Hvornår kræver du kontakt?

[PBC]

Fælles for mange gode hundeførere uanset diciplin - Agility, jagt, IPO, Rally osv. kan disse vist godt blive enige om, at kontakt er essentielt for samarbejdet og for kommunikationen.

 

Nogen kræver eller ønsker måske kun denne intensive given kontakt fra hundens side, når der "arbejdes" dvs. trænes eller prøves. Andre gør den til en del af hele samværet med hunden. Altså, man ønsker og kræver at hunden giver kontakt i alle mulige situationer.

 

Jeg hører til den sidste del. Jeg vil have kontakt før der spises, hoppes i bil, gås ud af dør, før man får line på, før man apporterer, før man får en ordre/tilladelse.

 

Hvis man gør det på denne måde, altså kræver kontakt med korte mellemrum, i hverdagen, når man gør noget med hunden, er det så ikke meget tæt på lederskabs-øvelser? Og hvis ikke hvorfor så ikke? man kræver det jo - og ja, selvfølgelig betyder det at hundene ret hurtigt af sig selv tilbyder det, men det forventer man så også at de gør, ellers kommer vi ingen vegne.

 

Hvis man ikke kalder det lederskalbs øvelse, men bare kontakt øvelse, hvem har så bestemt at det er det man gør? hunden eller dig?

 

Jeg har en ide om at det jeg kalder "ubevidst gode hundeførere" netop har dette kontakt apparat kørende hele tiden, fra hvalpen træder ind i hjemmet og resten af livet. Mange af dem kalder det så for at de er gods ledere.

 

Det er selvfølgelig ikke gjort med dette, men det er fundamentet, der bygges på.

[Gæst DorteDK]

Jeg har aldrig rigtig brugt det hos den gamle hund, han har nu snart 9 år gammel lært at give kontakt, jeg vidste ikke bedre den gang.

 

Ved den unge Zeus, startede det faktisk allerede da vi fik ham hjem. Han lærte det ret hurtigt. Og nu 2 ½ år gammel så er det stadigvæk vores daglige rutine.

 

Inden snoren kommer på er der kontakt, madskålen sættes frem med mad og inden han må spise er der kontakt, på gåture er der masser af kontakt og han tilbyder oftes selv kontakten under gåturene.

 

Det er bare blevet en vane synes jeg.

[Ninjamor]

Fælles for mange gode hundeførere uanset diciplin - Agility, jagt, IPO, Rally osv. kan disse vist godt blive enige om, at kontakt er essentielt for samarbejdet og for kommunikationen.

 

Nogen kræver eller ønsker måske kun denne intensive given kontakt fra hundens side, når der "arbejdes" dvs. trænes eller prøves. Andre gør den til en del af hele samværet med hunden. Altså, man ønsker og kræver at hunden giver kontakt i alle mulige situationer.

 

Jeg lærer mine hunde at det kræver, at de tilbyder øjenkontakt med tydelig tilstedeværelse medmindre jeg siger andet før de: Går ud og ind af en dør, ud og ind i bilen og anden transport, op og ned ad trapper (ved besøg vi har ikke selv trapper) start på øvelser, nærkontakt med andre hunde på turene, hoppe i vandet, frit løb og flere andre ting i dagligdagen.

Hvalpen lærer det hurtigt og i hvalpeperioden vil jeg også have kontakt ved servering af mad.

Som hvalpen vokser til, vurderer jeg hvor meget det er nødvendigt at fastholde de daglige regler. Det er helt op til den aktuelle hund.

 

Jeg hører til den sidste del. Jeg vil have kontakt før der spises, hoppes i bil, gås ud af dør, før man får line på, før man apporterer, før man får en ordre/tilladelse.

 

Hvis man gør det på denne måde, altså kræver kontakt med korte mellemrum, i hverdagen, når man gør noget med hunden, er det så ikke meget tæt på lederskabs-øvelser? Og hvis ikke hvorfor så ikke? man kræver det jo - og ja, selvfølgelig betyder det at hundene ret hurtigt af sig selv tilbyder det, men det forventer man så også at de gør, ellers kommer vi ingen vegne.

 

Det må komme an på, hvordan man definerer lederskab.

 

Jeg ser det som samarbejde, at hunden har erfaret, at denne adfærd giver adgang til det den vil gennem mig. Det er ikke anderledes end at en hund har erfaret, at hvis den ser ud på en bestemt måde eller lægger poten på mors ben, så opnår den noget. Det mener jeg må være, sådan hunden oplever det, at den opnår noget ved en bestemt adfærd.

 

Hunden som har lært, at det kræves at den gør for at få opmærksomhed, om end dette ikke er en adfærd ejeren bevidst har bedt om og som ofte irriterer hundeejere, må opleve det at gø lige så meget et krav for at få opmærksomhed, som hunden der har lært, at den ikke får lov at gå efter apportemnet før øjenkontakt. Det at gø må så også være en lederskabsøvelse, eller hvad mener du?

 

Hvis man ikke kalder det lederskalbs øvelse, men bare kontakt øvelse, hvem har så bestemt at det er det man gør? hunden eller dig?

 

Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår spørgsmålet korrekt, men det er mig som bestemmer, at jeg vil have øjenkontakt og hvad jeg kalder det.

[PBC]

Jeg tror bare jeg når frem til at det er den der bestemmer, der er leder. Og når man får hunden til at gøre noget, man har bestemt, er det grundlæggende en lederskabsøvelse. Man kan godt glemme at det er det, det er, når rutinen bliver, at hunden gør som man vil have af sig selv - altså tilbyder den adfærd man kræver, men sker det, at den "glemmer" at tilbyde adfærden, bliver den jo rettet - den får ikke maden før den har givet kontakt fx.

 

Og hvor vil jeg så hen med det. Egentlig vil vil jeg vist bare afdramatisere order leder og lederskab og gøre det til noget alle gode hundeejere mere eller mindre gør automatisk i omgangen med hundene. Og de der ikke gør det, har ofte problemer med deres hundes adfærd.

 

Hunde uden kontakt og uden samarbejde, som gør som det passer dem 95% af tiden, er ofte ret fustrerede, tror jeg.

 

Jeg forsøger også at finde ud af, hvad det er de gør - de der helt automatisk og uden den store viden om hunde og hundeadfærd, får super dejlige og velopdragne hunde ud af det, nærmest automatisk. Du kunne kalde det en NLP - øvelse: Se på dem der får fine resultater ud af det de gør og afkod dem.

[Ninjamor]

Kalder du det at bestemme over sine børn for at være leder?

 

Vi sætter grænser som vi vil have respekteret, men det samme gør hundene jo... Er de så ledere i disse situationer?

[PBC]

Kalder du det at bestemme over sine børn for at være leder?

 

Vi sætter grænser som vi vil have respekteret, men det samme gør hundene jo... Er de så ledere i disse situationer?

 

Nej mine børn er jeg forældre for. Det er meget mere end at være leder, men det inkluderer alt hvad en god leder gør også.

 

Jeg hører til dem der mener at sammenligninger mellem børn og hunde er absurd. Det er 2 meget forskellige skabninger.

 

Jeg vil ikke bruge udtrykket, at jeg er forælder, for mine hunde, for det menneskeliggør hundene og det er hverken de eller jeg tjent med. Så flokfører, leder eller teamleder, er det bedste, der lige falder mig ind. Samarbejdspartner - ja, men det er ikke dækkende for at man jo faktisk bestemmer stort set det hele - og i hvert fald bestemmer, hvem der bestemmer hvad. Tror ikke samarbejdspartnere normalt, ville finde det ok.

[Ninjamor]

Nej mine børn er jeg forældre for. Det er meget mere end at være leder, men det inkluderer alt hvad en god leder gør også.

 

Jeg hører til dem der mener at sammenligninger mellem børn og hunde er absurd. Det er 2 meget forskellige skabninger.

 

Jeg vil ikke bruge udtrykket, at jeg er forælder, for mine hunde, for det menneskeliggør hundene og det er hverken de eller jeg tjent med. Så flokfører, leder eller teamleder, er det bedste, der lige falder mig ind. Samarbejdspartner - ja, men det er ikke dækkende for at man jo faktisk bestemmer stort set det hele - og i hvert fald bestemmer, hvem der bestemmer hvad. Tror ikke samarbejdspartnere normalt, ville finde det ok.

 

Det er muligvis kun ord, men ulveforskere beskriver de voksne "lederes" rolle som mere lig det menneskelige forældreskab end et decideret lederskab. Derfor mener jeg ikke, at det er til bagdel for nogle af parterne, at man kalder det "forældreskab" mere end lederskab.

 

Jeg bestemmer ikke det hele stort set, bortset fra at jeg bestemmer, hvem der bestemmer hvad

 

Omvendt bestemmer en hund jo suverænt, hvad den vil finde sig i, så jeg ser det ikke som et lederskab, langt mere at min rolle er mere lig forælderens og min hunds rolle mere er barnets ift. forældrene. Min hund er ikke mit barn, men rollen er meget den samme. Min hund er ikke en bamse, dukke eller min baby, men et dyr med et dyrs mentalitet og behov.

 

Jeg er omsorgsgiver og har det overordnede at sige. Min hund kan frit handle indenfor visse begrænsninger og dem er der få af.

Som hundeejer kan man beskytte, støtte, vejlede og give plads til udvikling ligesom forældre bør gøre.

 

Men igen, det er måske bare ord

[PBC]

Bare ord og bare ord.... ja det er men ord kan være vigtige. Jeg vil aldrig nogen sinde bruge forældre begrebet i sammenhæng med mit forhold til hunde. Faktisk mener jeg at det nærmest er en fadæse - uanset at adfærdsforskere mener rollen er lignende, er det helt forkert at bruge ord som jeg mener skal være forbeholdt menneskelige relationer.

 

Men tilbage til det indholdsmæssige er jeg enig i, at som hundeejer kan (jeg ville sige skal) man beskytte, støtte, vejlede og give plads til udvikling. Det er bare noget ganske andet, man faktuelt skal gøre med hund for at gøre dette, sammenlignet med et barn, som jeg gerne skulle ende ud med at blive selvstændigt og i stand til selv at klare sig og blive en vigtig del af en ny familie. Hundene skal noget andet.

 

Jeg er glad for begrebet lederskab og flokfører, men vil gerne have begrebet afdramatiseret og til at sende positive signaler som vise vej, bestemme, kræve kontakt, kræve samarbejde, sætte grænser, støtte, udvikle og beskytte istedet for at folk tænker, hårde metoder, tæsk, voldsom dominans og undertrykkelse.

 

Jeg vil også gerne have folk - altså uerfarne eller udygtige hundeejere, til at forstå at det er nødvendigt ifht. hunde. Ellers bliver de "adfærdsvanskelige"

 

 

[korvis]

Det er muligvis kun ord, men ulveforskere beskriver de voksne "lederes" rolle som mere lig det menneskelige forældreskab end et decideret lederskab. Derfor mener jeg ikke, at det er til bagdel for nogle af parterne, at man kalder det "forældreskab" mere end lederskab.

 

Jeg bestemmer ikke det hele stort set, bortset fra at jeg bestemmer, hvem der bestemmer hvad

 

Omvendt bestemmer en hund jo suverænt, hvad den vil finde sig i, så jeg ser det ikke som et lederskab, langt mere at min rolle er mere lig forælderens og min hunds rolle mere er barnets ift. forældrene. Min hund er ikke mit barn, men rollen er meget den samme. Min hund er ikke en bamse, dukke eller min baby, men et dyr med et dyrs mentalitet og behov.

 

Jeg er omsorgsgiver og har det overordnede at sige. Min hund kan frit handle indenfor visse begrænsninger og dem er der få af.

Som hundeejer kan man beskytte, støtte, vejlede og give plads til udvikling ligesom forældre bør gøre.

 

Men igen, det er måske bare ord

 

Kopiererbare Ninjamors indlæg, for jeg er enig i faktisk hvert eneste ord i ovenstående.

 

Lederskab er i min verden et så forgiftet ord, at jeg nok aldrig vil kunne koble det sammen med noget positivt, ikke uden en forudgående forklaring på hvad vedkommende lægger i ordet... Flokfører synes jeg bare er et forkert ord at bruge, for menneske og hund er ikke artsfæller, og kan i min optik derfor ikke indgå i en flok sammen. Her hælder jeg også mere til "menneskeliggørende ord", og ville hellere f.eks. at sige at Iso og jeg er en (meget lille) familie, end en flok.

[PBC]

Kopiererbare Ninjamors indlæg, for jeg er enig i faktisk hvert eneste ord i ovenstående.

 

Lederskab er i min verden et så forgiftet ord, at jeg nok aldrig vil kunne koble det sammen med noget positivt, ikke uden en forudgående forklaring på hvad vedkommende lægger i ordet... Flokfører synes jeg bare er et forkert ord at bruge, for menneske og hund er ikke artsfæller, og kan i min optik derfor ikke indgå i en flok sammen. Her hælder jeg også mere til "menneskeliggørende ord", og ville hellere f.eks. at sige at Iso og jeg er en (meget lille) familie, end en flok.

 

Og hvad mener du så om det der med at kræve kontakt og samarbejde. Er det noget du gør?

[James Bond]

Der er som sådan ikke noget forkert i at bruge ordet lederskab så længe det bliver defineret. Flokfører vil jeg dog mere stille spørgsmålstegn ved. Problemet med ordet lederskab er at det misforstås af rigtigt mange, der ikke ved nok om hunde. Det bliver hurtigt noget med at hunden skal være nederst i et hierarki. Og når folk så mister overblikket over det, bliver det med truende adfærd og vold de opnår det.

[James Bond]

Og hvad mener du så om det der med at kræve kontakt og samarbejde. Er det noget du gør?

 

Ved godt den ikke var til mig, men gerne svare hvad jeg gør.

 

Jeg kræver ikke kontakt og samarbejde, hvis ord kan være vigtige. Jeg motivere til at tilbyde kontakt og samarbejde. Dvs. min hund lær hurtigt at hvis den gør noget for mig, så for en masse tilbage.

[PBC]

Ved godt den ikke var til mig, men gerne svare hvad jeg gør.

 

Jeg kræver ikke kontakt og samarbejde, hvis ord kan være vigtige. Jeg motivere til at tilbyde kontakt og samarbejde. Dvs. min hund lær hurtigt at hvis den gør noget for mig, så for en masse tilbage.

 

Og hvis den så ikke tilbyder kontakt i en situation hvor du ønsker den skal give kontakt. fx før den får mad. Får den så mad uden at give kontakt? hvis du bare venter på kontakt eller giver en lille lyd for at få kontakt før den får maden er det hvad jeg kalder "kræver kontakt".

[Anettesb]

hmm jeg kræver faktisk kontakt før mad.... ellers fandt jeg at hun kaster sig over den.....

nu og da på turen kræver jeg også at hun er i en form for kontakt.... og så får hun meget ros når hun selv checker op på hvor jeg er - specielt når hun går løs....

det + at hun helst er inden for 5-10 meter af mig betyder at jeg har en hund der løber lidt hen af stien og så vender sig om for at checke om jeg stadig går den vej.....

[korvis]

Og hvad mener du så om det der med at kræve kontakt og samarbejde. Er det noget du gør?

 

Al min træning bygger jo på kontakt og samarbejde, og jeg er jo nok Iso's aller bedste stykke legetøj! :blink: Men lidt som James Bond ser jeg det ikke så meget som noget jeg kræver, det er så motiveret og forstærket at det bare er noget jeg får, om jeg så vil ha' det eller ej. Indimellem er det faktisk et problem, hvor jeg gerne vil ha' at Iso bare går tur og snuser og "læser avis", men jeg i stedet for har en hund der klistrer på mig, stirrer mig i øjnene så hun ikke selv ser hvor hun går (og kattene bli'r godt nok tvære når hun tramper på dem... ), fordi hun SÅ gerne vil lave noget sammen med mig.

 

Hvis du tænker på "kontrolsituationer", som f.eks. ud af bil/dør, så er der koblet noget selvkontrol på i de situationer og Iso går ikke uden en frikommando. Det kan vel godt kaldes samarbejde, men jeg ved ikke hvor meget "kontakt" der er i de situationer? Kontakt er jo tit = øjenkontakt for Iso's del, men lige i de situationer kræver jeg ikke øjenkontakt, bare at hun bli'r hvor hun er indtil frikommando.

[Sitto]

Det er sjældent jeg kræver kontakt af tøserne herhjemme i hverdagen - jeg kræver ingen kontakt før de går ud af døren, får mad el.lign. Det må de gøre som de har lyst til. De tilbyder til gengæld selv rigtig meget kontakt, og bliver rost for det - jeg roser dem når de tilbyder kontakt af dem selv, men det er ikke sådan de ikke får deres mad før de har kontakt.

 

I situationer hvor jeg "kræver" kontakt kan være hvis de er gearet op fordi der kommer gæster, så er det utrolig nemt at samle dem i en lille halvcirkel omkring mig og lave kontaktøvelser med alle fire for at få ro på - de tilbyder med det samme kontakten, og falder hurtigt ned.

 

På gåture "kræver" jeg kontakt af, særligt Zazu, hvis hun køre op ved synet af en anden hund, barn el.lign., så skal hun enten (alt efter situationen) enten sætte sig og lave kontaktøvelser, eller gå plads - ligegyldigt side - med kontakt.

 

Kræver skrevet i citationstegn da jeg ikke bryder mig om ordet kræver - jeg kræver det jo ikke af dem. Det er så basal og grundlæggende en ting for dem at de hjertens gerne giver mig det og selv mange gange gør det ganske uopfordret.

 

Når jeg træner rally med Zazu & Camy skal de selvfølgelig have kontakt når vi går bane - det svinger lidt hvor meget de er interesseret i dét ifht at snuse i græsset i stedet, men så er det jo bare at motivere dem til at finde mig spændende i stedet for.

 

Generelt har vi fire hunde som udmærket er klar over at øjenkontakt er en rigtig god og positiv ting som afføder positiv opmærksomhed i form af ros, og i visse situationer godbidder. :5up:

[PBC]

Det er fantastisk så kreative man kan være for at komme uden om at bruge ord som på en eller anden måde smager skidt eller giver "forkerte signaler".

 

Jeg kan faktisk ikke helt finde ud af om vi gør det samme og bare kalder det noget forskelligt. Så farlige kan ord vel heller ikke være.

 

Kontakt er i min bog oftest når der er øjenkontakt men kan også være når hunden tydeligvis venter på et lyd eller håndsignal.

[korvis]

Det er fantastisk så kreative man kan være for at komme uden om at bruge ord som på en eller anden måde smager skidt eller giver "forkerte signaler".

 

Jeg kan faktisk ikke helt finde ud af om vi gør det samme og bare kalder det noget forskelligt. Så farlige kan ord vel heller ikke være.

 

Kontakt er i min bog oftest når der er øjenkontakt men kan også være når hunden tydeligvis venter på et lyd eller håndsignal.

 

Ord og betegnelser er svært. Især når man nogle gange bruge fagsprog, og andre gange ikke, som jo er tilfældet her på HF. Bl.a. derfor vil man med største sikkerhed ryge ud i misforståelser når man bruger ord som f.eks. "lederskab", da det for rigtig mange hundefolk har en indgroet betydelse i form af tvang, hierarki og andre "gammeldags påfund".

 

Nu skriver du også at kontakt for dig kan være både øjenkontakt og bare venten på signal. Kontakt for mig er øjenkontakt. For en tredje er det måske noget helt andet?

 

Men i bund og grund er min hund trænet på en måde så den selv skal være aktiv, den skal selv tilbyde f.eks. kontakt - så nej, det er ikke noget jeg ret tit be'r om, hvis ikke det er fordi jeg vil hende noget. Men rigtig mange gange om dagen kommer hun og tilbyder mig kontakt, så er det fordi HUN gerne vil ha' noget fra mig, kontakt/nus/træning - men oftest noget spiseligt... Og de eneste gange hvor jeg be'r om øjenkontakt, og hvor jeg riiiigtig gerne vil ha' det, men ikke får det (!!!) - det er når jeg ta'r kameraet frem... :damn:

[Alfen]

Jeg er faktisk ret enig med Korvis her, jeg "kræver" ikke kontakt af mine hunde, men jeg får den konstant, stiller jeg mig fx op ved døren så vil hundene helt givet sætte sig og se på mig, hvis ikke de gjorde det ville jeg nok åbne døren aligevel, for mig er kontakt ikke noget jeg kræver men noget hunden tilbyder;)

jeg bruger fx aldrig lokning af nogen art, hverken med ord, bevægelser eller lign for at få kontakt, jeg belønner enhver kontakt hunden tilbyder helt fra den er lille hvalp og det udvikler sig ret hurtigt så mine hunde tilbyder kontakt ret ofte;)

[Ninkamus]

Lederskab er i rigtig mange hunde fagbøger beskrevet med heriaki, og metoder ved brug af positiv straf, derfor er det rigtig svært at det pludselig i hundeverden skal være andet, og derfor er det en god idé at finde andre ord til at beskrive tingene med, når vi mener noget andet

 

Så længe vi ikke bruger positiv straf og negativ forstærkning, så kan vi faktisk ikke tvinge vores hunde til noget de ikke selv vil, altså kan vi ikke bestemme "du skal" - men vi fortælle dem at hvis du ikke gør dette for mig, så opnår du ikke det for dig (det f.eks være sig sin aftensmad, muligheden for at hoppe ud af bilen osv.) men i princippet har hunden et valg, og det leder mig tilbage til det som andre skriver, min hund er en samarbejdspartner, jeg sætter nogen krav til ham, og jeg sætter nogen grænser for mig selv og mit hjem, præcis som jeg gør med mine menneskelige samarbejdspartnere, hvis jeg skal yde dette for dig, så kræver jeg dette af dig, eller omvendt!

 

"Så farlige kan ord vel heller ikke være" - prøv du gå i lufthavnen og råb ordet, "bombe" eller "teorrist" og bagefter sig det jo bare ord! ord er det som samfundet har lagt i dem - desværre for ordet lederskab/leder/flokleder, så er det i hundeverden gang på gang beskrevet med den tone af at hunden ikke skal overtage verdens herredømmet, og det er vigtig at den undertrykkes, det er derfor det billede rigtig mange hundefolk får på nethinden når man bruger ordet.

[korvis]

Lederskab er i rigtig mange hunde fagbøger beskrevet med heriaki, og metoder ved brug af positiv straf, derfor er det rigtig svært at det pludselig i hundeverden skal være andet, og derfor er det en god idé at finde andre ord til at beskrive tingene med, når vi mener noget andet

 

Så længe vi ikke bruger positiv straf og negativ forstærkning, så kan vi faktisk ikke tvinge vores hunde til noget de ikke selv vil, altså kan vi ikke bestemme "du skal" - men vi fortælle dem at hvis du ikke gør dette for mig, så opnår du ikke det for dig (det f.eks være sig sin aftensmad, muligheden for at hoppe ud af bilen osv.) men i princippet har hunden et valg, og det leder mig tilbage til det som andre skriver, min hund er en samarbejdspartner, jeg sætter nogen krav til ham, og jeg sætter nogen grænser for mig selv og mit hjem, præcis som jeg gør med mine menneskelige samarbejdspartnere, hvis jeg skal yde dette for dig, så kræver jeg dette af dig, eller omvendt!

 

"Så farlige kan ord vel heller ikke være" - prøv du gå i lufthavnen og råb ordet, "bombe" eller "teorrist" og bagefter sig det jo bare ord! ord er det som samfundet har lagt i dem - desværre for ordet lederskab/leder/flokleder, så er det i hundeverden gang på gang beskrevet med den tone af at hunden ikke skal overtage verdens herredømmet, og det er vigtig at den undertrykkes, det er derfor det billede rigtig mange hundefolk får på nethinden når man bruger ordet.

 

:5up:

[James Bond]

Og hvis den så ikke tilbyder kontakt i en situation hvor du ønsker den skal give kontakt. fx før den får mad. Får den så mad uden at give kontakt? hvis du bare venter på kontakt eller giver en lille lyd for at få kontakt før den får maden er det hvad jeg kalder "kræver kontakt".

Hvis jeg kræver noget af min hund, så forventer jeg den gør det. Men hvis vi tager dit eksempel, så ville jeg ikke kræve kontakt. Jeg giver ham et valg. Hvis han ikke giver kontakt inden for rimelig tid, så må han vente til næste gang han bliver tilbudt mad.

[Ninjamor]

Det er fantastisk så kreative man kan være for at komme uden om at bruge ord som på en eller anden måde smager skidt eller giver "forkerte signaler".

 

Jeg kan faktisk ikke helt finde ud af om vi gør det samme og bare kalder det noget forskelligt. Så farlige kan ord vel heller ikke være.

 

Kontakt er i min bog oftest når der er øjenkontakt men kan også være når hunden tydeligvis venter på et lyd eller håndsignal.

 

Jo ord kan være farlige, især hvis de misforstås. Det er langt mere ufarligt at kalde et hjortedyr for hjort selvom du ikke mener det er en hjort end at anvende ordene lederskab og flokfører. Disse ord og begreber er blevet ødelagt af den gamle forestilling om betydningen, hvilket f.eks. Cesar Millan stadig underbygger.

Hvis jeg skulle bruge disse ord ville de blive fulgt af en længere forklaring, om hvad jeg mener med dem. Derfor går jeg bevidst udenom eller sætter dem i "", hvis de anvendes.

 

Korvis jeg kræver faktisk øjenkontakt i situationer hvor den er svær at få (som brunstig hanhund og tæveduft) men konsekvensen af ikke at give mig kontakten er bare at jeg bliver stående frosset fast på pletten til kravet honoreres. Øjenkontakt og nærvær er adgangsbilletten til det ønskede.

 

Jeg kalder det samarbejde og som du skriver, virker det ikke som krav fordi det, samt impulskontrol, er så indarbejdet i dagligdagen så tilbuddet fra hundens side garanteret ikke føles som et krav for hunden.

 

Jeg er fuldstændig enig med dig i, at rimelig grænsesætning er nødvendig i samværet med hunde, som det også er med børn, men kalde det for lederskab vil jeg altså ikke.

 

Rimelig grænsesætning er f.eks. at jeg ikke vil have, at min hvalp tygger i mig, tager min mad, snupper ting ud af hænderne på mig eller voldkaster sig op af mig.

Vender man den om, vil min hvalp heller ikke have, at jeg gør det samme overfor den - er det så lederskab over mig?

[AnneMangetal]

Fører:vedikke:

 

[Aussiepower!]

Ak ja, jeg må vel så leve med at være en dårlig hundeejer, for nej, jeg kræver ikke kontakt inden maden bliver serveret eller inden vi går ud af døren og lign. og langt de fleste gange blæser hundene også først ud -og ind, ja, de er uopdragende (fordi jeg tillader det!), men ligefrem frustrede, det tror jeg altså ikke at de er Jeg går ærlig talt ikke op i sådan noget, i dagligdagen, når vi træner, er det en helt anden sag, der er kontakt jo lissom lidt en nødvendighed, hvis det skal blive til noget.

 

Og jo, jeg har da kontakt i dagligdagen, men det er ikke noget jeg som sådan dyrker og tænker over, og det er ikke noget jeg går og kræver i bestemte situtationer.