Hop til indhold

Historier om "hundegalskab"


Nikolaj
 Share

Recommended Posts

... Og jeg mener selvfølgelig ikke rabies, men gale hunde ;-) Altså sjove eller vanvittige historier om hunde med lidt galskab i sig. De behøves naturligvis ikke være så gale som nedenstående.

 

---

 

Jeg har en veninde, der har arbejdet meget på Svalbard. Virkeligheden er i det hele taget en noget anden deroppe. Går man udenfor byen, er det påbudt ved lov at man medbringer en riffel, til forsvar mod isbjørne. Så tager man lige sin riffel fra 2. verdenskrig, og en grønlandshund under armen.

 

Nåh, men de har jo masser af slædehunde på Svalbard, og nogle af dem er ret vilde. Men en af dem i hendes by var så gal, at de konsekvent satte krigsalarmen i gang, når den slap løs. Engang var den lænket til et skur, og var sluppet løs - ved at rive skuret op fra fundamentet, og trække det efter sig i kæden :shock: En anden gang var den brudt ud af sit bur, for så at bryde ind i et andet bur hvor den dræbte og delvis spiste en hund, og voldtog en anden. Wow.

 

---

 

Min far havde/har en kollega, der havde en alaskan malamute, der vist var lidt vildere end hun kunne kontrollere. En rigtig udbryderkonge. En gang var den sluppet løs og rendt ind til naboen, hvor den fortærede børnenes kaninunger foran dem! En anden gang den var gået på eventyr var den vendt hjem med et dødt rådyr i gabet - om den selv havde nedlagt det, eller den var selvdød melder historien ikke noget om, men derefter indså kollegaen heldigvis at den skulle have en ejer der magtede hunden bedre.

 

 

Mine historier er vist mere makabre end de er vanvittige, men mon ikke i har nogle morsomme også? (:

Link til indlæg
Del på andre sites

Må det kun være gale hunde - Eller er gale kaniner, der ender med at dø i munden på en gal hund også ok?

 

Da min niece var 4-5 år fik hun en fransk vædder kanin - Kamille (Kamille viste sig senere at være en meget fertil han). Kamille var en kælekanin som fik lov at løbe rundt indenfor og var gode venner med deres gamle lab-blanding. Kamille blev med tiden ret stor, og faktisk var katten ret bange for ham. Flere gange når Kamille var fri, stjal han mad fra deres kat, som blev sur og gav en "pote-lussing" - men blev så bange for konsekvenserne og begyndte at slikke ham bagefter.

Kamille endte sine dage da deres unghund med ret heftigt jagt-drive var udenfor og i et ubevogtet øjeblik knækkede nakken på Kamille da de begge fik lov at løbe frit rundt..... (Bonusinfo: Kamilles indkald var bedre end unghunden Svends - man skulle næsten tro at Kamille var en hund)

Det endte med at de fik unghunden aflivet, da han bare tog lidt for mange katte og generelt var ret crazy.... Og Kamille var bare dråben der fik bægeret til at flyde over. Desuden var lillesøster dengang lige ved at være i kravlealderen, så de turde ikke andet.

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 4 weeks later...

Jeg ved ikke, om det er vildskab eller heltemod, eller hvad. Men da jeg var barn, kendte vi alle historien om Bulle, der var været nabo til en af mine klassekammerater.

 

Bulle var en blandingshund, stor som en okse og meget meget kraftige kæber - måske en blanding af grand danois og rottweiler, eller noget andet helt vildt. Han var MASSIV.

Det var ret kendt, at når børnene kom hjem med savl OVEN PÅ HÅRET, så havde vi været inde i haven og lege med Bulle. Han var større end os!

 

Bulle var også gammel og doven, 10 år gammel. Lidt død i sværen. I sine unge dage jagtede han gerne postbude, men nu nøjes han med at løbe mens han lå ned på siden, når de kom ind i haven - han orkede det ikke. Det var virkelig sjovt at se, også hans lange læber/mundvige, der ploppede opad når han lå og halv-gøede af dem, men ikke rigtig magtede noget sådan helt vildt frygtindgydende eller voldsomt. :D

 

De havde sommerhus i Tyskland, hvor damen havde familie. En aften de var dernede, bryder en røver ind i huset og overfalder damen i familien, han har muligvis slette intentioner udover røveri - historien bliver lidt uklar. Men hvad der ikke er uklart er, hvordan Bulle pludselig vågner op til dåd og stiller sig mellem røver og damen, og brøler som en anden bjørn, inden han kaster sig over røveren.

Røveren bliver bidt én gang i låret, så han falder om på gulvet - hvorefter Bulle LÆGGER sig oven på ham. Hver gang røveren rører det mindste på sig, knurrer Bulle af ham. Og Bulle vejer snildt 80 kilo, så røveren kan IKKE komme fri.

 

Politiet kommer og tager røveren med, men først må damen i familien finde en glaseret skinke i køleskabet til at lokke Bulle med, for han vil altså IKKE flytte sig frivilligt fra sit nedlagte bytte.

Han endte med at få en medalje for sit heltemod - det var familien MEGET stolt over, for Bulle har aldrig været til træning eller på anden vis gjort sig fortjent til andet end medaljer i dovenskab og fedladenhed.

 

Bulle døde som 12 årig, en sommerdag efter en dejlig lang strandtur stjal han lørdagskyllingen, fortærede den i sine ejeres seng og sov stille ind med hovedet under deres dyne, inden de overhovedet havde opdaget hans frækhed.

Sådan var Bulle nemlig - han slap afsted med ALT, det dovne, frække kræ.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hold nu op en god historie! Kunne ikke lade være med i grine dag jeg kom til den glaserede skinke :mrgreen:

 

Kommer til at tænke på historien om den kæmpe slædehund Laban, fra sådan en samling af polar-vrøvlehistorier. Er der nogle der kan huske hvad bogen hedder? Han hopper på et skib og kommer på jordomrejse inden han igen forenes med sin gamle ejer. Gode gamle Laban.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hold nu op en god historie! Kunne ikke lade være med i grine dag jeg kom til den glaserede skinke :mrgreen:

 

Kommer til at tænke på historien om den kæmpe slædehund Laban, fra sådan en samling af polar-vrøvlehistorier. Er der nogle der kan huske hvad bogen hedder? Han hopper på et skib og kommer på jordomrejse inden han igen forenes med sin gamle ejer. Gode gamle Laban.

 

skrøner fra Grønland af Jørn Riel... fantastisk bog serie

Link til indlæg
Del på andre sites

Gode historier! :5up:

 

Jeg kan fortælle en lidt mindre blodig én, om min gamle hund, Bo, som var en blanding af Lab, Hvid Schæfer og Broholmer, og som følge deraf pænt stor.

Bo var min første helt egen hund, og jeg må indrømme at jeg var pænt blank i starten. Der var en periode hvor han ikke blev aktiveret nok, men så måtte han jo finde på at aktivere sig selv. Jagt på alt hvad der bevægede sig langs vores 100 meter lange tjørnehæk, var en af de ting, han fik tiden til at gå med. Hans ærkefjende var reklamebudets folkevognsrugbrød. Det må have været hans livs største triumf, da det en dag faktisk lykkes ham at fange rugbrødet. Han strøg direkte gennem tjørnehækken og bed sig fast i trinbrættet. Det kostede en hjørnetand, men Bo var sej ;-)

 

Da han først havde fundet ud af at man kunne komme gennem hækken, begyndte han at gå på opdagelse på egen hånd (jeg ved det - dårlig ejer :oops:) Et par 100 meter væk, på den anden side af en stærkt trafikeret hovedvej, boede en jæger hvis tæve blev smidt ud i hundegården døgnet rundt, når hun var i løbetid. Min meget dameglade hanhund var ikke længe om at opdage det.

Når Bo gik i snor, trak han som en okse, og så sig hverken til højre eller venstre. Jeg var derfor meget bekymret for at han skulle blive kørt over på en af sine udflugter hen til tæven. En aften nåede jeg at se hvor han kom ud gennem hækken, og jeg skyndte mig ud på vejen for at fange ham. Der så jeg min ellers så uforsigtige hund stå og se omhyggeligt til begge sider og vente til der ingen biler var, inden han gik over vejen...

Eventyret endte med at tævens ejer ringede til politiet, og så blev der sat dyrehegn op om hele haven.

 

En anden stolt dag for Bo var da min søn var ca. et halvt år. Bo var meget beskyttende overfor baby! Jeg var gået med barnevogn og begge hunde (jeg havde været så dum at anskaffe mig en hvalp medens jeg var gravid) op til byen, og var på rådhuset. Jeg havde barnevognen med ind, medens hundene stod bundet ved en hundekrog udenfor.

Pludselig kommer en meget oprørt dame styrtende og råber op om at en bidsk hund jagtede en mand rundt på P-pladsen udenfor. Jeg skyndte mig ud - mine hunde stod jo bundet, og hvis der var en bidsk hund, kunne de være i fare! :engel:

Det, jeg så udenfor, var en stakkels mand, der sad og gemte sig i sin bil, medens Bo styrtede rasende rundt om bilen, slæbende hvalpen og en 3-tommers skrue komplet med rawplug efter sig - han havde simpelthen hevet hundekrogen ud af muren.

Var det sket i dag, havde der været både politi og verdenspresse. Men for 17 år siden kunne man slippe med en undskyldning :lol:

 

I øvrigt, da Bo var blevet lidt mere voksen, og jeg var blevet lidt mere klog, udviklede han sig til den perfekte hund, som man kunne have med over alt, og som aldrig gjorde noget forkert. Fra min families side har jeg altid skulle høre på at mine efterfølgende hunde alle var dumme og uopdragne, og hvorfor er jeg blevet så dårlig til at træne hund!? Alle har glemt hvor forfærdelig Bo var, da han var ung :roll:

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Da jeg var barn havde vi en old english shepdog, naive som jeg var ville jeg havde den store bamse til at lave agility (ikke hans kop the) han gik bare rundt om springene jeg selv havde bygget (og som var 10 cm høje).

nå men en jule dag, med sne, var hegnet blevet trykket ned, og en tæve må havde været i løbe tid! så bamsen sprang over hegnet (som var faldet til ca. 1/2 m, pga. sne tryk og at han kunne starte på en drive) og mine forældre måtte løbe efter ham i slåbrok og bare tære ....

han blev fanget inden han laved ullykker.... og hegnet blev lavet meget hurtigt

 

en anden jul brød han in i værkstedet og spidste resterne af anden...

 

når han virklig ville noget blev and ganske atletisk.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jubii flere bo historier!

 

Kan du ikke nøjes med en Oluf historie i stedet?

Oluf har - selv om min mor hader ham som pesten - ikke lavet halvt så mange ulykker som Bo havde i samme alder. Men alle har et svagt punkt - for Olufs vedkommende er det tarmsystemet :genert:

I lørdags var Oluf og jeg på tur med ladcyklen. Vi skulle gennem midtbyen for at komme til stranden, og netop som vi kører i den allermest befærdede del af byen, sætter Oluf sig og skider i kassen lige foran mig :shock:

Jeg sad i vindretningen, og det var ingen fornøjelse - jeg er sikker på at alle dem, der gik på fortovet, har fået glæde af det også. Jeg var meget omhyggelig med ikke at få øjenkontakt med nogen :oops:

Link til indlæg
Del på andre sites

Kan du ikke nøjes med en Oluf historie i stedet?

Oluf har - selv om min mor hader ham som pesten - ikke lavet halvt så mange ulykker som Bo havde i samme alder. Men alle har et svagt punkt - for Olufs vedkommende er det tarmsystemet :genert:

I lørdags var Oluf og jeg på tur med ladcyklen. Vi skulle gennem midtbyen for at komme til stranden, og netop som vi kører i den allermest befærdede del af byen, sætter Oluf sig og skider i kassen lige foran mig :shock:

Jeg sad i vindretningen, og det var ingen fornøjelse - jeg er sikker på at alle dem, der gik på fortovet, har fået glæde af det også. Jeg var meget omhyggelig med ikke at få øjenkontakt med nogen :oops:

 

:klap:

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...