Hop til indhold

Køb af hund: Instinkt og problemer med omstrejfene hunde

morten80
 Share

Recommended Posts

Dét kan de. Men de er trods alt lavet til at tænke mere selv.....og følge op på den tanke.

Jeps - enig.

Mht. hårdførhed osv. talte jeg med en passioneret jæger og Kleiner Münsterlænder mand engang jeg undersøgte om det kunne være racen for mig. Jeg kom til at sige at en Tysk Langhår måske var mere robust. Det fik vi en lang snak ud af. Han havde haft mange jagthunde og både ruhår, korthår, KLM og Gordon Setter. Og han påstod at den mest robuste og hårdføre af dem alle ikke var, som man måske ville tro, den ruhårede, men Gordon Setteren. Hans konklusion var, at man ikke skal kigge så meget på racer, men meget mere på forældre når man køber hund.

En interessant vinkel, som måske kan bruges til at man bruger alt for meget tid på at undersøge racer og kigge billeder i stedet for at finde de rette forældre til den hvalp man skal have, når man vælger hund første gang.

Anden gang skal man jo ofte have samme race og bruger så tiden mere rigtigt: Til at finde de rette forældre.

Link til indlæg
Del på andre sites

Om flatten er et godt bud?, det er ikke helt ude i hampen, dog skal man altså tænke på at racen ikke er skabt til at løbe-løbe (som i: ud i en køre). Jeg tror dog godt bevægeapparatet kan holde, hvis man ser sig godt om i forhold til spondylose, når man skal købe hvalp. Hofter, albuer mm. er der meget sjældent problemer med.

Racens pelstype gør at sne kan sætte sig som klokker overalt hvor der er lidt løs pels, så især en grundig klipning imellem tæerne inden man tager afsted, er en forudsætning.

Jeg personligt, ville nok se mig om efter en opdrætter der opdrætter jagthunde. Egentlig ikke pga. temperament eller mentale egenskaber (der passer en udstillingshund faktisk bedre til TS) men pga. både mindre pelslængde og lettere bygning. Dér skal man så være lidt mere opmærksom på hundens konstruktion, for dårlige vinkler og dårlig benstilling gør at hunden bruger sin krop forkert med unødigt slid til følge.

Jeg elsker racen, men mener stadig at en hyrdende spidshund ville passe bedre til TS's ønsker.

Link til indlæg
Del på andre sites

Ét ord:

Vrøvl.

De fleste jagthunderacer er lavet til tæt samarbejde med føreren, ikke selvstændigt opsøgende arbejde.

SOm følge heraf vil de faktisk helst blive hjemme og i nærhed af jer.

Undtagelsen er naturligvis f.eks. støvere og settere og lignende hunde, der er lavet til enten selvstændigt arbejde, eller arbejde på virkelig lange afstande.

Hvad dækker lignende hunde over?

Jeg spørger fordi du siger vrøvl til at jagthunde har tendens til at smutte mere end nogen andre hunde, og dette vil jeg godt sætte spørgsmålstegn ved :)

Jeg kender flere med jagthunde, hvor nogen også bruges til jagt, og der er bare forskel hvor meget energi/arbejde/træning de ligger i dem for at "holde dem hjemme" - dette gælder også på gåture. De har bare enormt svært ved at stå for fugle, vildt, harer mv. og hvor de ligger mange kræfter i træning, kurser mv. for bare at turde have dem løs i skoven på eftersøgning, løs på engen ved fri søg osv.

Vi var i skoven sidste år og der står på god afstand et krondyr og holder øje med os - Vi var to der turde sende vores hunde i frit søg med krondyret frem for os, med vindretningen mod os.

Hvor vil jeg hen? jeg vil derhen at jeg oplever at nogen typer jagthunde har sværere ved at lære det, og at der skal ligges flere kræfter i disse, som man kan få foræret mere "gratis" i andre racer - og derfor synes jeg ikke det er "vrøvl" :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Om flatten er et godt bud?, det er ikke helt ude i hampen, dog skal man altså tænke på at racen ikke er skabt til at løbe-løbe (som i: ud i en køre). Jeg tror dog godt bevægeapparatet kan holde, hvis man ser sig godt om i forhold til spondylose, når man skal købe hvalp. Hofter, albuer mm. er der meget sjældent problemer med.

Det er vel egentlig kun slædehunde der kan siges at være det?

Jeg klipper ikke mine Spaniels mellem trædepoterne om vinteren netop for at undgå skader. Jeg oplever kun at der sætter sig sne i klumper - som bliver til isklumper ved helt bestemte temperaturer og forhold - og de dage er der vist kun potevoks hver 20 minut der virker - godt smurt ind i pote og hår. Man må bære dåsen med potevoks helt ind mod kroppen for at holde voksen smidig. Vaseline kan også gøre det, men holder ikke helt så længe. Det er ved minus 2-3 grader, snesjap og fugtig luft, men kun en sjælden gang imellem. Jeg oplever det 2-3 gange hver vinter i snit.

Hvorfor mener du en hyrdende spidshund ville være bedre - jeg mener de er lige så gode, men bestemt ikke bedre - og de mindre af dem, måske endda ringere - især i sne. Jeg ser mine egne Spaniels begrænsninger i 30 cm sne - der har en flatter det langt sjovere.

Hvilke hyrdende spidshunde tænkes der på, udover Finsk hyrdehund?

Link til indlæg
Del på andre sites

Det kunne være finsk lapphund, hvis man bedre kan lide en mere tykpelset hund..

Norsk buhund... Der er sikkert adskillige flere, der er skabt til det nordiske klima og som er avlet til hyrdning, ikke til at spore, jage eller fange dyr.

Når familien bor i Norge og hunden skal bo i Norge, så har jeg altså svært ved at se at det er sagen for en dansk retriever med sarte danske poter... Uanset hvor meget jeg holder af retrieverne..

Golden retriever er mig bekendt skabt til Skotske forhold..... hvorfor pokker taler du om en dansk retriever med sarte poter. Det er da fuldstændig uforståeligt. Hvor Flatteren lige er skabt husker jeg ikke, men jeg er da sikker på at deciderede brugshunde er avlet med robuste og gode poter. jagt foregår jo om vinteren i al slags vejr.

Buhund og Islansk fårehund har størrelsen imod sig på lange ture og i sne. Welsh Corgi og Wästgöta spids er også for lavbenede.

At retrievere skulle have sartere poter en spidshunde er nyt for mig. Jeg tror mere det handler om hvad hundene/poterne bruges til. Poterne bliver stærke, smidige og robuste, hvis hunden får lov at løbe meget på forskellig underlag, men det er naturligvis rigtigt at hunde som luftes en times tid daglig i venlige skove og på venlige stier, ikke får så robuste poter, som hunde der bliver arbejdet med mange flere timer og på mere blandet underlag. Men igen. En hund, som kan apportere en hel dag i hårdt terræn har nok også poter der kan holde til en ski-tur på 20-30 km. Det er som sagt, ikke noget særligt.

Men det er klart at tunge udstillingshunde, som typisk vejer 10% for meget og som ikke bruges arbejdsmæssigt ikke vil være egnet til den slags ture.

Link til indlæg
Del på andre sites

Mht at klippe hår mellem poterne, så er der vist noget med at håret mellem poterne hjælper hunden til at stå fast på glat is og sne, lidt som lameller på vinterdæk.

På jagt i sne, er det ret let at konstatere, at når man har klippet hårene mellem tæerne kort, sættes der ret hurtigt blodspor. Hundene er tilsyneladende totalt ligeglade, men de bliver altså slidt mellem tæerne - måske fordi de er "vant" til at der er hår som slidlag. Når jeg ikke klipper er dette problem der ikke.

Så jeg er holdt op med at klippe mellem tæerne. Under poten bruger jeg maskine med 3 mm skær, som også bruges på resten af poten samt op til hælen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er vel egentlig kun slædehunde der kan siges at være det?

Næ, der er da f.eks. både hyrdehunde og alle jagthundene (også støvere og jagtspidser). Og nu kom jeg lige i tanke om dalmatineren, der med et dækken på ville være et rigtigt godt bud. Men lige retrieveren er skabt til forholdsvis korte udbrud af aktivitet og så fuldstændig stilstand.

Jeg klipper ikke mine Spaniels mellem trædepoterne om vinteren netop for at undgå skader. Jeg oplever kun at der sætter sig sne i klumper - som bliver til isklumper ved helt bestemte temperaturer og forhold - og de dage er der vist kun potevoks hver 20 minut der virker - godt smurt ind i pote og hår. Man må bære dåsen med potevoks helt ind mod kroppen for at holde voksen smidig. Vaseline kan også gøre det, men holder ikke helt så længe. Det er ved minus 2-3 grader, snesjap og fugtig luft, men kun en sjælden gang imellem. Jeg oplever det 2-3 gange hver vinter i snit.

Jeg klipper helt tæt, også inde og rundt om tæerne og har aldrig oplevet at poterne går i stykker eller at de bløder. Måske har FT spaniels et avlsmæssigt problem med at hundene generelt har for tynd hud.

Hvorfor mener du en hyrdende spidshund ville være bedre - jeg mener de er lige så gode, men bestemt ikke bedre - og de mindre af dem, måske endda ringere - især i sne. Jeg ser mine egne Spaniels begrænsninger i 30 cm sne - der har en flatter det langt sjovere.

Jeg tænker bare at spidsernes pels og poter er skabt til hård kulde og sne. Jeg har aldrig set en spidshund med sneklokker i pelsen. Min har det (min springer havde også) langs bagsiden af forbenene og helt op i bukserne,.. og det generer altså hunden kan man se.
Hvilke hyrdende spidshunde tænkes der på, udover Finsk hyrdehund?

Svensk eller finsk laphund og buhund. Men eurasieren og samojeden kan også være et bud.

At retrievere skulle have sartere poter en spidshunde er nyt for mig. Jeg tror mere det handler om hvad hundene/poterne bruges til. Poterne bliver stærke, smidige og robuste, hvis hunden får lov at løbe meget på forskellig underlag, men det er naturligvis rigtigt at hunde som luftes en times tid daglig i venlige skove og på venlige stier, ikke får så robuste poter, som hunde der bliver arbejdet med mange flere timer og på mere blandet underlag. Men igen. En hund, som kan apportere en hel dag i hårdt terræn har nok også poter der kan holde til en ski-tur på 20-30 km. Det er som sagt, ikke noget særligt.

Hvad i alverden er en venlig skov og en venlig sti?. Jeg kan slet ikke følge dig her og jeg ville ønske min hårde hud på fødderne kunne give dig ret. Det kan de bare ikke, for hårdt slid giver hård og usmidig hud der revner, bløder og svier.

Men det er klart at tunge udstillingshunde, som typisk vejer 10% for meget og som ikke bruges arbejdsmæssigt ikke vil være egnet til den slags ture.

Hvorfor i alverden skulle de ikke kunne det?. En rottweiler ville sgu da kunne løbe 30 km ved siden af en skiløber, og dér taler vi måske 50-55 kg. Jeg er snart træt af at høre på jer herinde, der hele tiden skal få det til at lyde som om en hund der ikke er af arbejdslinjer er stor, tung og klodset og stort set umulig at lære noget som helst.

Desuden taler vi flatcoats og dér er det altså jagthundene der afviger ved at være for små og spinkle.

Link til indlæg
Del på andre sites

Utroligt Ascha som du kan finde mærkelige vinkler på det man siger. Hvis man lægger sig i selen kan alting misforstås.

Jagthunde og hyrdehunde er ikke - som slædehunde - avlet til at løbe 20 km i et stræk og stort set ligeud.

Jeg tror ikke Spaniels har tyndere hud end andre hunde. du må tro hvad du vil.

Stier i DK er ikke klippe/granit undtagen Bornholm og derfor venligere for hundepoter end fjeldet i Norge.

Jeg taler om at de deciderede udstillingstyper af Golden og Labrador er tunge, hvilket øger sliddet på trædepuderne og så tænker jeg at mange af den heller ikke har særlig hærdede træde puder.

Og så står jeg af her, for TS har vist meget lidt fornøjelse af at følge vores interne hanekamp og ordkløveri for at overgå hinanden i spidsfindigheder.

Jeg mener at en Flatter af gode jagtlinjer er fuldt så god en hund til TS som hyrdende spidshunde og længere er den ikke. Andre må mene hvad de vil.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror alle hunde, stort set, kan trænes til at blive hjemme. Og jeg tror hvis tanken er at man vil kunne lukke hunden ud i haven alene, og man ikke har sørget for et hegn der kan holde den inde (Som den ikke kan hoppe over), vil der altid være en eller anden form for risiko for at den render væk.

Derfor tror jeg som sådan bare at man måske skal lade være at lade sin hund være alene i sin have, ret lang tid af gangen, hvis man ikke sørger for at sikre hunden (Fra at løbe væk, men da i lige så høj grad fra hunde der kommer udefra!)

Link til indlæg
Del på andre sites

Utroligt Ascha som du kan finde mærkelige vinkler på det man siger. Hvis man lægger sig i selen kan alting misforstås.

Jagthunde og hyrdehunde er ikke - som slædehunde - avlet til at løbe 20 km i et stræk og stort set ligeud.

Jeg tror ikke Spaniels har tyndere hud end andre hunde. du må tro hvad du vil.

Stier i DK er ikke klippe/granit undtagen Bornholm og derfor venligere for hundepoter end fjeldet i Norge.

Jeg taler om at de deciderede udstillingstyper af Golden og Labrador er tunge, hvilket øger sliddet på trædepuderne og så tænker jeg at mange af den heller ikke har særlig hærdede træde puder.

Og så står jeg af her, for TS har vist meget lidt fornøjelse af at følge vores interne hanekamp og ordkløveri for at overgå hinanden i spidsfindigheder.

Jeg mener at en Flatter af gode jagtlinjer er fuldt så god en hund til TS som hyrdende spidshunde og længere er den ikke. Andre må mene hvad de vil.

fuldstændig enig i det fremhævede, PCB. :mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share

×
×
  • Tilføj...