspunkt, men alligevel en der skulle holdes øje med... Men ellers var hun ok...

 

Måske jeg lige skulle få tjekket op på det alligevel...

 

Det kan ikke anbefales nok at du gør det, det lyder som om hun ikke har det godt pt. , så noget er der galt. Når en hund pludselig ændrer adfærd er det som regel smerter og sygdom der er årsagen.

[Gæst kleo]

Det lyder afgjort som om hunden har smerter, et grundigt dyrlægetjeck må være det første, dernæst kan et barn på 4 år godt lære kun at røre hunden hvis den selv kommer og at omfavne en hund er ikke en god ide, rigtig mange hunde bryder sig afgjort ikke om det men afsted til et meget grundigt dyrlægetjeck i første omgang

[Umulia]

Til Umulia og Ninjamor vil jeg lige sige, at hunden lagde ikke og og var fordybet i hendes kødben. Hun sad med det i munden på en fri plads og holdt øje med hvad vi andre lavede.... Havde hun ligget i sin kurv og været meget travlt optaget af benet var det noget andet...

 

Det at din hund ikke har lagt benet fra sig, men sidder med det i munden, selv om hun ikke tygger på det, tyder på at benet har høj værdi for hende, og hun vil ikke risikere at nogen tager det, medens hun er optaget af noget andet. Det er et signal enhver anden hund ville forstå: Hold dig væk!

Og hunde tænker nu engang som hunde - de kan ikke andet. Hun har opfattet din datter som en potentiel rival til den værdifulde ressource, og har reageret som hunde gør i sådan en situation.

En løsning på problemet kan være at hunden kun har adgang til ben/tyggeting/legetøj i særlige situationer hvor den kan være sikker på at være uforstyrret. På alle andre tidspunkter fjernes tingene, og opbevares et sted, der er utilgængeligt for både hunde og børn.

 

Dette er min første hund jeg selv har haft ansvar for, så hvad andre hunde kan lære og ikke lære ved jeg ikke noget om. Men min hund har ALDRIG vist aggressioner når der har været mad eller ben i nærheden...

 

Jeg er også helt klar over at hendes sanser er ændrede i forhold til bare for et år siden, men det skal desværre stadig ikke komme til udtryk i aggression over for børn, vel??

 

Igen, hunde tænker ikke lige at der er forskel på folk, når de befinder sig i en situation, hvor de føler sig truet, bliver skræmt eller overraskede. De reagerer instinktivt, fordi de er dyr.

Sandsynligvis er din hunds sanser ikke lige så skarpe som de har været. Det betyder at barnet kan nå at komme tættere på inden hunden opdager hende, og pludselig kan det være for tæt, så hunden ikke når at sende afstandssøgende signaler, som f.eks. knurren, hvilket de fleste børn kan lære at forstå.

 

Som andre også har nævnt, kan der også være ømhed og smerter, som gør hundens tolerancetærskel lavere. Derfor er det en ret god idé at få hende grundigt undersøgt hos dyrlægen. Jeg har selv fået lavet en såkaldt geriatrisk undersøgelse af min ældre tæve, hvor der bliver taget nogle blodprøver mm, der undersøges specielt for alderdomsrelaterede sygdomme. Det var ikke ret dyrt.

 

Da hun var til hendes årlige tjek og vacc. i april md. fandt dyrlægen faktisk en knude langt nede på maven ved bagbenene.... Den var lille på det tidspunkt, men alligevel en der skulle holdes øje med... Men ellers var hun ok...

 

Måske jeg lige skulle få tjekket op på det alligevel...

 

Hvis knuden er "noget", kan der allerede være en sket en masse med den, og det kan være årsag til smerter. Jeg har selv haft en hund, der udviklede dødelig kræft i løbet af få måneder. Og kræft er meget smertefuldt, så det bør de ikke gå rundt med - hvis det altså er det. Det håber vi selvfølgelig det ikke er. Men udfra din beskrivelse er der noget, der generer din hund rent fysisk. Kun dyrlægen kan sige hvad det er, og hvad der bør gøres.

[Gæst zara]

Jeg har selv en ældre hund med lidt gigt i huset og en piger, der lige er fyldt 4 år. Hjemme hos os arbejder vi med 3 sek. reglen. Hvis min datter, ( der ELSKER) vores gamle hund vil snakke skal hun sætte sig tæt på hund og kalde. Går hunden sin vej skal det respekteres, kommer hun, må man klø på brystet mens man tæller til 3. Derefter holdes pause indtil man bliver "duttet" af snuden, det gentages og først derefter må man nusse løs. Det kunne mange voksne nu også godt lære Men en ældre hund, der ændre adfærd - altid tjek for smerter og helbred!

[Birgitta]

Det er så godt for børn at vokse op sammen med hunde...... Men altså kun hvis de lærer noget positivt af det.

 

Det er bestemt ikke godt hvis de ikke lærer hvordan man behandler en hund, og de kun betragter den som en slags tøjhund man kan kramme efter behov.

 

Barnet skal lære hvor hundens grænser går. Når hunden har bidt, så synes jeg bare, at der som start må være "nultolerance" fra begge sider: Barnet skal ikke -overhovedet ikke- opsøge hunden alene. KUN sammen med en vejledende voksen.

 

Jeg ved ikke, OM hunden overhovedet opsøger pigen? Helt af sig selv? Hvis hun gør, så skal pigen kontakte en voksen til at hjælpe med at forstå og forklare hvad hunden vil.

 

OG hunden skal lære, at hvis pigen kontakter (hvad hun jo ikke må!), så skal den opsøge sin (voksne)ejer.

 

At bide burde ALDRIG være den rigtige løsning for en hund. Det burde heller aldrig være nødvendigt.

Min egen Silke kommer da altid hen til mig hvis børnebørnene er for anstrengende.

 

Jeg håber ikke for jer at jeres hund er syg. For at aflive hende nu vil kun lære jeres datter, at hun har ret til den hårdhændede og påtrængende behandling af en hund. Hvis hunden ikke finder sig i det, så bliver den aflivet. Det var DEN, der var noget galt med.

--Hun vil så måske kunne finde på at "afprøve" om andre hunde opfører sig "ordentligt" når hun vil kramme dem..

 

---De simple regler som din datter har lært, er sådan set gode nok. Eller de var sikkert gode nok da hun lærte dem.

Men viden skal hele tiden udbygges hvis den skal have varig værdi.

 

Hun har jo helt sikkert lært noget da hun blev bidt...

Nu skal hun så lære hvordan hun undgår at det sker igen.

 

Når hunden ryster over hele kroppen og søger væk fra børnene, så er det da fordi hun er helt klar over, at det er absolut forkert at bide børnene. Det er hun alt for godt klar over. Sådan en moden hund forstår rigtig meget af hvad der bliver snakket om. Og hun er hunderæd for konsekvenserne af hvad hun har gjort.

 

Hvis I ikke magter at give hende et trygt liv så ER det måske bedst at få hende aflivet. Nu. Men det er hende, der er offeret. Hun er ikke blevet beskyttet godt nok mod børnene.

 

Kan I (de voksne) gøre det bedre? Ellers skal I nok aflive hunden. At give hende et nyt hjem synes jeg ville være synd. At sende hende væk er en straf for noget hun ikke kunne gøre for..

[Ninjamor]

Det er så godt for børn at vokse op sammen med hunde...... Men altså kun hvis de lærer noget positivt af det.

 

Det er bestemt ikke godt hvis de ikke lærer hvordan man behandler en hund, og de kun betragter den som en slags tøjhund man kan kramme efter behov.

 

Barnet skal lære hvor hundens grænser går. Når hunden har bidt, så synes jeg bare, at der som start må være "nultolerance" fra begge sider: Barnet skal ikke -overhovedet ikke- opsøge hunden alene. KUN sammen med en vejledende voksen.

 

Jeg ved ikke, OM hunden overhovedet opsøger pigen? Helt af sig selv? Hvis hun gør, så skal pigen kontakte en voksen til at hjælpe med at forstå og forklare hvad hunden vil.

 

OG hunden skal lære, at hvis pigen kontakter (hvad hun jo ikke må!), så skal den opsøge sin (voksne)ejer.

 

At bide burde ALDRIG være den rigtige løsning for en hund. Det burde heller aldrig være nødvendigt.

Min egen Silke kommer da altid hen til mig hvis børnebørnene er for anstrengende.

 

Jeg håber ikke for jer at jeres hund er syg. For at aflive hende nu vil kun lære jeres datter, at hun har ret til den hårdhændede og påtrængende behandling af en hund. Hvis hunden ikke finder sig i det, så bliver den aflivet. Det var DEN, der var noget galt med.

--Hun vil så måske kunne finde på at "afprøve" om andre hunde opfører sig "ordentligt" når hun vil kramme dem..

 

---De simple regler som din datter har lært, er sådan set gode nok. Eller de var sikkert gode nok da hun lærte dem.

Men viden skal hele tiden udbygges hvis den skal have varig værdi.

 

Hun har jo helt sikkert lært noget da hun blev bidt...

Nu skal hun så lære hvordan hun undgår at det sker igen.

 

Når hunden ryster over hele kroppen og søger væk fra børnene, så er det da fordi hun er helt klar over, at det er absolut forkert at bide børnene. Det er hun alt for godt klar over. Sådan en moden hund forstår rigtig meget af hvad der bliver snakket om. Og hun er hunderæd for konsekvenserne af hvad hun har gjort.

 

Hvis I ikke magter at give hende et trygt liv så ER det måske bedst at få hende aflivet. Nu. Men det er hende, der er offeret. Hun er ikke blevet beskyttet godt nok mod børnene.

 

Kan I (de voksne) gøre det bedre? Ellers skal I nok aflive hunden. At give hende et nyt hjem synes jeg ville være synd. At sende hende væk er en straf for noget hun ikke kunne gøre for..

 

Jeg synes, du er hurtigt ude med de negative konklusioner her.

 

Suser skriver, at hunden ryster i musklerne og ikke kan finde ro om aftenen. Det har intet at gøre med at hun ved, det er forkert at bide børn... Jeg tror du har læst forkert.

Jeg ville ikke kalde pigens kram og aen for hårdhændet behandling... Det er i allefald ikke det jeg kalder for hårdhændet

[Birgitta]

Jeg synes, du er hurtigt ude med de negative konklusioner her.

 

Suser skriver, at hunden ryster i musklerne og ikke kan finde ro om aftenen. Det har intet at gøre med at hun ved, det er forkert at bide børn... Jeg tror du har læst forkert.

Jeg ville ikke kalde pigens kram og aen for hårdhændet behandling... Det er i allefald ikke det jeg kalder for hårdhændet

 

Nej. Jeg ville heller ikke betragte kram og aen for hårdhændet behandling . Jeg elsker osse kram og aen:bighug:.

 

Og det gør den lille pige sikkert osse:blink:.

 

.Men set fra hundens synspunkt er "kram og aen" hårdhændet behandling og grænseoverskridende. Jeg har svært ved at acceptere, at den slags kan ske, når man gang på gang på gang på gang fortæller forældre, at børn og hunde ikke skal være alene sammen.

 

Skulle der ligefrem have været en voksen til stede, der ikke har stoppet krammeriet?

Selv om det ikke engang er første gang det er sket?

 

Ang. den kraftige rysten, så er vi bare uenige, Ninjamor:vedikke:.

[Ninjamor]

 

Ang. den kraftige rysten, så er vi bare uenige, Ninjamor:vedikke:.

 

Hvis vi er uenige, så må du mene, at hunden ryster i musklerne om aftenen, fordi den ved den ikke må bide børnene? Hvordan hænger det lige sammen Der er forskel på, om en hund ryster eller om hundens muskler ryster. Det første skyldes noget psykisk/følelsesmæssigt hvor det andet er fysisk betinget.

[luckyluna]

Trist historie.

 

Gik der hul i din datter? Det betyder en del om hunden har udvist bidehæmning.

 

Det er meget ment at finde ud af om hunden har smerter..få smertestillende af dyrlægen til 14 dage og giv hende det.

Hvis hunden bedre kan slappe af, bliver mere legesyg, eller andet positivt af dette, så må i jo finde ud af hvor smerterne kommer fra.

 

Jeg har selv to gamle hunde med skavanker Og tolerancen er ikke hvad den har været. Så jeg holder godt øje med at de ikke føler sig presset.

 

SPecielt den ældste har DEt ikke godt med megen larm og uro, så hun er altid sikret helle ovenpå hvis der feks er gæster.

[Louisen]

Jeg stiller væsentligt højere krav til "mine" 4 årige i min børnehave, end de simple regler der gælder når man omgås dyr. 3 årige, der er det mere så som så, fra barn til barn, hvad man kan forvente sig.

 

Det sagt, så kan børn jo lave fejl som alle os andre. Og det samme gælder også hunde. Jeg synes, du skal tænke over, om det var situationen der var så speciel og dum, at det skete - både at barnet gjorde noget forkert, og at der var et kødben, og at din hund nu er gammel og måske smertepåvirket. Det er tre faktorer, man kan gøre noget ved, for at forhindre en gentagelse.