Store adfærdsproblemer - hjælp!

[NannaSoko]

Såden er det vist med mange voldsforbrydere incl. mordere

 

Slap af!

Det er en terrier på 17 måneder, ikke et vandvittigt menneske.

 

Nu er det jo svært at vide alt ud fra noget skrevet, men jeg bider blandt andet mærke i at den ikke bider hul. Selvfølgelig er det ikke optimal hundeadfærd, men ofte kan rigtig meget rettes med rigtig træning.

Redigeret August 21, 2014 af NannaSoko
Stavefejl

[luckyluna]

Jeg synes det er meget trist at folk tør trække et aflivning kort over en hund som i slet ikke har set.

 

Det er meget muligt at det kræver så stor en indsats at rette op på ham, at det ikke er realistisk, men hunde kan lære de utroligste ting hvis man ved hvordan man gør det rigtigt.

 

Og taget i betragtning hvor temperament fulde Jack russel kan være, så er hans adfærd overfor andre hunde ikke så usædvanlig. Som den beskrives.

[Sofie(Eddie&Milo)]

Jeg kan sagtens leve med at han aldrig bliver en hund som kan rende løs og lege med alle, men jeg er i tvivl om jeg kan leve med en hund, hvor jeg hver dag skal have øjne på stilke om det er andre hunde i nærheden, altid gå på den anden side a fortovet, aldrig kan have ham med nogle steder og altid have i bur når han er alene da jeg ellers er bange for at han går amok på min anden hund.

De kan sagtens lege sammen men efter 2 min kammer han over, og så bliver det mere alvorligt.

[PBC]

Min sammenligning med voldsforbrydere er blot at mange er søde og rare 95 % af tiden. Det er de sidste 5% der er problemet.

 

Jeg synes så også alle de der giver råd om at prøve dit og dat skal tænke på det ansvar det er at eje en hund det potentiels kunne skade andre hunde ganske voldsomt. Det ansvar har også de der rådgiver en del af. for mig lyder hunden som en tikkende bombe. Kun 17 mdr. Og allerede farlig. det er ikke den lette løsning at aflive. den er svær, men somme tider den rigtige afh. omgivelserne også.

[luckyluna]

Jeg kan sagtens leve med at han aldrig bliver en hund som kan rende løs og lege med alle, men jeg er i tvivl om jeg kan leve med en hund, hvor jeg hver dag skal have øjne på stilke om det er andre hunde i nærheden, altid gå på den anden side a fortovet, aldrig kan have ham med nogle steder og altid have i bur når han er alene da jeg ellers er bange for at han går amok på min anden hund.

De kan sagtens lege sammen men efter 2 min kammer han over, og så bliver det mere alvorligt.

Og det er fuldt forståeligt.

 

Det kan være at han ville trives bedre som ene hund et andet sted. Igen det kan jeg, som adfærd behandler, ikke berettiget udtale mig om, uden at have set hans adfærd.

[Gæst DorteDK]

Jeg er lidt enig med PBC men også med luckyluna.

 

Jeg ville nok prøve at kontakte en adfærds behandler først, hvis dette så ikke viser sig at være en hjælp.... - altså efter en periode, selvfølgelig. Så tror jeg også jeg ville vælge PBC´s løsning.

 

Og så igen, det er så svært når man ikke har set hunden, og ville man gøre det hvis det var ens egen?? Jeg aner det ikke men jeg føler helt sikkert med Jer

[Ninjamor]

Nej nu må I styre jer! Aflive en formentlig sund og rask ung hund uden at give ham chancen for at vise andet end det han gør nu...

 

Jeg vil foreslå, at du kontakter en erfaren adfærdsrådgiver og får en vurdering af din hund.

 

For at kunne drage en konklusion skal der fremlægges en del ting blandt andet, hvordan han er blevet opdraget - med fornuftige grænser, uden grænser eller for strengt.

 

En JR er en meget selvstændig og selvrådende hund og håndteres den forkert (uretfærdigt) sætter den hele sin stædighed ind på at hævde sin ret i forskellige situationer.

 

Hvis vi talte om en anden race, f.eks. en labrador, ville du sikkert have fået at vide, at du overskrider hans grænser, at han mangler tillid til dig i situationen og dette kan meget vel være tilfældet her.

 

En hanhund som føler sig overfaldet i en ung alder (biddet i halsen) kan reagere på to måder efterfølgende: Enten bliver han selv aggressiv eller også viger han. Har du en hund som dybest set vil vige for andre hanhunde som ung, kan en kastration gøre utrygheden værre og starte aggression i stedet. Aggression pga.frygt.

Det at han bider sig fast uden at ruske tyder netop på frygt/usikkerhed...

Hvis han var reelt aggressiv, ville han gå efter at skade den anden hund og dette ville han gøre ved at ruske og rive, ved små hunde ved at vælte dem. Fastholdelsen sker typisk kun for fastholdelsens skyld - og er altså en sikkerhedsforanstaltning "så længe jeg holder fast i dig, kan du ikke gøre mig noget", smart, men naturligvis meget uhensigtsmæssigt.

 

I den daglige aktivering savner jeg næsearbejde og problemløsning, to aktiveringsformer som tilfredsstiller og trætter.

 

Vedr. Hans knurren når I vil flytte/røre ham og når han slikker poter, kan det meget nemt skyldes mistillid især hvis I har haft skældt ham ud. De små terrier kaldes ikke for ingenting "terrorrister", de fanger meget hurtigt stemningen og finder ud af hvad de kan slippe afsted med og finder de først ud af at de kan knurre sig ud af en situation, gør de det!

At sætte hårdt mod hårdt overfor en selvstændig hund som en terrier kan kun give bagslag, i stedet skal man bruge musklerne mellem ørene og outsmarte sin terrier, når der er problemer.

 

Når ha n skal ned fra seng/ andet så vis han noget lækkert og kast det ud på gulvet. Sig "ned" idet han hopper ned, så lærer han hvad ordet betyder.

 

Slikken på forbenene ville jeg først gøre til noget positivt f.eks. ved med en ske at smøre lidt leverpostej på han pote imens han slikker. Jeg ved det lyder noget bagvendt.

Giv ham et ord for at slikke og et andet ord når han stopper.

Med en lille indsats og lidt held kan situationen vendes til noget positivt og han lærer at slikke og stoppe igen på signal. Du kan ikke nå ind til ham når garderne er oppe, derfor skal du bruge positive midler.

 

Lange gåture i 10 - 20 m line så han kan snuse, grave og hvad hunde ellers kan lide at fordybe sig i, turene må gerne vare 1½ - 2 timer x 1 - 2 om dagen med indlagt aktivering og så tisseture for resten. Dette er hvad jeg ville starte op med ud fra det du har skrevet.

Giver det mening?

[luckyluna]

Tak ninjamor, du sagde det jeg tænkte:) Der er nemlig mange måder at forsøge at vende det på

[PBC]

Der er mange, mange, mange måder at forsøge at vende det på. Man kan bruge mange ressourcer og hver dag er der efter min mening en risiko involveret. En risiko for at hunden gør alvorlig skade på en anden hund, et menneske - barn eller voksen. Var der ikke det ville jeg være enig med jer, men jeg ville ikke tage den risiko. Hvor stor vil I mene chancen er for at det ender med at blive en succes? Hvor lang tid tror I det tager og hvor mange kroner skal der bruges?

[luckyluna]

Der er mange, mange, mange måder at forsøge at vende det på. Man kan bruge mange ressourcer og hver dag er der efter min mening en risiko involveret. En risiko for at hunden gør alvorlig skade på en anden hund, et menneske - barn eller voksen. Var der ikke det ville jeg være enig med jer, men jeg ville ikke tage den risiko. Hvor stor vil I mene chancen er for at det ender med at blive en succes? Hvor lang tid tror I det tager og hvor mange kroner skal der bruges?

 

Men det er jo det der er helt umuligt at spå om uden at vide meget, meget mere. Det kan tænkes at hunden er helt anderledes øjeblikkeligt han eventuelt håndteres anderledes eller bliver alene hund og det kan tænkes at adfærden sidder for fast. Alvorlig skade tror jeg faktisk ikke på, eftersom han allerede flere gange har vist at han har hæmningerne i orden når han bliver aggressiv.

 

Men helt sikkert at det kræver meget af ejer og nok også at ændre sine forventninger til ham.

[Sofie(Eddie&Milo)]

Nej nu må I styre jer! Aflive en formentlig sund og rask ung hund uden at give ham chancen for at vise andet end det han gør nu...Jeg vil foreslå, at du kontakter en erfaren adfærdsrådgiver og får en vurdering af din hund.For at kunne drage en konklusion skal der fremlægges en del ting blandt andet, hvordan han er blevet opdraget - med fornuftige grænser, uden grænser eller for strengt.En JR er en meget selvstændig og selvrådende hund og håndteres den forkert (uretfærdigt) sætter den hele sin stædighed ind på at hævde sin ret i forskellige situationer.Hvis vi talte om en anden race, f.eks. en labrador, ville du sikkert have fået at vide, at du overskrider hans grænser, at han mangler tillid til dig i situationen og dette kan meget vel være tilfældet her.En hanhund som føler sig overfaldet i en ung alder (biddet i halsen) kan reagere på to måder efterfølgende: Enten bliver han selv aggressiv eller også viger han. Har du en hund som dybest set vil vige for andre hanhunde som ung, kan en kastration gøre utrygheden værre og starte aggression i stedet. Aggression pga.frygt.Det at han bider sig fast uden at ruske tyder netop på frygt/usikkerhed...Hvis han var reelt aggressiv, ville han gå efter at skade den anden hund og dette ville han gøre ved at ruske og rive, ved små hunde ved at vælte dem. Fastholdelsen sker typisk kun for fastholdelsens skyld - og er altså en sikkerhedsforanstaltning "så længe jeg holder fast i dig, kan du ikke gøre mig noget", smart, men naturligvis meget uhensigtsmæssigt.I den daglige aktivering savner jeg næsearbejde og problemløsning, to aktiveringsformer som tilfredsstiller og trætter.Vedr. Hans knurren når I vil flytte/røre ham og når han slikker poter, kan det meget nemt skyldes mistillid især hvis I har haft skældt ham ud. De små terrier kaldes ikke for ingenting "terrorrister", de fanger meget hurtigt stemningen og finder ud af hvad de kan slippe afsted med og finder de først ud af at de kan knurre sig ud af en situation, gør de det!At sætte hårdt mod hårdt overfor en selvstændig hund som en terrier kan kun give bagslag, i stedet skal man bruge musklerne mellem ørene og outsmarte sin terrier, når der er problemer.Når ha n skal ned fra seng/ andet så vis han noget lækkert og kast det ud på gulvet. Sig "ned" idet han hopper ned, så lærer han hvad ordet betyder.Slikken på forbenene ville jeg først gøre til noget positivt f.eks. ved med en ske at smøre lidt leverpostej på han pote imens han slikker. Jeg ved det lyder noget bagvendt.Giv ham et ord for at slikke og et andet ord når han stopper.Med en lille indsats og lidt held kan situationen vendes til noget positivt og han lærer at slikke og stoppe igen på signal. Du kan ikke nå ind til ham når garderne er oppe, derfor skal du bruge positive midler.Lange gåture i 10 - 20 m line så han kan snuse, grave og hvad hunde ellers kan lide at fordybe sig i, turene må gerne vare 1½ - 2 timer x 1 - 2 om dagen med indlagt aktivering og så tisseture for resten. Dette er hvad jeg ville starte op med ud fra det du har skrevet.Giver det mening?

 

Vil lige starte med at sige tak fordi du gad skrive dette lange indlæg. Jeg skal prøve at give lidt svar.

Jeg ved godt man selvfølgelig skal se hunden for at komme med konkrete ting, men vil alligevel gerne fortælle lidt.

Han er opdraget med fornuft synes jeg selv, De må mange ting, men jeg sætter også grænser synes jeg selv og jeg gør hvad kan for at behandle hundene ens så der ikke kommet problemer mellem dem på den måde. Han er gået til hvalpeleg, hvor han allerede dengang gerne ville bestemme over de andre og kunne være lidt voldsom ved dem. Når dette skete tog jeg ham hen til mig, tog en pause for at geare lidt ned og så lege igen bagefter. Han er blevet socialiseret iblandt andre hunde også da han var lille.

 

Han kan sagtens være med til træning hvis de andre hunde ikke løber på banen samtidig, så det er jo ikke sådan at han uhæmmet kaster sig over de andre, men hvis de selv sørger over imod ham, går han på

!Jeg synes ikke selv jeg har skældt ham voldsomt meget ud, ihvertfald ikke nok til at frembringe denne adfærd, men måske er han virkelig virkelig følsom.

 

Tippet med at kaster noget lækkert, vil jeg helt sikkert afprøve. Jeg har overvejet at gå til sportræning med ham, men eftersom at han æder næsten alt på sin vej når vi går tur, er jeg bange for at sportræning vil gøre det værre. Men jeg må også indrømme at hvis der skal bruges 4 timer om dagen på bare gåture med ham alene, udover morgen og aften tisning og træning, for at få en normal hund ud af det, så må jeg melde pas. Der er simpelthen ikke timer nok i døgnet til at jeg kan arbejde 8, gå til træning med den anden hund, træning med ham problembarnet, kørsel, og så gå tur i 4 timer med ham, hvis jeg også skal have et liv udover hund.

 

Og inden alle stempler ham som en sindssyg så vil jeg lige til hans forsvar sige at han ALDRIG har lagt an til hverken at knurre eller bide fremmede personer eller børn, faktisk elsker han at møde mennesker og kaster sig gerne ned på ryggen foran deres fødder så de kan klø ham på maven, det er åbenbart bare mig han ikke kan lide, nogle gange

[PBC]

TS virker på mig som rimelig kompetent hundeejer og jeg tror simpelthen ikke på at det vil lykkes at vende situationen. Jeg tror hunden er uden for pædagogisk rækkevidde.

 

Er det sådan at adfærdsbehandlere altid vil prøve og prøve og prøve - eller er der hunde hvor man må acceptere at man ikke kan få et rimeligt familiemedlem ud af en hund? Man skal vel også overveje hvordan de næste 10 år ser ud for familien og for hunden. Det kan blive en evig nervøs overvågning af en hund man ikke kan være tryg ved. Jeg ville formentlig aldrig blive bare rimelig tryg ved sådan en hund. Fremmede børn i huset, den dag den stikker af på egen pote, den dag linen knækker eller den bakker ud af halsbåndet, kan man nogensinde overlade sådan en hund i andres varetægt. Evige bekymringer og begrænsninger af hundens muligheder for fri udfoldelse.

 

Men indrømmet. Det vil naturligvis også være af hensyn til mig selv at jeg ville beslutte aflivning. Jeg ville aldrig bruge så mange ressourcer på noget jeg opfatter som udsigtsløs i værste fald (og temmelig sandsynlig synes jeg) og med en ikke særlig god situation i bedste fald. Den hund kommer aldrig til at fungere nogenlunde normalt efter min vurdering. Og jeg har mødt en del JR'ere som kan skrue bissen på men som alligevel tager imod retningslinjer og kan omgås andre hunde. Jeg har også mødt nogle stykker som nærmest må holdes som vilddyr fordi de ikke er til at stole på. De linjer findes.

[Jane]

Der er mange, mange, mange måder at forsøge at vende det på. Man kan bruge mange ressourcer og hver dag er der efter min mening en risiko involveret. En risiko for at hunden gør alvorlig skade på en anden hund, et menneske - barn eller voksen. Var der ikke det ville jeg være enig med jer, men jeg ville ikke tage den risiko. Hvor stor vil I mene chancen er for at det ender med at blive en succes? Hvor lang tid tror I det tager og hvor mange kroner skal der bruges?

 

Ja der er mange måder, at takle et problem på. Ingen af os, kan ud fra det vi har læst, vide hvor slem det er. Vi kan danne os et billede af det, inden i vores hoved. Men reelt så ved vi kun, hvad trådstarter har oplyst os om. Og det kan være svær, at give det helt rigtige billede af problemet på skrift.

 

Ninjamor starter med, at råde til at få fat i en erfaren adfærdsbehandler. Ninjamor kommer med nogle råd, som kan være en hjælp. I min verden, tænker hun ud af boksen. Det et det, der er forskellen på almindelige hundeejere som dig og mig og en adfærdsbehandler som Ninjamor.

 

Det et må være op til trådstarter hvor meget tid og penge hun vil bruge.

[PBC]

Ja der er mange måder, at takle et problem på. Ingen af os, kan ud fra det vi har læst, vide hvor slem det er. Vi kan danne os et billede af det, inden i vores hoved. Men reelt så ved vi kun, hvad trådstarter har oplyst os om. Og det kan være svær, at give det helt rigtige billede af problemet på skrift.

 

Ninjamor starter med, at råde til at få fat i en erfaren adfærdsbehandler. Ninjamor kommer med nogle råd, som kan være en hjælp. I min verden, tænker hun ud af boksen. Det et det, der er forskellen på almindelige hundeejere som dig og mig og en adfærdsbehandler som Ninjamor.

 

Det et må være op til trådstarter hvor meget tid og penge hun vil bruge.

 

Ja, jeg startede faktisk også med at foreslå at involvere kompetence før endelig beslutning blev truffet og det kan stadig være en god ide. Jeg bliver bare mere og mere overbevist om at det er udsigtsløst, men bare vil føre til yderligere brug at tid og penge. Dårlige oplevelser, problemer, tårer og nederlag. Men ja, jeg har respekt får at det kan være svært at afgøre udelukkende ud fra ejers beskrivelser, som jeg faktisk finder gode, objektive, indsigtsfulde og konstruktive.

 

Og så tror jeg vist egentlig jeg begynder at køre lidt i ring.

 

Jeg står ved mit råd, men forstår der kan være andre synspunkter, og checker ud af debatten. Det er simpelthen for hårdt at blive ved at argumentere for aflivning. Meget ubehageligt.

 

Men takker for en god debet og sober tone.

[Sofie(Eddie&Milo)]

Ja, jeg startede faktisk også med at foreslå at involvere kompetence før endelig beslutning blev truffet og det kan stadig være en god ide. Jeg bliver bare mere og mere overbevist om at det er udsigtsløst, men bare vil føre til yderligere brug at tid og penge. Dårlige oplevelser, problemer, tårer og nederlag. Men ja, jeg har respekt får at det kan være svært at afgøre udelukkende ud fra ejers beskrivelser, som jeg faktisk finder gode, objektive, indsigtsfulde og konstruktive.

 

Og så tror jeg vist egentlig jeg begynder at køre lidt i ring.

 

Jeg står ved mit råd, men forstår der kan være andre synspunkter, og checker ud af debatten. Det er simpelthen for hårdt at blive ved at argumentere for aflivning. Meget ubehageligt.

 

Men takker for en god debet og sover tone.

 

PBC -

Vil bare lige takke for din mening i denne debat. Du sætter ord på nogle af de ting som køber gennem mit hoved, bl.a. Hvad når jeg får børn, hvad hvis han slipper løs osv.

Jeg håber på at løse det bedst muligt. Han får nok et par chancer mere med adfærdsbehandler men min grænser rykker tættere og tættere på.

[Jane]

Ja, jeg startede faktisk også med at foreslå at involvere kompetence før endelig beslutning blev truffet og det kan stadig være en god ide. Jeg bliver bare mere og mere overbevist om at det er udsigtsløst, men bare vil føre til yderligere brug at tid og penge. Dårlige oplevelser, problemer, tårer og nederlag. Men ja, jeg har respekt får at det kan være svært at afgøre udelukkende ud fra ejers beskrivelser, som jeg faktisk finder gode, objektive, indsigtsfulde og konstruktive.

Jeg ved at hvis jeg havde en hund med de problemer, som trådstarter beskriver og jeg er enig med dig i, at hun virker til at være en fornuftig hundeejer. Ville jeg forsøge mig med, at involvere kompetence, inden jeg traf en beslutning om aflivning eller ej. Jeg ville aldrig ud fra de oplysninger, som trådstarter har givet, mene at jeg har kompetence til at foreslå en aflivning. Derfor kan det godt være, at det bliver enden på det. Enig med dig i at det ser ud, som en svær nød at knække.

[Louisen]

Der er mange, mange, mange måder at forsøge at vende det på. Man kan bruge mange ressourcer og hver dag er der efter min mening en risiko involveret. En risiko for at hunden gør alvorlig skade på en anden hund, et menneske - barn eller voksen. Var der ikke det ville jeg være enig med jer, men jeg ville ikke tage den risiko. Hvor stor vil I mene chancen er for at det ender med at blive en succes? Hvor lang tid tror I det tager og hvor mange kroner skal der bruges?

 

Jeg var igennem noget lignende med mit sure kræ, flyttede på landet med ham, arbejdede i ½ år og har nu en helt anden hund. Stadig med issues, men det går fremad med lynets hast.

 

Min hund kan leve 14 år ud fra gennemsnittet, jeg satser på et par år mere... 16 år. Så er et halvt år en god investering, han bliver snart 3 år, så vi har resten af livet sammen til at have det godt og jeg gider ikke tænke på det år til halvandet, hvor han var sur og bisset.

 

Det har ikke kostet mig i nærheden af hans købspris, så det havde været en dårlig investering, at få ham aflivet og anskaffe en ny hund... hvis argumentet om, at det er træls at miste sin bedste ven, ikke er godt nok.

[luckyluna]

DEr kan sagtens være hunde man som adfærdsbehandler siger stop ved, enten fordi hunden ikke er mentalt i orden af den ene eller anden grund, eller simpelthen fordi det ikke er muligt at få det til at fungere i ejers situation eller liv. Og hunden ikke kan omplaceres. MEN jeg vil forsøge at undgå at komme med de udtalelser på nettet uden at have set hunden og kun have ejeres vurdering af sin hundsadfærd, selvom den i dette tilfælde virker kompetent:)

[Louisen]

Og jeg vil bare lige sige - jeg har været der, arbejder stadig med tingene, men via adfærdsbehandler og gode rutiner, er det blevet SÅ meget bedre. Og nej - jeg lufter ikke min hund 4 timer om dagen. Til gengæld kunne adfærdsbehandler se nogle mønstre, jeg ikke selv kunne og som nu er brudt, hvilket har gjort mit og hundens bånd så meget tættere. Vi har også dyrket mange tillidsøvelser, så en del af grunden til at han ikke længere reagerer så voldsomt, er fordi han nu har tillid til, at jeg håndterer situationer med andre hunde og passer på ham.

 

Da han blev overfaldet, mistede han med andre ord lidt af sin tillid til mig, at jeg kunne beskytte ham og det har jeg så måtte bevise, at jeg kunne. Det betyder også, at hvis der nogensinde igen er problemer med en anden hund, så er det mig ikke ham, der bliver bidt - for jeg står foran ham og mellem ham og andre hunde, og jeg flytter mig IKKE. Til gengæld fatter andre hunde en hårfin hentydning og skrider, når jeg siger "NEJ! AH AH. GÅ VÆK MED DIG!" og ellers gør deres ejere.

 

Det betyder også, at Taiki er stresset helt ned, så han ikke på hver tur ved hvert hundemøde (også dem man bare går forbi) bliver pumpet fuld af angsthormoner. Han fik også Zylkene en overgang, men det var kun for lige at komme i gang.

 

Har der været en dårlig oplevelse, en sur hund eller andet, så SPURTER VI efter bolde, vi gøgler og pjatter, vi graver huller og vi brænder al krudtet af, vi fik da vi blev bange for den anden hund (ok, Taiki blev bange, jeg gjorde ikke så meget ). Når han så er fysisk flad, skal han bruge sin næse eller hjerne, vi har puslespil, der er også guides på nettet til sjove aktiviteter. Og så er han ikke stresset mere, det er krudtet af, og han er rolig også på næste tur og ved næste hundemøde, hvor han ikke nødvendigvis reagerer surt, for han ved jo, at jeg har styr på sagerne.

 

Vi hilser aldrig på andre hunde på vores ture - han blev stresset ved forventningen om, at det kunne ske på vores ture. Nu ved han, at det sker IKKE, så han er rolig.

Vi hilser kun på andre hunde, ét bestemt sted, så han ved hvad der skal ske og dette sted er positivt betinget, da der kun har været gode hundemøder. Så det er en god ting for ham, han ved at det er "hunde vennerne", der kommer her.

 

 

Alt i alt, hos os handlede det om tabt tillid og nu, hvor den er genvundet og vi har gode rutiner, hvor Taiki ikke stresser fordi han frygter at vi skal hilse på en masse dumme hunde, så går det meget, meget bedre.

 

 

Jeg kan intet love omkring din hund, alle hunde er forskellige. Men her var lige en succeshistorie.

 

Min hund er en shiba inu, så den er lige så selvstændig og stædig og besværlig af sind, som enhver terrier. Men han er dejlig.

[Hofferne]

Og jeg vil bare lige sige - jeg har været der, arbejder stadig med tingene, men via adfærdsbehandler og gode rutiner, er det blevet SÅ meget bedre. Og nej - jeg lufter ikke min hund 4 timer om dagen. Til gengæld kunne adfærdsbehandler se nogle mønstre, jeg ikke selv kunne og som nu er brudt, hvilket har gjort mit og hundens bånd så meget tættere. Vi har også dyrket mange tillidsøvelser, så en del af grunden til at han ikke længere reagerer så voldsomt, er fordi han nu har tillid til, at jeg håndterer situationer med andre hunde og passer på ham.

 

Da han blev overfaldet, mistede han med andre ord lidt af sin tillid til mig, at jeg kunne beskytte ham og det har jeg så måtte bevise, at jeg kunne. Det betyder også, at hvis der nogensinde igen er problemer med en anden hund, så er det mig ikke ham, der bliver bidt - for jeg står foran ham og mellem ham og andre hunde, og jeg flytter mig IKKE. Til gengæld fatter andre hunde en hårfin hentydning og skrider, når jeg siger "NEJ! AH AH. GÅ VÆK MED DIG!" og ellers gør deres ejere.

 

Det betyder også, at Taiki er stresset helt ned, så han ikke på hver tur ved hvert hundemøde (også dem man bare går forbi) bliver pumpet fuld af angsthormoner. Han fik også Zylkene en overgang, men det var kun for lige at komme i gang.

 

Har der været en dårlig oplevelse, en sur hund eller andet, så SPURTER VI efter bolde, vi gøgler og pjatter, vi graver huller og vi brænder al krudtet af, vi fik da vi blev bange for den anden hund (ok, Taiki blev bange, jeg gjorde ikke så meget ). Når han så er fysisk flad, skal han bruge sin næse eller hjerne, vi har puslespil, der er også guides på nettet til sjove aktiviteter. Og så er han ikke stresset mere, det er krudtet af, og han er rolig også på næste tur og ved næste hundemøde, hvor han ikke nødvendigvis reagerer surt, for han ved jo, at jeg har styr på sagerne.

 

Vi hilser aldrig på andre hunde på vores ture - han blev stresset ved forventningen om, at det kunne ske på vores ture. Nu ved han, at det sker IKKE, så han er rolig.

Vi hilser kun på andre hunde, ét bestemt sted, så han ved hvad der skal ske og dette sted er positivt betinget, da der kun har været gode hundemøder. Så det er en god ting for ham, han ved at det er "hunde vennerne", der kommer her.

 

 

Alt i alt, hos os handlede det om tabt tillid og nu, hvor den er genvundet og vi har gode rutiner, hvor Taiki ikke stresser fordi han frygter at vi skal hilse på en masse dumme hunde, så går det meget, meget bedre.

 

 

Jeg kan intet love omkring din hund, alle hunde er forskellige. Men her var lige en succeshistorie.

 

Min hund er en shiba inu, så den er lige så selvstændig og stædig og besværlig af sind, som enhver terrier. Men han er dejlig.

 

Rigtig dejlig succeshistorie :5up:

 

Efter at Sinus ved juletid i forbindelse med træning blev overfaldet har han haft det svært med løse hunde, især dem der kommer løbende imod ham. Men vi har arbejdet målrettet på at få det bedret, og er heldigvis ved at være i mål. Han kan nu igen (for det meste) abstrahere fra de hunde der løber omkring ham, bare de ikke kommer direkte hen til ham. Jeg har lært at læse ham, og kan jeg se han begynder at køre op så forlader vi træningen, og han får "time out" ca. 10 minutter i bilen med lidt at drikke og en super-guf. Så er han klar igen, og vi kan fortsætte.

 

Jeg fik nogle gode input fra en DcH-adfærdsbehandler, som jeg har fulgt punktligt. Og vi har travet mange km langs træningsbanerne i god afstand fra de andre hunde, mens vi har lavet kontaktøvelser og søgt efter guffer i græsset. Til gengæld har den almindelige træning stået på vågeblus imens - men det betyder mindre.

 

Det jeg vil fortælle med det her er, at der kan findes hjælp, det koster arbejde og tager tid, men man skylder da hunden at den får chancen før man trækker aflivningskortet!

 

Hunde fødes jo ikke aggressive, det kommer af noget - og det "noget" skal identificeres og afmystificeres. I al den tid man arbejder med det er det selvfølgelig nødvendigt at holde hunden væk fra situationer, der kan blive farlige for både andre men også den selv. Men findes der ikke mange hundeejere, der lever med en hund der ikke er social og som ikke skal lege i hundeskove osv.? De afliver jo ikke ders hund af den grund.

 

Nu er jeg jo tosset med at gå spor, så jeg forstår slet ikke hvorfor det ikke kan være en perfekt mulighed for jer? Det er samarbejde mellem hund og fører, og så bruger hunden knolden på en god måde. Jeg har endnu til gode at se en hund, der ikke synes det er sjovt

 

Jeg håber du finder en løsning!

[luckyluna]

Der er kommet flere positive ting frem om tråd starters hund. Blandt andet at han elsker alle mennesker og børn og gerne kaster sig på ryggenmog for at blive kælet. At han ikke er aggressiv overfor andre hunde, med mindre de opsøger ham og at han aldrig? Har bidt hul?

 

Jeg kunne godt tænke mig at vide om du bor alene med ham og om han i så fald reagerer ligedan hjemme overfor din partner?

 

Og så kan aktiviterne godt samles i en pulje selvom man bor i lejlighed, det har jeg nemlig selv gjort, da min hund var stresset som ung.

 

Korte tisse prutte ture i så roligt miljø som muligt og så en lang tur eller træning om dagen. Og efter dage med stressede oplevelser, for eksempel træning, så stod den på to rolige dage, med for eksempel næse arbejde.

 

Så måske du skal trappe ned til kun en gang træning med ham om ugen og så i stedet lægge spor eller endnu bedre lade ham grave efter mus i skoven.

[Sofie(Eddie&Milo)]

Og jeg vil bare lige sige - jeg har været der, arbejder stadig med tingene, men via adfærdsbehandler og gode rutiner, er det blevet SÅ meget bedre. Og nej - jeg lufter ikke min hund 4 timer om dagen. Til gengæld kunne adfærdsbehandler se nogle mønstre, jeg ikke selv kunne og som nu er brudt, hvilket har gjort mit og hundens bånd så meget tættere. Vi har også dyrket mange tillidsøvelser, så en del af grunden til at han ikke længere reagerer så voldsomt, er fordi han nu har tillid til, at jeg håndterer situationer med andre hunde og passer på ham.

 

Da han blev overfaldet, mistede han med andre ord lidt af sin tillid til mig, at jeg kunne beskytte ham og det har jeg så måtte bevise, at jeg kunne. Det betyder også, at hvis der nogensinde igen er problemer med en anden hund, så er det mig ikke ham, der bliver bidt - for jeg står foran ham og mellem ham og andre hunde, og jeg flytter mig IKKE. Til gengæld fatter andre hunde en hårfin hentydning og skrider, når jeg siger "NEJ! AH AH. GÅ VÆK MED DIG!" og ellers gør deres ejere.

 

Det betyder også, at Taiki er stresset helt ned, så han ikke på hver tur ved hvert hundemøde (også dem man bare går forbi) bliver pumpet fuld af angsthormoner. Han fik også Zylkene en overgang, men det var kun for lige at komme i gang.

 

Har der været en dårlig oplevelse, en sur hund eller andet, så SPURTER VI efter bolde, vi gøgler og pjatter, vi graver huller og vi brænder al krudtet af, vi fik da vi blev bange for den anden hund (ok, Taiki blev bange, jeg gjorde ikke så meget ). Når han så er fysisk flad, skal han bruge sin næse eller hjerne, vi har puslespil, der er også guides på nettet til sjove aktiviteter. Og så er han ikke stresset mere, det er krudtet af, og han er rolig også på næste tur og ved næste hundemøde, hvor han ikke nødvendigvis reagerer surt, for han ved jo, at jeg har styr på sagerne.

 

Vi hilser aldrig på andre hunde på vores ture - han blev stresset ved forventningen om, at det kunne ske på vores ture. Nu ved han, at det sker IKKE, så han er rolig.

Vi hilser kun på andre hunde, ét bestemt sted, så han ved hvad der skal ske og dette sted er positivt betinget, da der kun har været gode hundemøder. Så det er en god ting for ham, han ved at det er "hunde vennerne", der kommer her.

 

 

Alt i alt, hos os handlede det om tabt tillid og nu, hvor den er genvundet og vi har gode rutiner, hvor Taiki ikke stresser fordi han frygter at vi skal hilse på en masse dumme hunde, så går det meget, meget bedre.

 

 

Jeg kan intet love omkring din hund, alle hunde er forskellige. Men her var lige en succeshistorie.

 

Min hund er en shiba inu, så den er lige så selvstændig og stædig og besværlig af sind, som enhver terrier. Men han er dejlig.

 

Tak for din dejlige succeshistorie - jeg håber jo min ender ligeså god

 

problemet med det hele er jo ikke kun at han er sur på gåtur, for som skrevet tidligere kan jeg sagtens leve med en hund, som ikke kan lege med andre eller være social med andre hunde på den måde. Men problemet er jo at han også er et "bæst" derhjemme når han er indenfor. Det fylder bare rigtig meget når det 24/7 er at man skal være på " vagt" overfor ham og hele tiden passe på hvad man gør for at undgå knurren og bid.

 

Jeg var desværre ikke selv tilstede ved overfaldet, det var min eks som passede hundene, så han kan næppe forbinde mig, med den dårlige oplevelse og mistet tillid. Dermed ikke sagt at han har mistet tilliden genneralt men jeg tvivler på han forbinder mig med overfaldet når jeg først så ham 24 timer senere.

 

Milo bliver oppe på dutterne allerede når han ser en hund på 5 m afstand. Siden han blev overfaldet, har han ikke kunne komme tættere end 2 m på en anden hund, ellers lave han vilde udfald og er ikke til at komme i kontakt med.

 

Men vi er selvfølgelig indstillet på at prøve at arbejde på sagen

[luckyluna]

Et andet forslag der måske kan hjælpe din situation derhjemme, er børne låger til at adskille hundene fra hinanden når du ikke er hjemme og så ellers at fjerne alle objekter af værdi når de er sammen

 

Og læse jean Donaldsons bog "mine" , der er som skrevet til en hund som ham

Kan købes på Saxo.dk til ingen penge.

[Sofie(Eddie&Milo)]

Der er kommet flere positive ting frem om tråd starters hund. Blandt andet at han elsker alle mennesker og børn og gerne kaster sig på ryggenmog for at blive kælet. At han ikke er aggressiv overfor andre hunde, med mindre de opsøger ham og at han aldrig? Har bidt hul?

 

Jeg kunne godt tænke mig at vide om du bor alene med ham og om han i så fald reagerer ligedan hjemme overfor din partner?

 

Og så kan aktiviterne godt samles i en pulje selvom man bor i lejlighed, det har jeg nemlig selv gjort, da min hund var stresset som ung.

 

Korte tisse prutte ture i så roligt miljø som muligt og så en lang tur eller træning om dagen. Og efter dage med stressede oplevelser, for eksempel træning, så stod den på to rolige dage, med for eksempel næse arbejde.

 

Så måske du skal trappe ned til kun en gang træning med ham om ugen og så i stedet lægge spor eller endnu bedre lade ham grave efter mus i skoven.

 

Han er nemlig rigtig kærlig mod mig, min kæreste og andre fremmede, børn osv., men nogle gange bliver han virkelig aggressiv. Alle der møder ham, dyrlægen, massør og sådan tror ikke på at han er sådan, før de ser video af det, da han for dem, virker som sød, kælen og kærlig hund.

 

Når vi er til agilitytræning, opsøger han ikke de andre hunde, hvis de er på behørig afstand, omkring 4-5 m, står stille og forholder sig i ro. enkelte gange har han løbet ned imod "flokken" men de gange har været fordi de andre har gøet, leget med hinanden osv.

 

Når vi går tur, kan vi gå forbi andre hund med en afstand på 4-5m, og den anden hund ignorer ham, uden at han gør udfald, han rejser dog stadig pelsen, bliver anspændt og sådan. Hvis den anden hund derimod kigger på ham, springer han frem med blottede tænder og er ikke til at få kontakt med på nogen måde og sanser stort set hverken legetøj, godbidder eller andet.

 

Vi bor sammen, og han reagere ens uanset hvem a os det er som beder ham om noget.

 

Jeg ville sagtens kunne trappe ned i træning hvis det hjælper ham på længere sigt

[Sofie(Eddie&Milo)]

Et andet forslag der måske kan hjælpe din situation derhjemme, er børne låger til at adskille hundene fra hinanden når du ikke er hjemme og så ellers at fjerne alle objekter af værdi når de er sammen

 

Og læse jean Donaldsons bog "mine" , der er som skrevet til en hund som ham

Kan købes på Saxo.dk til ingen penge.

 

Når vi ikke er hjemme, er Milo i bur, det er han opvokset med og løber selv ind i buret når vi beder ham om det, fordi han ved at der er noget lækkert når han kommer derind.

 

At fjerne alle objekter er lidt svært for der er ingen system i hvad han synes er så spændende at det skal vogtes over. Den ene dag er den en pensel, den næste dag en sok, en anden dag sofaen, tæppet, den ene kurv, den anden kurv osv. Min anden hund trækker sig med det samme, hvis Milo lægger op til noget han vil vogte. De kan sagtens lege sammen med en sok f.eks. Når de slås for sjov, kan milo kamme over, og blive voldsom og så kan man se på anden hund at han ikke sys det er sjovt. Enten piver han ellers når vi at stoppe det, og jeg tror faktisk Milo bliver "ked" af det når den anden piver for han går over og slikker ham bagefter.