Hvis dette skete for jer. Hund bliver passet og bider 2 årig.

[Sitto]

Bare lige en kommentar til det der... Jeg er sådan set enig og både husets teenager og 3 årig har fået, og får stadig, en meget meget streng opdragelse hvad angår omgang med hunde og dyr.

Man går ikke hen til sovende hunde, eller spisende hunde eller legende hunde for den sags skyld. Man holder sig helt fra hundene når de ligger på deres tæpper, i kurven eller i deres bur. Man tager ikke legetøj fra hunde og bestemt heller ikke mad. Og man spørger altid. Altid altid altid, inden man siger hej til fremmede hunde.

Det her er blevet prædiket og praktiseret siden jeg kom ind i Mathias' liv da han var 7 og siden August kunne krybe - altså omkring 7 mnd alderen. Jeg synes ligesom ikke jeg kan starte før?

 

Alligevel forekommer der uhensigtsmæssige ting her i huset.

I aftes gav August fx Asta en smækkys på toppen af hovedet imens hun lå og sov tungt i sofaen og han sad og legede med Lego på gulvet ved siden af. Jeg sad lige ved siden af Asta, men i et øjeblik af pludseligt opstået kærlighed MÅTTE han bare kaste sig over og mysse hende og det kom jo som et lyn fra en klar himmel. Jeg kunne ikke have gjort noget som helst for at stoppe det, om jeg så var ninja i forklædning. Da skænkede jeg denne tråd en venlig tanke.

Asta reagerede ikke engang, kiggede bare op og lukkede øjnene igen. Hvorfor i al verden skulle hun også dét? Hun ligger hjemme hos sig selv i trygge rammer.

 

Den anden dag lå Modjo og spiste griseøre under trappen - hvor de har helle. August kom gående med en brandbil i favnen, lige ved trappen snubler han over slangen og falder pladask ned, hans hoved lander vel 30 cm fra Modjo og hans griseøre og han kommer med et ordenligt vræl fordi han jo slår sig ret meget.

Modjo reagerer ved at fare på August... Og slikke ham i ansigtet, hvilket han altid gør når han bliver ked af det. Da jeg beder ham at stoppe trisser han tilbage til sit griseøre. Jeg samler barnet op og alt er fryd og gammen.

Hvorfor skulle han reagere anderledes? Han ved at han trygt kan beholde sin mad omkring os.

 

Hvordan skulle jeg kunne opdrage mig ud af ovenstående potentielt farlige situationer? Være mere opmærksom? Short of at enten hunde eller barn er lukket væk fra hinanden at all times og/eller pakket ind i mange lag bobbelplast, så vil jeg sgu' vove at påstå at vi er ret lost her.

Men fuld forståelse for at sådanne situationer der kan opstå med barn/hund kombinationen - det kan jo ikke undgås. Men hvad nu hvis Asta eller Modjo i overstående situationer havde markeret med et bid - var de så blevet aflivet? For det her her filmen knækker for mig - hvis der ikke skal mere til. Sker det gang på gang at de reagere uhensigtsmæssigt omkring børnene, så ville jeg nærmere tænke omplacering med klar udmelding om hvorfor det skal være til børnefrie hjem. Men ikke aflivning så skulle de altså virkelig direkte angribe ud af det blå, før jeg overhovedet ville tænke det.

 

Men jeg kan sagtens forstå man ikke ønsker at have en hund i sit hjem hvis man også har børn, hvis uheldige situationer som du beskriver, men som er uundgåelige, gang på gang udmunder i uheldige reaktioner fra hunden - men her er det så jeg mener det hensigtsmæssige ville være et hjem uden børn. Her kan hunden da sagtens være velfungerende?

[Lykkeliv]

Men fuld forståelse for at sådanne situationer der kan opstå med barn/hund kombinationen - det kan jo ikke undgås. Men hvad nu hvis Asta eller Modjo i overstående situationer havde markeret med et bid - var de så blevet aflivet? For det her her filmen knækker for mig - hvis der ikke skal mere til. Sker det gang på gang at de reagere uhensigtsmæssigt omkring børnene, så ville jeg nærmere tænke omplacering med klar udmelding om hvorfor det skal være til børnefrie hjem. Men ikke aflivning så skulle de altså virkelig direkte angribe ud af det blå, før jeg overhovedet ville tænke det.

 

Men jeg kan sagtens forstå man ikke ønsker at have en hund i sit hjem hvis man også har børn, hvis uheldige situationer som du beskriver, men som er uundgåelige, gang på gang udmunder i uheldige reaktioner fra hunden - men her er det så jeg mener det hensigtsmæssige ville være et hjem uden børn. Her kan hunden da sagtens være velfungerende?

Markeret et bid? Nej.

 

Bidt så der gik hul og evt. af flere gange? Ja.

 

De situationer der, dem s-k-a-l de bare kunne håndtere. Det er ikke okay at reagere ved bid hvis der er nogen anden mulig udvej, hvilket man jo må sige der er i de fleste situationer, med mindre mit barn ligefrem jagter dem rundt og trænger dem op i en krog - hvilket i øvrigt aldrig ville ske.

Det beskrevne kan være grænseoverskridende for nogle hunde, og det er helt okay. Hvis en hund oplever en grænseoverskridende handling fra et menneske, en anden hund eller whatever, bør de vælge at gå eller knurre eller som sidste udvej markere et bid. De bør aldrig-aldrig-aldrig bide hul over banaliteter.

 

Hvis en af mine hunde reagerede ved at bide hul i mit barn over en af ovenstående episoder, ville jeg ikke være tryg ved at omplacere den nej. Det ville jo bare være at sende sorteper videre, og hvem er bedst tjent med det?

[anne-lise hansen]

For få

hvad mener du med det ? hos mig er Tot meget reserveret - overfor alle - så derfor fortæller jeg altid gæster at de skal lade ham være indtil han selv tager kontakt , Ollie er lige modsat - han elsker alle og hopper nærmest op i hovedet på folk , det træner vi så på at undgå , men jeg forstår ikke helt hvorfor det kun er hunden der skal opdrages til bidehæmning ? jeg synes godt man kan forlange af mennesker at de tager hensyn til hunden - jeg har efterhånden adskillige gange ( i det sidste års tid ) mens Ollie har været hvalp oplevet at han har fået svinget diverse tasker og bæreposer i nakken , hvilket han naturligvis reagerer på ved at hoppe ud efter dem , når vi går på fortovet har han en snor på ca. 1 m. - kortere hvis der er mange mennesker , det er altså ikke fordi der ikke er plads til at folk kan komme uden om - når jeg så indimellem beder folk gå UDEN OM , får jeg tit en længere diskussion om min " agressive " hund - der kun har opført sig som en glad og livlig hvalp / unghund der iøvrigt ALDRIG har knurret - rejst børster - vist tænder eller lignende overfor hverken andre hunde eller mennesker , Kort og godt : jeg ville ønske at alle tog ansvar og hensyn til hinanden - og hundene ! men det er nok for optimistisk at håbe på !

[Sitto]

Markeret et bid? Nej. Bidt så der gik hul og evt. af flere gange? Ja.De situationer der, dem s-k-a-l de bare kunne håndtere. Det er ikke okay at reagere ved bid hvis der er nogen anden mulig udvej, hvilket man jo må sige der er i de fleste situationer, med mindre mit barn ligefrem jagter dem rundt og trænger dem op i en krog - hvilket i øvrigt aldrig ville ske.Det beskrevne kan være grænseoverskridende for nogle hunde, og det er helt okay. Hvis en hund oplever en grænseoverskridende handling fra et menneske, en anden hund eller whatever, bør de vælge at gå eller knurre eller som sidste udvej markere et bid. De bør aldrig-aldrig-aldrig bide hul over banaliteter.Hvis en af mine hunde reagerede ved at bide hul i mit barn over en af ovenstående episoder, ville jeg ikke være tryg ved at omplacere den nej. Det ville jo bare være at sende sorteper videre, og hvem er bedst tjent med det?

Men selvom en hund blot vil markere, kan den jo altså godt komme til at bide hul? Så tykhudet er vi vel heller ikke? Altså jeg mener, der er vel forskel på at markere hurtigt med et bid og der evt går hul - end at bide seriøs til og vedholde bidet - agtigt?Men jeg kan ikke helt se at det er at sende sorteper videre, hvis man gør klar for den nye familie hvad der ligger bag omplaceringen og hvorfor det SKAL være et børnefrit hjem? Det er vel ikke værre end at sende en hund videre som ikke kan med andre hunde fx? Vi har jo Zazu som absolut ikke bryder sig om børn, især ikke små børn. Vi føler altså ikke vi har fået sorteper - vi har drengene, og thats it, og det eneste tidspunkt hun udviser utryghed overfor dem, er hvis de løber vildt/sparker ud i luften el.lign. Eftersom de kun bor her hver anden weekend, så er der heller ingen legekammerater der kommer i vores hus. Og da vi ikke selv skal have børn, så bliver det jo aldrig et problem, at Zazu ikke kan lide børn?

[Tullemus]

Bare lige en kommentar til det der... Jeg er sådan set enig og både husets teenager og 3 årig har fået, og får stadig, en meget meget streng opdragelse hvad angår omgang med hunde og dyr.

Man går ikke hen til sovende hunde, eller spisende hunde eller legende hunde for den sags skyld. Man holder sig helt fra hundene når de ligger på deres tæpper, i kurven eller i deres bur. Man tager ikke legetøj fra hunde og bestemt heller ikke mad. Og man spørger altid. Altid altid altid, inden man siger hej til fremmede hunde.

Det her er blevet prædiket og praktiseret siden jeg kom ind i Mathias' liv da han var 7 og siden August kunne krybe - altså omkring 7 mnd alderen. Jeg synes ligesom ikke jeg kan starte før?

 

Alligevel forekommer der uhensigtsmæssige ting her i huset.

I aftes gav August fx Asta en smækkys på toppen af hovedet imens hun lå og sov tungt i sofaen og han sad og legede med Lego på gulvet ved siden af. Jeg sad lige ved siden af Asta, men i et øjeblik af pludseligt opstået kærlighed MÅTTE han bare kaste sig over og mysse hende og det kom jo som et lyn fra en klar himmel. Jeg kunne ikke have gjort noget som helst for at stoppe det, om jeg så var ninja i forklædning. Da skænkede jeg denne tråd en venlig tanke.

Asta reagerede ikke engang, kiggede bare op og lukkede øjnene igen. Hvorfor i al verden skulle hun også dét? Hun ligger hjemme hos sig selv i trygge rammer.

 

Den anden dag lå Modjo og spiste griseøre under trappen - hvor de har helle. August kom gående med en brandbil i favnen, lige ved trappen snubler han over slangen og falder pladask ned, hans hoved lander vel 30 cm fra Modjo og hans griseøre og han kommer med et ordenligt vræl fordi han jo slår sig ret meget.

Modjo reagerer ved at fare på August... Og slikke ham i ansigtet, hvilket han altid gør når han bliver ked af det. Da jeg beder ham at stoppe trisser han tilbage til sit griseøre. Jeg samler barnet op og alt er fryd og gammen.

Hvorfor skulle han reagere anderledes? Han ved at han trygt kan beholde sin mad omkring os.

 

Hvordan skulle jeg kunne opdrage mig ud af ovenstående potentielt farlige situationer? Være mere opmærksom? Short of at enten hunde eller barn er lukket væk fra hinanden at all times og/eller pakket ind i mange lag bobbelplast, så vil jeg sgu' vove at påstå at vi er ret lost her.

 

Jeg synes da bestemt helt klart, at du har gjort/gør hvad du kan for, at lære børnene, at omgås hundene på en respektabel måde, at der så kan opstår nogle potentielt farlige situationer, tror jeg ikke kan undgås på nogen måde, uanset hvor meget man gardere sig, men bare det, at der bliver taget højde for de mest oplagte situationer, hvor der kan opstå konflikter mellem hund og barn.... så har man taget sine forholdsregler.

[Lykkeliv]

Men selvom en hund blot vil markere, kan den jo altså godt komme til at bide hul? Så tykhudet er vi vel heller ikke? Altså jeg mener, der er vel forskel på at markere hurtigt med et bid og der evt går hul - end at bide seriøs til og vedholde bidet - agtigt?Men jeg kan ikke helt se at det er at sende sorteper videre, hvis man gør klar for den nye familie hvad der ligger bag omplaceringen og hvorfor det SKAL være et børnefrit hjem? Det er vel ikke værre end at sende en hund videre som ikke kan med andre hunde fx? Vi har jo Zazu som absolut ikke bryder sig om børn, især ikke små børn. Vi føler altså ikke vi har fået sorteper - vi har drengene, og thats it, og det eneste tidspunkt hun udviser utryghed overfor dem, er hvis de løber vildt/sparker ud i luften el.lign. Eftersom de kun bor her hver anden weekend, så er der heller ingen legekammerater der kommer i vores hus. Og da vi ikke selv skal have børn, så bliver det jo aldrig et problem, at Zazu ikke kan lide børn?

Det er nok en flydende grænse... At der kommer en lille rift-agtigt kan jeg godt afskrive som sort uheld, men ingen vil nogensinde få mig overbevist om at en hund kan lave et BID ved et uheld.

Jeg har desværre tilstrækkeligt erfaring med hundebid til at vide, at de fleste hunde har HELT styr på hvornår de ønsker at markere og hvornår de ønsker at gøre skade på modparten, mine egne inkl.

Hvis mine hunde på noget tidspunkt ønsker at gøre skade på mit barn, kan de altså bare ikke være her. Sorry, men den er ikke rigtigt længere.

 

Skulle de omplaceres til en familie ala. jeres? Tja? Måske det kunne fungere? Men det er de færreste folk der kan se så meget ud i fremtiden at de kan garantere mig for at der i løbet af de næste 8-12 år ikke kommer et eneste barn ind i deres liv.

Folk får venner med børn, unger (planlagte og ikke planlagte), børnebørn and what have you.

Og så er der den der ene tur på strøget/ferie/tur i skoven, hvor de møder en af de "ustyrlige unger" der kommer til at løbe hen til hunden. Og hvad sker der så? Et barn der er arret for livet?

[Sitto]

Det er nok en flydende grænse... At der kommer en lille rift-agtigt kan jeg godt afskrive som sort uheld, men ingen vil nogensinde få mig overbevist om at en hund kan lave et BID ved et uheld.

Jeg har desværre tilstrækkeligt erfaring med hundebid til at vide, at de fleste hunde har HELT styr på hvornår de ønsker at markere og hvornår de ønsker at gøre skade på modparten, mine egne inkl.

Hvis mine hunde på noget tidspunkt ønsker at gøre skade på mit barn, kan de altså bare ikke være her. Sorry, men den er ikke rigtigt længere.

 

Skulle de omplaceres til en familie ala. jeres? Tja? Måske det kunne fungere? Men det er de færreste folk der kan se så meget ud i fremtiden at de kan garantere mig for at der i løbet af de næste 8-12 år ikke kommer et eneste barn ind i deres liv.

Folk får venner med børn, unger (planlagte og ikke planlagte), børnebørn and what have you.

Og så er der den der ene tur på strøget/ferie/tur i skoven, hvor de møder en af de "ustyrlige unger" der kommer til at løbe hen til hunden. Og hvad sker der så? Et barn der er arret for livet?

I vores familie fungere det uden problemer - vi er helt og aldeles enige om at vi absolut ikke skal have børn, og skulle jeg ved et uheld blive gravid, jamen så er vi også begge 110% enige om at det hedder abort så.

 

Og jeg vil nærmest godt garantere at Zazu aldrig kommer til at bide et fremmed barn - de går ikke løse. Og når jeg har dem med ude så har jeg et øje på hver finger, og spotter vi børn, så er de i helt kort snor og mit fokus er på hvor barnet er henne - og begynder barnet at udvise interesse for dem, så plejer vi at vende om/finde en anden vej. Og strøget eller ander befærdet steder er ikke steder vi færdes med en flok på fire hunde, he he.

 

Og vi har flere hold venner med børn - men kan de ikke komme her uden børn, jamen så er vi hos dem i stedet. At de tager deres børn med her er ikke en mulighed - det er prøvet, og der skete ingen skade - men jeg magter simpelthen ikke at holde SÅ meget øje med Zazu. Nu er vi begge ret asociale mennesker så når vi en sjælden gang imellem skal tilbringe en aften med et vennepar, jamen så er vi bare hos dem - hvis ikke de kan få børn passet.

 

Men jo, jeg er da godt klar over det nok er de færreste der gider indrette deres liv sådan og tage så meget hensyn - men jeg gør det gerne. Men jeg tror alligevel ikke vi er de eneste. De hænger dog nok ikke på træerne, nej.

[Lonny]

Det er muligt at jeg har opfattet det forkert, men jeg opfattede at Lonny blev bidt i ansigtet analog til den situation som startede tråden og derfor et bid som medførte skader, som skulle sys efterfølgende - ellers mener jeg faktisk slet ikke Lonny blev bidt. Kun at bidet blev markeret. Og det er en kæmpeforskel. Har hunden bidt - altså for alvor med behov for at såret skal sys, mener jeg ikke hunden er tilstrækkelig instinktsikker. Den mangler fundementalt bidehæmning ifht. flokken. Og jeg ville lade den aflive. Den er ikke sikker at omgåes.

 

Har den kun markeret et bid, har den for såvidt gjort det den kunne forventes at gøre og den er instinktsikker og sikker at omgåes.

 

Og så er vi tilbage til at der er en meget stor forskel på at bide for alvor og på at markere et bid.

 

Hvorvidt du vil kalde det bid eller markering må være op til dig, jeg blev ikke syet (kom ikke til læge), men har stadig et ar henover næseryggen den dag i dag

 

I et andet tilfælde blev jeg bidt i hånden og har i dag stadig 3 skæve fingre, ej heller denne hund blev aflivet

[Gæst mor til to]

De spørger jo på skadestuen hvordan skaden er sket, om det er egen hund, i hvilken situation osv. Man har jo ikke pligt til at oplyse noget, men de fleste gør det. Og så melder lægen det til politiet, og politiet undersøger sagen. I mange tilfælde vil de nok starte med at ringe, men jeg kunne godt forestille mig at de gør lidt ekstra, når det er et barn der er blevet bidt i ansigtet.

 

I en sag som denne, har drengens forældre nok gjort alt hvad de kunne for at overbevise politiet om at hunden ikke har gjort noget galt. I tvivlstilfælde ville hunden være blevet aflivet.

 

 

 

der er bestemt ikke gjordt ekstra for at overbevise nogen som helst og vi havde ikke selv tilkaldt politiet.. de kom og de hilste på barnets far og på den omtalte hund..

havde den bidt for at ville bide havde det set helt anderledes ud og vi ville have gjordt hvad vi kunne fir at få hunden aflivet.

men da det handler om at hunden brugte sit indstingt og sagde fra over for drengen er det noget helt andet..

Ikke at sige at det er ok at hunde bider men det var et uhels..

[Gæst mor til to]

Der er kun to personer som jeg lader passe Pelle og det er min datter og min søn.

 

Jeg kan slet ikke se mig lade min hund passe hos nogen med små børn, men i det aktuelle tilfælde har barn og hund måske været pot og pande tidligere, det er ikke til at vide. Man kan sagtens væve en masse uden om historien.

 

hund og barn har altid været glade for hinanden og er det stadig. de har før hænd sovet til middag i samme kurv de har gået ture sammen leget i have sammen..

De har hilst på hinanden efter ulykken og de elsker stadig hinanden

[Lenschow]

Artiklen: http://ekstrabladet.dk/112/article2296870.ece

 

 

 

 

Jeg kan ikke lade være med at tænke... Man kan jo intet konkludere ud fra denne artikel, men min fantasi vil gerne fortælle mig, at der er nogle forældre der ikke har været OBS på, at barnet har generet hunden, taget dens ben eller andet, som har fået den til at reagere så voldsomt.

 

 

Hvis I havde en hund, som I vidste var rolig og fattet, og lod den passe af venner. Og dette skete. Hvordan ville I forholde jer?

Ville I være vrede på forældrene over manglende opsyn?

Ville I tænke, at jeres hund måtte have en indtil nu uopdaget "vævefejl" i hjernen?

 

 

Der er jo nok desværre ikke nogen indsigelsesret ift. at hunden bliver aflivet for skambidning. Det kommer man ikke uden om, men hvis det var min hund, skulle jeg virkelig have en god forklaring fra mine venner, før jeg kunne tilgive at de lader hund og barn komme i denne situation.

Og tilliden ville være på et meget lille sted, jeg tænker at de IKKE har haft godt nok opsyn.

 

Men omvendt, så KAN det også være sådan en situation der bare sker - hvor alt ånder fred og idyl, og i 2 ubevogtede sekunder får barnet bidt hunden i øret eller andet, som udløser den voldsomme reaktion.

 

 

I øvrigt tænker jeg ikke, at drengens skader er voldsomme, taget i betragtning at der er tale om en stor hund og et lille barn. Var hunden gået helt amok, havde den slået ham ihjel eller flænset hele hans ansigt af. Det lyder snarere som et par tænder, der har fået uheldigt fat - og det kan være mere end rigeligt.

Men altså ikke Cujo dræberhund-skader.

 

Det er normalt at børn bides i ansigtet desværre. Det handler om deres højde. Som rådgiver ringer der mange omkring den slags episoder. Sammen udreder vi det der er sket. Og vurderer hunden generelt set ud fra dens historik og helheden i dens liv samt ejerens følelser omkring det skete og ejerens ressourcer til at arbejde med sagen. Oftest er årsagen manglende voksen tilsyn dvs de voksne har svigtet. Jeg har også haft hunde, hvor de havde smerter, var dårligt socialiseret og endda en med en hjernesvulst. Men jeg er slet ikke i tvivl om, at for mange hunde ikke får muligheden for at blive udredt.

[Gæst mor til to]

Jojo men nu var det ikke det jeg spurgte til, med hvad det betød at politiet automatisk dukkede op

Og svaret er så, at politiet ikke dukker op ud af den blå luft, lader det til.

 

Ringer du 112 ringer du jo ikke til sygehuset og de så sender en ambulance ud.

nej du ringer 112 og så får du fat i alarmcentralen og hvis de føler det er nødcebdigt sender de pokiti med sammen med falck og det havde de gjordt i denne sammenhæng.

beklager folkens men det hverken sygehus ell andet der har ringet efter dem.. men de blev automatisk tilkaldt.

[Hopsa]

Ringer du 112 ringer du jo ikke til sygehuset og de så sender en ambulance ud.

nej du ringer 112 og så får du fat i alarmcentralen og hvis de føler det er nødcebdigt sender de pokiti med sammen med falck og det havde de gjordt i denne sammenhæng.

beklager folkens men det hverken sygehus ell andet der har ringet efter dem.. men de blev automatisk tilkaldt.

 

Og havde du svaret dette da jeg stillede spørgsmålet, havde ingen behøvet at gætte.....