Labrador han eller tæve?

[Gæst]

Hejsa! Min nye hvalp er forhåbentligt i blandt et kuld som er blev født i dag !

Men nu er jeg kommet i tvivl han eller tæve. Begge vil højst sandsynligt blive steriliseret eller kastreret, når den rette tid er der.

 

Jeg er ligeglad med blod, så længe jeg vil kunne lære hende at blive på et tæppe eller lignende under løbetid i sofaen.

Jeg ønsker ikke hystade, men det er nok mere personlighed end køn.

Jeg er van til at have hanner, vi har altid haft hanner, men jeg ved så også hvor nemt en han kan have ved at komme i problemer og hvor påvirket af løbetid de kan blive.

Omvendt kan en tæve jo også have ret store vanskeligheder i forbindelse med løb.

 

Så hvad er jeres erfaringer med labrador af hvert køn og eventuelt hvorfor i valgte som i gjorde uanset race?

[AnneMangetal]

Men løbetider driller jo ikke neutraliserede hunde?

 

Jeg er klart til tæver! De passer meget bedre til mit temperament:-) Lige med labber, så synes jeg generelt at hannerne er ret dorske:oops: Hvis det er udstillingslinjer, brager de (fysisk) ind i alt og alle, og kan slet ikke læse andre hunde! For jagtlinjerne synes jeg de er temmelig skarpe, tenderende til aggressive - indtil de når 5-6 år og lærer at hvile i sig selv.

 

Tæverne er meget roligere og mere velovervejede. I værste fald er de lidt snerpede og usikre omkring fremmede hunde.

 

Og tillykke! Hvad er det for et kuld?

[Gæst]

Men løbetider driller jo ikke neutraliserede hunde?

 

Jeg er klart til tæver! De passer meget bedre til mit temperament:-) Lige med labber, så synes jeg generelt at hannerne er ret dorske:oops: Hvis det er udstillingslinjer, brager de (fysisk) ind i alt og alle, og kan slet ikke læse andre hunde! For jagtlinjerne synes jeg de er temmelig skarpe, tenderende til aggressive - indtil de når 5-6 år og lærer at hvile i sig selv.

 

Tæverne er meget roligere og mere velovervejede. I værste fald er de lidt snerpede og usikre omkring fremmede hunde.

 

Og tillykke! Hvad er det for et kuld?

Tak ! Det er uden tavle, men det er via. et labrador forum på Facebook, og jeg er så træt nu efter at have hepper hele dagen

[Gæst]

Det jeg nok faktisk er bekymret for ved en tæve, er kræft hvis jeg ikke får steriliseret hurtigt nok eller slet ikke. Jeg har læst nogle skræk historier, så vil ringe og snakke med min dyrlæge i morgen.

 

Jeg er nok bare lidt træt af hannernes spillen med musklerne og at der så tit blev problemer med at andre hanner havde problemer med Jack. Og at han var så kuleret i løbetid

[Amocca]

Jeg lever med tre tæver. Den ældste var intakt til hun var 6 år. De to andre er stadig intakte og forbliver det også medmindre der sker et eller andet uventet.

 

karla blev steriliseret som 6 årig fordi hendes falske drægtigheder gik amok. Det ville jeg ikke byde hende, så hun røg under kniven. Hun har ellers aldrig været slem i forbindelse med løbetid, så renlig at jeg kun opdagede det ved små blodpletter hvor hun havde sovet og har altid gået løs også i sin løbetid. Hun blev dog mere og mere mærket af løbetiden desto ældre hun blev. De sidste halvandet års tid gik hun ikke løs (udover når hun arbejdede) når hun var højløbsk, men ellers ingen problemer. Hun gik i løbetid hver 8 måned.

 

johna er 4 år og intakt. Hendes første løbetid var da hun var 19 måneder, siden da har de kommet som vinden blæser. Alt mellem 5 mdr og 1 år imellem er normalt for hende. Hun er ikke påvirket af dem, andet end hun bliver lidt træt og klistrer lidt mere.

 

Wilma er 1 år om 14 dage, hun jar endnu ikke været i sin første løbetid.

 

Jeg er til tæver, jeg synes de er mere intelligente og bløde at træne med. De kan dog være skapere overfor andre hunde, men føles ikke som om de på samme måde er i "deres drifters vold" som hanhunde er. De er dog selvfølgelig jnke helt så stabile i temperament, da de jo kører efter cyklus, hvis det påvirker dem. Men de går jo kun i løb 1-2 gange om året, hvorimod der er altid er en løbsk tæve et sted, hvis man har en dameglad hanhund.

[sahara]

Jeg ville helt klart sige tæve men det er nu også det jeg er mest til Min far har haft labrador tæver hele mit liv de har alle været skønne hunde der ikke har haft noget problem med andre hunde og nærmest forguder den jord han går på og holder sig i nærheden Ingen af dem har dog været steriliseret. Min gudmor har en labrador med en smugle pointer også en tæve og bedre hund i forhold til andre hunde og hunde sprog skal man lede længe efter

[luckyluna]

Jeg kunne godt unde dig at du ikke behøver være nervøs ved mødet med andre hunde. Og så er det bare lettere med en tæve. I hvert fald af denne race.

[Missing]

Jeg kunne godt unde dig at du ikke behøver være nervøs ved mødet med andre hunde. Og så er det bare lettere med en tæve. I hvert fald af denne race.

 

Helt enig.

 

Vi fravælger ofte at møde lab hanner, da de ofte er enten voldsomt glade og derved får most min hund, eller voldsomt aggressive/udadreagerende og derved ikke bidrager med noget postitivt.

 

Lab tæver kan være i den voldsomme mosende kategori, men der møder vi langt flere behagelige/afbalancerede.

[Bist83]

Vi har lige hentet en labrador/Golden tæve.

 

Jeg var egentlig mest til hanner. Da det er det jeg er vokset op med, men samtidige har vores hanner været nogle store mosle-dyr, som glemmer at de vejer 45 kg.

 

Nu har mine forældre en tæve. Det var nok den primære grund til vi også valgte en tæve.

Vi håber tæven kan være lidt roligere, og knap så tung vægtmæssigt

[Birgitta]

Har haft skiftevis hanner og tæver, dog ikke labradorer..

Men jeg har kendt mange labber af begge køn. Både mens jeg har haft hanner og tæver selv.

Især når jeg har haft tæver, så har hanlabberne været utålelige. Det har ikke taget nej for et nej. Hvis min hund bare har været ved at komme i løbetid, så står der straks en han og er overbevist om sin egen dejlighed.. Uden ejer.

Sent kastrerede hanner lader sig ikke stoppe af manglende nosser. De prøver alligevel.

Retfærdigvis, så kender jeg da en enkelt hanlab, der faktisk opfører sig eksemplarisk.

Men han bliver også brugt til jagt. Og han er tidligt kastreret..

 

Tæverne er ok. Silke er ikke vild med de fleste af dem, muligvis på grund af Silkes alder, eller manglende respekt for hende.

Jeg kender en enkelt labtæve, der fik kræft. Hun fik fjernet nogle knuder i brystkirtlerne for nogle år siden. Og hun lever altså i bedste velgående uden nye knuder. Hun må være omkring 10 år i dag. Og hun er en af de meget få labber, der virker til faktisk at være interesseret i at læse andre hunde. Men hun er også vokset op som 2. hund sammen med en meget bestemt lille gårdhundetæve. Så hun har været tvunget til at lære andre hundes-og racers- hundesprog. Silke kan også lide hende.

 

En lille sjov/underlig ting: alle de mørkebrune labtæver, jeg har kendt, hilser på mig ved at tage mine fingre/hånd.. De bider ikke, men nærmest napper lidt blødt.. Jeg synes at det er sødt.. Men jeg ville aldrig tillade at min egen hund gjorde sådan. Det kan så let misforstås.. Og en hurtig forskrækket bevægelse kunne godt give en skramme..

Jeg tror ikke at jeg rigtig har kendt en brun hanlab, så jeg ved ikke om det er kønsbestemt.

Jeg synes at temperamentet på de tre forskellige farver labber er meget forskelligt. Men det er vel en sort, du vil have?

 

Der er fordele og ulemper ved begge køn. Jeg foretrækker bare tæver.. Især efter jeg har haft Silke.

Og jeg har også oplevelsen af at tæver generelt er sundere. Mine hanner er ikke blevet over 5 år, mens jeg nu har haft to tæver, der har rundet de 13 år. Den ene , Ronja blev først steriliseret da hun fik problemer med cyster i underlivet og blødningsforstyrrelser som 8 årig, mens Silke blev steriliseret uden at fejle noget da hun var 7. for at undgå store akut-operationer når hun blev ældre. Jeg havde besluttet sterilisation senest når hun blev 7, allerede da jeg fik hende.

[Gæst DorteDK]

Men løbetider driller jo ikke neutraliserede hunde?

 

Jeg er klart til tæver! De passer meget bedre til mit temperament:-) Lige med labber, så synes jeg generelt at hannerne er ret dorske:oops: Hvis det er udstillingslinjer, brager de (fysisk) ind i alt og alle, og kan slet ikke læse andre hunde! For jagtlinjerne synes jeg de er temmelig skarpe, tenderende til aggressive - indtil de når 5-6 år og lærer at hvile i sig selv.

 

Tæverne er meget roligere og mere velovervejede. I værste fald er de lidt snerpede og usikre omkring fremmede hunde.

 

Og tillykke! Hvad er det for et kuld?

 

Helt enig har jo godt nok kun to hanner, så er lidt uviden omkring tæver ved labberne, men er enig med Anne, udstillingsmodellen er ret dorske for at bruge Annes fantastiske ord, det passer meget godt på min Walther, lalleglad og gider ikke rigtig træne, Zeus er af jagtlinier og en helt anden hund, stille og rolig inde og bare PÅ udenfor. Kan ikke genkende aggressiv og Zeus hviler meget i sig selv som sagt indenfor. Og det har han faktisk gjort siden han var et par år gammel.

Dog er han aggressiv mod nogle hanner - da han desværre har haft et lille uheld med en som overfaldt ham. Det træner vi stadigvæk på.

 

Men overvejer faktisk en tæve lab næste gang

 

Og ja hvad er det for et kuld?

[Gæst]

Tusind tak for alle jeres fantastiske råd. Altså selvom jeg vil se mig selv som ret videnfuld inde for hunde verden, så er jeg så meget i tvivl! Jeg har jo kun haft en hund selv, og ellers hanner i hele min familie, dog havde jeg en tæve som var steriliseret tidligted min kæreste og hende elskede jeg jo højt! Men jeg er i tvivl om jeg kommer til at "mangle" noget ved en tæve.

Jeg ved jo godt begge er hunde, men jeg har bare aldrig haft det helt vildt med andres tæver, men de har jo selvfølgelig heller ikke været min egen. Jeg er nok bange for at få en skrap, snerpet og selvstændige tæve, ikke så putte, afhængig som en han. Men måske det handler mest om personlighed. Jeg elskede jo Jacks' DET MIN MOR, hun er fantastisk! Hvor de tæver jeg har kendt, har været mere selvstændige på en anden måde end hannerne.

[Gæst]

Hov glemte at svare på det hele. Jeg overvejer en sort helst eller brun, men det er ikke af nogle bestemte linjer, da de er uden tavle og begge bare er familie hunde. Det blev forresten heller ikke det kuld, men nu har jeg øje på et kuld som jeg skulle have haft fra i feb. De har lige fået deres tæve parret med samme han igen og nu håber på hvalpe. De er uden tavle, men deres hvalpe fra tidligere er lige under et år. Faren er brun, men vikar ikke stor eller tung. Moren er gul og en anelse lang hovedet, begge slanke.

Jeg har været venner med familien på Facebook og snakket en del med dem dengang, så jeg er helt tryg ved dem og tæven.

Det virker til at være nogen lidt lang benet, slanke typer de laver. Udover den ene sorte hun er meget ala "f1" krops type, af mangel på bedre forklaring.

Så tror såmænd ikke at de bliver brune bliver dorske, men er bare ikke helt vild med de gule med lever næser og lyse øjne, det var sådan de gule så ud i sidste kuld.

[luckyluna]

Hov glemte at svare på det hele. Jeg overvejer en sort helst eller brun, men det er ikke af nogle bestemte linjer, da de er uden tavle og begge bare er familie hunde. Det blev forresten heller ikke det kuld, men nu har jeg øje på et kuld som jeg skulle have haft fra i feb. De har lige fået deres tæve parret med samme han igen og nu håber på hvalpe. De er uden tavle, men deres hvalpe fra tidligere er lige under et år. Faren er brun, men vikar ikke stor eller tung. Moren er gul og en anelse lang hovedet, begge slanke.

Jeg har været venner med familien på Facebook og snakket en del med dem dengang, så jeg er helt tryg ved dem og tæven.

Det virker til at være nogen lidt lang benet, slanke typer de laver. Udover den ene sorte hun er meget ala "f1" krops type, af mangel på bedre forklaring.

Så tror såmænd ikke at de bliver brune bliver dorske, men er bare ikke helt vild med de gule med lever næser og lyse øjne, det var sådan de gule så ud i sidste kuld.

 

At de gule blev sådan skyldes jo kombination af gul og brun, som normalt ikke anbefales. Netop fordi farven det ofte giver er uønsket.

 

Men som man siger i heste verdenen. En god hest har aldrig en dårlig farve;-)

 

Det du siger ovenover med han kontra tæve, så har jeg det jo lige om vendt. Synes klart tæver er mere blide og tættere knyttet til ejer. Mine piger har kun mig i hovedet. Det tror jeg så kommer helt automatisk når man er centrum om deres liv.