Formel 1 hun hund

[DKWiechert]

...ooog efter dén logik, er alle labber i danmark, ja faktisk hele verdenen, F1'ere....

 

For de er alle oprindeligt af brugsavl fra england.. man skal bare gå generationer nok bagud.

 

 

 

Det er bare ikke hvad artiklen i sin tid handlede om eller beskrev, for forskellen som var hele baggrunden for artklen, var den forskel der var på dansk jagthundeavl, og den engelske jagthundeavl. Dén forskel er i vore dage ikke ret stor, da der importeres i stor stil derovrefra, men vi er nødt til at acceptere præmisserne og grundlaget for begrebet. De præmisser, og det grundlag er ikke noget jeg har fundet på, men det er noget der er helt alment anerkendt: der ER forskel på om en hund er avlet i england, efter engelske værdier, normer og krav, og på om den er avlet efter danske ditto. Og det er DET begrebet beskriver.

[PBC]

...ooog efter dén logik, er alle labber i danmark, ja faktisk hele verdenen, F1'ere....

 

For de er alle oprindeligt af brugsavl fra england.. man skal bare gå generationer nok bagud.

 

 

 

Det er bare ikke hvad artiklen i sin tid handlede om eller beskrev, for forskellen som var hele baggrunden for artklen, var den forskel der var på dansk jagthundeavl, og den engelske jagthundeavl. Dén forskel er i vore dage ikke ret stor, da der importeres i stor stil derovrefra, men vi er nødt til at acceptere præmisserne og grundlaget for begrebet. De præmisser, og det grundlag er ikke noget jeg har fundet på, men det er noget der er helt alment anerkendt: der ER forskel på om en hund er avlet i england, efter engelske værdier, normer og krav, og på om den er avlet efter danske ditto. Og det er DET begrebet beskriver.

 

Hvis man avler på F1 labradorer bliver hvalpene F1 labradorer - avler man på disse F1 labradorer, bliver de også F1 labradorer. det må være princippet. Det er klart at hvis man bare avler uden hensyn til brugsegenskaber mv. vil typen ændre sig og ikke ligne det de var efter x antal generationer - og derfor udvandes betydningen. Omvendt synes jeg det er for bastant blot at konstatere, at den dag en hund fødes på anden jord en engelsk er det ikke længere en labrador type som er "F1 labrador". Det mener jeg heller ikke der er belæg for i nogen som helst beskrivelser incl dem du har beriget os med, men det kommer selvfølgelig også an på hvad man præcist forstår ved at hundene avles på engelske og irske jagt og markprøve hunde - hvor langt tilbage i stamtavlen må disse være for at man stadig kan sige at afkommet er avlet på den - og hvor ofte skal man importere nye hunde for at vedligeholde dette?

 

Jeg mener at mange avlere i DK tager og har taget udgangspunkt i importerede hunde og fastholder typen på forskellig vis og tilfører blod (eller altså hunde) fra england og irland med jævne mellemrum og dermed fastholder typen som F1 Labradorer i deres avl og at man med rette kan kalde de hvalpe de avler for F1 Labradorer uagtet at de er født på dansk grund og at moderen også er født på dansk grund. Hvornår en type fortaber sig, som type ved jeg (og vist heller ikke andre) men det sker ved indblanding af andre typer eller ved en manglende kvalitetssikring (sikrer at de lever op til typens kendetegn) af individer der indgår i avlen efter min mening.

[AnneMangetal]

Her beskrives F1 som "en hund der er avlet på engelske/irske markprøvelinier". Når man taler linier, taler man afstamning, ikke? Det vil sige hunden skal stamme fra hunde af engelske/irske markprøvelinier", ikke? Altså, hvis den sætning var en del af en bevisførelse, ville jeg ikke læse det som at det skal være direkte import, men at ALLE hunde der KUN er avlet på irske/engelske markprøvelinier er F1, også selvom det er 2., 3. eller 20. generation.

 

Det havde selvfølgelig været kende nemmere hvis jeg havde indsat linket:oops:

 

http://www.labrador-retriever.dk/formel1

 

...ooog efter dén logik, er alle labber i danmark, ja faktisk hele verdenen, F1'ere....

 

For de er alle oprindeligt af brugsavl fra england.. man skal bare gå generationer nok bagud.

 

 

 

Det er bare ikke hvad artiklen i sin tid handlede om eller beskrev, for forskellen som var hele baggrunden for artklen, var den forskel der var på dansk jagthundeavl, og den engelske jagthundeavl. Dén forskel er i vore dage ikke ret stor, da der importeres i stor stil derovrefra, men vi er nødt til at acceptere præmisserne og grundlaget for begrebet. De præmisser, og det grundlag er ikke noget jeg har fundet på, men det er noget der er helt alment anerkendt: der ER forskel på om en hund er avlet i england, efter engelske værdier, normer og krav, og på om den er avlet efter danske ditto. Og det er DET begrebet beskriver.

 

Jeg er ked af det, men jeg tror altså at du tager fejl.

 

Dem du kalder F1, kan man betegne importerede hunde fra Irland/England. Når man taler linier, taler man om at hunden kun har pågældende blod i årerne, og at det ikke har betydning hvor forældredyrene er parret, hvor hvalpene er født eller opvokset - det handler om gener!

 

Enhver logik og fornuft siger at du tager fejl - selv retrieverklubben har en anden definition end dig:hmm:

 

Anyways, har skrevet til racelederen, og skal nok lige gengive hendes svar når det kommer.

[PBC]

Enig. Og forstår forøvrigt ikke hvorfor TS bliver så stødt over, at folk fortæller at hendes hund ikke kan være en formel 1er/efter engelske- og irske jagtlinier? Hvis man går så meget op i hundens race/afstamning, så har man vel tavle på den?

 

Forøvrigt er her lidt info om farvegenetik og Formel 1:

 

http://www.labrador-retriever.dk/farve-genetik

http://www.labrador-retriever.dk/formel1

 

Linket har været bragt tidligere - og også dette link kunne bidrage til mere forståelse

 

http://www.kennelfuglevig.dk/Wordpre...prøv6E5A39.pdf

 

Dette er også interessant og omhandler starten af F1 labrador i DK samt den artikkel DKW omtaler:

 

http://www.kennelfuglevig.dk/Wordpress3/wp-content/uploads/2010/12/Gammeldags-Lab.pdf

 

Der er iøvrigt masse af info på diverse hjemmesider. Kennel Batmoor kalder den type lavbrador de vil avle for "field typen"

 

http://www.batmoors.dk/generel-informatin/v%C3%A6rdigrundlag

[Ascha]

Enhver logik og fornuft siger at du tager fejl - selv retrieverklubben har en anden definition end dig:hmm:

 

Anyways, har skrevet til racelederen, og skal nok lige gengive hendes svar når det kommer.

Det tror jeg ikke du skal regne med at DKW tager for gode varer. DRK er jo klubben der har stået for al den dårligdom der er sket for labberne igennem tiderne....., efter nogles mening.

[PBC]

Ascha har du læst artiklen jeg linker til om starten på F1 i DK mv.?

[Ascha]

Ascha har du læst artiklen jeg linker til om starten på F1 i DK mv.?

Ja, skimmet ihvertfald. Hvis det er den jeg tænker på, så har DKW også linket til den et par gange hvis jeg husker korrekt. Hvorfor?.

[PBC]

Ja, skimmet ihvertfald. Hvis det er den jeg tænker på, så har DKW også linket til den et par gange hvis jeg husker korrekt. Hvorfor?.

 

Fordi jeg synes den er et værdifuldt input til tankerne generelt om opdeling af forskellige racer i brugslinjer og arbejdslinjer, som vi jo af og til har debatteret. Tænkte at den måske kunne påvirke dit syn på dette en smule.

 

Mener også den kan give input til at forstå hvad F1 Labrador er - uanset at vi her på forum tilsyneladende forstår begrebet forskelligt.

[Gæst DorteDK]

Jeg har købt Zeus som F1

 

Zeus mor er født i DK men begge hendes forældre er af engelske/irske markprøvelinier.

Zeus mor var så en tur i England for at blive parret med Zeus far som er engelsk F1.

Så derfor mener jeg at Zeus er F1.

 

Men uanset hvad han er så er han bare lækker

[AnneMangetal]

Jeg har købt Zeus som F1

 

Zeus mor er født i DK men begge hendes forældre er af engelske/irske markprøvelinier.

Zeus mor var så en tur i England for at blive parret med Zeus far som er engelsk F1.

Så derfor mener jeg at Zeus er F1.

 

Men uanset hvad han er så er han bare lækker

 

Jeg kan afsløre at DRK er enig med dig (og flertallet i tråden):blink:

[Doberfan]

Linket har været bragt tidligere - og også dette link kunne bidrage til mere forståelse

 

http://www.kennelfuglevig.dk/Wordpre...prøv6E5A39.pdf

 

Dette er også interessant og omhandler starten af F1 labrador i DK samt den artikkel DKW omtaler:

 

http://www.kennelfuglevig.dk/Wordpress3/wp-content/uploads/2010/12/Gammeldags-Lab.pdf

 

Der er iøvrigt masse af info på diverse hjemmesider. Kennel Batmoor kalder den type lavbrador de vil avle for "field typen"

 

http://www.batmoors.dk/generel-informatin/v%C3%A6rdigrundlag

 

Det må jo være dem med dværgvækst man kalder det der.

[PBC]

:stupid::hmm::klap:

[Ninkamus]

Jeg har købt Zeus som F1

 

Zeus mor er født i DK men begge hendes forældre er af engelske/irske markprøvelinier.

Zeus mor var så en tur i England for at blive parret med Zeus far som er engelsk F1.

Så derfor mener jeg at Zeus er F1.

 

Men uanset hvad han er så er han bare lækker

 

Det vil logisk set også give mening!

[PBC]

Jeg har købt Zeus som F1

 

Zeus mor er født i DK men begge hendes forældre er af engelske/irske markprøvelinier.

Zeus mor var så en tur i England for at blive parret med Zeus far som er engelsk F1.

Så derfor mener jeg at Zeus er F1.

 

Men uanset hvad han er så er han bare lækker

 

Det er klart nok en F1 Labrador. Du har så formentlig også konstateret at han er fantastisk let at arbejde med og alligevel ikke rastløs og urolig resten af tiden - ikke? Jeg mener nemlig at det er præcist hvad der kendetegner rigtige og rene brugshunde linjer. Med DKK stambog eller DJR?

[Ascha]

Fordi jeg synes den er et værdifuldt input til tankerne generelt om opdeling af forskellige racer i brugslinjer og arbejdslinjer, som vi jo af og til har debatteret. Tænkte at den måske kunne påvirke dit syn på dette en smule.

Påvirke til hvad?. Jeg kommer aldrig til at synes det er smart at opdele hunderacer, hvis det er det du mener. Jeg kan godt forstå at jægere skal have et fornuftigt materiale at arbejde med, men de der har sat barren højest (for at bruge dit udtryk, der passer fint) synes jeg bare kommer til at skade racen ligeså meget som folk der udelukkende kigger på udseendet. Personligt synes jeg f.eks. ikke det er okay at man avler hunde der er ligeglade med at blive flået i stykker i et brombærkrat. Et eller andet sted er det i min verden, at man avler hunde der stresser så meget at de tilsidesætter deres egen selvopholdelsesdrift. Det er rendyrket dyrplageri i mine øjne og bør ikke foregå. Det samme gælder for den sags skyld brugshunde der har så meget "drift" at de vil styrte ud over en klippe hvis deres bold blev kastet den vej.

 

Mener også den kan give input til at forstå hvad F1 Labrador er - uanset at vi her på forum tilsyneladende forstår begrebet forskelligt.

Joeh, hvis man er interesseret i labradorens historie.

[PBC]

Ascha - Labradorens historie er jo også med til at forstå hvor vi er med labradoren idag - og da især hvilke typer der er.

 

Jeg er for så vidt enig i at man skal undgå at avle hunde, der er extreme. Både hvad størrelse, bygning og temperament angår. Og jeg mener også, man kunne avle FT Spaniels en anelse mere moderate og i hvert fald så moderate, at de kan holde til at arbejde en hel dag, uden at tage skade af det. Der er altså blot den udfordring, at for at gøre det arbejde man ønsker, slipper man ikke for skrammer - det gælder vist alle jagthunde uden undtagelse. Det sker jo da også i høj grad i naturen, at rovdyr kommer til skade.

 

Så jeg vil gerne påvirke dig oa. til at nedprioritere eksteriøret ifht. andre egenskaber, tror jeg. Hvis man bare kunne få alle hundeopdrættere/købere til at nedprioritere eksteriøret lidt - og da især opdrættere af brugshunde, tror jeg vi havde langt bedre hunde, på alle områder.

 

Jeg vil prioritere den gode, høje sundhed, gode stabile arbejdsegenskaber og et super temperament langt over udseende - og det virker til at være en ret umulig opgave at løse så længe udstillinger og udstillingsdommere er som de er.

 

Det er meget få racer, hvor det går op i en højere enhed. Ikke fordi det ikke kan lade sig gøre, for det kan det sagtens, hvis man vil. Men der er ikke vilje til den rette prioritering.

[Gæst DorteDK]

Det er klart nok en F1 Labrador. Du har så formentlig også konstateret at han er fantastisk let at arbejde med og alligevel ikke rastløs og urolig resten af tiden - ikke? Jeg mener nemlig at det er præcist hvad der kendetegner rigtige og rene brugshunde linjer. Med DKK stambog eller DJR?

 

Han er meget nemmere at arbejde med end min brune lab, meget. Udenfor tænder han lige for hans boost knap også er vi igang, indenfor er han utrolig sød går stille rundt mv. og nej er ikke rastløs.

 

Dog har han som hvalp fået de hvalpeflip han nu skulle have (han var en alm vild hvalp ) men allerede efter han blev 1- 1½, husker det ikke helt - så var han rolig indenfor. Det har vi dog også trænet men alligevel det synes jeg aldrig den gamle har været, men det var nok mangel af evner fra min side.

 

Han er med DKK stambog.

 

P.S. Han bliver først ivrig og rastløs når dummy, liner mv. findes frem så skal der arbejdes

[Ascha]

Ascha - Labradorens historie er jo også med til at forstå hvor vi er med labradoren idag - og da især hvilke typer der er.

Jeps, man kan bare ikke være inde i alle linjer i alle racer. Og så skal jeg indrømme at labben ikke interesserer mig ret meget.

 

Så jeg vil gerne påvirke dig oa. til at nedprioritere eksteriøret ifht. andre egenskaber, tror jeg. Hvis man bare kunne få alle hundeopdrættere/købere til at nedprioritere eksteriøret lidt - og da især opdrættere af brugshunde, tror jeg vi havde langt bedre hunde, på alle områder.

 

Jeg vil prioritere den gode, høje sundhed, gode stabile arbejdsegenskaber og et super temperament langt over udseende - og det virker til at være en ret umulig opgave at løse så længe udstillinger og udstillingsdommere er som de er.

Du får det til at lyde som om jeg prioriterer udseendet højere end egenskaberne, det gør jeg ikke. Jeg vægter dem lige højt, for jeg vil sgu ikke have en flatcoat med labradorhoved, tændstikben og krøller, men vil have de egenskaber der samtidig er gældende for en god jagthund. Tingene bør ikke skilles ad, og fokus på sundhed og temperament hænger ikke pr. automatik sammen med avl på egenskaber. Det går de fleste opdrættere af udstillingshunde indenfor min race i hvert fald vanvittig meget op i.

 

Må jeg spørge hvornår du sidst har været på en udstilling eller hvor du får din mening om udstillinger og eksteriørdommere fra?.

 

Det er meget få racer, hvor det går op i en højere enhed. Ikke fordi det ikke kan lade sig gøre, for det kan det sagtens, hvis man vil. Men der er ikke vilje til den rette prioritering.

Det er klart at hvis den ene part siger: vi rokker os ikke, I skal prioritere anderledes for at mødes os,.. så når man ingen vegne.

[PBC]

Jeg var på udstillinger sidste år både for stående hunde i Vissenbjerg og i Vejen for alle - eller mange racer. Jeg er på udstillinger hvert år og har også været på verdensudstillinger i Stockholm og Paris indenfor de seneste ca 5 år. Jeg elsker at gå og snakke med hundeejerne og se hundene. Min kone fotograferer, så det er en lyst.

 

Der hvor vi så er uenige, er at jeg ville prioritere udseenet lavere end både sundhed, temperament og brugsehenskaber - og så vil jeg dertil tilføje, at man skal tilbage til et eksteriør, som understøtter det hunden skal bruges til.

 

Det er overmåde tydeligt, at mange racer på udstilling, ønskes med et udseende, der ikke understøtter brugen. Engelsk Springer Spaniel med for lang pels og for store øjne og kroppe - og så klipper man den på halsen, hvor der næsten er mest brug for pels til at beskytte, når en Spaniel arbejder?? Alt for tunge Labradorer og Golden Retrievere. Welch Springer klipper man ørene korte på.... da jeg gjorde det på mine Springere for at undgå burrer mv i ørene, fik de skader på ørekanterne. Det gør jeg ikke mere. Middellange hår (5-7 cm) på ørene er optimalt vil jeg tro

[Ascha]

Jeg var på udstillinger sidste år både for stående hunde i Vissenbjerg og i Vejen for alle - eller mange racer. Jeg er på udstillinger hvert år og har også været på verdensudstillinger i Stockholm og Paris indenfor de seneste ca 5 år. Jeg elsker at gå og snakke med hundeejerne og se hundene. Min kone fotograferer, så det er en lyst.

Jeg ved ikke hvor meget føling man får med tingene af at gå rundt på udstillingsområdet, men finder man en ring hvor dommeren taler til publikum (hvilket sker alt for sjældent) og bliver stående imens vedkommende dømmer en race, så kan det være meget lærerigt. Det er ikke for at kimse af din erfaring, jeg ved bare ikke om du har prøvet det.

 

Jeg hører ofte at folk påstår at dommerne favoriserer overvægtige hunde, og jeg ved ikke hvor det kommer fra. Jeg oplever altid det modsatte,... at dommere dømmer hunde ned der vejer for meget.

 

Der hvor vi så er uenige, er at jeg ville prioritere udseenet lavere end både sundhed, temperament og brugsehenskaber - og så vil jeg dertil tilføje, at man skal tilbage til et eksteriør, som understøtter det hunden skal bruges til.

Tror du ikke du mener et eksteriør som passer til jægernes konkurrence mentalitet som den er i dag. Alle siger at hundene er blevet for store, men mål ft'erne i forhold til standarden, så har de da fjernet sig mindst ligeså meget som udstillingslinjerne. En springer skal være ca. 50 cm høj og veje ca 25 kg,... det passede åbenbart til hundens funktion da racens standard blev skrevet.

 

Det er overmåde tydeligt, at mange racer på udstilling, ønskes med et udseende, der ikke understøtter brugen. Engelsk Springer Spaniel med for lang pels og for store øjne og kroppe - og så klipper man den på halsen, hvor der næsten er mest brug for pels til at beskytte, når en Spaniel arbejder?? Alt for tunge Labradorer og Golden Retrievere. Welch Springer klipper man ørene korte på.... da jeg gjorde det på mine Springere for at undgå burrer mv i ørene, fik de skader på ørekanterne. Det gør jeg ikke mere. Middellange hår (5-7 cm) på ørene er optimalt vil jeg tro

 

Welsh'en er ikke opdelt og har ikke været udsat for opmærksomhed fra hverken jægerne eller udstillerne endnu. Derfor arbejder den ikke som en ft'er og derfor holder dens krop til at se ud som den gør.

Og man kan blive ved med at diskutere om hønen kom før ægget, for hundene kan måske godt udføre den form for jagt som man dyrkede dengang racernes standard blev skrevet og tempoet ikke var skruet op som det er i dag, selvom de ikke lige er avlet efter jagtlinjer (tilpasset dagens trends).

[PBC]

Jeg ved ikke hvor meget føling man får med tingene af at gå rundt på udstillingsområdet, men finder man en ring hvor dommeren taler til publikum (hvilket sker alt for sjældent) og bliver stående imens vedkommende dømmer en race, så kan det være meget lærerigt. Det er ikke for at kimse af din erfaring, jeg ved bare ikke om du har prøvet det.

 

Jo jeg har stået og lyttet - især på udstillinger for kontinentale stående hunde, hvor man jo tager jagt meget seriøst - og jeg har også været til et par foredrag om emnet - eksteriør som "holder". En lidt morsom ting er, at den naturlige gangart for hønsehunde, når de arbejder er galop, men i udstillingssammenhæng vurderes kun skridt og trav. Meget sigende, mener jeg. Som jeg vist ofte har sagt før skal hele udstillingsdelen for brugshunde laves om, så hundene vurderes, mens de arbejder. En Spaniel skal eksteriørvurderes mens den arbejder. Det er den eneste måde det kan gøres på, hvis målet er at form skal følge funktion. Og det mener jeg den skal.

 

 

Jeg hører ofte at folk påstår at dommerne favoriserer overvægtige hunde, og jeg ved ikke hvor det kommer fra. Jeg oplever altid det modsatte,... at dommere dømmer hunde ned der vejer for meget.

 

 

Tror du ikke du mener et eksteriør som passer til jægernes konkurrence mentalitet som den er i dag. Alle siger at hundene er blevet for store, men mål ft'erne i forhold til standarden, så har de da fjernet sig mindst ligeså meget som udstillingslinjerne. En springer skal være ca. 50 cm høj og veje ca 25 kg,... det passede åbenbart til hundens funktion da racens standard blev skrevet.

 

Jeg tror det kommer an på racen, men for både Spaniel, Labrador retrievere, Engelske stående fuglehunde favoriserer dommere hunde der er for store og for tunge ifht. det arbejde de skal gøre. Det er mest tydeligt på Setterne og labradorene.

 

Jeg er usikker på, hvornår standarden for Springer Spaniels blev skrevet og hvad der stod om størrelse, men indtil ca år 1910 skilte man Cockere og springere ved at Cockere vejede under 25 engelske pounds og Springere vejede mere - altså springere vejede fra ca 12,5 kg og op - jeg tror ikke mange var over 20 kg. Men indrømmet, jeg ved det ikke.

 

Jeg tror desværre, at eksteriøret har noget med konkurencementalitet at gøre, men også mere med jagtlige behov. Især tror jeg, at tempoet desværre kan ønskes skruet op i det urimelige af konkurence mæssige hensyn. Det betyder pt, at nogen ønsker FT Springere spaniels mindre og lettere. Det er jeg imod. Det er vi en del som er og det arbejdes der også på at få støtte til. En springer skal være større end en Cocker, men tydeligt mindre end en labrador. Men - indrømmet, det er jo også en smags sag og en tradition - for hvorfor er cockere og springere ikke samme størrelse? De bruges jo til det samme. Jeg har ikke mødt nogen gode forklaringer endnu.

 

Hvad jeg ved er, at de Springer Spaniels, som bliver og er blevet brugt på jagt typisk vejer 13-20 kg. Højden ligger nok mellem 37 og 45 cm. Working spaniels er typisk lidt længere i kroppen end Standard spaniels, hvilket betyder at de med samme masse (vægt) har lettere ved at komme ind i buskadser mv.

 

 

 

Welsh'en er ikke opdelt og har ikke været udsat for opmærksomhed fra hverken jægerne eller udstillerne endnu. Derfor arbejder den ikke som en ft'er og derfor holder dens krop til at se ud som den gør.

Og man kan blive ved med at diskutere om hønen kom før ægget, for hundene kan måske godt udføre den form for jagt som man dyrkede dengang racernes standard blev skrevet og tempoet ikke var skruet op som det er i dag, selvom de ikke lige er avlet efter jagtlinjer (tilpasset dagens trends).

 

Welch bruges meget begrænset til jagt - men er og har været meget udsat for opmærksomhed fra udstillere. Faktisk er det netop udstillere, der har racen og der er stort set ikke nogen, der har den kun til jagt.

 

Jeg forsøgte at finde Welch linjer, hvor der var dokumenterede gode jagthunde i 2-3 generationer. Det lod sig ikke gøre. Dels er de prøver man har i den gamle Spaniel klub, ikke på et brugbart niveau, dels er det meget få Welch, der har bestået disse prøver. Jeg tror godt man, også uden at genere nogen, kan sige, at hvis det primære formål med at have en hund er jagt, kan man ikke købe en Welch, som man med rimelig sikkerhed, kan levere varen idag. Kunne man det, havde jeg Welch.

 

Det kan være jeg ender med at få det alligevel, med det mål, at avle brugbare Welch jagthunde, som kan få minimum good på udstilling også. Men jeg kunne altså ikke finde start materiale.

[Ascha]

Jo jeg har stået og lyttet - især på udstillinger for kontinentale stående hunde, hvor man jo tager jagt meget seriøst - og jeg har også været til et par foredrag om emnet - eksteriør som "holder". En lidt morsom ting er, at den naturlige gangart for hønsehunde, når de arbejder er galop, men i udstillingssammenhæng vurderes kun skridt og trav. Meget sigende, mener jeg. Som jeg vist ofte har sagt før skal hele udstillingsdelen for brugshunde laves om, så hundene vurderes, mens de arbejder. En Spaniel skal eksteriørvurderes mens den arbejder. Det er den eneste måde det kan gøres på, hvis målet er at form skal følge funktion. Og det mener jeg den skal.

Hunde bedømmes ikke i skridt og en dommer skal kunne se hvordan hundene er bygget, og det er åbenbart i travet man ser det bedst. For at sammenligne med en anden situation, skal man se hunden i meget langsom skridt hvis man skal afgøre hvad der er årsag til halthed. Dvs. at hunden afslører forskellige ting alt efter hvilket tempo den går i.

 

Jeg tror det kommer an på racen, men for både Spaniel, Labrador retrievere, Engelske stående fuglehunde favoriserer dommere hunde der er for store og for tunge ifht. det arbejde de skal gøre. Det er mest tydeligt på Setterne og labradorene.

Jeg giver dig ret. Thailo skildte sig altid markant ud som en lille bitte lort ved siden af de andre hanhunde og han ramte lige præcis 50 cm og 25 kg som standarden siger. Men der er altså forskel på om en hund er for stor eller for fed.

Jeg er usikker på, hvornår standarden for Springer Spaniels blev skrevet og hvad der stod om størrelse, men indtil ca år 1910 skilte man Cockere og springere ved at Cockere vejede under 25 engelske pounds og Springere vejede mere - altså springere vejede fra ca 12,5 kg og op - jeg tror ikke mange var over 20 kg. Men indrømmet, jeg ved det ikke.

Jeg ved det heller ikke og standarder kan også revideres, så det er de muligvis også blevet med årene. Ingen racer bliver jo ved med at se ud som de har gjort fra ruder konges tid,.. heller ikke de racer der ikke har været igennem udstillingsudviklingen. 20 kg tror jeg dog er en lidt for let øvre grænse. Der var jo flere racer der skulle ligge midt imellem, bl.a. sussex og field, og de første springere har jeg læst beskrevet som nærmest lignende clumber.

 

Jeg faldt lige over, at springeren blev anerkendt som første spanielrace i 1903 og allerede i begyndelsen af 1940'erne var Cocker og springer delt i ft og standard udgave. Det tog dem ikke ret lang tid at blive uenige hva`?.

 

Jeg fandt også et billede af en Cocker spaniel født i 1912 (under 10 år efter anerkendelsen). Med de lige og kraftige benstammer med godt med faner, de lavtansatte ører og hele den måde hovedet er udformet,... lige på nær pelslængden på kroppen synes jeg ærlig talt ikke at jeg kan se at udstillere har ændret ret meget ved den.

 

Jeg tror desværre, at eksteriøret har noget med konkurencementalitet at gøre, men også mere med jagtlige behov. Især tror jeg, at tempoet desværre kan ønskes skruet op i det urimelige af konkurence mæssige hensyn. Det betyder pt, at nogen ønsker FT Springere spaniels mindre og lettere. Det er jeg imod. Det er vi en del som er og det arbejdes der også på at få støtte til. En springer skal være større end en Cocker, men tydeligt mindre end en labrador.

Det lyder fornuftigt i mine ører.

 

Men - indrømmet, det er jo også en smags sag og en tradition - for hvorfor er cockere og springere ikke samme størrelse? De bruges jo til det samme. Jeg har ikke mødt nogen gode forklaringer endnu.

De bruges til det samme i dag ja, men der har jo været et formål med forskellen dengang racerne blev opdelt. Det er måske det med jagt på skovsnepper der var årsagen.

Hvad jeg ved er, at de Springer Spaniels, som bliver og er blevet brugt på jagt typisk vejer 13-20 kg. Højden ligger nok mellem 37 og 45 cm. Working spaniels er typisk lidt længere i kroppen end Standard spaniels, hvilket betyder at de med samme masse (vægt) har lettere ved at komme ind i buskadser mv.

Hvilket ikke behøver at betyde at racen altid har været ment til at skulle være så lille, men at det kan skyldes at jægere ikke vil nøjes med en hund der er specialist i en bestemt ting, men at den skal kunne mange ting.

 

Hver gang der argumenteres for at jagthunde af udstillingslinjer er blevet så tunge at de ikke kan bruges, kommer jeg til at tænke over hvorfor i alverden man i sin tid fandt på at opdrætte clumber spaniel. Nå, der kommer nok igen en tid hvor det signalerer overskud, ikke at skulle nå alt på ingen tid.

 

 

Welch bruges meget begrænset til jagt - men er og har været meget udsat for opmærksomhed fra udstillere. Faktisk er det netop udstillere, der har racen og der er stort set ikke nogen, der har den kun til jagt.

 

Jeg forsøgte at finde Welch linjer, hvor der var dokumenterede gode jagthunde i 2-3 generationer. Det lod sig ikke gøre. Dels er de prøver man har i den gamle Spaniel klub, ikke på et brugbart niveau, dels er det meget få Welch, der har bestået disse prøver. Jeg tror godt man, også uden at genere nogen, kan sige, at hvis det primære formål med at have en hund er jagt, kan man ikke købe en Welch, som man med rimelig sikkerhed, kan levere varen idag. Kunne man det, havde jeg Welch.

 

Det kan være jeg ender med at få det alligevel, med det mål, at avle brugbare Welch jagthunde, som kan få minimum good på udstilling også. Men jeg kunne altså ikke finde start materiale.

Det er det jeg mener, jeg har ikke opfattelsen af at det er en opdelt race. Men den er jo forholdsvis ny og lille i DK, så måske Sverige har nogle andre linjer. Deres engelske springere (standard) kan ihvertald være markant anderledes end vores.

[PBC]

Ascha, Mht til at bedømme hundene i bevægelse. Efter min mening bør en eksteriør dommer se hunden bevæge sig på alle måder. Skridt, galop, hurtige vendinger, spring osv. - med andre ord, sådan som den bevæger sig på jagt. Derefter gerne stående - og på et bord, så man også kan mærke hunden.

 

Man kunne bruge eksisterinde Working tests til dette + evt i tillæg lave udstillinger, hvor hundene kort går et søg i passende terræn (terræn som sikrer de skal under noget og over noget osv. Det behøver ikke tage ret meget længere tid end udstilling gør idag, men det kræver en "bane" - et lille stykke natur, som er relevant. Og så må det jo iøvrigt tage den tid og kræve den indsats som der skal til for at gøre et stykke seriøst arbejde.

 

Jeg tør godt vove den påstand, at ingen dommer eller dyrlæge eller andre kan vurdere om et eksteriør supporterer hunden arbejde/funktion, før hunden er set udføre denne funktion. Hvor ubesværet, hvor effektive er bevægelserne i alle situationer. Alt det andet, om at man se vinkler og dybder og skævheder osv er godt nok, men det gør det ikke alene.

 

Og som du også siger "skridt" er ikke en udstillings disciplin, men da vi der har gået på udstilling godt ved, at hunden viser sig mere eller mindre pæn i visse tempi, så træner man alligevel også skridt og prøver bevidst at gå i de tempi, som viser at hunden faktisk svinger og bliver blød i den ellers lige ryg, hvis den nu ikke må være det.

 

Ingen af os ved hvordan Springere har set ud oprindeligt. Men hvis vi havde deltaget på de jagter med Springer spaniels og de udstillinger der var da racen blev officielt anderkendt og beskrevet første gang er jeg ret sikker på at man ville have fundet mange forskellige typer. Det var på de store Estates man især avlede linjer. Og på de ene ville man have lidt mindre og lettere hunde, mens man på andre ville have den lidt større og kraftigere. Nogen ville have ørene lavt ansat og længst muligt mens andtre ville have dette mere moderat. det var nok dels et spørgsmål om hvilket terræn man havde, men i høj grad også bare en smags sag. Opgaverne kan nok godt løses af hunde som er væsentlig forskellige i eksteriør. Fælles for hundene var nok mere arbejdsformen omend der nok også har været mange meninger om hvor hurtigt og hvor stort en Spaniel skulle gå dengang. Og som idag her en del ment at de havde ret og andre var galt afmarcheret. Mon ikke også nogen af de mere specielle typer som man kaldte springere er endt med at blive Field, Clumber og Sussex. Det ville ikke overraske mig.

 

Jeg er også tilhænger af en vis variation indenfor en race. der skal være plads til linjer og typer. jeg tror i højgrad det medvirker til sundhed. jeg mener dog det er gået for vidt når man ikke længere krydser typerne i ny og næ, for så begynder det jo at blive 2 racer og man får ikke den sundhedsmæssige benefit af variationen. For Cocker og Springer idag er det nærmere 2 - altså 4 racer end det er 2 racer og 4 typer, for jeg har ikke kendskab til at de krydses, selvom man jo ville kunne stambogsføre hvalpe efter den slags krydsninger.

 

Welsh Springer spaniel er vist en anden historie. Den ene ting som afgørende adskiller en Welsh fra en engelsk springer er jo bare pelsen/farven. Om det er en særlig farvevariant som er opastået på et tidspunkt og som udstillere har taget til sig (lidt som med den brune labrador) ved jeg ikke. det kan også være det mere ligner måden Groser Münsterlænder opstod på. Tyskerne ville ikke kendes ved sort-hvid brogede langhårede hønsehunde fordi det mindede dem om at man havde krydset en engelsk setter ind for at få bedre næse og hurtigere hunde. man forbød derfor den farve, men tilhængere af farven og hundene lavede så bare Groser Münsterlænder, som derfor er noget nærmere beslægtet med langhåret hønsehund end med Kleiner Münsterlænder.

 

Jeg tror dog aldrig Welsh har været brugt på godser til jagt og heller ikke i stort omfang andre stedet. @Drente, må rette mig, hvis hun ved bedre. Jeg tror aldrig den rigtig har været foretrukken jagthund af jægere, men derimod udstilleres hund som også kunne bruges på lidt jagt. Det betyder ikke at der ikke findes Welsh som har de rette egenskaber til jagt, men at det er mere sporadisk og heller ikke så udtalt. jeg har aldrig hørt om arbejdslinjer - altså det englænderne kalder Working breeds indenfor Welsh, kun udstillingslinjer - og man kan vist ikke kalde det udstillings- og jagtlinjer, for man har været ret ligeglade med jagtegenskaberne, tror jeg desværre. Mig bekendt er der lavet en Welsh brugschanpion i DK. Red Hunter Audi tror jeg den hed. Jeg har talt med ejeren som også har ført FT Springer på prøver og der er stor forskel siger hun.

[PBC]

Det er svært at gennemskue Welsh'en som jagthund netop fordi - hvad er en god jagtspaniel? Welshen beskrives som langsommere end Engelsk og Cocker, men sammenligner man så med working breed indenfor de 2 racer eller standard udgaverne?

 

En Spaniel skal lægge pres på sit terræn, så fuglene ikke løber fremad, men låses (sætter sig) så de kan flushes/jaget op når hunden ved hjælp af sin gode næse finder fuglen og derfor kommer helt tæt på - kontakt flush kalder vi det.

 

Hvis en Spaniel arbejder langsomt, vil de fleste fugle blot løbe fremad, hvilket jo kan være godt nok på godsjagter, hvor fuglene så presses til at flyve sidst i såten, hvor enten dækningen forsvinder eller skyttekæden står, men til den klassiske rough shooting duer det ikke, for der er det hundeføreren selv som skal kunne skyde - og så nytter det ikke at fuglene løber foran en.

 

Mht historien ved jeg ikke om den er af så stor betydning, for racen, har som så mange andre været helt på hælene efter 2. verdenskrig og er derefter blevet reetableret - og det er dette reetableringsarbejde der egentlig er interessant - og om det har taget behørrig hensyn til at bevare og styrke Welchens jagt egenskaber. Jeg kender ikke svaret, men søger det.

 

her er lidt historie:

 

http://www.redandwhitewelsh.dk/om-welshen/historie/

 

Det er i hvert fald en race som har en perfekt størrelse for en spaniel efter min mening og udseenet er lige i øjet efter min mening. Vinterdage med frost og sne og en rød-hvid spaniel blinkende i solen. De kan måle sig med fasanerne.

[Ascha]

Jeg skal ikke gøre mig klog på hvordan en eksteriørdommer bedst afgør hvordan en hund er bygget, men en ting er sikkert: Hvis man havde beholdt dual-strategien, så ville det være overflødigt at skulle afgøre om hundens krop understøttede dens funktion, vha. eksteriørbedømelse.