Hop til indhold

Hader min hund mig ?


Julia
 Share

Recommended Posts

Hej alle sammen.

jeg står med et problem som jeg slet ikke ved hvordan jeg skal takle, og jeg håber virkeligt i kan hjælpe.

 

For et par uger siden hentede min kæreste og jeg en Sibirian husky hvalp.

Hun er nu omkring 11 uger, og er en rigtigt spralde basse.

 

Hun har desværre nogle "flip" som KUN går ud over mig.

Hun har siden vi fik hende gøet af mig når jeg gik igennem stuen, og nærmest lagt sin til angreb. Hun har enkelte gange gjort det med min kæreste, men når han siger stop, så stopper hun stort set altid. Vi tolkede det bare som leg fra hendes side af.

Vi er efterfølgende flyttet i hus med massere af indhegnet have så hun kan løbe ind og ud som det passer hende. I starten gik det rigtigt godt, men hum er begyndte voldsomt på det igen. Men nu løber hun rundt og bider mig i benene og i fødderne. Jeg kan sætte mig på hug og prøve at køle hende ned som min kæreste gør, men det hjælper slet ikke. Jeg kan bede hende kontant om "stop" eller "nej", og det hjælper lige lidt. Med min kæreste stopper hun med det samme. Hun løber rundt og bider mig og lægger sig i "angrebs position", og jeg kan slet ikke stoppe hende. Jeg har prøvet at tage fat i hende og lægge hende ned, så hun forstår hun skal respekterer mig, og det hjælper i 2 sec. Og så sidder hun i mig igen.

 

Please hjælp mig ! Det gør så ondt at se hende få de flip, og jeg bliver så ked af det.

Link til indlæg
Del på andre sites

Lol nej, hun hader dig ikke. Hun er en hundehvalp og hun får så mange dejlige reaktioner ud af dig og masser af opmærksomhed når hun opfører sig sådan...

 

når du siger "lægge hende ned" går jeg ud fra, at vi er ude i gammeldags smid kræet om på ryggen? Lad vær med det. Det eneste du får ud af det, er at din hund tænker du er utilregnelig... Du skaber ikke nogen former for "respekt" på den måde.

 

find på rolige opgaver hun kan bruge sin næse til, så hun kan få brugt hjernen lidt istedetfor kun kroppen. Træn med hende, små basisøvelser og tricks, så dette bliver jeres interaktion istedet. Når hun får flip - og det VIL hun få, for hun er en hundehvalp - så stik hende noget hun kan afreagere på (legetøj) og forlad hende.

 

hunde er oppotunister, de gør det der kan betale sig. Hvis hendes mål er opmærksomhed, aå er negativ opmærksomhed langt bedre end ingen opmærksomhed

Link til indlæg
Del på andre sites

Mange tak for svaret :)

Selvom jeg giver hende noget legetøj eller noget får at flytte hendes opmærksomhed er det ikke altid sikkert hun stopper.

Hvordan får jeg sat mig mere i respekt overfor hende så hun stopper med tingene ? Bla. Nåde hun spiser møblerne ? Eller skal jeg også skabe opmærksomhed for noget legetøj istedet ?

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Krøllebølle

Skynd dig i al hast og il at anskaffe dig nogen gode bøger om hvalpe. Feks " fra hvalp til hund" af irene jarnved eller " hvalpen " af lone greve. Jo før jo bedre.

 

Din hund er 11 uger gammel og kun en lille hvalp, ord som " respekt ", glem det, glem det og atter glem det. Det eneste du skal tænkte på er ord som " tillid og kærlighed ".

 

Hun skal kunne stole på dig, stole på at du er en god hundemor, der reagere fornuftig og rolig, selv i situationer hvor man har lyst til at aflevere kræet tilbage. Så når hun ter sig tosset som hvalpe ofte gør, så er hun sikkert så overgearet at hun har svært ved at falde ned og ord som NEJ, hjælper sjælden. Du skriver at det hjælper i 2 sek at ligge hende ned. Nej det gør det ikke. I de to sekunder er hun blot forskrækket, men producere samtidig stress hormon og adrenalin, som bagefter får hende endnu mere op at køre. Så det eneste der er at gøre når hun er i det humør, det er at ignorere hende, selvom det er svært, for det gør pænt ondt at blive nappet i af sådan nogen skarpe hvalpe tænder.

Link til indlæg
Del på andre sites

Tillykke med hende, hun er en helt almindelig hvalp.

 

Mit råd er start på noget hvalpetræning/socialisering med hende... men hun gør det ikke fordi hun hader dig, hun gør det fordi hun ved det giver opmærksomhed.

Jeg havde samme "opgave" med min den lille og det var kun mig han bed i - men det er også mig der træner, leger, gir mad og går ture - nok derfor at det var mig tænker jeg også fordi han vidste at det gav opmærksomhed fra mig ;-)

 

Jeg gjorde det, når vi legede, og gør det sommetider den dag i dag hvor han er to år, jeg stopper legen med det samme hvis han ned mig / eller som nu blir voldsom (han bider ikke længere).

Jeg vendte ham ryggen og når han var faldet ned igen - så kunne vi genoptage legen, men så snart bideriet starter - så stopper legen.

 

Tålmodighed er nok mit råd det kommer alt sammen ;-) hun er kun en baby ;-)

 

også et lille billede tak :lun:

Link til indlæg
Del på andre sites

Please hjælp mig ! Det gør så ondt at se hende få de flip, og jeg bliver så ked af det.

 

Jeg bliver også helt ked af at læse dit indlæg. Ked af at man kan være uforberedt når man går ud og anskaffer sig en hund, man skal leve sammen med de næste 10 - 15 år!

Du har allerede fået en del gode svar, så nu ved du forhåbentlig at din lille hvalp kun vil lege med dig.

Du skriver at hun lægger sig i "angrebs position". Mener du sådan her?

 

play_bow.JPG

 

Det kaldes "play bow" og er en opfordring til leg. Nogle hundeejere lærer faktisk deres hund at gøre det på kommando, for at undgå konflikter med andre hunde.

 

I får en rigtig dårlig start med jeres hvalp, hvis I konsekvent misforstår hendes signaler, og bruger gammeldags, farlige "opdragelsesmetoder", som at tvinge hende om på ryggen. Det får hende kun til at miste tilliden til jer.

Jeres hund er en race som bliver stor og stærk, og hun kan være til fare, både for jer selv og alle andre, hvis hun ikke bliver opdraget korrekt. Så kom i gang med at læse nogle bøger og gå til træning. Det kan ikke gå for hurtigt!

Link til indlæg
Del på andre sites

tillykke med hvalpen og velkommen til :-). jeg er med de andre der foreslår hvalpetræning så forhåbentlig kan du finde et hold

 

som DorteDK nævner så kan det også komme senere: mit kræ på 1½ år har pludselig fået ulvetime om aftenen hvor hun gør ALT for at få opmærksomhed: henter ting, rusker i ting, smånapper i mig, gør - you name it - og det der virker hurtigst er at ignorere hende og vende ryggen til hende - efter 5 minutter lægger hun sig.

 

husk bare at være konsekvent - min hund vil hellere have negativ opmærksomhed end ingen, så efter 2 uger virkede det

Link til indlæg
Del på andre sites

Velkommen til og tillykke med hvalpen :-D

 

Jeg tilslutter mig koret, der opfordrer til hvalpetræning og læsning af gode hundebøger her i den mørke vintertid.

Det gode ved at gå til træning med hvalpen er, at man som HF får en masse gode input til at takle hverdagen sammen med sådan en lille "terrorist". Samtidig får hvalpen mulighed for at socialisere sig sammen med andre hunde, hvilket er meget vigtigt for dens liv som voksen hund i et menneskeskabt univers.

 

Du skriver at det gik godt i den nye have for en kort tid, jeg tænker at det var fordi den var ny og spændende. Men ens egen have blir jo hurtigt velkendt og dermed uinteressant, derfor skal der ske noget andet. En så ung hvalp skal ikke aktiveres som sådan, men en god ting er at lade den arbejde med sin næse - det stimulerer, og trætter på en sund måde. Kast f.eks. dens foder på græsset og lad den søge efter det i stedet for at fodre i madskålen. Når den har fanget konceptet kan du sprede det over større afstand således at søget varer længere tid.

Når den får sine flip så prøv at afbryde ved at træne lidt dagligdags ting så som sit - kom o.lign. Og ellers vend om og ignorer den. Den opmærksomhed du gir skal være positiv som i POSITIV! -Og husk, at den respekt du forventer fra din hund skal du gøre dig fortjent til, den kommer ikke ved at lægge den ned eller andre fysiske tiltag. Din hund skal vide den kan stole 100% på dig, og at du er verdens sjoveste at være sammen med.

 

God fornøjelse med træningen :blink:

Link til indlæg
Del på andre sites

Mange tak for svarene.

Når hun bliver lagt ned, er det bestemt ikke om på ryggen ! :)

jeg har læst massere af bøger og set lærings dvd'er så jeg syntes bestemt ikke at jeg har været uforberedt.

Mit problem ligger i at jeg syntes at det kun er mig hun gør det med, og ikke min kæreste. Med ham der stopper hun når hun får det afvide. Hun starter hvalpe træning når det næste hold heroppe starter op :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Mange tak for svarene.

Når hun bliver lagt ned, er det bestemt ikke om på ryggen ! :)

jeg har læst massere af bøger og set lærings dvd'er så jeg syntes bestemt ikke at jeg har været uforberedt.

Mit problem ligger i at jeg syntes at det kun er mig hun gør det med, og ikke min kæreste. Med ham der stopper hun når hun får det afvide. Hun starter hvalpe træning når det næste hold heroppe starter op :)

 

Så forstår jeg faktisk ikke problemet :hmm: Troede problemet var at den får sine bide-flip. Er det et problem at den reagerer anderledes på dig end på din kæreste? Hvorfor? Alfa-omega må da være at den lærer at lade være....

 

Og så synes jeg stadig det er en rigtig dårlig ide at lægge den ned, uanset hvordan du/I gør det.

Link til indlæg
Del på andre sites

Ja det er selvfølgeligt også problemet. Jeg var bare bange for at hun ikke kunne lide mig eftersom det kun er mig :)

 

Det lyder mere som om hun er bange for din kæreste, men ikke for dig. Og så er det ham, der har et problem.

En hund skal ikke være bange for sin ejer, men have tillid til ham/hende. På den måde får man bedst en lydig hund.

Jeg ved ikke hvad din kæreste gør, men for nogle hvalpe er mænds dybe stemme skræmmende, fordi det, for dem, lyder som en hund, der knurrer. På nogle af de træningshold, jeg har gået til, har instruktøren lært mændene at tale med lys stemme til deres hund, og det gør en kæmpe forskel.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror også forskellen ligger i jeres forskellige kropssprog og stemmeføring. Din kæreste formår at kommunikere til hvalpen hvad der er ønsket og hvad der er uønsket, hvorimod du måske med ordene sige hvad der er uønsket, men signalerer med stemmeføring og kropssprog at du godt vil lege bideleg osv.

 

Det ser man også ofte med børn og hunde. De vil ikke lege med hvalpen/unghunden, men hele tonelejet og krops-sproget signalerer i hvalpens/unghundens øjne - juhu... vi skal lege.

 

Så langsommere bevægelser, lidt dybere (ikke uvenlig eller hård) og langsom tale. Ro på det hele. Signaler ro, som hvis det er et barn du vil berolige, men hold stemme nede i leje og også gerne lav.

 

Vær ikke bange for at rose roligt, når den gør det rette. Mange er bange for at rose, for så bliver hvalpen/unghunden vild igen, men det skal man ikke være. Det skal blot foregå uden den skingre "dygtig, dygtig, dygtig" som hører hjemme, når man vil opildne hunden til noget - fx. at tage en dummy eller på vej hjem i et indkald. Ikke som belønning for rolig optræden :-) - eller for at gå pænt i snor osv.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvis du kan forudse de situationer, hvor det kan/vil ske (det lyder sådan), kan du prøve at aflede hende, INDEN hun springer på dig. Fx kalde hende hen og bede hende om en lille øvelse til gengæld for en godbid, kaste et stykke legetøj til hende e.l. Så det ikke bliver som en reaktion på hendes "angreb", men at du simpelthen når at få hende til at tænke på noget andet, inden hun gør det.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg bliver også helt ked af at læse dit indlæg. Ked af at man kan være uforberedt når man går ud og anskaffer sig en hund, man skal leve sammen med de næste 10 - 15 år!

 

Jeg synes nu ikke det er så underligt, myter om lederskab, at "sætte sig i respekt" osv., lever jo i bedste velgående i hvalpebøger, på nettet, og blandt hundeejere og endda også -trænere. Er dog enig i hvalpetræning er et must i dette tilfælde.

 

Trådstarter: Det lyder meget normalt for en hvalp. Når min bandit gør noget lignende så er afledning med søgning efter godbidder og evt. herefter massage og rolig tale det der skal til. Jeg vil gætte på at lige inden hun gør klar til at spring op og nappe, så søger hun kontakt, og så er det et perfekt tidspunkt at give en kommando, og belønne ønsket adfærd. Hvis hun alligevel "angriber", så ignorér, og beløn lige så snart hun stopper. Hvis hun ikke hurtigt stopper, så ignorér evt. den uønskede adfærd ved at gå ind i et andet rum.

Link til indlæg
Del på andre sites

Kropssprog og stemmeføring og ro..... det er vigtigt at forstå at hvalpen reagerer på disse 3 ting - ikke på hvad ordene du siger betyder. Du kan prøve alle mulige øvelser, men hvis ikke du får styr på "dig selv" nytter det ikke noget. Også til hvalpetræning skal man huske at det sådan set ikke er hvalpen der skal lære, men ejeren!

Link til indlæg
Del på andre sites

I Dch fik vi faktisk at vide at vores hvalp gjorde det for at dominere, og primært mod min kæreste, fordi hun var lavere i hierarkiet end jeg. Hun skulle derfor sætte sig i respekt, og være hårdere overfor ham! Heldigvis gik vi meget hurtigt væk fra dette (det hjalp heller ikke, sjovt nok), men jeg synes alligevel at det er skræmmende at så gammeldags viden lever i bedste velgående blandt trænere.

Link til indlæg
Del på andre sites

En hvalp i den alder dominerer nok ikke, men den prøver helt sikker grænser af. Det er vigtigt at man også overfor hvalpe sætter grænser. Hvis man opfører sig som om man selv er en hvalp/barn accepterer en hvalp ikke så let disse grænser, så det er vigtigt at optræde som om man er et "fornuftigt og respektabelt" individ.

 

Det betyder ikke at man ikke kan lege og pjatte med hvalpen, men at man sætter rammerne for denne leg. Hvis hvalpen opfordrer til leg tager man imod opfordringen, hvis man har tid, men slutter den før hvalpen ville slutte den (normalt ikke noget problem for hvalpe leger gerne længe). ofte kan man slutte legen, når hvalpen gør noget som ikke er godt - bider for hårdt fx. Man kan også sige nej tak til en opfordring ved at vende siden til og kigge væk og med kropssproget signalere nej-tak - ikke nu, man skal så sikre sig at man fastholder dette nej-tak i mindst 5-10 minutter. Så kan man evt selv tage kontakt, hvis man har tid og synes det er bedre nu.

 

Man er venlig og imødekommende, men man sætter dagsordenen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...