Så er det vitterligt

[Ascha]

jeg har brugt en orange dummy hvor hun villigt nok kom hen til mig. derefter har vi haft trækkeleg, hvor hun selvfølgelig vandt hver gang og måtte løbe igen, for så at komme tilbage til mig.

 

 

at aflevere så legen kan starte igen med kast, kan hun altså ikke og at bytte mener instruktøren ikke at man skal - jeg træner i politihundeforeningen. er det almindeligt at bytte i de andre klubber?

Nej, det er ikke almindeligt. Jeg har bare erfaring for at det er den eneste måde man får en kontrolleret aflevering, hvor hunden for alvor lærer at forstå at dummyen skal ligge i hånden, før der kommer en belønning. Mange trænere advarer om at bytte, med forklaringen at så smider hunden apporten for at få det man bytter med, men det er præcis det den lærer ikke at gøre, hvis man er konsekvent med ikke at give belønningen før der afleveres til hånd og senere på signal (når hunden har lært at aflevere til hånd hæver jeg kriteriet til at jeg holder belønningen tilbage hvis jeg ikke har sagt tak).

 

Lige en lille sidebemærkning, så er politiforeningen, DCH og lign. ikke lige steder jeg synes træningen passer til retrievere, når det drejer sig om apportering. Personligt skurer det voldsomt i mine øjne når jeg ser en retriever være så ophidset at den tygger, taber osv. dummyen fordi træningen har været for fokuseret på at øge byttedriften og farten. Bare sådan en ting som trækkeleg med en dummy, det virker helt sindsygt imo. Disse hunde er skabt med blød mund for ikke at skade vildtet og det synes jeg slet ikke hænger sammen med den træningform som man ofte ser i de foreninger der har udspring i at træne bl.a. schæferhunde.

[nr 49]

Nej, det er ikke almindeligt. Jeg har bare erfaring for at det er den eneste måde man får en kontrolleret aflevering, hvor hunden for alvor lærer at forstå at dummyen skal ligge i hånden, før der kommer en belønning. Mange trænere advarer om at bytte, med forklaringen at så smider hunden apporten for at få det man bytter med, men det er præcis det den lærer ikke at gøre, hvis man er konsekvent med ikke at give belønningen før der afleveres til hånd og senere på signal (når hunden har lært at aflevere til hånd hæver jeg kriteriet til at jeg holder belønningen tilbage hvis jeg ikke har sagt tak).

 

Lige en lille sidebemærkning, så er politiforeningen, DCH og lign. ikke lige steder jeg synes træningen passer til retrievere, når det drejer sig om apportering. Personligt skurer det voldsomt i mine øjne når jeg ser en retriever være så ophidset at den tygger, taber osv. dummyen fordi træningen har været for fokuseret på at øge byttedriften og farten. Bare sådan en ting som trækkeleg med en dummy, det virker helt sindsygt imo. Disse hunde er skabt med blød mund for ikke at skade vildtet og det synes jeg slet ikke hænger sammen med den træningform som man ofte ser i de foreninger der har udspring i at træne bl.a. schæferhunde.

 

skriver en PB i stedet - TS undskyld for OT

[PBC]

OT er det vel ikke helt:-D

 

Jeg er enig med Ascha i aldrig at rive og trække i dummyen, når man træner jagthunde. Hvis hundens instinkt for at beholde sit bytte er stort må man arbejde med det. Jeg prøver 5-10 forskellige måder og vælger så det der virker bedst. Målet er at hunden gerne kommer hen og helt afslappet sidder og venter på at aflevere til hånd på kommando - i mit tilfælde "tak". Jeg bruger udelukkende positive metoder når jeg træner apportering for apporteringen skal være det positive, belønnende grundlag for resten af træningen.

 

Jeg tror at i det øjeblik hvalpen virkelig forstår, hvad man ønsker og også kan se sin egen fordel i det (belønning iform af godbid eller ea.) så vil hun med glæde aflevere til mig på opfordring. Men man er inde og diskutere med et dybtliggende instinkt for at beholde og forsvare bytte her, så jeg forventer ikke mirakler eller hurtige løsninger. Mille var ca 1½ år før det var perfekt, Bonnie kun 9 mdr. og Judy, som jeg kom af med da hun var 7 mdr. var stadig et godt stykke fra at aflevere med glæde.

 

Ofte er det også noget der problematiseres flere gange. Når hvalpen er ok med at aflevere en kendt dummy, bliver det pludselig et problem med en dummy som er mere attraktiv (med skin på fx) - når den så kan det bliver næste udfordring en dummy med fjer på. Så koldt vildt - og sluttelig varmt vildt. Og som Ascha siger. Varmt vildt skal afleveres med silkeblød mund til hånd.

 

En del vælger at være ret ligeglade med afleveringen indtil hunden glædeligt henter hvad som helst og smider for dine fødder. Og så når den er fx 1½ år lærer man den perfekt aflevering på 2-3 uger. På den måde slipper man for at skabe halvdårlig stemning i hvalpealderen, hvor det måske er for meget forlangt at den skal være glad for at aflevere.

[nr 49]

Jeg afprøvede lige m 2 bolde m snor. Det gik relativt godt 3 gange men jeg byttede den sådan så hun fik den i munden fra min hånd og det er der jo ikke meget apportering (dvs Sjov) I

Hvordan kommer jeg så videre?

[Ascha]

Jeg afprøvede lige m 2 bolde m snor. Det gik relativt godt 3 gange men jeg byttede den sådan så hun fik den i munden fra min hånd og det er der jo ikke meget apportering (dvs Sjov) I

Hvordan kommer jeg så videre?

Hvis min chef gav mig min løn og derefter forsøgte at lokke den tilbage, ville jeg skynde mig at løbe væk med mine hårdt optjente penge. Men lærte jeg at jeg fik pengene igen PLUS et personalegode, ville jeg hurtigt lære at aflevere når hun bad mig om at give hende lønnen tilbage. Og det sjove for din hund ligger jo i at løbe ud, finde og samle op, så den bonus der ligger i det for hende, ved at aflevere, behøver ikke at være hylende morsomt. Hun skal bare kunne indse at hun ikke mister det hun afleverer, men får det igen PLUS noget andet.

[Gæst DorteDK]

Som PBC skriver er der flere muligheder. Har du prøvet at bakke lidt baglæns mens du står lidt forover bøjet og samtidig klapper i hænderne og siger med dejlig lys stemme kom så kom så?

Jeg har haft succes med at ligge på knæ også klappe på mine lår imens det synes Zeus var sjovt og kom helt op af mine lår for at afl dummy.

[nr 49]

Tak for jeres gode input - pt arbejdes der m ostebidder i bytte i stedet for bold.

 

Kræet synes om lønforhøjelsen

[Ascha]

Som PBC skriver er der flere muligheder.

 

Jeg har bare erfaring for at det er den eneste måde man får en kontrolleret aflevering, hvor hunden for alvor lærer at forstå at dummyen skal ligge i hånden, før der kommer en belønning.

Jeg kan ikke rette i mit indlæg længere, men selvfølgelig er der tusindvis af andre løsninger. Der skulle have stået jeg og ikke man.

[Ascha]

Jeg har haft succes med at ligge på knæ også klappe på mine lår imens det synes Zeus var sjovt og kom helt op af mine lår for at afl dummy.

Min første hund elskede når jeg sad ned, for så kunne hun lægge apporten oppe på nakken af mig. Af en eller anden grund syntes hun det var ekstremt hyggeligt at komme af med den dér.

[Ascha]

Hm, den vil ikke gemme min ændring, men jeg vil bare lige sige undskyld til trådstarter for at vi er kommet til at spamme tråden helt til. Du bliver vist nødt til at starte en ny. Sorry.

[PBC]

Jeg har indtil videre konstateret at hver enkelt hvalp er forskellig og man må finde det der virker til den hvalp man har. Maggie er meget anderledes end den hvalp, Judy jeg havde i 2012. Judy nærmes sprang den sidste meter og gerne op af mig og ville meget gerne have kropskontakt, mens Maggie ikke ønsker dette, når hun har noget i munden (ellers vil hun meget gerne). Hun stivner og ønsker hverken at hoppe op eller have øjenkontakt. Det er derfor jeg bare roser og lader hende gå igen på nuværende tidspunkt. Senere skal hun jo helst sidde og kigge op når hun afleverer. Men lige nu er hurtigt ud og hurtigt hjem målet, så må vi pudse lidt på afleveringen senere. Typisk falder man over et eller andet som gør forskellen en dag. Fx hvis man holder en ny dummy op til øjnene kunne det få hende til at kigge op eller man kan træne en bestemt lyd eller .... der er så mange måder.

[Siri]

Det er virkelig svært og en kunst at finde netop det der virker på den enkelte hund. For jeg er enig med PBC - det afhænger helt af den enkelte hvalp.

Jeg ligger grunden til aflevering ved at træne noget return to sender, bytteleg med to stykker trækkelegetøj osv. Og ellers så prøver jeg at fange situationen i hverdagen. Kommer min hvalp eks. med en bold i munden, så skynder jeg mig at rose og kaster den.

Medmindre min hund har vildt meget drift så ønsker jeg som udgangspunkt ikke at blande mad ind i legen. Jeg har ikke lyst til at hunden kommer løbende med genstand og tænker "mad". Jeg har lyst til at den kommer løbende med genstand i forventning om en anden genstandsbelønning.

[Ascha]

Hun stivner og ønsker hverken at hoppe op eller have øjenkontakt. Det er derfor jeg bare roser og lader hende gå igen på nuværende tidspunkt. Senere skal hun jo helst sidde og kigge op når hun afleverer. Men lige nu er hurtigt ud og hurtigt hjem målet, så må vi pudse lidt på afleveringen senere. Typisk falder man over et eller andet som gør forskellen en dag. Fx hvis man holder en ny dummy op til øjnene kunne det få hende til at kigge op eller man kan træne en bestemt lyd eller .... der er så mange måder.

Sådan reagerede Shandie også som hvalp og jeg skal indrømme at jeg følte mig lidt taget med bukserne nede (sådan en reaktion havde jeg aldrig set før hos mine forrige hunde). Men det er jo sådanne situationer der udvikler èn som hundeejer.

 

Nu føler jeg mig på ingen måde klædt på til at give en så erfaren jagtmand råd (jeg har aldrig skulle bruge mine hunde til jagt og ved ikke ret meget om hvordan det foregår) men det der vendte bøtten for mig var, da jeg fandt ud af hvor stor værdi et lille pivedyr havde for min hund. Jeg behøver ikke engang give slip på det,.. det er godt nok at hun bare får lov til at tygge lidt i det.

[Ascha]

Jeg har ikke lyst til at hunden kommer løbende med genstand og tænker "mad".

Hvorfor ikke det?.

[Siri]

Hvorfor ikke det?.

 

Fordi jeg synes ikke det giver mig den intensitet og glæde jeg ønsker i diverse øvelser. Jeg vil gerne have netop den intensitet man får fra genstandsleg og jeg vil gerne opbygge et helt "univers" af lege med genstand, herunder aflevering. jeg vil gerne at hunden forstår at alt omkring genstand er en leg vi har sammen og med forskellige spilleregler alt efter hvilken leg vi leger.

Og så oplever jeg med mange mindre driftige racer at mad gør at genstanden bare bliver et middel til at opnå mad. Jeg vil gerne have at der er stor glæde forbundet med både at bære, trække, hente osv.

[PBC]

Sådan reagerede Shandie også som hvalp og jeg skal indrømme at jeg følte mig lidt taget med bukserne nede (sådan en reaktion havde jeg aldrig set før hos mine forrige hunde). Men det er jo sådanne situationer der udvikler èn som hundeejer.

 

Nu føler jeg mig på ingen måde klædt på til at give en så erfaren jagtmand råd (jeg har aldrig skulle bruge mine hunde til jagt og ved ikke ret meget om hvordan det foregår) men det der vendte bøtten for mig var, da jeg fandt ud af hvor stor værdi et lille pivedyr havde for min hund. Jeg behøver ikke engang give slip på det,.. det er godt nok at hun bare får lov til at tygge lidt i det.

 

Pivedyr er bandlyst efter mange jaghundefolks mening. Det kan nemlig resultere i at hunden synes det er sjovt at frembringe lyden og derfor tygger i det den får i munden.

 

Men det der virker bedst lige nu er at bytte med en ny apportering - altså at når den frivilligt afleverer får den straks en ny apport.... det virker jo så kun indtil den ikke skal have flere apporteringer og jeg slutter så med at den kan bære en dummy et stykke tid.

[Siri]

Ascha: nu er det jo primært LP jeg bruger genstandhentning til og mange jeg kender ønsker netop den kobling der hedder: genstand = mad. Det gør jeg bare ikke, kun som problemløsning. Hvis man vil være rigtig god i dag, så kræver det virkelig energi og intensitet.

[Ascha]

Fordi jeg synes ikke det giver mig den intensitet og glæde jeg ønsker i diverse øvelser. Jeg vil gerne have netop den intensitet man får fra genstandsleg og jeg vil gerne opbygge et helt "univers" af lege med genstand, herunder aflevering. jeg vil gerne at hunden forstår at alt omkring genstand er en leg vi har sammen og med forskellige spilleregler alt efter hvilken leg vi leger.

Og så oplever jeg med mange mindre driftige racer at mad gør at genstanden bare bliver et middel til at opnå mad. Jeg vil gerne have at der er stor glæde forbundet med både at bære, trække, hente osv.

Okay, derfor.

 

Puha, jeg orker ikke at se på den intensitet jeg tror du elsker, for jeg synes hunden kommer til at virke snotdum af det (bliver virkelighedsfjern og mister føling/ fornemmelse for alt andet). Efter at have boet sammen med Thailo er jeg blevet overfølsom overfor opkørthed/ stress og hårene kan nærmest rejse sig på mine arme af irritation, hvis jeg f.eks. ser agility eller field trial spaniels under søgearbejde. Skægt så forskelligt man kan se på ting, ikke?.

 

Pivedyr er bandlyst efter mange jaghundefolks mening. Det kan nemlig resultere i at hunden synes det er sjovt at frembringe lyden og derfor tygger i det den får i munden.

Ja, det tænkte jeg nok var et no go. Det er dog min erfaring at hunde ikke er så dumme at de godt er klar over at ikke alt de får i munden kan pive. Shandie havde en lille fugl med en lille knap i den ene fod, der kunne udløse en fuglekvidren. Efter en uge var den ene fod helt intakt, mens den anden var skumpet ind til uigenkendelighed af ren og skær slid. Hun var udmærket klar over hvor "fuglen" sad.

Men det der virker bedst lige nu er at bytte med en ny apportering - altså at når den frivilligt afleverer får den straks en ny apport.... det virker jo så kun indtil den ikke skal have flere apporteringer og jeg slutter så med at den kan bære en dummy et stykke tid.

Den bruger jeg også, især til at få fart på tilbageløbet. Jeg bruger bare et andet ord: "slip" så hun får lov til at smide på jorden. Så træner jeg "tak" (aflevering til hånd) separat. Som sagt skal jeg ikke bruge min hund til jagt og kan derfor tillade mig at lege kasteleg med bolde og den slags, men så bruger jeg aldrig ord som apport og tak, men "tag den" og "slip" eller "skal vi bytte". Måske er det naivt af mig, men jeg tror hun ved der er forskel på de to former for henteleg.

[Siri]

Okay, derfor.

 

Puha, jeg orker ikke at se på den intensitet jeg tror du elsker, for jeg synes hunden kommer til at virke snotdum af det (bliver virkelighedsfjern og mister føling/ fornemmelse for alt andet). Efter at have boet sammen med Thailo er jeg blevet overfølsom overfor opkørthed/ stress og hårene kan nærmest rejse sig på mine arme af irritation, hvis jeg f.eks. ser agility eller field trial spaniels under søgearbejde. Skægt så forskelligt man kan se på ting, ikke?.

 

 

 

 

Jeg ved ikke hvor forskelligt vi ser på det, for jeg er faktisk enig. Jeg bryder mig ikke om stress i arbejdet, jo lidt arbejdsstress på den positive måde, men når man derhen hvor hunden mister hovedet, så er jeg ikke fan. Nok også derfor jeg næsten ikke kan klare at se de fleste bordere løbe agility!

Det jeg virkelig tilstræber (ikke altid opnår, men altid tilstræber og træner efter) er at hunden har høj intensitet og ekstremt høj arbejdsglæde, men altid er "åben" mentalt. Altså har overblik, lytter til fører, er modtagelig for kommandoer og samarbejder. I nogle øvelser kan jeg med hvalpene ønske at de bare løber og smider hovedet, men det er altid en begrænset periode og et skridt på vejen til noget andet.

Jeg vil optimalt at selvom hunden løber med 120 km. i timen ud til apporten, så skal jeg kunne stoppe den med en kommando uden at hæve stemmen. Og så eksempelvis sende hunden til en helt anden øvelse.

Det er hele tiden den der balancering mellem drift, energi, kontrol, attitude, samarbejde, "åbenhed" og ro der gør LP megasjov ... synes jeg

Det der med konstant at balancere de forskellige elementer er så sjovt at arbejde med! Og når det funker, så er det endnu sjovere.

[Ascha]

Jeg ved ikke hvor forskelligt vi ser på det, for jeg er faktisk enig. Jeg bryder mig ikke om stress i arbejdet, jo lidt arbejdsstress på den positive måde, men når man derhen hvor hunden mister hovedet, så er jeg ikke fan. Nok også derfor jeg næsten ikke kan klare at se de fleste bordere løbe agility!

Det jeg virkelig tilstræber (ikke altid opnår, men altid tilstræber og træner efter) er at hunden har høj intensitet og ekstremt høj arbejdsglæde, men altid er "åben" mentalt. Altså har overblik, lytter til fører, er modtagelig for kommandoer og samarbejder. I nogle øvelser kan jeg med hvalpene ønske at de bare løber og smider hovedet, men det er altid en begrænset periode og et skridt på vejen til noget andet.

Jeg vil optimalt at selvom hunden løber med 120 km. i timen ud til apporten, så skal jeg kunne stoppe den med en kommando uden at hæve stemmen. Og så eksempelvis sende hunden til en helt anden øvelse.

Det er hele tiden den der balancering mellem drift, energi, kontrol, attitude, samarbejde, "åbenhed" og ro der gør LP megasjov ... synes jeg

Det der med konstant at balancere de forskellige elementer er så sjovt at arbejde med! Og når det funker, så er det endnu sjovere.

 

Okay, så er vi åbenbart på den samme side i bogen. Jeg overfortolkede vist bare din beskrivelse,... det kan jo ske.

[Siri]

Okay, så er vi åbenbart på den samme side i bogen. Jeg overfortolkede vist bare din beskrivelse,... det kan jo ske.

 

Jo, men det er også lidt svært at kombinere netop den høje arbejdsiver og genstandsleg med kontrol og ro. Men det er det der er det sjove

[Gæst DorteDK]

Min første hund elskede når jeg sad ned, for så kunne hun lægge apporten oppe på nakken af mig. Af en eller anden grund syntes hun det var ekstremt hyggeligt at komme af med den dér.

 

Det er nemlig lige det jeg har forsøgt at lære Zeus, at det skal være dejligt og hyggeligt at komme hjem til mor med dummy

Vi øvede og gør en gang imellem med godbidder - men da vi trænede det at afl dummy de første gange var det kun med godbidder, nu er der ikke så meget godbidder med i træningen mere. Zeus elsker det - både at hente - søge og afl. Mest det at få go til at hente det synes han er det fedeste

 

Jeg har faktisk aldrig brugt det at bytte en genstand for en anden. Men ja det er jo mange måder at gøre det på, det gælder bare om at finde den metode man kan lide og ikke mindst hvad hunden kan lide

[PBC]

Her er Maggie på hendes Place Boards. Hun elsker dem. Det er så bravende let at få succes for en hvalp med Place boards, så det er en lyst. Jeg er sikker på at det i høj grad bidrager til høj motivation og arbejdslyst og samarbejdslyst. Man kan overhovedet ikke få lov at flytte et place bord for bare man nærmer sig et sidder hun vups på den og så nænner man jo ikke at gøre andet en belønne.

 

 

 

 

Selvom det måske ikke er tydeligt på billederne er hun bare vild med denne aktivitet. Indtil videre er det kun at jeg stiller mig foran et PB og siger På plads - så bakker jeg mens hun sidder. Går hen og giver hende fri..... og så holder hun gud hjælpeme øje med hvilken platform jeg stiller mig foran næste gang, så jeg når dårligt nok at sige På plads. Kontakt giver det masser af..... men nu er hun jo også bare usædvanlig klog og dejlig og lærenem - og så er hun altid helt enig med mig. Det kan man ikke sige om mange tøser.:tongue:

 

 

 

 

Jeg fatter ikke at nogen bruger samme størrelse PB til Cocker som til Labrador. Jeg ville bruge 30x40 cm til Cocker 40X50 cm til springer og 40x60 til Labrador.

[Hofferne]

:hmm:

Her er Maggie på hendes Place Boards. Hun elsker dem. Det er så bravende let at få succes for en hvalp med Place boards, så det er en lyst. Jeg er sikker på at det i høj grad bidrager til høj motivation og arbejdslyst og samarbejdslyst. Man kan overhovedet ikke få lov at flytte et place bord for bare man nærmer sig et sidder hun vups på den og så nænner man jo ikke at gøre andet en belønne.

 

 

 

 

Selvom det måske ikke er tydeligt på billederne er hun bare vild med denne aktivitet. Indtil videre er det kun at jeg stiller mig foran et PB og siger På plads - så bakker jeg mens hun sidder. Går hen og giver hende fri..... og så holder hun gud hjælpeme øje med hvilken platform jeg stiller mig foran næste gang, så jeg når dårligt nok at sige På plads. Kontakt giver det masser af..... men nu er hun jo også bare usædvanlig klog og dejlig og lærenem - og så er hun altid helt enig med mig. Det kan man ikke sige om mange tøser.:tongue:

 

 

 

 

Jeg fatter ikke at nogen bruger samme størrelse PB til Cocker som til Labrador. Jeg ville bruge 30x40 cm til Cocker 40X50 cm til springer og 40x60 til Labrador.

 

Nååårh, hvor er hun bare dejlig! Godt at du så tydeligt har beskrevet FT-spaniels, ellers ville jeg nok overveje sådan en...men jeg er stadig ved at recearch'e retrieverne (er nået til flat- eller curly coated) ved ikke hvad det ender med:hmm:

[PBC]

Hofferne, Faktisk tror jeg at Staby kunne være noget for dig, når jeg lige tænker tilbage på hvad du skrev. Det er mere en gårdhund end en jagthund. Større end FT Springer og lidt mindre end Flatteren. Jeg har mødt et par stykker og det var nemme og skønne hunde.