Hvalp går i selvsving og bider uhæmmet.

[Anettesb]

Og det ville jeg afgjort ikke det er simpelthen umuligt at vide hvad der får hvalpen til at opføre sig som den gør, det kan sagtens være at der skal gøres andet end afledning, men det er efter min mening af afgørende betydning at en udefra ser hvad der egentlig foregår et vandsprøjt kan virke helt uskyldigt, men hvis hvalpen ikke får en alternativ opførsel anvist så kan vandsprøjt give en rigtig dum oplevelse og måske gøre et anstrengt forhold mellem ejer og hvalp endnu værere

 

Enig har mødt en unghund som havde fået den behandling

hun havde mistet tillid totalt, var bange og meget hvalpet, uden at vide hvordan hun skulle opføre sig.

 

Selvfølg skal den vide at bide ikke er ok, men den skal gives alternativer.

 

Det kan jo være alt muligt som grund, stress, angst, stor bidetrang, stor nysgerrighed. .. mm

og alt skal håndteres på sin måde med hensyn til den individuelle hvalp... så der er ingen opskrift.

[Gæst DorteDK]

Det er for mig en helt almindelig hvalp i der har fået, de bider men skal selvfølgelig lære at det gør man ikke.

Jeg har to labber, den gamle bed slet ikke men den yngste vi har jøsses hvor kunne han da bide, og længe.

Hos os gjorde vi sådan her og det hjalp ret hurtigt.

Jeg sidder på gulvet og leger med hvalpen, han begynder at bide jeg siger nej, han bider stadigvæk, jeg stopper legen med det samme går ud af rummet 5-10 sek. Vender tilbage og vi leger igen, hvalp bider jeg går igen. Osv mange gange hvalp synes det er træls legen stopper så på et tidspunkt finder han ud af det bid = stop legen.

[Isabelle]

Jeg er helt bevidst om, at der er en verden til forskel mellem hundemor og menneske - men, men - en hvalp mister altså ikke tilliden til mor ved at få en temmelig rå irrettesættelse, og jeg tvivler på, at en hvalp mister tilliden til sit menneske ved at få en lille sjat forstøvet vand sprøjtet på sig - og bemærk gerne, at jeg skriver "hvis alle andre (foreslåede) metoder glipper". Jeg tror altså ikke, at alt kan løses med godbidder - og at nægte hvalpen samvær er faktisk værre end at give den lidt vand.

Jeg har en meget blid og sensitiv race (eurasier), men gør de noget, jeg IKKE vil have, får de skisme et NEJ, der kan høres. Det lærer de, så jeg fremover kan nøjes med et fredsommeligt "lad være med det pis" eller "nixen, min ven" (når min Lina fx føler for at humpe en anden hund, eller Kela føler for at fise efter et egern på villavejene

[Therese]

Forskellen ligger nok i, at hvalpen forstår irettesættelsen foretaget af hundemor, fordi hun leverer den på et sprog, som den allerede "taler." Så hvis man skal irettesætte sin hund/markere en grænse, ville jeg helt klart vælge Ninjamors forslag fremfor vandsprøjt eller at tage den i nakken - det tror jeg er mere ligetil for hvalpen at forstå.

[Ninjamor]

Jeg er helt bevidst om, at der er en verden til forskel mellem hundemor og menneske - men, men - en hvalp mister altså ikke tilliden til mor ved at få en temmelig rå irrettesættelse, og jeg tvivler på, at en hvalp mister tilliden til sit menneske ved at få en lille sjat forstøvet vand sprøjtet på sig - og bemærk gerne, at jeg skriver "hvis alle andre (foreslåede) metoder glipper". Jeg tror altså ikke, at alt kan løses med godbidder - og at nægte hvalpen samvær er faktisk værre end at give den lidt vand.

Jeg har en meget blid og sensitiv race (eurasier), men gør de noget, jeg IKKE vil have, får de skisme et NEJ, der kan høres. Det lærer de, så jeg fremover kan nøjes med et fredsommeligt "lad være med det pis" eller "nixen, min ven" (når min Lina fx føler for at humpe en anden hund, eller Kela føler for at fise efter et egern på villavejene

 

Problemet er i mine øjne ikke vandet, men at det kræver en stærk vilje IKKE at overdrive brugen af vandsprøjt, når man først har set, hvor godt det virker.

Gennem årene har jeg kendt adskillige hunde, som er blevet tillært hjælpeløse pga. ejers brug af vandsprøjt. De har set hvordan en stråle vand fra en opvaskemiddelflaske virker og har herefter anvendt den synlige flaske som advarsel og hundene er blevet rolige, læs: apatiske.

 

Brugt som en stopper (overraskelsesmomentet) af hysterisk adfærd med efterfølgende afledning og mulighed for at blive belønnet for ønsket adfærd, ser jeg som sådan ikke et sprøjt vand som farligt, men jeg vil aldrig anbefale det og aldrig, aldrig i en forstøver.

Forstøveren har den ulempe at skulle tæt på hunden for at vandet kan nå og dermed ser hunden forstøveren og pludselig bliver tildelingen af vand en social situation. Et tramp i gulvet, et hårdt klap i hænderne uset af hunden eller en rasleting kastet på gulvet bag den vil have samme effekt, men uden den sociale spænding.

 

Derfor vil jeg ikke tilråde vand.

[Niels M]

Forskellen ligger nok i, at hvalpen forstår irettesættelsen foretaget af hundemor, fordi hun leverer den på et sprog, som den allerede "taler." Så hvis man skal irettesætte sin hund/markere en grænse, ville jeg helt klart vælge Ninjamors forslag fremfor vandsprøjt eller at tage den i nakken - det tror jeg er mere ligetil for hvalpen at forstå.

 

Bortset fra, at et nap i øret fra mor gør mere ondt på junior end, et nej, et blidt tag i nakken og en afledningsmanøvere.

[Ninjamor]

Bortset fra, at et nap i øret fra mor gør mere ondt på junior end, et nej, et blidt tag i nakken og en afledningsmanøvere.

 

Ja, men til gengæld er vores timing alt for ringe, vi er typisk for lang tid om at udføre irettesættelsen og dermed bliver denne ofte strengere end forseelsen berettiger til og hvalpen kan nemt opleve situationen værre end vi egentlig mener.

[Therese]

Bortset fra, at et nap i øret fra mor gør mere ondt på junior end, et nej, et blidt tag i nakken og en afledningsmanøvere.

Nu har jeg godt nok aldrig avlet hvalpe selv, men jeg har set hvalpe sammen med voksne hunde og jeg tror aldrig, jeg har oplevet at en voksen hund bider en hvalp. Dels er snoren ofte meget lang og dels vælger de fleste hunde at markerer fremfor at bide, hvis ingen andre afstandssøgende signaler virker, tror jeg. Og en markering bør vel som udgangspunkt ikke gøre ondt. At hvalpen så kan hyle op som om den er ved at dø alligevel er jo en anden snak

[Niels M]

Ja, men til gengæld er vores timing alt for ringe, vi er typisk for lang tid om at udføre irettesættelsen og dermed bliver denne ofte strengere end forseelsen berettiger til og hvalpen kan nemt opleve situationen værre end vi egentlig mener.

 

Nu har jeg godt nok aldrig avlet hvalpe selv, men jeg har set hvalpe sammen med voksne hunde og jeg tror aldrig, jeg har oplevet at en voksen hund bider en hvalp. Dels er snoren ofte meget lang og dels vælger de fleste hunde at markerer fremfor at bide, hvis ingen andre afstandssøgende signaler virker, tror jeg. Og en markering bør vel som udgangspunkt ikke gøre ondt. At hvalpen så kan hyle op som om den er ved at dø alligevel er jo en anden snak

 

Giver jer begge helt ret! Og ja, hvalpen skriger som en stukken gris bare ved tanken om mors bisser, markering.. Havde været rart hvis man kunne tale rigtigt hundesprog.

[Anettesb]

Giver jer begge helt ret! Og ja, hvalpen skriger som en stukken gris bare ved tanken om mors bisser, markering.. Havde været rart hvis man kunne tale rigtigt hundesprog.

 

Det ville være dejligt at kunne

 

Men vi må jo bruge det nærmeste vi har, jeg syntes ikke det vand

men klap og andre afledninger jo

alt er jo individuelt, også derfor jeg er enig i det med besøg af en adfærds ekspert.

måske det bare normal, men voldsom adfærd, måske mere.

 

Den ishund jeg mødte der var kuet havde de nok overdrevet vandet, men det tror jeg er nemt at komme til. Og så var der nok også andre måder de havde overskredet hendes grænser.

[Niels M]

Det ville være dejligt at kunne

 

Men vi må jo bruge det nærmeste vi har, jeg syntes ikke det vand

men klap og andre afledninger jo

alt er jo individuelt, også derfor jeg er enig i det med besøg af en adfærds ekspert.

måske det bare normal, men voldsom adfærd, måske mere.

 

Den ishund jeg mødte der var kuet havde de nok overdrevet vandet, men det tror jeg er nemt at komme til. Og så var der nok også andre måder de havde overskredet hendes grænser.

 

Jeg har på intet tidspunkt snakket om brug af vand.

[Anettesb]

Jeg har på intet tidspunkt snakket om brug af vand.

 

Nej, det var en videre kommentar på det andre nævnte

 

Qoutes kun dig for at kommentere på enighed i det dejlige i at tale hunde sprog, hvis vi kunne.

 

Kunne havde skrevet 2 poster, men det syntes jeg var omstændigt specielt på tablet.

[Kirsten H]

Min kæreste og jeg har for en uge siden anskaffet os en rigtig dejlig hvalp, som er en blanding af en pomeranian og en schipperke. Han er 12 uger. Han er en rigtig fin hund med masser af energi. Men han har et lille problem. Han bider RIGTIG meget. Han når ofte et punkt, hvor han slet ikke er til at komme i kontakt med, og uanset hvor højlydt man siger fra, og hvor meget man ignorerer ham, så bliver han bare ved med at bide i både bukser og fødder. Min kæreste har lidt nemmere ved at komme i kontakt med ham, så det er ret tydeligt at det er noget, jeg ikke gør rigtigt. Muligvis har min leg med ham været lidt mere voldsom i starten. Da problemet allerede nu tiltager, vil vi selvfølgelig gerne have afhjulpet det med det samme, da vi begge er opsatte på at få en super dygtig og adlydende hund. Jeg har prøvet at aflede ham med legetøj, men han forsøger blot at komme op og bide mig i hånden. Når han gør det, siger jeg av og rejser mig og går. Så går han i krig med mine fødder og bukseben. Så råber jeg atter av, men det hjælper ikke mere end et par sekunder. Jeg forsøger at rose ham, så snart han stopper, men det virker ikke til at have nogen effekt. Sidste udvej bliver at få benene op så han ikke længere kan nå dem, men det virker blot til at han ser de bevægelser som et "bytte" nu ville opføre sig. Jeg er ved at være løbet tør for løsninger??

Han rammer også ofte det gear, når han skal træne. Han har svært ved at holde kontakten og fokus på, hvad det er der sker, hvilket resultere i at han bare bider løs i den hånd, som godbiden ligger i. Når vi træner sit, har jeg godbiden i hånden foran ham, og forsøger at trække ham lidt tilbage, så han sætter sig. Han kan slet ikke koncentrere sig om opgaven, og gnaver løs i min hånd istedet for. Når jeg rejser mig og går, er situationen atter som beskrevet ovenover.

 

Håber på gode råd - er på vej til dyrehandlen for at købe noget nyt legetøj, som er lidt hårdere, da han virker til kun at vil bide i hårdere ting - måske et tegn på at bløde ting ikke lindre kløe i hans mund?

Mvh

 

Det lyder fuldstændig som beskrivelsen på mine whippets som hvalpe.

 

Jeg tror han er overtræt, at i leger for længe eller træner for længe.

Med mine whipper i den alder oplever jeg, at når de til det punkt, hvor de er overtrætte, forvandles de til små frådende krokodiller, der bider i alt, hvad der bevæger sig. De kaster sig ud i fuldstændig vanvittige spring, som de motorisk egentlig slet ikke er gearet til og kontakt er simpelthen en by i Rusland.

 

Jeg tror i skal blive bedre til at læse ham, finde ud af, hvordan han opfører sig, lige før det punkt, hvor han er udenfor pædagogisk rækkevide og præcis på det tidspunkt skal i hjælpe ham med at finde ro.

 

Jeg har brugt at få hvalpen til at ligge ved siden af mig og givet et marvben eller en kong med lækkert fyld, som skal slikkes ud. Det at slikke udskiller selvberoligende stoffer i hundens hjerne og hjælper den med at falde ned.

 

Glipper det så hvalpen er kommet i krokodille mode, plejer jeg at fjerne mig, ikke bag dør, men bag et børnegitter, hvor hvalpen stadig kan se, men ikke nå mig, afledning og bytteri virker ikke , når dyret først er i det gear.

 

Jeg fodrer heller aldrig mine hvalpe i skål, alt deres foder får de som fodersøg, i starten spredt på et lille område (indendørs), som efterhånden gøres større, efterhånden som hvalpen fatter fidusen og vedholdenheden i søget er blevet større.

Min 16 måneders unghund får sit foder spredt over ca. 500 kvm. have.

 

Når jeg træner med de helt små hvalpe er det ikke i 10 minutter, så længe kan de simpelthen ikke koncentrere sig, det er nærmere 1-2 minutter og når vi er til hvalpetræning er jeg lykkelig, hvis jeg blot har opnået 1-2 minutters fuld opmærksomhed i løbet af en træningslektion.

 

Han lyder som en helt normal lille hvalp og han skal nok blive en sød og velopdragen lille hund med tiden, men Rom blev ikke bygget på en dag, det tager tid og måske skal i have hjælp af en dygtig adfærdsspecialist eller hundetræner til at komme videre.

[Isabelle]

Nu har jeg godt nok aldrig avlet hvalpe selv, men jeg har set hvalpe sammen med voksne hunde og jeg tror aldrig, jeg har oplevet at en voksen hund bider en hvalp. Dels er snoren ofte meget lang og dels vælger de fleste hunde at markerer fremfor at bide, hvis ingen andre afstandssøgende signaler virker, tror jeg. Og en markering bør vel som udgangspunkt ikke gøre ondt. At hvalpen så kan hyle op som om den er ved at dø alligevel er jo en anden snak

 

Nej, morhunden bider IKKE hvalpene. Hun løfter overlæben, knurrer og giver højst et VOV, når ungerne skal opdrages. Men på hvalpene lyder det gerne som om, hun har plantet op til flere tænder i dem

 

Her er det så mormor, der lærer børnebørnene at holde sig på afstand, når hun har et kødben

 

[Therese]

Giver jer begge helt ret! Og ja, hvalpen skriger som en stukken gris bare ved tanken om mors bisser, markering.. Havde været rart hvis man kunne tale rigtigt hundesprog.

 

Nej, morhunden bider IKKE hvalpene. Hun løfter overlæben, knurrer og giver højst et VOV, når ungerne skal opdrages. Men på hvalpene lyder det gerne som om, hun har plantet op til flere tænder i dem

 

Her er det så mormor, der lærer børnebørnene at holde sig på afstand, når hun har et kødben

 

[ATTACH=CONFIG]131917[/ATTACH]

Ja, sådan nogle hvalpe kan virkelig være mestre i at overdrive

 

Fedt billede Det er sgu til at forstå :5up:

[PBC]

Jeg ville stoppe med at lege noget som helst vildt med hvalpen. Den må lege med sig selv. Og jeg kunne ikke drømme om at hidse den op med fiskestangsøvelser og lignende. Ro på ville jeg sige.

 

Det virker ikke som om almindelige midler, som afledning, et bestemt nej eller tilbud om en godbid er nok til at få hvalpen til at forstå at den viste adfærd er ikke blot uønsket, men også uacceptabel. Den har formentlig lært allerede at mor og far ikke rigtig mener det, for bider den i buksen, bliver den jo belønnet med at få en klud (som afledning) eller endda en godbid. ju-huuuu det går fint. Jeg gør lige det som de gerne vil have - og det har jeg gjort i 4-5 uger nu. livet er dejligt.

 

I bliver nødt til at tage jer sammen og sætte en stopper for det. Køb en hvalpegård, hvis I ikke allerede har en. Når hvalpen vil bide og slås tager I et godt fast tag i meget nakkeskind (tager man meget gør det ikke ondt, tager man meget lidt gør det ondt) løft den godt op i øjenhøjde og sig "Slut" og placer den i hvalpegården (gå selv mindst en til to m væk), så den ikke kan opleve det som en belønning. Først noget senere kan man evt give den lidt betuttede hvalp en legeting eller godbid.

 

Hvalpe som irettesættes af voksne hunde (ikke nødvendigvis Deres mor) i den alder, fordi de er meget voldsomme og vedholdende, får sig også en gedigen forskrækkelse, når de kontant bliver sat på plads - hyler og farer ind under sofaen, hvor de tisser og kryber sammen. Den voksne hund, kigger lidt uforstrående på den og gør ikke mere. Kommer hvalpen selv hen og beder om godt vejr, nu på en rimelig respektfuld måde, er den voksne hund venlig.

 

Så lige så snart jeres hvalp har lært at man ikke skal bide-slås, kan næste skridt være at sætte sig ved hvalpegården efter irettesættelse og se om hvalpen kommer tilbage på en mere respektfuld måde og siger - det er ok, jeg har fattet det.

 

Svært at forklare det med at hvalpen skal komme tilbage, men hvalpe som er rigtigt håndteret kommer næsten altid hen til ejeren efter en irettesættelse, for ligesom at sige - ok det er fattet.

[AnneMangetal]

Min corgi var sindssyg som hvalp. Hun gik i totalt overdrive, bed, skreg og teede sig åndssvag. Uanset hvad vi gjorde, blev hun bare endnu mere hysterisk!

 

Jeg indførte tvangsro, sammen med mig! Hun fik simpelthen en snor på (med et metalstykke på den nederste del af snoren, så hun ikke bare kunne bide i snoren), og så holdt jeg hende i kort snor uden for rækkevidde af alt (mine arme/ben, legetøj, bordben). De første par gange skreg hun som om jeg sparkede hende, men efterhånden fandt hun ud af, at når hun faldt til ro, havde vi det rart. Når hun faldt til ro, slækkede jeg på snoren, nussede hende på maven, roste og gav dejlige godbidder. Man kan få mange hundeliner og hestetove hvor det nederste stykke er kæde.

 

I dag viser jeg hende snoren når hun går langt over grænsen (fx når hun bliver strid over for den anden hund i madsituationer), og hun falder straks ned.

 

Vi bruger stadig mavenus som en beroligende ting, når hun fx er overkørt og ikke vil sove.

 

Edit: Det er én bestemt snor jeg brugte til formålet, og det er samme snor jeg viser hende i dag. Alle andre snore er "ufarlige" for hende.

[Niels M]

I bliver nødt til at tage jer sammen og sætte en stopper for det. Køb en hvalpegård, hvis I ikke allerede har en. Når hvalpen vil bide og slås tager I et godt fast tag i meget nakkeskind (tager man meget gør det ikke ondt, tager man meget lidt gør det ondt) løft den godt op i øjenhøjde og sig "Slut" og placer den i hvalpegården (gå selv mindst en til to m væk), så den ikke kan opleve det som en belønning. Først noget senere kan man evt give den lidt betuttede hvalp en legeting eller godbid.

 

Hvalpe som irettesættes af voksne hunde (ikke nødvendigvis Deres mor) i den alder, fordi de er meget voldsomme og vedholdende, får sig også en gedigen forskrækkelse, når de kontant bliver sat på plads - hyler og farer ind under sofaen, hvor de tisser og kryber sammen. Den voksne hund, kigger lidt uforstrående på den og gør ikke mere. Kommer hvalpen selv hen og beder om godt vejr, nu på en rimelig respektfuld måde, er den voksne hund venlig.

 

Så lige så snart jeres hvalp har lært at man ikke skal bide-slås, kan næste skridt være at sætte sig ved hvalpegården efter irettesættelse og se om hvalpen kommer tilbage på en mere respektfuld måde og siger - det er ok, jeg har fattet det.

 

Svært at forklare det med at hvalpen skal komme tilbage, men hvalpe som er rigtigt håndteret kommer næsten altid hen til ejeren efter en irettesættelse, for ligesom at sige - ok det er fattet.

 

I store træk som jeg altid har gjort, hvis børsterne har været for stride, dog uden hvalpegård. Seperat rum med børnegitter har virket fint. De fleste af de hunde jeg har haft, kom faktisk og sagde undskyld, hvis de havde lavet noget forbudt, selv uden, at have fået skideballe for det.

[Isabelle]

Jeg har faktisk mange gange oplevet hundemor trøste en hylende hvalp - altså først give en skideballe og så efterfølgende trøste.

 

Her er det Lina, der har været efter kuldets ballademager. Om han siger undskyld, skal jeg ikke kunne sige, men han siger ihvertfald "jeg skal nok være artig nu, mor"

 

[Niels M]

Jeg har faktisk mange gange oplevet hundemor trøste en hylende hvalp - altså først give en skideballe og så efterfølgende trøste.

 

Her er det Lina, der har været efter kuldets ballademager. Om han siger undskyld, skal jeg ikke kunne sige, men han siger ihvertfald "jeg skal nok være artig nu, mor"

 

[ATTACH=CONFIG]131918[/ATTACH]

 

Fedt billede! Det er netop vigtigt, at tilgive og trøste, uanset hvor irriteret man er på den lille terrorist. Og hvem kan stå for et par bedende hundeøjne der lyser af skam?

[PBC]

I store træk som jeg altid har gjort, hvis børsterne har været for stride, dog uden hvalpegård. Seperat rum med børnegitter har virket fint. De fleste af de hunde jeg har haft, kom faktisk og sagde undskyld, hvis de havde lavet noget forbudt, selv uden, at have fået skideballe for det.

 

hvalpegård var bare for at man kan placere hvalpen, hvor der intet er som den kan ødelægge. Eller er et rum med hundegitter jo præcist så godt. hvalpegård har også den fordel at den kan placeres tæt på ens bedste stol.

 

Jeg må samtidig sige at jeg aldrig selv har prøvet denne metode, men set andre gøre det. jeg har altid kunnet klare mig med klart og utvetydigt verbalt "slut". Men visse hvalpe er jo bare bidemaskiner:(

[Isabelle]

Især med husets sidst ankomne hund, Fie, oplevede jeg vilde ulvetimer ved 18-19 tiden, da hun var hvalp. Hun bed heldigvis ikke af betydning (og kunne standses, hvis hun gjorde), men hun TONSEDE rundt - ind i stuen, op i sofaen, ned igen og ud i haven for at drøne rundt - og så ind igen og forfra.

[Niels M]

Jeps! Havde en rotte hvalp der var en gnaver. Startede karrieren med, at score et stk. rå kylling i 12 ugers alderen. Da jeg tog den fra hende lignede hun en der havde rabies og satte sine sylespidse tænder i det bløde stykke mellem tommel og pegefinger. Hun blev sgu' hængende da jeg trak nallerne til mig! Hun var af udstillingslinier med bløde forældre, men hendes vogter gen var ekstremt. Hende var det nødvendigt, at køre lidt disciplin ind i knoppen på, ved bla. løft i nakkeskindet og bag tremmegitteret til hun var rolig. Hun levede i 15 år og var en dejlig tøs.

[Gæst DorteDK]

Især med husets sidst ankomne hund, Fie, oplevede jeg vilde ulvetimer ved 18-19 tiden, da hun var hvalp. Hun bed heldigvis ikke af betydning (og kunne standses, hvis hun gjorde), men hun TONSEDE rundt - ind i stuen, op i sofaen, ned igen og ud i haven for at drøne rundt - og så ind igen og forfra.

 

Åh ja det husker jeg som var det i går selvom Zeus er 3 år - men sikke nogle ture han kunne tage, han kom i haven og brugte der det der "ulve-krudt"

[Kirsten H]

Især med husets sidst ankomne hund, Fie, oplevede jeg vilde ulvetimer ved 18-19 tiden, da hun var hvalp. Hun bed heldigvis ikke af betydning (og kunne standses, hvis hun gjorde), men hun TONSEDE rundt - ind i stuen, op i sofaen, ned igen og ud i haven for at drøne rundt - og så ind igen og forfra.

 

Det har jeg oplevet med alle mine whippethvalpe, 1-2 timer hver aften, hvor de er udenfor pædagogisk rækkevidde, indtil de dejser omkuld. Det har så bare været senere på aftenen lige inden sengetid (21-23), når de så dejser om sover de uafbrudt til ved 8-10 tiden næste dag.

 

De bider dog også og jeg siger faktisk heldigvis for det, jeg ville være ked af at have en whippethvalp, der ikke gjorde, det er så bare min opgave at få bideriet kanaliseret over på noget fornuftigt og samtidig få lært hvalpen ro.

 

Bideriet er som jeg har oplevet det ofte racbestemt, forstået på den måde, at nogle racer altså bare er mere bidende end andre og at det i høj grad hænger sammen med det formål de er fremavlet til.

Hverken de gravhunde eller spaniels jeg har haft, har været særligt bidende, mens whipperne som nævnt ofte er små krokodiller. Både overfor mennesker, hinanden og de voksne hunde.

Begge de to whipper jeg har nu, har hak i ørerne lavet af kuldsøskende eller andre unge whippets.

 

De unge whipper har på trods af bideriet brug for at lege vildt, får de ikke den mulighed, kaster de sig over inventaret istedet, ro er ikke altid løsning på bideri og destruktiv adfærd, fidusen er at finde balancen, så det ikke bliver hverken for meget eller for lidt.