Vil have hund med i graven

[Lonny]

Er det her ok?

 

Med til historien hører også (fortalt sidst i klippet) at hunden har en forhistorie med aggressivitet på trods af at den ikke udviser den adfærd nu.

 

 

http://youtu.be/YIdQNZlr4qI

 

That is what one Aurora woman decided to do. Connie Lay's attorney tells us she had a few possible plans laid out for her dog Bella at her death. One of them being the German Shepard be put down and her ashes put with hers. It's a fate Bella is set to meet Tuesday morning despite objections from volunteers who want to give her a good home.

 

For now, Bella is being boarded at PAWS of Dearborn County after she was found with her owner Connie Lay at her home who passed away. According to volunteers, she is a smart, well trained, sweet dog who deserves a home. But according to the attorney handling Lay's estate, that was not her owner's wishes.

 

While Attorney Doug Denmure would not mention the other options available, he says the only feasible option listed in the last will and testament is to have Bella put down and her ashes placed with her owner's. It is an option legal analyst Mike Allen says isn't entirely uncommon or illegal.

 

"Animals are considered property and that's what the point of a will is to dispose of property upon one's death. You have that conflicting though with rules that say you have to treat animals humanely,” said Allen.

 

Volunteers say several have offered to adopt Bella but Denmure says it's Lay's dog and the executor of her will has the authority to carry out her wishes.

 

"It's just not right you know. Every animal, person, any living thing has a right to live it's life and they can't just end it because of somebody who thinks it's the right way for them,” said Derrick Embleton.

 

Attorney Denmure says Bella's owner did keep a record of aggressive behavior but those that have handled the dog tell FOX 19 she has shown no signs of being vicious.

 

We've been told a veterinarian has agreed to put Bella down Tuesday morning.

[Umulia]

Jeg har haft nøjagtig denne diskussion med min mor for kort tid siden. Hun ønsker også at hendes hund skal aflives hvis hun dør, og jeg kan ikke med god samvittighed efterkomme det ønske.

 

Jeg synes det er arrogant og tankeløst at tro, at der ikke er andre der kan tage sig nøjagtigt lige så godt af hunden, som man selv gør.

[Gæst DorteDK]

Nej det er ikke i orden efter min mening, det er for egoistisk.

[korvis]

Det er jo hamrende svært... Men som tommelfingerregel burde hundens ejer jo kende hunden bedst, og hvis vedkommende ved at den aldrig vil komme til at fungere godt i et nyt hjem, så synes jeg det er ok. Jeg havde en hundeveninde der fik kræft, og hun sørgede for at hunden blev aflivet når hun døde, den havde så mere åbenlys problemadfærd. Jeg kunne finde på at sige det samme om min første hund, hun ville aldrig ha' kunnet fungere i et nyt hjem. Men selvfølgelig kommer det jo an på hvor god ejer er til at bedømme...

 

Jeg ville dog ikke kunne hidse mig op over sådan en historie. Hvis alt ellers foregår på en ordentlig måde, så er en aflivning hos dyrlægen ikke noget der tilfører hunden hverken trauma eller smerte - det er kun for os mennesker det er pissehamrende svært. Og en hund forstår nok heller ikke at den dør "for tidligt" - det er igen kun os mennesker der synes det er "spild" og "synd". Det ville være anderledes hvis der stod nogen som kendte hunden, som gerne ville ha' den - så ville jeg synes det var synd for den person.

[AnneMangetal]

Jeg tror at en hund som Bella vil have det Bedsted at blive aflivet, hvis jeg er væk. Hun er bare ikke glad uden mig!! Dem der kender hende bedst, er enige. Stort set alle andre hunde jeg kender, vil kunne trives i andre hjem. Dorit ville være fuldstændig ligeglad, bare nogen giver hende noget at spise:mrgreen:

[Umulia]

Jeg tror at en hund som Bella vil have det Bedsted at blive aflivet, hvis jeg er væk. Hun er bare ikke glad uden mig!! Dem der kender hende bedst, er enige. Stort set alle andre hunde jeg kender, vil kunne trives i andre hjem. Dorit ville være fuldstændig ligeglad, bare nogen giver hende noget at spise:mrgreen:

 

Oluf er også ekstremt knyttet til mig. Selv om der er andre hjemme hos ham, er han ulykkelig hvis jeg er væk. Men jeg tror på at han vil kunne knytte sig lige så meget til en anden person med tiden. Min hund skal ikke dø med mig!

[Anettesb]

det kommer jo an på så meget, har den været agrasiv før kunne stresset jo for ham (for det er en han ved navn Bela/Bala, men de stavede forkert... http://www.mx.dk/nyheder/global/story/19964833 ) at skifte hjem.

også når den oplysning misser, hvor meget sentation er der så i nyheden og hvor meget reel info om hunden?

 

jeg ville til hver en tid ønske det bedste for min hund (eller et hvert andet dyr) og det er ikke ekstra stress....

vores old english sheepdog, da jeg var barn var en "dødsbo hund" som stod til aflivning.... hvor god og rar han end var havde det måske været nemmere og bedre for ham... han var helt sikkert ikke en hund for enhver.

andre gange har man jo set dyr der døde af sorg, eller gik ud og ledte efter forrige ejere....

 

personligt syntes jeg at hvis den kunne få et godt liv vil det være det bedste.... men ejeren kender vel sin hund!

I avisen skriver de jo også at hun ønskede at hendes veninde/søster skulle tage den og ellers skulle den aflives da den ikke skulle ud til nogen den ikke kendte/som ikke kendte den.

at den endnu ikke har vist agrasivitet kan jo være fordi den ikke har været i situationer som udløser dette, at hun har trænet den, eller at den er i dyb sorg.

[AnneMangetal]

Oluf er også ekstremt knyttet til mig. Selv om der er andre hjemme hos ham, er han ulykkelig hvis jeg er væk. Men jeg tror på at han vil kunne knytte sig lige så meget til en anden person med tiden. Min hund skal ikke dø med mig!

 

Jeg kunne heller ikke finde på at kræve at hun skulle aflives, men jeg ville ikke undre mig (ud over at jeg jo ikke kan undre mig hvis jeg er død) hvis hun blev aflivet.

[Gæst DorteDK]

Mine er også meget knyttet til mig, rigtig meget. Dem begge to, og de er gladest når jeg er der, de venter faktisk på mig ved bryggersdøren når jeg er væk og kun manden er hjemme faktisk lidt synd for manden, men sådan er det

 

Men derfor skal de nu ikke aflives hvis jeg døde, de vil garanteret knytte sig lige så meget til manden, hvis jeg skulle smutte i svinget.

[DKWiechert]

Det er virkelig ikke noget der kan bringe mit pis i kog, må jeg indrømme.

[Louisen]

Jeg har skrevet testamente, hvor eks-kæresten får Taiki hvis jeg dør, samt jeg har udtrykt ønske om, at mit indbo sælges og pengene også går til eks'en, men øremærket Taikis pasning.

Da opdrætterne har tilbagekøbs-klausul i kontrakten var jeg usikker på det juridiske, så jeg har en skriftlig tilkendegivelse fra dem (pr. mail), om at det er helt fint at eks'en får Taiki i tilfælde af dødsfald.

Min familie er også bekendt med mit ønske - og heldigvis er der gode toner mellem dem og eks'en, så eks'en får masser af hjælp til pasning m.m. fra min familie. De elsker jo dyret højt.

 

Kunne eks'en ikke have Taiki, ville det være mit ønske at opdrætterne hjalp med at finde en sød familie. De ville bestemt ikke være hverken mig eller min eks, bevares, men det betyder jo ikke, at Taiki ikke kan have det godt hos dem.

Der vil nok være et tomrum hos ham, som han ikke selv forstår (han er jo "bare" en hund), men derfor kan han stadig have et liv med glæde og kvalitet.