Blander vi os for meget?

[AnneMangetal]

En skrev i en tråd den anden dag, at hun var kommet gående i mørke med sin hanhund, og lige pludselig stod hunden lige ved siden af en anden hanhund. De to, som ellers hader synet af hinanden, gloede bare lidt, men ingen ballade.

 

Min veninde har en hanhund som kan med de fleste andre hunde. Der er få hanhunde han ikke kan med. Da vi var på tur i forgårs, passerede vi en hund, som min veninde troede var en af de hanhunde hendes ikke bryder sig om. Hendes hund knurrede og spruttede. Den anden hund viste sig at være en forsigtig lille tæve, og altså ikke i nærheden af at være den hund min veninde troede. Mit bedste bud på hendes hunds reaktion var, at det var min venindes reaktion som hendes hund reagerede på.

 

Jeg har også lagt mærke til at min den store reagerer meget mere voldsom, hvis hun kan mærke at jeg er anspændt i mødet med andre hunde eller mennesker.

 

Blander vi os mon for meget? Burde vi nogle gange slippe tøjlerne lidt på vores hundes vegne, trods hundelove og alt det der?

[PBC]

Jeg er sikker på at de hundeejere, som tager helt afslappet på det og bare siger lad hundene finde ud af det, selv har gode erfaringer med dette. I 95% af tilfældene finder hundene ud af det selv, hvis begge hundeejere har samme afslappede forhold til det og slipper hundene løs, på stranden fx.

 

Men det hjælper jo nok ikke hundeejere og hunde, som har fået dårlige erfaringer.

 

Som jeg før har sagt, er det jo det vi nødvendigvis gør på jagter - og det går da som hovedregel godt.

[Gæst DorteDK]

Både ja og nej og måske

 

Jeg kan i hvert fald mærke når jeg går med Zeus at min utryghed går lige ned igennem snoren og ud i ham. Efter der har været en hund efter os, hvor vi begge blev ret bange så tror jeg helt sikkert, at Zeus kan mærke, at jeg bliver nervøs når vi passerer gaden/huset med den "gale" hund. Zeus bliver anspændt og meget mere opmærksom på bevægelse og lyde.

 

Jeg forsøgte faktisk den anden aften at gå på det fortov hvor hunden havde været efter os, jeg var helt cool og snakkede lidt med Zeus, roste ham for hans fine gang ved siden af mig - kiggede ikke ind på huset og glemte alt om den hund fordi Zeus gik så pænt... Zeus var slet ikke opmærksom på huset eller noget, heller ikke anspændt, han kiggede kun på sin glade mor.

 

Jeg skal i hvert fald prøve at "gøre som ingenting" hvis vi igen møder de to-tre han hunde Zeus ikke kan med - hvor han gør udfald, det skal helt sikkert prøves af - hvor jeg ikke skal blande mig. Det er bare lidt svært, for jeg tror man gør det ubevidst, netop for at "beskytte" sin hund, som måske så slet ikke viser sig som en slags beskyttelse men tværtimod.

[AnneMangetal]

Jeg er sikker på at de hundeejere, som tager helt afslappet på det og bare siger lad hundene finde ud af det, selv har gode erfaringer med dette. I 95% af tilfældene finder hundene ud af det selv, hvis begge hundeejere har samme afslappede forhold til det og slipper hundene løs, på stranden fx.

 

Men det hjælper jo nok ikke hundeejere og hunde, som har fået dårlige erfaringer.

 

Som jeg før har sagt, er det jo det vi nødvendigvis gør på jagter - og det går da som hovedregel godt.

 

Personligt hælder jeg til det samme. Men dog er hunde jo ikke sociale på jagt, men er på job, og det kan også betyde noget. Men altså, jeg er ret sikker på at min hund aldrig ville have problemer med andre hunde - hvis jeg bare gad at blande mig helt udenom:oops:

[PBC]

Personligt hælder jeg til det samme. Men dog er hunde jo ikke sociale på jagt, men er på job, og det kan også betyde noget. Men altså, jeg er ret sikker på at min hund aldrig ville have problemer med andre hunde - hvis jeg bare gad at blande mig helt udenom:oops:

 

Det er rigtigt at hundene ikke er sociale på jagt, men det er ikke ualmindeligt, at mange bare lukker hundene ud af bilerne og lader dem løbe lidt omkring og gøre sig bekendt med de andre hunde og jægere inden jagten startes med en parole, hvor hundene jo er koblet eller under kontrol. Nogen mener det er en uskik, mens andre synes det er det eneste rigtige. Det samme sker i eventuelle pauser under jagten, hvor man lige samles og snakker lidt. Her er der også en del, som mener hundene kan være løse og mingelere.

 

Jeg er ret ligeglad fordi jeg aldrig har haft problemer med mine jagthunde mht at være sammen med andre jagthunde. Mille var tilbageholdende og viste underdanighed og det var jo fint - ingen konflikter. Sally, min gamle tæve og Bonnies mor fandt sig ikke i noget og tiltetreviste nærgående hunde og Bonnie er lidt mere tolerant, men skal også nok sige fra om nødvendigt.

 

Generelt ser jeg kun en smule problemer med dominerende Labrador hanner og Ruhåret hønsehund hanner, men ikke noget der ikke løser sig selv.

[Gæst DorteDK]

Personligt hælder jeg til det samme. Men dog er hunde jo ikke sociale på jagt, men er på job, og det kan også betyde noget. Men altså, jeg er ret sikker på at min hund aldrig ville have problemer med andre hunde - hvis jeg bare gad at blande mig helt udenom:oops:

 

Jeg tror faktisk heller ikke mine ville have problemer, hvis jeg blandede mig udenom og hvis snoren var taget af - synes tit og ofte det er de snore der gør det ?

[Ascha]

Jeg er sikker på at de hundeejere, som tager helt afslappet på det og bare siger lad hundene finde ud af det, selv har gode erfaringer med dette. I 95% af tilfældene finder hundene ud af det selv, hvis begge hundeejere har samme afslappede forhold til det og slipper hundene løs, på stranden fx

Jeg synes det har alt at sige om ejeren kan læse hvad der foregår. Ofte synes jeg de ejere der har den holdning, som regel også har hunde der ikke hilser pænt. F.eks. har jeg i øjeblikket lidt problemer med to kvinder der til sammen kommer med 4½ hund (den ene er en chi). Shandie bliver mødt af en venlig gårdhundeblanding, men ellers en gøende chi, to små gøende "hår-over-det-hele-hunde" samt en stor spidshundeblandingstæve der kommer fuldstændig stift, hoppende og brummende hen og puffer Shandie i nakken med munden. Det altså, hvis den overhovedet stopper op inden den løber ind i..... mig (for jeg blander mig selvfølgelig).

 

Jeg har, først venligt, men senere med store bogstaver bedt dem holde deres hunde fra min, men det preller fuldstændig af på dem, fordi de siger at min hund jo logrer og ikke er bange. De ser ikke hvordan Shandie ser ud inden flokken har hilst. Og bare fordi jeg har en hund der hurtigt kommer sig over en ubehagelig situation, betyder det jo ikke at hundene har bedst af at klare tingene selv. Det kræver at begge parter ikke slæber rundt med alt for mange sociale unoder/ lig i lasten.

[Ninjamor]

For en hel del år siden lavede jeg et eksperiment med to hanhunde som "hadede" hinanden. En mega store lab og en endnu større broholmer. De to fik altid øje på hinanden til træning og gik og pustede sig op, skrabede bagud og hvad har vi her.

 

En dag satte jeg dem på hver side af en trådhegn og de to personer talte almindeligt sammen. Begge hunde begyndte med knurren og positur at starte en konflikt op.

På et signal vendte ejerne sig om, så de stod med ryggen til hundene og VUPTI begge hunde faldt helt sammen - "nå, men der var ikke noget alligevel, jeg stiller mig lige lidt med siden til og ser dig ikke".

 

Det var fascinerende at se og begge hundeejere var forbløffede.

Det var så kun en enkelt lille test, men jeg er helt sikker på, at vi blander os for meget/påvirker vores hunde for meget i negativ retning og linen kan være skyld i meget i den sammenhæng.

[Ninjamor]

Jeg er sikker på at de hundeejere, som tager helt afslappet på det og bare siger lad hundene finde ud af det, selv har gode erfaringer med dette. I 95% af tilfældene finder hundene ud af det selv, hvis begge hundeejere har samme afslappede forhold til det og slipper hundene løs, på stranden fx.

 

Men det hjælper jo nok ikke hundeejere og hunde, som har fået dårlige erfaringer.

 

Som jeg før har sagt, er det jo det vi nødvendigvis gør på jagter - og det går da som hovedregel godt.

 

På jagt har hundene formentlig fokus på det der skal ske og er på forhånd positivt indstillede? Der kan ligge en stor forskel i hvordan de går ind i sociale sammenhænge alene på det grundlag.

 

Mange hunde finder selv ud af det, som du siger, men jeg har set en hel del hunde, hvor dette indebar, at en svagere hund blev høvlet ned i skidtet gang på gang, så min grundholdning er at mine hunde ikke partout selv skal finde ud af det med hvem som helst.

 

Da jeg var teenager hjalp jeg til på traverbanen og jeg husker Lille Ole, en ung hingst som bed og jeg derfor holdt mig fra. Jeg var ski...bange for ham.

 

En dag blev jeg bedt om at gøre Merkur klar til træning, tog ham ud striglede og selede op, spændte ham for og var parat til at hjælpe ham og træneren ud af stalden.

Da træneren kom, skraldgrinede han så tårerne løb, for jeg havde ikke set, at Lille Ole og Merkur havde byttet plads (de lignede hinanden rigtig meget) og havde, helt uden problemer gjort Lille Ole klar!

Jeg ved med 100% sikkerhed, at Lille Ole ville have bidt mig mange gange, hvis jeg havde vidst det var ham, for min attitude ville være smittet af på ham og det er helt på linie med det der sker ml. hund og ejer i nogle situationer: Vi sætter situationen op og kan til dels bestemme udfaldet af den.

[Hewlett]

Med Mollie blander vi os meget sjældent for hun er skrap og finder sig ikke i at få overskredet sine grænser. Med Ninja føler vi, at vi er nødt til på et eller andet plan at blande os, for hun søger vores hjælp. Men sjovt er det, at vi har observeret at Ninja faktisk godt kan klare ærterne selv, hvis hun er længere væk fra os i mødet med andre hunde. Men går hun tæt på os, så er det som om hendes reaktion forværres og så er det at hun søger os. Så der kan det sagtens være vores anspændthed som påvirker hende.

[PBC]

Som tidligere sagt var Mille ret underdanig og viste klart at hun ville underkaste sig. Jeg har dog aldrig oplevet at den er blevet høvlet ned af den grund.

 

Det er et problem at mange hundeejere sammenligner hunde med mennesker. Hvis en sød tæve viser underkastelse og kryber ifht en ældre dominant tæve eller hanhund, er det bare fint. Den tager ingen skade af det og hvis de dominante hunde er nogenlunde normale, er de helt tilfredse med at de bliver vist respekt og gør ikke mere ved det. Selvfølgelig kan de vende tilbage senere for lige at sikre sig at den stadig husker, at vise underdanighed.

 

Det ville jo ikke være rimelig adfærd bland ligeværdige mennesker (og mennesker skal jo være ligeværdige), men det er helt acceptabelt og meningsfyldt blandt hunde. Problemet er i virkeligheden, at for få hunde er underdanige og underkaster sig. Der er vel kun brug for ganske få dominerende hunde, hvis man bruger naturen som udgangspunkt.

 

At der idag er, mange flere er, efter min mening, den sang jeg har sunget flere gange, fordi man belønner dominante hunde på udstillinger for de viser sig bedre frem. Herudover er der vel også avlet på visse dominante gener hos vagt og beskyttelseshunde, hvilket heller ikke gør det lettere.

 

Hos jagthunde har man absolut ikke brug for dominante hunde. Kun "store" mænd med lavt selvværd har brug for en stor dominant Hassan til at stive sig selv af med og nyder at hans hund ikke finder sig i noget - dem bliver der heldigvis færre og færre af efterhånden som de får at vide at Deres hunde ikke er velkomne på fællesjagter.

[Lonny]

Jeg oplevede det selv den anden dag da jeg var ude og gå med Luna, vi kom stille og roligt gående langs en hæk indtil en have.

 

Pludselig opdager jeg at Luna står snude til snude med en hund der er inde i haven, jeg bliver ret forskrækket og hiver i snoren for at få Luna væk, i det øjeblik ændrer Luna totalt adfærd, fra at have gået afslappet gik hun nu over til at skrige i vilden sky og kaste sig rundt i snoren. Det at jeg hev i snoren gjorde hende helt klart forskrækket og hun tog det som et signal om at situationen var farlig, jeg er overbevist om at hvis jeg ikke havde hevet i snoren, så var vi bare forsat med at gå forbi helt uden at Luna havde ændret sin rolige gang

[Bustertrold]

Tror helt bestemt vi hundeejere blander os for meget i hundemøder. Jeg har altid været ret afslappet i forhold til andre hunde (lidt naivt måske) og jeg oplever meget sjældent problemer. Buster hilser på dem han har lyst til, hvis anden ejer siger ok, og Buster er ret god til at bedømme om der skal hilses eller ej.

 

Når det så er sagt, så kan jeg godt forstå, og sætter også pris på, de ejere som er ekstra obs på deres hund, hvis den tidligere har haft gjort udfald mod andre hunde. Forventninger om en bestemt adfærd kan jo gøre, at man er forberedt på adfærden, men desværre også fremprovokere den.

[Louisen]

Jeg er da meget bevidst om, at vores hundeadfærdsterapi efter Taiki blev overfaldet, galt lige så meget mig som Taiki.

 

Jeg slapper mere af nu og er ikke så bange, da der er LÆNGE mellem dårlige møder (og ikke som tidligere, at det var hver dag og nogle gange flere gange om dagen!).

 

Generelt er både Taiki og jeg langt mindre stressede, hvor vi bor nu, og det har en stor effekt.

[Potemis]

Cookie virker jo som verdens vredeste hund, når vi møder en anden hund, men jeg ved godt at hun bare er enormt ivrig og usikker på samme tid. Andre hunde er sjældent bange for hende og vil gerne sige hej, men det er ejerne der forskrækkede trækker deres hunde væk fra os. Derfor er jeg glad for at nogle hundeejere trods alt tager det med et smil og bare står roligt og lader hundene snuse. Jeg er også altid bekymret når vi f.eks har været til åbent hus hos dyrlægen hvor alle de firbenede gæster løber løse rundt. Men der er hun bare så fin og god. Hun er bedre når hun er løs, men desværre stikker hun også af, så det er ikke en mulighed her hvor vi bor tæt på store veje. Jeg tror det er os der blander os og bekymrer os for meget.

[luckyluna]

Generelt nej, så synes jeg ikke hunde ejere blander sig for meget. Men nogle blander sig forkert.

[Ninjamor]

Cookie virker jo som verdens vredeste hund, når vi møder en anden hund, men jeg ved godt at hun bare er enormt ivrig og usikker på samme tid. Andre hunde er sjældent bange for hende og vil gerne sige hej, men det er ejerne der forskrækkede trækker deres hunde væk fra os. Derfor er jeg glad for at nogle hundeejere trods alt tager det med et smil og bare står roligt og lader hundene snuse. Jeg er også altid bekymret når vi f.eks har været til åbent hus hos dyrlægen hvor alle de firbenede gæster løber løse rundt. Men der er hun bare så fin og god. Hun er bedre når hun er løs, men desværre stikker hun også af, så det er ikke en mulighed her hvor vi bor tæt på store veje. Jeg tror det er os der blander os og bekymrer os for meget.

 

En langline kunne muligvis give nogle mere afslappede hundemøder

[Potemis]

Ninjamor, hun har 5 meter

[Ascha]

Det er et problem at mange hundeejere sammenligner hunde med mennesker.

 

Det ville jo ikke være rimelig adfærd bland ligeværdige mennesker (og mennesker skal jo være ligeværdige), men det er helt acceptabelt og meningsfyldt blandt hunde. Problemet er i virkeligheden, at for få hunde er underdanige og underkaster sig. Der er vel kun brug for ganske få dominerende hunde, hvis man bruger naturen som udgangspunkt.

 

Sjovt, for jeg synes det er et problem at ikke flere laver den sammenligning. Så kunne det nemlig være at flere hundeejere kunne forstå konsekvensen af at kræve noget af hunden, de ikke har gjort sig fortjent til. For at lave en sammenligning, så har man på arbejdspladser en rangstuktur der ligner planteæderes. Dvs. at man har en chef der kan bestemme stort set alt vedrørende medarbejderen. Jeg husker at have læst om en undersøgelse hvor man målte stresshormoner i blodet på samtlige ansatte i en virksomhed og niveauet steg, jo længere ned i hierarkiet man kom. Hvorfor?, fordi det stresser ad helvede til, ikke at have kontrol over egen situation. Noget naturen ikke har tiltænkt hverken hunde eller mennesker fordi vi er skabt til at samarbejde om at nedlægge andre dyr der jo har en hjerne og at det derfor kræver evnen til at kunne udføre en fælles strategi.

 

Mennesker er ikke ligeværdige, man lægger måske bare ikke mærke til at rangsystemet træder i kraft. Men er det som regel ikke far man lytter til når der skal købes plæneklipper og mor når der skal købes køkkenudstyr,.. og det er jo DET rangsystemet bruges til. Til at "pådutte" det individ der er bedst udrustet til at træffe det mest hensigtsmæssige valg på flokkens vegne. Der er en misforstået opfattelse at høj rang betyder retten til at bestemme (som det forholder sig blandt planteædere, der har en langt mere simpel form for rangsystem) men sådan fungerer det altså ikke hos hverken hund eller menneske,.. fra naturens hånd. Der har høj rang ikke noget med muskler at gøre, men om evner, erfaring, hvor meget tillid de andre har til det enkelte individ osv. og det kan ingen afgøre i løbet af 2-3 minutter.

 

At der idag er, mange flere er, efter min mening, den sang jeg har sunget flere gange, fordi man belønner dominante hunde på udstillinger for de viser sig bedre frem. Herudover er der vel også avlet på visse dominante gener hos vagt og beskyttelseshunde, hvilket heller ikke gør det lettere.

Det synes jeg er noget sludder. Man ønsker at hunden ser selvsikker ud (og det er vel egentlig mere miljø og træning der spiller ind) og selvsikre individer har ikke brug for, og spilder derfor ikke energi på, at opnå at andre hunde viser dem underdanighed. Desuden kan man jo ikke være hverken dominant eller dominerende ud i den blå luft, for det er jo noget man er i forhold til andre.

 

Hos jagthunde har man absolut ikke brug for dominante hunde. Kun "store" mænd med lavt selvværd har brug for en stor dominant Hassan til at stive sig selv af med og nyder at hans hund ikke finder sig i noget - dem bliver der heldigvis færre og færre af efterhånden som de får at vide at Deres hunde ikke er velkomne på fællesjagter.

Jeg kan forstå at vi ikke lægger den samme værdi i ordet dominant og så bliver en diskussion jo svær, men Anders Hallgren har skrevet en bog om emnet der hedder "Alfasyndromet" hvis du ikke ved hvad du skal bruge de lange vinteraftenener til (undskyld, jeg kan ikke få det formuleret så det ikke lyder nedladende). Det kunne være interessant for mig at vide hvad du ville synes om indholdet.

 

En lille appetitvækker:

 

http://www.tro-fast.dk/butikken/396-andre_boeger/10221-alfasyndromet/

[PBC]

Bogen er bestildt.

 

Jeg kan anbefale Eberhardt Trumblers bøger som vinterlæsning, så ved du hvad jeg mener. så kan vi mødes over en kop øl og diskutere litteratur, på en ligeværdig måde - Jeg er overbevidst om at vores hunde vil kunne finde ud af det sammen.

[Ninjamor]

Som tidligere sagt var Mille ret underdanig og viste klart at hun ville underkaste sig. Jeg har dog aldrig oplevet at den er blevet høvlet ned af den grund.

 

Det er et problem at mange hundeejere sammenligner hunde med mennesker. Hvis en sød tæve viser underkastelse og kryber ifht en ældre dominant tæve eller hanhund, er det bare fint. Den tager ingen skade af det og hvis de dominante hunde er nogenlunde normale, er de helt tilfredse med at de bliver vist respekt og gør ikke mere ved det. Selvfølgelig kan de vende tilbage senere for lige at sikre sig at den stadig husker, at vise underdanighed.

 

Det ville jo ikke være rimelig adfærd bland ligeværdige mennesker (og mennesker skal jo være ligeværdige), men det er helt acceptabelt og meningsfyldt blandt hunde. Problemet er i virkeligheden, at for få hunde er underdanige og underkaster sig. Der er vel kun brug for ganske få dominerende hunde, hvis man bruger naturen som udgangspunkt.

 

At der idag er, mange flere er, efter min mening, den sang jeg har sunget flere gange, fordi man belønner dominante hunde på udstillinger for de viser sig bedre frem. Herudover er der vel også avlet på visse dominante gener hos vagt og beskyttelseshunde, hvilket heller ikke gør det lettere.

 

Hos jagthunde har man absolut ikke brug for dominante hunde. Kun "store" mænd med lavt selvværd har brug for en stor dominant Hassan til at stive sig selv af med og nyder at hans hund ikke finder sig i noget - dem bliver der heldigvis færre og færre af efterhånden som de får at vide at Deres hunde ikke er velkomne på fællesjagter.

 

Jeg er måske krakiler, men jeg ville vældig gerne have begreberne "dominerende" og "dominant" på plads.

 

Den dominerende hund er den som vil dominere situationen og derfor "viser sig" konstant, gerne hakker på andre og i det hele taget vil ses og gerne overskrider andre hundes grænser for at opnå dette.

 

Den dominante hund er den afbalancerede hund som tager tingene som de kommer og hviler i sig selv i den forvisning om, at den kan klare ærterne når noget sker. Derfor, velsagtens, kører den kke med klatten, men er langt mere afslappet end den dominerende hund.

 

Det er sådan etologien tolker begreberne

 

Jeg giver dig ret i, at der kun er behov for få dominerende hunde, men de dominante hunde, de selvsikre, de "large" hunde, dem mener jeg ikke vi kan få nok af

[Ninjamor]

Sjovt, for jeg synes det er et problem at ikke flere laver den sammenligning. Så kunne det nemlig være at flere hundeejere kunne forstå konsekvensen af at kræve noget af hunden, de ikke har gjort sig fortjent til. For at lave en sammenligning, så har man på arbejdspladser en rangstuktur der ligner planteæderes. Dvs. at man har en chef der kan bestemme stort set alt vedrørende medarbejderen. Jeg husker at have læst om en undersøgelse hvor man målte stresshormoner i blodet på samtlige ansatte i en virksomhed og niveauet steg, jo længere ned i hierarkiet man kom. Hvorfor?, fordi det stresser ad helvede til, ikke at have kontrol over egen situation. Noget naturen ikke har tiltænkt hverken hunde eller mennesker fordi vi er skabt til at samarbejde om at nedlægge andre dyr der jo har en hjerne og at det derfor kræver evnen til at kunne udføre en fælles strategi.

 

Mennesker er ikke ligeværdige, man lægger måske bare ikke mærke til at rangsystemet træder i kraft. Men er det som regel ikke far man lytter til når der skal købes plæneklipper og mor når der skal købes køkkenudstyr,.. og det er jo DET rangsystemet bruges til. Til at "pådutte" det individ der er bedst udrustet til at træffe det mest hensigtsmæssige valg på flokkens vegne. Der er en misforstået opfattelse at høj rang betyder retten til at bestemme (som det forholder sig blandt planteædere, der har en langt mere simpel form for rangsystem) men sådan fungerer det altså ikke hos hverken hund eller menneske,.. fra naturens hånd. Der har høj rang ikke noget med muskler at gøre, men om evner, erfaring, hvor meget tillid de andre har til det enkelte individ osv. og det kan ingen afgøre i løbet af 2-3 minutter.

 

Helt enig

 

Det synes jeg er noget sludder. Man ønsker at hunden ser selvsikker ud (og det er vel egentlig mere miljø og træning der spiller ind)

 

Men PBC har noget ret, for gennem årene er hannerne blevet avlet større og mere muskuløse og det kan ikke ske uden det også ændrer på hormonerne, så allerede i 80'erne begyndte nogle at have fokus på, at de store hanhunde af ellers fredelige racer ofte var aggressive, så hvis PBC mener det jeg tror med dominant/dominerende, har han en pointe

[PBC]

Jeg skeldner ikke mellem dominerende og dominant som du gør Ninjamor.

 

Det er jeg vist ikke alene om

 

http://www.aktivebrugshunde.dk/1121945

 

 

Blot et eksempel blandt mange

[AnneMangetal]

Jeg skeldner ikke mellem dominerende og dominant som du gør Ninjamor.

 

Det er jeg vist ikke alene om

 

http://www.aktivebrugshunde.dk/1121945

 

 

Blot et eksempel blandt mange

 

At andre ikke har styr på begreberne, gør det vel ikke mere rigtigt?

 

Netop den side du henviser til, har stået uændret i mange år. Man kan måske diskutere om der var plads til fornyelse. I øvrigt ved jeg ikke helt hvilken sammenhæng det har med hundeejeres indblanding i hundes interne forhold?!

[PBC]

Jeg tror jeg er stået af Det bliver lidt for akademisk. Mon ikke de fleste forstår hvad jeg mente/mener og det mener jag stadig.