"Fordomsfulde" familiemedlemmer og venner..

[Gæst Chevy]

Vi har for et par uger siden hentet vores Rottweiler hvalp, Chevy (Nu snart 12 uger gammel). I går blev vi spurgt om vi var interesserede i at få hans far også.. Han er en rigtig fin hund, med flotte blodliner, super lydig og kærlig, og vi mødte ham de gange vi var nede og besøge lillefisen.. Han er utrolig kærlig og opsøgende.. Vores problem er nu bare, at vi har en del mennesker omkring os, som er bange for denne race. Chevy kunne de "gå med til" Da han jo er så lille og sød.. Men ét familiemedlem har direkte sagt nu, at så er det helt sikkert, at hun aldrig kommer og besøger os nu.. Har sagt, at vi selvfølgelig aldrig kunne finde på, bare at lade ham rende frit rundt, når nu de er så bange for dem, for det er både synd for dem og hunden.. Det er så nærmest blevet til en diskussion nu.. Tænkte bare om nogle herinde evt. havde en solstråle historie om at få "omvendt" folks frygt for specifikke racer..?

 

Ps. Har oprettet en gruppe "Rottweilere" for dem som har interesse.. )

[Potemis]

Jamen jeres lille søde hund bliver jo ligeså stor? Ville de så stoppe med at komme på besøg om et halvt års tid alligevel? Hvis i vil have faren så lad være med at lade andre bestemme.

[Amocca]

Min søster blev bidt som barn og har været rædselsslagen for alle hunde lige siden. Hun blev omvendt af vores første hund og da vi skulle have nummer to var hun med ude at hente hvalpen og var hjemme hos os i den første uges tid. Jeg har brugt lang tid på at "uddanne" hende i hundesprog, vise hvad det betyder når hundene gør det ene og det andet... hvilke reaktioner hun vil se i forskellige sammenhænge og det har givet pote. Det at hun kan forstå hundens intentioner har gjort at hun føler sig meget mere tryg - også ved fremmede hunde. Hun er stadig ikke glad for store løse hunde, men det giver hende ro, at hun "forstår hvad den siger"...

 

Mht situationen du er ude i, så ved jeg ikke om jeg ville anbefale det. En hvalp og en omplacering tænker jeg der vil være en masse arbejde i. Derudover skal du have med i baghovedet, at der kan komme konflikter når Chevy når kønsmodningen, med to intakte hanner i huset.

[Gæst Chevy]

Jamen vi henter skam faren i morgen, så det bliver der ikke lavet om på.. Tænkte bare mere om nogen havde prøvet at stå i samme situation, og endt ud med at få aflivet deres "skræk".. Er ærlig talt lidt chokeret over hvor mange der egentlig har det sådan, bare pga deres race..

[Gæst Chevy]

Ja, og det er jo de ting jeg også gerne ville kunne lære hende her, men ikke nemt hvis hun slet ikke vil komme jo.. :-/

Ja har også drøftet de ting med opdrætteren.. Og herhjemme.. Og han skal selvfølgelig også lige falde til og vænne sig til det hele.. Men de kender hinanden i forvejen, og han er god med Chevys andre søskende.. Og hvis de vokser op sammen, tror jeg ikke det bliver et problem.. De har begge et fantastisk godt sind.. )

[Howlucky]

Gider ikke engang omvende de folk i vores familie/omgangskreds som ikke er så vilde med ham.

Nogen kommer slet ikke - and so what..

Andre kommer uden dog at være vilde med ham -både hus og have er til at opdele, så noget er hundefri zone:)

Andre igen synes han er fantastisk ( her er det kun v meget pænt tøj han holdes lidt på afstand pga hans rigelige mængder mundvand kombineret med at han elsker at blive nusset) Men de der kommer her som kan li ham, kender konsekvenserne:)

[Gæst Helle1985]

Da jeg var yngre og gik i skole, var jeg i praktik som automekaniker. Der hvor jeg var i praktik, var Kelly. Hun var en kæmpestor og kæmpekærlig Rottweiler.

På et tidspunkt faldt jeg og forstuvede mit håndled derinde. JEg gav selvfølgleig et HYL fra mig, for det gør ski**ondt! Der gik ikke TO sekunder før Kelly kom rendende og sad og trøstede mig (som KUN en hund kan gøre).

 

Moralen i historien er, at hunden vidste jeg var svag og kunne nemt have overfaldet mig...men valgte istedet at give mig et kæmestort, savlende kys

Dét gør Rottweilere nemlig

[Gæst Chevy]

Ja du har nok ret.. Det er jo deres eget valg at blive væk.. Og har jo som sagt, sagt at jeg selvfølgelig holder ham et andet sted når de kommer.. Min mor er også meget bange for dem, men siger da alligevel at hun bare lige skal vænne sig til ham.. Og det er jo helt fair.. Men bliver da bare lidt ked af, at folk helt vil holde sig væk pga ham.. Men ja, det er jo deres eget valg..

[Gæst Chevy]

Iiih en dejlig historie.. Men ja diverse store gyserfilm har ofte haft Rottweileren som den farlige, sindssyge hund, så hvis man kun tror på det, så er det jo ikke nemt at overbevise dem om andet, medmindre de selv oplever det.. Og det må vi så håbe at de i det mindste, er villige til at forsøge..

[Gæst Helle1985]

Iiih en dejlig historie.. Men ja diverse store gyserfilm har ofte haft Rottweileren som den farlige, sindssyge hund, så hvis man kun tror på det, så er det jo ikke nemt at overbevise dem om andet, medmindre de selv oplever det.. Og det må vi så håbe at de i det mindste, er villige til at forsøge..

 

 

Ja, præcis OG det er jo sådan de er <3

 

Man hører desværre en del dumme ting, men for at være ærlig, er jeg mere bange for gravhunde end Rottweilere.

[Raenil]

Jeg tror ikke at du kan omvende dem, hvis de overhovedet ikke vil komme. Synd for dem, selvfølgelig. Og lidt ærgerligt for familien, for de er altså nogle skønne hunde.

 

Min datters dagplejemor har også en rottweilerkennel, og det er altså nogle skønne hunde. Nu kommer der ikke flere kommentarer (Mia har jo snart overlevet et helt år), men den sjoveste/mærkeligste jeg har hørt:

"Jamen, de skal jo kun slippe løs ÉN gang"

(og så slikker de hende?)

 

[Umulia]

Jeg havde et familiemedlem som, hver gang jeg fik en ny hund, bekendtgjorde at nu kom hun i hvert fald aldrig på besøg igen!

Hun kom alligevel, og især en af hundene fik hun et virkeligt nært forhold til.

Men der er også andre, som bare aldrig kommer mere. Om det skyldes hundene eller mig, skal jeg ikke kunne sige

[Howlucky]

Helle.. har det lidt på samme måde.. gravhunde(især de små langhårede synes jeg) virker sådan lidt usikre udad reagerende utilregnelige, hvorimod bla rotter virker mere rolige og velovervejede.

Har dog aldrig haft dårlige oplevelser med nogle af racerne..

[Birgitta]

Jamen vi henter skam faren i morgen, så det bliver der ikke lavet om på.. Tænkte bare mere om nogen havde prøvet at stå i samme situation, og endt ud med at få aflivet deres "skræk".. Er ærlig talt lidt chokeret over hvor mange der egentlig har det sådan, bare pga deres race..

 

Jeg synes at I skulle have ventet et års tid med at overtage faderen... Det er for meget med 2 nye hunde på én gang. Begge hundene har krav på udelt opmærksomhed i den første tid efter flytningen.

 

OG dine pårørende med rotteskræk havde meget bedre kunnet "æde" jeres nye familie, hvis de havde fået lov til at opleve hvalpen fra start og indtil den var på sin fars størrelse.

Derefter ville de have elsket både far og søn.

 

Jeg synes at man må respekterer andres angst for éns kæledyr. Uanset om det er rotter eller slanger. Vi ER nu engang forskellige.

 

Hvis angsten skyldes uvidenhed, så KAN den forsvinde hvis man handler klogt.

 

Men det er ikke klogt i den situation at tage begge hundene på én gang.

[Howlucky]

Er altså ikke enig i, at det ikke er klogt at tage begge hunde på en gang, som jeg forstår det, er det 2 hunde, som kender hinanden, og har været vant til at gå sammen:) og ja klart skal de begge ha meget opmærksomhed i denne omvæltning i deres liv.. Hvorfor vil de egentlig af med faren?

 

Jeg er fuldstændig enig i, at man skal respektere folks angst - men det ser jeg heller ingen være uenige i. Jeg mener bare ikke man skal indrette sit liv under hensyntagen til andres angst/afstandstagen - og det ser jeg heldigvis heller ikke nogen gøre.

[Gæst Chevy]

Det er sjovt, så forskelligt man kan se på tingene, for jeg kan kun se fordele ved at få ham allerede nu.. (Og det gør mig ikke uklog, fordi vi ikke har samme mening) Selvom det bestemt ikke lige lå i planerne at skulle have en mere ellerede nu.. Men nogen gange er livet det der sker for os, mens vi lægger andre planer.. Og vi havde ikke sagt ja, hvis ikke vi mente vi kunne magte det.. Hunde er ikke nyt for os, men racen er.. I hvert fald i form af, selv at have den.. Men det med at de kunne have vænnet sig til Chevy, forstår jeg.. Men på den anden side, han vokser HURTIGT.. Og de færreste af dem, kommer her så tit, at de alligevel ikke ville have set ham mere end 4-5 gange inden han nåede størrelsen..

Respekterer skam også deres angst, netop derfor jeg spørger om andre har nogle historier..

[Gæst Chevy]

Pga. flytning.. Og de har flere hunde, og hun mente han fortjente et større sted, som vi har.. Hvor han kan få plads til at boltre sig, og bruge hans geniale snude..

[Gæst Chevy]

Ja håber jo også på, at det bare er "tomme trusler"..

[Gæst Chevy]

Ja det er jo frygtelig hvad de tror de kan finde på.. Alle de Rotter jeg har kendt/kender har alle kun været helt igennem fantastisk dejlige hunde..

[Howlucky]

Jamen som sagt synes jeg jo bare det er fint i får far/søn:) og da du siger i ikke er hundenybegyndere, så er i jo klar over de opgaver man kan løbe ind i når sønnike bliver ældre og vil prøve sin plads i flokken af(vil han jo ikke nødvendigvis)

Da vi fik vores rotte, havde ingen af os haft racen før - han bruges dog heller ikke som han kan.(dermed ment at han hyggetrænes bare herhjemme + diverse ture) Han var 11 måneder da vi overtog ham. Men han er skøn, opmærksom, rolig og en ven for livet er via FB stadig i kontakt m tidligere ejer og nu også dennes datter.

[Gæst Chevy]

Jamen som sagt synes jeg jo bare det er fint i får far/søn:) og da du siger i ikke er hundenybegyndere, så er i jo klar over de opgaver man kan løbe ind i når sønnike bliver ældre og vil prøve sin plads i flokken af(vil han jo ikke nødvendigvis)

Da vi fik vores rotte, havde ingen af os haft racen før - han bruges dog heller ikke som han kan.(dermed ment at han hyggetrænes bare herhjemme + diverse ture) Han var 11 måneder da vi overtog ham. Men han er skøn, opmærksom, rolig og en ven for livet er via FB stadig i kontakt m tidligere ejer og nu også dennes datter.

 

Hehe det er altså fordi jeg er total ny herinde, og først nu har fundet ud af at "besvare med citat".. Så er det også lidt svært for jer at se hvem jeg svarer.. Ja vi er også i kontakt med hundemor over FB.. Og har også som "krav" sagt at hun skal komme op og besøge vovserne engang.. )

[Gæst Chevy]

Jamen som sagt synes jeg jo bare det er fint i får far/søn:) og da du siger i ikke er hundenybegyndere, så er i jo klar over de opgaver man kan løbe ind i når sønnike bliver ældre og vil prøve sin plads i flokken af(vil han jo ikke nødvendigvis)

Da vi fik vores rotte, havde ingen af os haft racen før - han bruges dog heller ikke som han kan.(dermed ment at han hyggetrænes bare herhjemme + diverse ture) Han var 11 måneder da vi overtog ham. Men han er skøn, opmærksom, rolig og en ven for livet er via FB stadig i kontakt m tidligere ejer og nu også dennes datter.

 

Hmm kan ikke se mit sidste svar herinde.. Men jeg er ny herinde, og har først nu fundet ud af, at besvare med citat.. Så ikke nemt for jer, at se hvad jeg har svaret på.. ) Men vi har også kontakt med hundemor via FB, da det er rart at hun kan følge med i hans liv.. )

[NickiA]

Det er ikke sjovt at møde fordomme. Herhjemme bliver jeg mødt med rigtig mange fordomme fra den nærmeste familie pga. min hund. (dog ikke pga. racen, tror ikke der er så mange der er bange for en cavalier hahaha) og det er bare ikke en sjov følelse. Men jeg synes i skal gøre det i føler for, og så held og lykke med jeres hund/hunde. Og glæder mig til at se tonsvis af billeder af sådan nogle lækre rottebasser

[Howlucky]

De gange jeg er stødt på fordomme er ved rotten og ved mit hjertesbarn Tony (GD)

Tror(ved) det primært skyldes fordomme(Tony - fordi,hvad vil du dog m så stor en hund?) Rex - fordi rottweilere bare er glubske nøjeregnende vagthunde...

Kan ikke andet end følge eget hjerte/fornuft - og så må folk jo indordne sig, eller lade vær!

[Maria84]

Jeg kan desværre ikke fortælle dig nogen historier med lykkelig slutning, men jeg kan fortælle dig om en rottweiler jeg mødte engang. Han var rigtig sød, "problemet" var bare at han troede han var en lille skødehund, så var man uopmærksom, så havde man lige pludselig en hund på skødet. Sådan en rottweiler er altså stor så Men jeg lod ham blive sidende, for selvom han var alt for stor til at sidde på skødet, så var det jo også lidt hyggeligt