At kunne slappe af

[Lenschow]

Jeg oplever tit, at ejere kontakter mig og spørger om de laver nok med deres hund. Der er meget fokus på den del, og det er jo rigtigt, at en hund skal aktiveres. Jeg oplever dog også, at mange slet ikke har nok fokus på, at en hund også skal kunne hvile, sove og slappe af samt acceptere at der ikke sker en masse. Begge dele er med til at skabe en harmonisk hund.

 

Der findes hunde, der ALTID gerne vil lege, træne, gå ture, som rejser sig og er klar hver gang ejer rejser sig eller bare tænker på det. Det er min erfaring med mine egne hunde også, at hvis man ikke lærer sådan en hund at finde ro også og hele tiden fylder på med aktivitet, så bliver hunden meget stresset over tid. Herhjemme har vi altid haft intense arbejdshunde. Vi har derfor stor fokus på dette område også.

 

Jeg kunne godt tænke mig en tråd, hvor folk skriver lidt om deres erfaringer med denne del af en hunds dagligdag, da jeg tit synes, at tråde om en hunds behov kommer til at handle om alle de ting, som man skal lave med hunden i løbet af en dag.

 

Jeg laver meget med mine. Men de lærer også at acceptere, når tingene ikke omhandler dem, når jeg har en travl dag, ligger syg eller bare gerne vil se tv en aften i fred. Dette træner jeg aktivt med dem. Og jeg synes det er en gave at bo sammen med et dyr, der også kan lægge sig ned og falde til ro en dag selvom vi ikke har gået tre timer og trænet i fire (sat på spidsen )

 

Der er for mig mange måder at være sammen på. Pleje, håndtering, sidde og ae hunden roligt foran tv er også en aktivering herhjemme. At blive ignoreret, når man hele tiden kommer og dutter på ejer, er også en læring. At få at vide, at man skal lægge sig, når man rejser sig hver gang ejer rejser sig eller tænker på det, er en vigtig læring. Gør jeg ikke disse ting, så afbrydes mine hunde hele tiden i deres hvile. Og søvn og hvile er afgørende, også hvis en hund skal præstere noget som helst. Og så lærer de jo også når de sover og fordøjer de ting, de har lært.

 

For mig er det en livsstil, nok fordi mine hunde altid har været helt hen i vejret af stress, når jeg fik dem. Jeg forestiller mig, at en sund hvalp lærer det let, men kun hvis ejer har fokus på det. Når jeg ser hunde med problemer inden for dette område, så skyldes det tit, at der kun har været fokus på at GØRE og slet ikke på at VÆRE

 

For mig er evnen til bare at VÆRE meget vigtig for en hund

 

Giver det mening? Det er lidt svært at forklare, men jeg er sikker på, at mange herinde har fokus på det. Håber vi kunne lave en tråd om erfaringer om dette. Så kunne nye ejere se den. Jeg fornemmer, at nogle er usikre på om de "laver nok" med deres hund. Og så kan man glemme at man også kan lave "mere end nok" og at en del af det at være en hel hund i balance også er at kunne lægge sig ned på siden og snorkboble i ro og mag i timevis

 

Et af de områder, hvor jeg fx ser problemer, hvis hunden ikke kan VÆRE, er ved alene hjemme. Hunden er ikke bange. Den aner bare ikke, hvad der forventes af den. Den har ikke en coping strategy for den konflikt den måske oplever i løbet af en lang dag alene, hvor der ikke er nogen ejer at henvende sig til med sine behov. Og så kan hunden vælge nogle strategier, der er mindre ønskede - fx at ødelægge eller hyle. Dette er ikke en bange hund. Det er en hund, der ikke kan VÆRE uden at underholdes. Og netop fordi den mistrives, får ejer det skidt. Den løsning man ofte foreslås er mere aktivering. Men det er min erfaring, at løsningen også tit skal findes i at lære hunden at VÆRE fremfor hele tiden at GØRE

[Bernhardiner]

Spændende emne. Et emne som jeg pludselig med nuværende hund har skulle koncentrere mig meget om

 

Jeg har aldrig, ved mine tidligere hunde, skulle bekymre mig om at indlære ro. Det er foregået helt naturligt og var bare en del af hverdagen og hundenes temperament. Så har ingen erfaring med at skulle inkorporere det i hverdagen. Men med knægten jeg har nu..... Hold da op

 

Her har jeg fået mig en vaps med krudt i røven, lav stresstærskel, kører i højt gear, følsom, lidt små-usikker og som er lynhurtig i hovedet og til at aflæse mig og mine signaler (om jeg vil have ham til at læse mig eller ej) Så det har været learning by doing både med fejl og succeser, og jeg takker ydmygt for at jeg ikke er nybegynder :-)

 

Han er 14 måneder nu og er godt i gang med hormonhjerne, men med faste vaner, konsekvens, træning og en kæmpe selvkontrol (taler om mig selv her ) Så vil jeg sige at vi er rigtig godt på vej med mange ting. Er jeg der til at guide ham, hviler han i sig selv og støtter sig meget op af mig. Det træner vi også på, at han skal være mere selvstændig og selv træffe de korrekte beslutninger. Men hold op han har udviklet sig, og sikke dog en lækker dreng han er.

 

Der er et punkt hvor jeg har fejlet og desværre ikke så det i tide som jeg så kæmper bravt med nu. Jeg går desværre hjemme og derfor har Oliver ikke været vant til at jeg er væk i flere timer, og at jeg derved har været "til hans disposition" hele dagen. Det har gjort at han ikke er vant til at være fuldstændig inaktiv over en lang periode på en 6 timer midt på dagen. Et blik fra mig, huslige sysler, en hurtig berøring er lig med aktivitet i hans øjne. Og det gør så at alene hjemme træningen er påvirket. Jeg kan ved gud ikke komme over 2,5-3 timer, mere end det og han har moret sig med noget fordi han keder sig. Om aftenen går han i seng ved 20.30 tiden og er ikke til at komme i kontakt med før næste morgen andet end en kort tissetur. Så der er ingen problemer ej heller hvis han er alene. Men midt på dagen.... Nope.

 

Så det jeg har gjort de sidste par måneder er at jeg tilbyder intet i x antal timer, hvor jeg kræver der er ro. Fx hvis vi kommer hjem fra gåtur/træning kl 11, så er der ro indtil kl 15. Den sidste times tid er han urolig, men går hen og lægger sig når han bliver bedt om det. Men ikke i lang tid så traver han rundt igen og nedstirrer mig. Jeg tager ikke kontakt når han traver sådan rundt for enhver form for kontakt er belønning i hans øjne. Jeg venter til at han er i ro før jeg så gør klar til næste gåtur. Men det er som om jeg gør noget forkert. For jeg sidder stadig fast på Max 3 timer alene i løbet af dagen. Kommer jeg hjem efter en halv time fx, jamen så hilser vi glad på hinanden og så sætter jeg mig og forholder mig i ro. Suk!! Det er jo mig der gør noget forkert, eller også skal alderen hjælpe til og han med tiden ikke er så meget på. Jeg må bare hænge i.

 

Ud over det bliver han brugt som han skal, så han er hverken under eller over stimuleret. Men han har bare et meget specielt sind som jeg hvert fald ikke har været udsat for før

 

Så ja, kan kun give dig ret. Dét at indlære ro er lige så vigtigt, hvis ikke mere, som alle andre ting vores vapser skal lære. Jeg ser også tit de der hundeejere der stolt fremviser en lille bitte hvalp der har lært 45 tricks allerede og hvor det hele kører med 120 km i timen med alt. Så snart den vaps kommer i kønsmodningsfaserne, så kommer problemerne.

 

Jeg tror det hænger sammen med alle de nye tiltag der er kommet med tiden inden for hundeverdenen. For år tilbage var det bare mere afslappet at have hund. En hvalp havde lov til at være hvalp og man tog mere let på tingene. Efterhånden er der kommet så mange bøger, adfærdsbehandlere, ny forskning osv osv, og folk forsøger forgæves at følge med og gøre det så godt som overhovedet muligt. Ser samme tendenser med menneske"vapser" De stakkels børne/hvalpe forældre bliver bombarderet med diverse opdragelsesmetoder, og prøver at leve op til det hele.

 

Jeg opponerer ikke mod at det ikke er vidunderligt med alt den nye viden. Jeg suger alt til mig hvad jeg kan, og elsker at lære nyt. Men måske bare at man først og fremmest skal lære at slappe af og huske bare at nyde sit lille nye familiemedlem. Det er ikke raketvidenskab at have hund, så måske man skulle gøre det lidt mere enkelt for sig selv

Redigeret September 2, 2015 af Bernhardiner
Stavefejl

[Siri]

Jeg er enig! Og når man har en aktiv brugshund er det endnu mere vigtigt. Sjovt så er der meget stor forskel på mine ift hvor let det er bare at være for dem. Synes faktisk alle mine har haft ret let ved det, og har aldrig oplevet stress i hverdagen med mine. Men Bonus er skrækkelig. Han har virkelig skullet lære at være rolig og afslappet og ikke lave noget.

[Gæst DorteDK]

Her er "at slappe af" også guld værd.

 

Walther (vores første hund) brun lab, havde vi ikke lært at slappe af - vi var "grønne" i hundeverdnen, så anede ikke ret meget Han var skrækkelig om aftenen især, altså her tænker jeg ikke hvalpeflip mv. men han pev og var rastløs hvis vi ikke ville lege.

 

Zeus (formel 1) som har ry for at være mere aktiv end "almindelig" lab, han har i dag en fantastisk tænd og sluk knap. Han er så afslappet indenfor at det er en fornøjelse. Men det har vi også trænet - dog ikke så meget

Nu er det ikke sådan de skal ligge og slappe af når vi er inde, de må gerne gå rundt i hele huset og hjælpe til med det huslige mv og må lege med deres legetøj - det er Zeus god til at gøre selv.

 

Men enig med at der burde være lidt mere fokus på at slappe af og så måske lidt mindre fokus på at aktivere

[Lenschow]

Jeg tænker også, at det at være i ro jo også er en "øvelse" i sig selv. Og så er den nogle gange (for visse hunde) endda en rigtig svær øvelse, som man kan træne i mange situationer og med mange forstyrrelser. Altså en udfordring at arbejde med målrettet. Og det kan let gøres sjovt.

 

Stress hormoner kan jo også lave ændringer i hjernen på et dyr så tilstanden bliver nærmest kronisk/permanent - og det er næsten umuligt senere at rette op.

 

Jeg har jo en, der ikke helt har lært det fra bette :banan: Uha en mundfuld altså... Det går lidt bedre, men det er faktisk lidt synd for hunden, for han har det jo skidt i situationerne, hvor det kæmmer over, stress kan næsten give angstreaktioner uden der er nogen grund i omgivelserne.... Men vi klør på

 

Enig i, at der er fordele og ulemper ved al den nye viden. Raketvidenskab og curlinghunde er begreber jeg mødte allerede for år tilbage. Den gang så jeg det ikke helt så klart dog som nu

[Ascha]

Jeg synes at det er meget vigtigt at hunde kan slappe af. Ikke kun i hjemmet, men sandelig også ude på turene. Jeg ser mange hunde der kun har ejeren for øje og bliver lidt halvstressede/ irriterede hvis de kommer i nærheden af andre hunde, der jo forstyrrer deres "træning".

 

Når jeg går tur har min hund fri til at gøre som hunde gør og vi "taler" ikke sammen så. Selvfølgelig kalder jeg ind hvis der kommer andre mennesker der ikke følges med en løs hund, og så laver jeg lidt øvelser i de pauser der opstår på den konto, men jeg mener at hunde har brug for en pause fra vores verden med vores regler. Det gør at jeg sommetider kommer til at gå mange kilometer på 1½ time, og sommetider kommer jeg ikke længere end 800 meter fordi hunden bliver optaget af legekamerater eller en vandpyt der er sjov at grave i, ligge og gnave pinde i eller lignende. Tit synes jeg det virker som om folk har sat sig et mål med hundens luftetur. At de skal gå i et bestemt tempo (for at få motion) eller at de på forhånd har en rute de skal nå på x antal minutter og jeg synes det er en skam at disse hunde ikke får lov til at fordybe sig og blive færdige med det de kommer i gang med. F.eks. skal nogle hunde også lige se andre hunde lidt an før de tør begynde at lege, men det har ejeren ikke tålmodighed til at vente på for programmet skal jo nås. Sådan noget synes jeg er ligeså vigtigt at få nye hundeejere til at overveje, navnlig hvis de kun har en enkelt hund.

[Lenschow]

Jeg synes at det er meget vigtigt at hunde kan slappe af. Ikke kun i hjemmet, men sandelig også ude på turene. Jeg ser mange hunde der kun har ejeren for øje og bliver lidt halvstressede/ irriterede hvis de kommer i nærheden af andre hunde, der jo forstyrrer deres "træning".

 

Når jeg går tur har min hund fri til at gøre som hunde gør og vi "taler" ikke sammen så. Selvfølgelig kalder jeg ind hvis der kommer andre mennesker der ikke følges med en løs hund, og så laver jeg lidt øvelser i de pauser der opstår på den konto, men jeg mener at hunde har brug for en pause fra vores verden med vores regler. Det gør at jeg sommetider kommer til at gå mange kilometer på 1½ time, og sommetider kommer jeg ikke længere end 800 meter fordi hunden bliver optaget af legekamerater eller en vandpyt der er sjov at grave i, ligge og gnave pinde i eller lignende. Tit synes jeg det virker som om folk har sat sig et mål med hundens luftetur. At de skal gå i et bestemt tempo (for at få motion) eller at de på forhånd har en rute de skal nå på x antal minutter og jeg synes det er en skam at disse hunde ikke får lov til at fordybe sig og blive færdige med det de kommer i gang med. F.eks. skal nogle hunde også lige se andre hunde lidt an før de tør begynde at lege, men det har ejeren ikke tålmodighed til at vente på for programmet skal jo nås. Sådan noget synes jeg er ligeså vigtigt at få nye hundeejere til at overveje, navnlig hvis de kun har en enkelt hund.

 

tænkte på dit gode indlæg i dag, da jeg gik med Aslan. Vi skulle egentligt "rundt om søen" - men han lagde sig ned efter 2 meter og gnavede i nogle pinde. Så gravede han lidt og bed nogle rødder op, og så var han oppe og klatre på nogle træstammer af sig selv. Jeg fik derfor ikke min motion men hunden har sovet siden vi kom hjem.

Jeg er helt enig i dit indlæg - og med netop ham stressbomben her har jeg ekstra fokus på at lade ham fordybe sig

[Bernhardiner]

Ascha, jeg er også helt helt enig i dit indlæg. Jeg går ikke tur for min skyld, jeg gør det for min hund. Han får også lov til at fordybe sig i verdenen og betyder det at vi står ved et enkelt græsstrå i 10 minutter i silende regn, fordi han er hypnotiseret af en god duft. Jamen so be it Han nyder så også, når vi er i gåtempo, at gå og hygge snakke med mig, mens jeg har hånden på hans ryg Han er en hyggefis

 

Jeg ville ønske han også kunne nyde bare at sidde stille på en bænk og kigge på verdenen, som vi gjorde meget da han var hvalp. Men det er noget der skal trænes på. Lige pt har han alt for meget iver til at kunne koncentrere sig om det. Så det er i korte sekvenser det foregår i

[Lenschow]

Jeg er faktisk begyndt at tage ind i byen og bare sidde med Aslan. Han bliver enorm træt. Min tanke var at lære ham lidt mere ro, da han er en energibanan

[Bernhardiner]

Jeg er faktisk begyndt at tage ind i byen og bare sidde med Aslan. Han bliver enorm træt. Min tanke var at lære ham lidt mere ro, da han er en energibanan

 

Det er bare noget af det bedste Jeg har altid gjort det de første par måneder når jeg har fået hvalp hjem. Der skal de alligevel ikke rigtig ud at gå tur, men mere ud og opleve. Verdens bedste socialiseringsmetode De har så alle sammen naturligt vist mig hvornår de var klar til mere og til at være mere aktive med andre sjove ting hvor koncentrationen så skulle over på andre momenter.

 

Normalt har vi så kunne gå tilbage til dette igen uden problemer med alderen. Men med krudtuglen jeg har nu er det bestemt ikke tiden endnu Det har ikke så meget at gøre med stress vil jeg sige. Det har mere at gøre med hans kæmpe appetit på livet. Han er ikke lige i den der "betragte verdenen fase", men mere "jeg vil opleve, udforske og være en del af ting fase" Vi gør det som sagt, men kun i en halv times tid Ellers bliver det en fiasko. Men at stå i 15 minutter ved et græsstrå og snuse. Uha det er livet

[PinPoynter]

Min ene hund er vokset op hos en junkie, som bare lukkede hende ud af bagdøren, så kunne hun selv lufte sig og have det sjovt i en kæmpe skov i Essex... og det havde hun! Og hun havde rigtig meget sjov.. Da vi fik hende som 15 mdrs, var hun i en sindssygt god fysisk form, og fuldstændig ude af stand til at slappe af, eller håndtere begrænsninger. Hun travede småpivende rundt i vores lille bitte hus, og vi brugte (sikkert meget upædagogisk men bydende nødvendigt) at "tvangsputte" hende i bur, indtil hun affandt sig med at kunne slappe af indendøre. Nu ligger hun altid i sin stol eller sofaen, og er faktisk meget rolig herhjemme.

Derudover har jeg to meget forskellige hunde. En som er "doven". Han elsker at gå ture, men er bestemt ikke arbejdsnarkoman af nogen art. Han sover altid Og så har jeg en af dem der gerne vil lave noget hele tiden! Med ham er jeg meget obs på at have dage hvor vi ikke laver noget, stort set altid dagen efter noget der har været intenst, enten for hjernen eller kroppen. Han er faktisk god til at hvile, men en enkelt dag i ro er nok for ham... så begynder det at krible i ham.

Dog accepterer alle mine hunde hvis der ikke sker noget i et par dage, sådan er det bare nødt til at være, synes jeg.

[Bernhardiner]

Jeg har faktisk et spørgsmål eller undring om man vil, når vi nu snakker hunde med lav stresstærskel. Oliver har, siden han faktisk var helt lille hvalp, slet ikke kunne administrere det at lege. Hverken med mig eller med legetøj. Det går fint i en 5-20 minutter, men så går han fra legen og begynder på noget "stressadfærd" hvis man kan kalde det det. Fx grave huller, hive græstotter op, grave i sin pude hvis vi er indendøre og da han var mindre humpe sin pude eller mig. Jeg må indrømme jeg troede det blev bedre med alderen, men nej. Jeg har forsøgt mig med forskellige slags lege, forskellige former for legetøj osv for at se om der var noget der trickede den adfærd mere end andet, men nej. Han elsker at lege og det er som om hans glæde bare bliver for heftig, hvis man kan sige det sådan. Det starter jo fint og ganske normalt og så bliver han bare vildere og vildere og til sidst går han i gang med den dårlige adfærd.

 

Jeg har i mange mange måneder standset legen inden han ryger derop. Som sagt nogengange går der kun 5 minutter men sjældent mere end Max 15-20 minutter. Jeg havde jo håbet på at på den måde at undgå han ryger derop, men nope. Han kan slet ikke lege alene for så ryger han derop med det samme.

 

Det er jo ikke sjovt for ham når han kører sig selv helt derop. Som du skriver Lenschow, så har de det jo ikke godt hvis de ryger ind i højeste stressmode.

 

Er det noget i har kendt til? Og måske om jeg skal gøre noget andet end jeg gør i forvejen?

[luckyluna]

Jeg synes at det er meget vigtigt at hunde kan slappe af. Ikke kun i hjemmet, men sandelig også ude på turene. Jeg ser mange hunde der kun har ejeren for øje og bliver lidt halvstressede/ irriterede hvis de kommer i nærheden af andre hunde, der jo forstyrrer deres "træning".

 

Når jeg går tur har min hund fri til at gøre som hunde gør og vi "taler" ikke sammen så. Selvfølgelig kalder jeg ind hvis der kommer andre mennesker der ikke følges med en løs hund, og så laver jeg lidt øvelser i de pauser der opstår på den konto, men jeg mener at hunde har brug for en pause fra vores verden med vores regler. Det gør at jeg sommetider kommer til at gå mange kilometer på 1½ time, og sommetider kommer jeg ikke længere end 800 meter fordi hunden bliver optaget af legekamerater eller en vandpyt der er sjov at grave i, ligge og gnave pinde i eller lignende. Tit synes jeg det virker som om folk har sat sig et mål med hundens luftetur. At de skal gå i et bestemt tempo (for at få motion) eller at de på forhånd har en rute de skal nå på x antal minutter og jeg synes det er en skam at disse hunde ikke får lov til at fordybe sig og blive færdige med det de kommer i gang med. F.eks. skal nogle hunde også lige se andre hunde lidt an før de tør begynde at lege, men det har ejeren ikke tålmodighed til at vente på for programmet skal jo nås. Sådan noget synes jeg er ligeså vigtigt at få nye hundeejere til at overveje, navnlig hvis de kun har en enkelt hund.

 

Det har du bare så ret i. Altså at hunde også skal kunne slappe af ude.

Og det er primært de træningsglade hunde og ejere der falder her i. Hunden er vandt til at når den er sammen med ejeren ude, så skal der ske noget, så det der med bare at være med og slappe af på en bænk, kniber gevaldigt.

 

Den med at have planlagt en bestemt rute føler jeg mig lidt ramt af;) Sheila er dog meget vedholdene i sin opdragelse af mig i at det faktisk og altid ER hende der bestemmer hvad vej vi går;)

 

Tålmodighed har jeg dog til snak mellem hunde, men jeg må indrømme at jeg eeeelsker og savner at trave derud af med en hund i mange km i et andet tempo end bedstemortempo;)

[Miss_M]

Rigtig vigtigt emne.

 

Og har jo vigtigheden af RO pænt inde på livet i øjeblikket - Køre på 5 uge med en diskus opereret hund, der er i bur, ligger på en madras med os eller går små ture i snor.

De første par dage går jo nemt nok, fordi hunden har ondt.... Derefter... Puha... Stakkels dem der har hunde der ikke kan finde ro i hjemmet uden daglig aktivitet, at skulle igennem sådan en omgang.

 

For mig er der mange aspekter i det med ro.

 

Jeg har 3 forskellige hunde, hvor der er arbejdet med ro i forskellige situationer og på forskellige måder.

Bamse med stress i træningen, Kaia var omplacerings hvalpen der ikke kunne slappe af og var på vippen til at udvikle stereotyp adfærd - Og så Yoda der bare er helt normal bc og skulle lære ro som de nu skal.

 

Yoda var egentlig ikke så slem, men skulle lige lære at man SKAL sove når man er træt og det krævede noget tvangsputning, når hvalpen synes den skulle følge med i alt, selvom den var ved at drætte om af træthed.

Det eneste sted jeg har fejlet med Yoda, er ro ved siden af en træningsbane.

Der er lyd på ham der og han synes det er røvsygt bare at skulle ligge og kigge. Så helt ærligt.... Vælger som oftest den nemme løsning og lader ham blive i sit bur, hvor han ligger og snorker hvis han er træt.

Ro mellem træningspas er dog heldigvis ikke noget problem.

 

Fælles for dem alle er dog, at det med ro i hjemmet virkelig er noget vi har prioriteret.

Med flere hunde i hjemmet, så er det bare ikke skide fedt, hvis bare én af dem ikke kan slappe af når vi ikke lige laver noget hver eneste dag.

Selvom jeg er meget aktiv med mine hunde, så er det ikke dem alle der er med hver dag og jeg har også brug for bare at slappe af engang imellem - Så det skal de sørme også kunne.

 

Jeg har i starten med Yoda især, brugt at afveksle dagene meget, så jeg var helt sikker på, at han havde fordøjet indtrykkene fra dagene før og var mentalt i ro, inden han fik nye aktiviteter.

Han har aldrig fået lov at blive totalt opkørt da han var hvalp og det kommer heldigvis til udtryk i verdens dovneste bc indenfor

Det samme har egentlig gjort sig gældende med de andre hunde også, men har nok haft størst betydning for Yoda, da han er disponeret for at kunne blive et decideret monster, hvad stress angår.

 

Med Bamse må jeg dog melde mig ind i klubben af dem, der har fået trænet deres hund til at melde ind i tide og utide på gåturene.

Skyldes dog tildels hans adfærd overfor andre hunde, så det er afledt deraf. Men stadig et uheldigt mønster - Heldigvis kan han fint slappe af og gå ture, fordybe sig og hygge sig nu.

Men han falder tilbage i det gamle mønster med at melde ind hos mig, så snart han tror der er mulighed for at lave noget

[Lenschow]

Min ene hund er vokset op hos en junkie, som bare lukkede hende ud af bagdøren, så kunne hun selv lufte sig og have det sjovt i en kæmpe skov i Essex... og det havde hun! Og hun havde rigtig meget sjov.. Da vi fik hende som 15 mdrs, var hun i en sindssygt god fysisk form, og fuldstændig ude af stand til at slappe af, eller håndtere begrænsninger. Hun travede småpivende rundt i vores lille bitte hus, og vi brugte (sikkert meget upædagogisk men bydende nødvendigt) at "tvangsputte" hende i bur, indtil hun affandt sig med at kunne slappe af indendøre. Nu ligger hun altid i sin stol eller sofaen, og er faktisk meget rolig herhjemme.

Derudover har jeg to meget forskellige hunde. En som er "doven". Han elsker at gå ture, men er bestemt ikke arbejdsnarkoman af nogen art. Han sover altid Og så har jeg en af dem der gerne vil lave noget hele tiden! Med ham er jeg meget obs på at have dage hvor vi ikke laver noget, stort set altid dagen efter noget der har været intenst, enten for hjernen eller kroppen. Han er faktisk god til at hvile, men en enkelt dag i ro er nok for ham... så begynder det at krible i ham.

Dog accepterer alle mine hunde hvis der ikke sker noget i et par dage, sådan er det bare nødt til at være, synes jeg.

 

Må jeg spørge om du har haft samme problem som jeg med den første fra junkie hvad angår dører? Vi har jo rigtig svært ved at lære Aslan at tage det roligt, når han skal ud og ind. Måske du har nogle fif, hvis nu jeres også havde denne adfærd?

[Lenschow]

Jeg har faktisk et spørgsmål eller undring om man vil, når vi nu snakker hunde med lav stresstærskel. Oliver har, siden han faktisk var helt lille hvalp, slet ikke kunne administrere det at lege. Hverken med mig eller med legetøj. Det går fint i en 5-20 minutter, men så går han fra legen og begynder på noget "stressadfærd" hvis man kan kalde det det. Fx grave huller, hive græstotter op, grave i sin pude hvis vi er indendøre og da han var mindre humpe sin pude eller mig. Jeg må indrømme jeg troede det blev bedre med alderen, men nej. Jeg har forsøgt mig med forskellige slags lege, forskellige former for legetøj osv for at se om der var noget der trickede den adfærd mere end andet, men nej. Han elsker at lege og det er som om hans glæde bare bliver for heftig, hvis man kan sige det sådan. Det starter jo fint og ganske normalt og så bliver han bare vildere og vildere og til sidst går han i gang med den dårlige adfærd.

 

Jeg har i mange mange måneder standset legen inden han ryger derop. Som sagt nogengange går der kun 5 minutter men sjældent mere end Max 15-20 minutter. Jeg havde jo håbet på at på den måde at undgå han ryger derop, men nope. Han kan slet ikke lege alene for så ryger han derop med det samme.

 

Det er jo ikke sjovt for ham når han kører sig selv helt derop. Som du skriver Lenschow, så har de det jo ikke godt hvis de ryger ind i højeste stressmode.

 

Er det noget i har kendt til? Og måske om jeg skal gøre noget andet end jeg gør i forvejen?

 

Ja det gør Aslan også. Jeg gør det, at jeg bygger op. Dvs jeg leger meget kort tid og så øger jeg tiden gradvis. Samtidig træner jeg selvkontrol med legetøj.

 

Lige nu leger vi kun to tre kast eller riven i legetøj hos mig. Eller han skal hente en ting to tre gange. Så går vi over til at han skal søge lidt mad i græsset for at falde ned. Herefter laver jeg nogle stationære øvelser - især plads er meget krævende for ham mentalt. Jeg laver bare den, hvor han går ind ved min side og sidder mens jeg står stille, for går jeg, så ryger han op igen. Mens han sidder der, får han 10-15 klik og godbid for roen i den samme position.

 

Mit mål er gradvis at forsøge at lege mere. Men det er meget svært kan jeg se

 

Samtidig øver vi selvkontrol. Dvs han indtager fx dæk foran mig. Så skal han blive der, selvom jeg viser legetøjet. Når han kan det, så får han det. Så får det en ordentlig tur, hvorefter han igen bliver bedt om at indtage dæk. Gradvis provokere jeg ham mere og mere med legetøjet. Hver gang han er rolig og bevare positionen, så får han det. Rejser han sig eller springer op, så fjerner jeg det og står helt stille. Han synes det er rigtig svært og han bliver MEGET træt bagefter. Igen arbejder jeg med det kort tid.

 

Generelt kan jeg pt kun træne med Aslan i meget kort tid. Jeg håber det på sigt bliver lidt mere.

 

Måske du kan bruge vores erfaringer lidt ved din hund

[Lenschow]

Rigtig vigtigt emne.

 

Og har jo vigtigheden af RO pænt inde på livet i øjeblikket - Køre på 5 uge med en diskus opereret hund, der er i bur, ligger på en madras med os eller går små ture i snor.

De første par dage går jo nemt nok, fordi hunden har ondt.... Derefter... Puha... Stakkels dem der har hunde der ikke kan finde ro i hjemmet uden daglig aktivitet, at skulle igennem sådan en omgang.

 

For mig er der mange aspekter i det med ro.

 

Jeg har 3 forskellige hunde, hvor der er arbejdet med ro i forskellige situationer og på forskellige måder.

Bamse med stress i træningen, Kaia var omplacerings hvalpen der ikke kunne slappe af og var på vippen til at udvikle stereotyp adfærd - Og så Yoda der bare er helt normal bc og skulle lære ro som de nu skal.

 

Yoda var egentlig ikke så slem, men skulle lige lære at man SKAL sove når man er træt og det krævede noget tvangsputning, når hvalpen synes den skulle følge med i alt, selvom den var ved at drætte om af træthed.

Det eneste sted jeg har fejlet med Yoda, er ro ved siden af en træningsbane.

Der er lyd på ham der og han synes det er røvsygt bare at skulle ligge og kigge. Så helt ærligt.... Vælger som oftest den nemme løsning og lader ham blive i sit bur, hvor han ligger og snorker hvis han er træt.

Ro mellem træningspas er dog heldigvis ikke noget problem.

 

Fælles for dem alle er dog, at det med ro i hjemmet virkelig er noget vi har prioriteret.

Med flere hunde i hjemmet, så er det bare ikke skide fedt, hvis bare én af dem ikke kan slappe af når vi ikke lige laver noget hver eneste dag.

Selvom jeg er meget aktiv med mine hunde, så er det ikke dem alle der er med hver dag og jeg har også brug for bare at slappe af engang imellem - Så det skal de sørme også kunne.

 

Jeg har i starten med Yoda især, brugt at afveksle dagene meget, så jeg var helt sikker på, at han havde fordøjet indtrykkene fra dagene før og var mentalt i ro, inden han fik nye aktiviteter.

Han har aldrig fået lov at blive totalt opkørt da han var hvalp og det kommer heldigvis til udtryk i verdens dovneste bc indenfor

Det samme har egentlig gjort sig gældende med de andre hunde også, men har nok haft størst betydning for Yoda, da han er disponeret for at kunne blive et decideret monster, hvad stress angår.

 

Med Bamse må jeg dog melde mig ind i klubben af dem, der har fået trænet deres hund til at melde ind i tide og utide på gåturene.

Skyldes dog tildels hans adfærd overfor andre hunde, så det er afledt deraf. Men stadig et uheldigt mønster - Heldigvis kan han fint slappe af og gå ture, fordybe sig og hygge sig nu.

Men han falder tilbage i det gamle mønster med at melde ind hos mig, så snart han tror der er mulighed for at lave noget

 

Jeg læser med stor interesse om tvangsputning. Jeg har på det seneste bemærket, at min normale måde at lære mine hunde ikke at rejse sig og opsøge mig hele tiden ikke virker på Aslan. Hver gang jeg gør noget, ja bare jeg hoster, så rejser han sig og kigger forventningsfuld på mig. Dette kan meget vel spille ind på den vilde måde han kommer til dørene, for jeg tror simpelthen han hele tiden ligger lidt "klar". Dvs alt omkring mig er en trigger...

 

Normalt har jeg ignorere det, bedt dem lægge sig og stille og roligt har det stoppet fordi hunden ikke får noget ud af det. Men ikke her. Jeg begynder at tro, at jeg har fundet årsagen til det med dørerne....

 

Tror I jeg skal have ham i bur i stuen i en periode? Kan nogle beskrive for mig, hvordan den træning foregår?

Jeg kan mærke, at jeg som ejer også skal bearbejdes lidt... Er det ikke synd for ham, er der en del, der tænker, må jeg indrømme, selvom min fornuft jo præcis siger - hey se lige på hunden, når han skal ud plus han forstyrres hele tiden i sin hvile.... Kan I ikke bearbejde mig lidt Og forklare mig, hvordan jeg gør det? Hvad størrelse bur osv?

 

Jeg sidder og læser denne tråd og pludselig kan jeg se - tror jeg! - hvorfor pokker denne ene del af hans liv er helt ustyrligt... den med dørene... Han ligger jo og forventer hele tiden.... jeg skal vel også udvande mig selv som trigger ud over buret ikk? ellers ligger han vel bare i det og forventer....? Jeg går selv i tænkeboks også, men hvis nogle har nogle råd, så modtager vi dem hjertens gerne

 

Han har flækket en negl pt. Det fik mig også til at tænke på den dag han måske kommer til skade... og skal være i ro... i nogle uger.... jeg tør slet ikke tænke på det... men vi må hellere forberede os!

[Amocca]

Jeg har 3 vidt forskellige hunde på dette punkt. Med Karla - min første hund - faldt jeg i træningsfælden. Hun er supergod til at slappe af hjemme og er også fin at have med på besøg. Men ude? Not so much. Hun keder sig og vil lave noge sammen med mig. Nu! Vi er jo ude, det må betyde træning! Det kan omgåes med et bur.

 

johna er det nemmeste hundedyr i hele verden. Hun kan ligge og glo udenfor teltet en hel stævnedag uden at sige eller gøre et pip.

 

Wilma har jeg skulle tvinge ro på, også herhjemme. Som hvalp var der megen burtid og hvalpegårdtid for at slappe af. Hun er supergod til det herhjemme nu og faktisk også når vi er på besøg fx hos mine forældre. Ude i verden arbejder vi stadig på. Hun forventer ikke træning, ligesom Karla, dvs. Hendes uro er ikke rettet mod mig. Den er rettet mod hele den spændende verden der ligger for hendes fødder.

[Miss_M]

Jeg læser med stor interesse om tvangsputning. Jeg har på det seneste bemærket, at min normale måde at lære mine hunde ikke at rejse sig og opsøge mig hele tiden ikke virker på Aslan. Hver gang jeg gør noget, ja bare jeg hoster, så rejser han sig og kigger forventningsfuld på mig. Dette kan meget vel spille ind på den vilde måde han kommer til dørene, for jeg tror simpelthen han hele tiden ligger lidt "klar". Dvs alt omkring mig er en trigger...

 

Normalt har jeg ignorere det, bedt dem lægge sig og stille og roligt har det stoppet fordi hunden ikke får noget ud af det. Men ikke her. Jeg begynder at tro, at jeg har fundet årsagen til det med dørerne....

 

Tror I jeg skal have ham i bur i stuen i en periode? Kan nogle beskrive for mig, hvordan den træning foregår?

Jeg kan mærke, at jeg som ejer også skal bearbejdes lidt... Er det ikke synd for ham, er der en del, der tænker, må jeg indrømme, selvom min fornuft jo præcis siger - hey se lige på hunden, når han skal ud plus han forstyrres hele tiden i sin hvile.... Kan I ikke bearbejde mig lidt Og forklare mig, hvordan jeg gør det? Hvad størrelse bur osv?

 

Jeg sidder og læser denne tråd og pludselig kan jeg se - tror jeg! - hvorfor pokker denne ene del af hans liv er helt ustyrligt... den med dørene... Han ligger jo og forventer hele tiden.... jeg skal vel også udvande mig selv som trigger ud over buret ikk? ellers ligger han vel bare i det og forventer....? Jeg går selv i tænkeboks også, men hvis nogle har nogle råd, så modtager vi dem hjertens gerne

 

Han har flækket en negl pt. Det fik mig også til at tænke på den dag han måske kommer til skade... og skal være i ro... i nogle uger.... jeg tør slet ikke tænke på det... men vi må hellere forberede os!

 

 

Det har helt sikkert indflydelse, hvis han hele tiden ligger og venter på en mulighed for at der skal ske noget.

Jeg har intet imod, at mine hunde i dagligdagen følger lidt med rundt og lægger sig og kigger på jeg f.eks ordner vasketøj, gør rent osv.

Det er helt ok de gerne vil være med - Men det skal ikke være med en forventning om, at der skal ske noget lige om lidt.

 

Lige med Yoda brugte vi to ting - Bur og så simpelthen at blive fastholdt i line.

Og det er jo ikke helt sammenlignelig og slet ikke da han jo bare var en helt normal bc hvalp på det tidspunkt og det jo også indebar at styre de værste hvalpeflip.

 

Men det jeg har oplevet med Bamse og Kaia, da vi introducerede buret (de var jo hhv. 6 mdr og 4 år) var, at det faktisk blev et sted de valgte at gå hen og lægge sig, når de gerne ville have ro og trængte til ikke at forholde sig til noget.

Med de to, har vi brugt det, at vi selvfølgelig først har vænnet dem til buret og at være lukket inde.

Det er jo bare noget der skal bruges senere.

Men da vi ville lære især Kaia, at der ikke altid skulle ske noget, så begyndte vi at have buret åbnet, mens vi sad foran pc'en. Så gik vi ud og hentede en kop kaffe (og ignorerede hende) Hun fulgte naturligvis med, men fandt ret hurtigt ud af, at vi bare gik tilbage og satte os samme sted som før, uden der skete mere.

Så hun blev i buret tilsidst.

Det blev gentaget med en del forskellige små aktiviteter og vi fjernede så buret og lagde hendes pude og tæppe samme sted og gentog proceduren.

 

Det var egentlig ikke noget vi gjorde et stort nummer ud af, det var bare sådan hverdags rutiner.

Nu er det jo snart 5½ år siden, så helt i detaljer kan jeg ikke huske det - Men det har i hvertfald virket

 

Med Bamse har det så også været enormt vigtigt, at der blev skelnet meget kraftigt mellem muligheden for at få belønning/aktivitet og så alm. hverdag.

I dagligdagen så får han ikke godbidder og vi laver ikke nogen former for træning, før han får sit que - Ellers så opsøger han gerne hele tiden muligheden for at lokke noget ud af os.

Så hele setuppet omkring at NU er der mulighed for at vi laver noget, er meget indprintet i ham, ved at vi har været ekstremt konsekvente.

Han har simpelthen aldrig fået noget ud af, at køre op og prøve at få os i gang - For ham var enhver kommando en forstærkning af hans adfærd.

Det har aldrig rigtig været et problem, for vi har gjort det fra starten mere eller mindre bevidst.

Men det ligger i ham, at det kan eskalere temmelig voldsomt.

[Amocca]

Som en tilføjelse til mit indlæg. Så er det noget jeg er blevet endnu mere opmærksom på lige nu. Da min opdrætter netop har fået Wilmas søster retur på baggrund af dette. De to tæver i kuldet, Wilma og søster Mille, slægter deres mor på 100% og kører enormt højt. Det par som fik Mille er erfarne folk, det er ikke deres første FT og hun skulle bruges til jagt. Alligevel har de formået at overstimulere hende helt vildt. Og det er jo faren. Understimulering og overstimulering ligner hinanden på mange måder. Så når Mille nu ikke gik til ro af sig selv, så var det nok fordi hun havde brug for mere aktivering. Og mere aktivering. Og mere aktivering.

 

Så jo. Jeg er opmærksom på, at hun ikke skal lave noget hele tiden og kan hun ikke selv finde roen, så bliver den påduttet hende. Idag har vi fx ikke været ude for matriklen, så hun har sovet det meste af dagen sammen med de to andre. De skal mine hunde kunne, basta. Nu har vi lige hyggetrænet lidt i haven med vores platforme og nu har de lagt sig igen alle 3.

 

[Lenschow]

Det har helt sikkert indflydelse, hvis han hele tiden ligger og venter på en mulighed for at der skal ske noget.

Jeg har intet imod, at mine hunde i dagligdagen følger lidt med rundt og lægger sig og kigger på jeg f.eks ordner vasketøj, gør rent osv.

Det er helt ok de gerne vil være med - Men det skal ikke være med en forventning om, at der skal ske noget lige om lidt.

 

Lige med Yoda brugte vi to ting - Bur og så simpelthen at blive fastholdt i line.

Og det er jo ikke helt sammenlignelig og slet ikke da han jo bare var en helt normal bc hvalp på det tidspunkt og det jo også indebar at styre de værste hvalpeflip.

 

Men det jeg har oplevet med Bamse og Kaia, da vi introducerede buret (de var jo hhv. 6 mdr og 4 år) var, at det faktisk blev et sted de valgte at gå hen og lægge sig, når de gerne ville have ro og trængte til ikke at forholde sig til noget.

Med de to, har vi brugt det, at vi selvfølgelig først har vænnet dem til buret og at være lukket inde.

Det er jo bare noget der skal bruges senere.

Men da vi ville lære især Kaia, at der ikke altid skulle ske noget, så begyndte vi at have buret åbnet, mens vi sad foran pc'en. Så gik vi ud og hentede en kop kaffe (og ignorerede hende) Hun fulgte naturligvis med, men fandt ret hurtigt ud af, at vi bare gik tilbage og satte os samme sted som før, uden der skete mere.

Så hun blev i buret tilsidst.

Det blev gentaget med en del forskellige små aktiviteter og vi fjernede så buret og lagde hendes pude og tæppe samme sted og gentog proceduren.

 

Det var egentlig ikke noget vi gjorde et stort nummer ud af, det var bare sådan hverdags rutiner.

Nu er det jo snart 5½ år siden, så helt i detaljer kan jeg ikke huske det - Men det har i hvertfald virket

 

Med Bamse har det så også været enormt vigtigt, at der blev skelnet meget kraftigt mellem muligheden for at få belønning/aktivitet og så alm. hverdag.

I dagligdagen så får han ikke godbidder og vi laver ikke nogen former for træning, før han får sit que - Ellers så opsøger han gerne hele tiden muligheden for at lokke noget ud af os.

Så hele setuppet omkring at NU er der mulighed for at vi laver noget, er meget indprintet i ham, ved at vi har været ekstremt konsekvente.

Han har simpelthen aldrig fået noget ud af, at køre op og prøve at få os i gang - For ham var enhver kommando en forstærkning af hans adfærd.

Det har aldrig rigtig været et problem, for vi har gjort det fra starten mere eller mindre bevidst.

Men det ligger i ham, at det kan eskalere temmelig voldsomt.

 

Tusind tak Det skal vi i gang med. Er det ok med et almindeligt bur til ham størrelsesmæssigt som det i bilen? Han skal jo ikke bo der..

Sal jeg starte med at putte ham derind nu og da og så åbne lågen, når han har været der lidt og så bare lade det stå.

Og så senere sende ham derind igen? Og så forfra?

På den måde tvinges han til at blive liggende nu og da - selvom jeg er sikker på, at han rejser sig i buret... Jeg kan sidde og belønne ro derinde. Men når han rejser sig, er det så bare et par gange mon? Jeg må næsten afprøve det..

 

Jeg er SIKKER på det optages af katte herhjemme straks... Det ved jeg ikke lige helt, hvordan jeg undgår. Men jeg må lige summe.

[Lenschow]

Som en tilføjelse til mit indlæg. Så er det noget jeg er blevet endnu mere opmærksom på lige nu. Da min opdrætter netop har fået Wilmas søster retur på baggrund af dette. De to tæver i kuldet, Wilma og søster Mille, slægter deres mor på 100% og kører enormt højt. Det par som fik Mille er erfarne folk, det er ikke deres første FT og hun skulle bruges til jagt. Alligevel har de formået at overstimulere hende helt vildt. Og det er jo faren. Understimulering og overstimulering ligner hinanden på mange måder. Så når Mille nu ikke gik til ro af sig selv, så var det nok fordi hun havde brug for mere aktivering. Og mere aktivering. Og mere aktivering.

 

Så jo. Jeg er opmærksom på, at hun ikke skal lave noget hele tiden og kan hun ikke selv finde roen, så bliver den påduttet hende. Idag har vi fx ikke været ude for matriklen, så hun har sovet det meste af dagen sammen med de to andre. De skal mine hunde kunne, basta. Nu har vi lige hyggetrænet lidt i haven med vores platforme og nu har de lagt sig igen alle 3.

 

[ATTACH=CONFIG]128380[/ATTACH]

 

Og så mærker man HVOR TRÆT sådan en aktiv hund egentlig er, når man på den måde bliver hjemme med dem, synes du ikk?

Aslan snorkbobler også.

 

Jeg har bare lige den der ting med, at han rejser sig pga mig hele tiden. Men der tror jeg et bur kan stoppe det stille og roligt. Jeg er fx slet ikke i tvivl om, at han NYDER når jeg går på arbejde. De optagelser viser en hund, der ENDELIG sover, for nu er TRIGGEREN her ikke. Han er alene i max 9 timer i hverdage, weekender ca 5 min. Talt sammen sover/hviler min hund derfor for lidt, fordi han hele tiden har et øje på mig. Jeg er mere og mere sikker på, at jeg har fundet årsagen til det med dørene...

[Amocca]

Og så mærker man HVOR TRÆT sådan en aktiv hund egentlig er, når man på den måde bliver hjemme med dem, synes du ikk?

Aslan snorkbobler også.

 

Jeg har bare lige den der ting med, at han rejser sig pga mig hele tiden. Men der tror jeg et bur kan stoppe det stille og roligt. Jeg er fx slet ikke i tvivl om, at han NYDER når jeg går på arbejde. De optagelser viser en hund, der ENDELIG sover, for nu er TRIGGEREN her ikke. Han er alene i max 9 timer i hverdage, weekender ca 5 min. Talt sammen sover/hviler min hund derfor for lidt, fordi han hele tiden har et øje på mig. Jeg er mere og mere sikker på, at jeg har fundet årsagen til det med dørene...

 

jeg tror egentlig ikke mine er trætte sådan en weekend som denne, hvor vi ikke laver noget. De har bare lært, at der ikke sker noget og så kan man jo ligeså godt sove Hvis jeg begynder at finde træningsting frem eller gåtursting, så er de ihvertfald på stikkerne allesammen - man skulle jo nødig blive snydt. Men hvis jeg sidder ved pc'en, går rundt og gør rent (som jeg har gjort idag) så sover de / hviler de. Evt. følger de lidt med for at tjekke om jeg laver noget spændende, men det varer sjældent ret længe før de opdager at rengøring ikke er specielt spændende

[Lenschow]

Hihi ja det er nok rigtigt - jeg har bare sådan en skør kugle, der selvom han ER træt rejser sig - for tænk hvis man gik glip af noget

[PinPoynter]

Må jeg spørge om du har haft samme problem som jeg med den første fra junkie hvad angår dører? Vi har jo rigtig svært ved at lære Aslan at tage det roligt, når han skal ud og ind. Måske du har nogle fif, hvis nu jeres også havde denne adfærd?

Nej, ikke mere end hvad jeg gider accepterer fra mine hunde (de er alle tre lidt sindssyge når vi skal ud af døren ). Skal se om jeg kan få Martin til at filme en dag mens jeg giver seler/snore på... så kan du jo selv vurdere om det er mig der er for doven eller dig der er for skrap . Mind mig gerne om det, har hukommelse som en si!