Hop til indhold

Ressourceforsvar lille hvalp


Sigga
 Share

Recommended Posts

Nysgerrig. Hvordan ville I andre reagere hvis jeres 9 ugers hvalp bed ud efter jer og snerrede når I skulle hælde mere foder i madskålen? Jeg indrømmer at jeg blev vred og greb den i nakken og råbte grrr. Den har aldrig gjort det siden, men er stadig i tvivl om det var ok. Det er en aussie med udpræget Ressourceforsvar. Jeg har givet godbidder ved siden af foderet siden og har som sagt ikke oplevet mere, men det er en stærk og meget fysisk lille hund og jeg kunne meget vel forestille mig at der kom flere lignende situationer.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ville nok ikke lige gøre som du, men det er jo nemt nok at sige bagefter.

 

En god metode til at forebygge ressourceforsvar på, er at gå forbi og droppe lidt ekstra i madskålen medens hvalpen spiser. Når din hvalp nu allerede er begyndt at vise ejerfornemmelser overfor skålen, kan du evt. bruge en særligt lækker godbid i stedet for det almindelige foder.

 

Det er vigtigt at være opmærksom på kropssprog når du gør det - bøj dig ikke ind over hvalpen og bliv ikke hængende ved madskålen, men gå hurtigt hen og drop maden, og gå så omgående videre. Sig intet.

 

Planen er at lære hvalpen at der ikke sker noget slemt ved at du kommer i nærheden af dens skål. Der kan gå et par uger før du ser resultat, men selv om hvalpen holder op med at reagere, skal du ikke "misbruge det".

 

Nogle tror at de kan stoppe ressourceforsvar ved hele tiden at sidde og rode i deres hunds mad. Der sker som regel det modsatte. Hunden skal stole på at den har fred til at spise, og at du ikke står på spring for at "stjæle" dens mad. Så kan du nemlig altid tage noget fra den, når det en dag er virkelig nødvendigt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Min hund havde ressourceforsvar da jeg fik hende.

Så vi lavede bytteleg, hvor jeg havde noget virkelig lækkert som hun fik i bytte for at jeg lånte hendes skål, legetøj osv.

I starten viste jeg hvad hun fik og når hun havde fokus på godbidden så tog jeg skålen samtidig med at hun fik godbidden.

Derefter fik hun godbidden senere og senere, og til sidst kunne jeg tage skålen og sætte den igen og derefter give godbidden.

Det med at rive fat i hunden fremmer kun den negative adfærd. Så jeg ville ikke anbefale at du gjorde det igen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Ingen af mine har nogensinde haft ressourceforsvar omkring mad ved mennesker. De har en smule ved hinanden, hvis de har fået noget ekstralækkert fx ben, men ikke værre, end at de stadig kan bytte på kryds og tværs. jeg ville nok også bruge at droppe lækkerier i madskålen, men generelt tror jeg bare jeg ville lade hunden være når den spiste?

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har aldrig skældt ud i de få tilfælde hvor nogen af vores har haft udvist ressourceforsvar overfor os - det er en ganske naturlig ting for hundene så længe der ikke er fuld tillid. Det hjælper absolut ikke at skælde ud, det styrker ikke tilliden. Du skal bruge tid på at lege byttelege, således din hvalp finder ud af at du ikke tager noget fra hende, du vil måske bytte med et lækkert alternativ, men du vil ikke stjæle fra hende.

 

Vores har intet ressourceforsvar overfor os længere, men jeg bytter altid med noget hvis jeg fx skal have et ben fra dem. De lader mig uden brok tage benet, og så får de en godbid bagefter - det ved de godt. Skulle jeg tabe noget mad på gulvet som de ikke må spise, så kan jeg også uden problemer få det fra dem igen - så går vi sammen ud og finder en godbid bagefter istedet.

 

Nogen er af den holdning at de bare SKAL!!! kunne tage hvad der passer dem fra deres hund, og det skal hunden bare finde sig i - det er jo en smagssag. Jeg vil hellere have hundens tillid og lade dem vide at jeg absolut ikke vil stjæle. Og fordi vores hunde er opdraget som de er, så behøver jeg jo ikke have en godbid at bytte med med det samme - jeg kan som sagt sagtens få noget ud af munden på dem lynhurtigt, som de ikke må have - det brokker de sig ikke over, for så finder vi bare godbidden bagefter. :-D

 

Vores hunde synes tværtimod det er rigtig hyggeligt at ligge tæt på os og spise tyggeting, og særligt den ene synes det er allerbedst hvis vi vil holde det for hende imens :lun:

 

Så igang med nogle byttelege med nogle lækre godbidder, så hun lære du ikke stjæler fra hende :5up: jeg ville dog ikke gøre det når hun spiser - lad hende spise i fred. Så kan i træne byt med legetøj, kødben el.lign.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jo længere tid du bruger på situationen des større sandsynlighed for at skabe varige minder.

jeg ville skabe et billede af "vi deler " ved at sidde med madskålen i skødet og fodre med få kugler af gangen. Derved markerer du ar skålen er din og din hvalp vil derfor gå til den med en større åbenhed for din tilstedeværelse.

Ligeledes ville jev tilbyde tyggeting, som jeg holdt fast i og efter lidt tid byttede med noget bedre.

 

 

Nogle hvalpe med et stærkt selvværd kan godt tåle at man siger fra, som du har gjort, da nogle af dem forsvarer ressourcer bare fordi de kan, men som udgangspunkt er irettesættelse i den situation ikke en god strategi.

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak for svar. Forstår at jeg skal fortsætte med godbidderne ved siden af maden. Jeg kan ikke droppe noget ned i madskålen da jeg ville blive bidt. Men jeg må gerne sidde ved siden af og også kæle med hende. Hun kan også forlade maden for at få godbidder hos mig. Hun reagerer kun ved særligt lækkert foder og ikke ved ben eller bolde.

Dog bed hun mig i fingeren i dag da jeg tabte en tom hundemadsdåse en meter fra hendes madskål hvor hun var ved at spise ( jeg havde netop hældt op) hun farede hen og greb dåsen mens jeg var ved at samle den op og da hun opdagede at jeg netop også rakte ud efter den hapsede hun mig. Indrømmer at jeg blev så paf at jeg intet gjorde andet end at samle dåsen op igen ( hun smed den fordi den var tom).

 

Tænker at hun har haft otte søskende så intet underligt i at hun har lært at kæmpe for maden. Men hendes reaktioner er meget anderledes end min borders. Mere grove og pågående. Skal lige vænne mig til det. Ellers lærer hun lige så hurtigt og kan adskillige tricks allerede og ønsker at arbejde lige så meget som borderen.

Redigeret af Sigga
Link til indlæg
Del på andre sites

Tak for svar. Forstår at jeg skal fortsætte med godbidderne ved siden af maden. Jeg kan ikke droppe noget ned i madskålen da jeg ville blive bidt. Men jeg må gerne sidde ved siden af og også kæle med hende. Hun kan også forlade maden for at få godbidder hos mig. Hun reagerer kun ved særligt lækkert foder og ikke ved ben eller bolde.

Dog bed hun mig i fingeren i dag da jeg tabte en tom hundemadsdåse en meter fra hendes madskål hvor hun var ved at spise ( jeg havde netop hældt op) hun farede hen og greb dåsen mens jeg var ved at samle den op og da hun opdagede at jeg netop også rakte ud efter den hapsede hun mig. Indrømmer at jeg blev så paf at jeg intet gjorde andet end at samle dåsen op igen ( hun smed den fordi den var tom).

 

Tænker at hun har haft otte søskende så intet underligt i at hun har lært at kæmpe for maden. Men hendes reaktioner er meget anderledes end min borders. Mere grove og pågående. Skal lige vænne mig til det. Ellers lærer hun lige så hurtigt og kan adskillige tricks allerede og ønsker at arbejde lige så meget som borderen.

 

Jeg ville ikke begynde at røre hende når hun spiser, det ser jeg ingen grund til. Men sid gerne i nærheden og tilbyd hende en godbid en gang i mellem, men ellers mest bare sid der og lad hende være i fred, så hun på den måde kan få tillid til at du ikke har intentioner om at rende med hedes mad.

 

Det kan godt være at der på nuværende tidspunkt ikke er nogle problmer med ben og lign. Men eftersom hun allerede nu udviser den adfærd i forhold til mad, ville jeg nok også bruge lidt tid på at gøre bentygning til et fællesprojekt, hvor du holder i den ene ende i mens hun tygger, ikke komme efter hun har fået lov at rende med benet og tage fat i det, men simpelthen blive ved med at holde fast i det når du tilbyder hende det, og så have noget lækkert parat du kan bytte med, når du ikke gider at holde benet mere, så du kan lægge det væk.

 

Og så vil jeg lige indskyde at min den ældste har 10 kuldsøskende og altså aldrig har udvist den slags ressourceforsvar.. ;-)

 

Tillægsspørgsmål, foder du med dåsemad?

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har aldrig ejet en hund uden ressourceforsvar fordi jeg har overtaget dem alle tre med det. Det handler om tillid. Det de andre skriver er jeg enig i.

 

Jeg gider ikke selv træne det dog, nok fordi der har været så mange andre ting at træne med disse hunde. Jeg lukker hunden for sig selv, når den spiser. Lukker døren, når jeg håndtere mad, og gradvis stopper det af sig selv. Ham jeg har nu viser også tandsættet, men jeg må nu gerne tage madskålen, når den er tom, mens han er i rummet. Det er første skridt ved jeg fra de andre til, at adfærden er på retur.

 

Ved så ung en hvalp er årsagen oftest genetisk, samt hvalpen har skullet kæmpe for sin mad, og endelig bør du overveje om hvalpen bliver mæt.

 

Hvis du straffer knurren, vise tænder osv, lærer hunden kun at stoppe med at vise de signaler, og gå direkte til at bide. Den slags hunde har jeg haft en del i rådgivninger, og de er meget uforudsigelige at bo sammen med.

Link til indlæg
Del på andre sites

Enig med aussiepower i,at du ikke skal berøre hvalpen mens hun spiser - af flere grunde. Dels hængef berøring og spisning ikke sammen undtaget mellem tæven og den lille hvalp. Dels kan hvalpen opfatte det som en trusselog enten begynde at hugge maden i sig eller forsøge at få dig væk gennem truende adfærd.

Fodrer du med dåsemad?

 

 

Hvis du gør kan sult være dn del af årsagen til hendes attitude.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...