Raceren eller blanding? Fordele og ulemper

[Shii]

Min race er jo en selskabsrace, hvis ikke udseende havde en stor betydning, kunne jeg lige så godt lave alle mulige andre racer.

 

For mig betyder udsennde første prioritet, hvis hunden ikke udseende mæssigt passer på standarden er jeg ikke interesseret i den. Det er og bliver første prioritet.

 

Derefter kigger jeg på temperamentet; Passer dette til det jeg ønsker? Hvis ja, så kigger jeg på sundheden, test osv.

 

Men hvis hunden fejler i 3. prioritet kan den være nok så smuk og perfekt udseende mæssigt, så kommer den ikke i min avl.

 

Så bare fordi man prioritere racetypisk, betyder det jo ikke at hunden er dårligere.

 

Jeg er helt enig i at der findes ting som folk avler efter der er racetypiske, men ikke sundt for hunden f.eks. overdrevent kort snude, korte ben i forhold til stor og tung krop osv.

 

Jeg synes avl, uanset om det er blanding eller raceavl at det vigtigste er at hundene er sunde både fysisk og psykisk. For mit vedkommende skriver jeg både sundhedstest og udstillings resultater, men da der ikke findes en mental test for Lowchen, der er godkendt ville jeg ikke kunne fremlægge en officiel test for dette. Derfor vil det udelukkende være min beskrivelse af min hund der tæller; Eftersom temperament også bedømmes på udstilling, siger udstillingsresultater derfor også en anelse om temperamentet. (F.eks. vil en bange Lowchen ikke kunne få excellent).

[Anettesb]

Man kunne jo se på en bedre vurdering om hunde må gå i avl.... ved ikke

 

Men en hvor sundhed, psykisk og fysisk, tæller mere i bedømmelsen.

samt for brugshunderacer racer, evnen tilsat arbejde med det den er skabt til.

Men selvfølgelig også udsende.

Nogle af tingene vil være svære at bedømme på udstillinger som de er, men det kan jo være noget man vurdere i flere trin.

på den anden side ansvarsfulde opdrætter gør jo allerede det.

 

Jeg har intet problem med blandinger, men det skal gøres ansvarligt, og man skal tænke på hvilke racer man Mixer.... også medhensyn til sind. ... ellers bliver det for stort et lotteri.

men mix to jagt, eller 2 hyrde, eller 2 selskabs.... det vil nok fungere.

 

Så jeg ser det ikke som en enten eller.

men det skal gøres ansvarligt.

[PBC]

For en mand der råber vældigt hver gang andre udtaler sig om noget de ikke har direkte beviser for at udtale sig om, så synes jeg du udtaler dig på et noget tyndt grundlag.

 

Hvilke statistikker bygger du det på? Hvor mange opdrættere i dk har du spurgt og tjekket op på?

 

nu er der jo en markant forskel på om man angriber en navngiven enkelt person eller sætter principperne for opdræt under krittisk debat. Hvis du ikke kan se det, er der vist ikke så meget mere jeg kan sige.

 

Har du en mening om ennet eller skulle du bare hvirvle lidt skidt op?

 

Hvad mener du? Fylder eksteriør og udstillingsbedømmelser passende i avl af selskabsracer eller?

[Therese]

Nu har jeg personligt ikke så meget fidus til udstillinger og jeg tror da sagtens, at man vil kunne opnå noget, hvis udstilling blev skrottet, fordi der så ikke var udseende at tage hensyn til. Omvendt tænker jeg også bare, om konsekvensen så ikke blot ville blive hunde, som endte med ikke at ligne den race de var, fordi man avlede langt mere på temperament og eventuelle brugsegenskaber i stedet for. Og det mener jeg egentligt heller ikke er godt.

 

Om det ville blive sådan ved jeg selvfølgelig ikke, men jeg synes, at både udseende og mentalitet skal prioriteres. Jeg ved også, at nogle opdrættere bruger udstillingsdommerens kritik som rettesnor til at finde en egnet hund til deres egen avlshund; har deres hund for kort snude, er de opmærksomme på at finde en hund med en snude, der har en helt tilpas længde - bare lige for at tage et eksempel Det kunne selvfølgelig også være alle mulige andre ting. Og det synes jeg egentligt er positivt, så hundene fortsat ligner den race de nu engang er.

 

At temperament også skal prioriteres er jeg helt enig i, men det tror jeg bare ikke nødvendigvis man opnår ved at pille udseende ud af ligningen.

[Kirsten H]

En udstilling er en skønhedskonkurrence, hvor eksteriør og bevægelser på den enkelte hund ideelt bedømmes i forhold til den skrevne racestandard og egentlig ikke mere end det. At muligheden så også er til stede for, at en dommer kan sortere de værste skravl, rent sindsmæssigt fra, er en anden side.

Jeg oplever faktisk oftere nu, at dommere givet et "kan ikke bedømmes", til hunde som ikke lader sig håndtere, eller ikke vil vise bevægelser.

 

En sidegevinst ved udstilling er for mit eget vedkommende, at jeg her møder mange andre individer af min race (der registreres 60 hvalpe årligt, på en typisk udstilling er omkring 50 eksemplarer af racen), noget jeg ikke har mulighed for ret mange andre steder. Jeg snakker med deres ejere og opdrættere, hvilket har givet mig en masse nyttig viden om racen og avl af denne.

 

Jeg ville aldrig lade udstillingsresultater stå alene ved valg af avlshunde, men det er en vigtig del, en whippet skal være en fryd for øjet at kigge på. Når det er sagt kan en hund være nok så smuk og have vundet nok så mange titler, kan jeg ikke lide sindet på hunden, vil jeg aldrig nogensinde bruge den i avl. Her kan jeg bruge udstilling som en grovsortering, når jeg skal vælge hanhund og se på om mine egne tæver er egnede.

De skal kunne kapere alt det virak, der er af hunde og mennesker på en udstilling, ellers har de efter min mening ikke en psyke, som er værd at give videre.

 

Så tror jeg for øvrigt mange af os, som udstiller og kender vores race godt, udmærket er klar over, hvilke eksteriørmæssige stærke og svage sider, vore hunde har, det behøver vi egentlig ikke have en udstillingsdommer til at fortælle, men det er jo altid rart, at få bekræftet, at man har ret eller bare at få et uvildigt menneskes syn på den ting

[Anettesb]

En udstilling er en skønhedskonkurrence, hvor eksteriør og bevægelser på den enkelte hund ideelt bedømmes i forhold til den skrevne racestandard og egentlig ikke mere end det. At muligheden så også er til stede for, at en dommer kan sortere de værste skravl, rent sindsmæssigt fra, er en anden side.

Jeg oplever faktisk oftere nu, at dommere givet et "kan ikke bedømmes", til hunde som ikke lader sig håndtere, eller ikke vil vise bevægelser.

 

En sidegevinst ved udstilling er for mit eget vedkommende, at jeg her møder mange andre individer af min race (der registreres 60 hvalpe årligt, på en typisk udstilling er omkring 50 eksemplarer af racen), noget jeg ikke har mulighed for ret mange andre steder. Jeg snakker med deres ejere og opdrættere, hvilket har givet mig en masse nyttig viden om racen og avl af denne.

 

Jeg ville aldrig lade udstillingsresultater stå alene ved valg af avlshunde, men det er en vigtig del, en whippet skal være en fryd for øjet at kigge på. Når det er sagt kan en hund være nok så smuk og have vundet nok så mange titler, kan jeg ikke lide sindet på hunden, vil jeg aldrig nogensinde bruge den i avl. Her kan jeg bruge udstilling som en grovsortering, når jeg skal vælge hanhund og se på om mine egne tæver er egnede.

De skal kunne kapere alt det virak, der er af hunde og mennesker på en udstilling, ellers har de efter min mening ikke en psyke, som er værd at give videre.

 

Så tror jeg for øvrigt mange af os, som udstiller og kender vores race godt, udmærket er klar over, hvilke eksteriørmæssige stærke og svage sider, vore hunde har, det behøver vi egentlig ikke have en udstillingsdommer til at fortælle, men det er jo altid rart, at få bekræftet, at man har ret eller bare at få et uvildigt menneskes syn på den ting

 

Mon ikke de fleste opdrætter netop gør som du, er ansvarsfulde.

 

 

 

-------------------------------

 

Problemet opstår (kan opstå) vel for race hunde når standarden overfortolke så det går udover hundens helbred, eller man kun ser på udstillings resultat. Men også når man glemmer udsende og kun se på sundhed.

 

Det med standarder er man så udover ved et mix, men så er resultatet også sværere at spå om.

 

Blot nogle efterfølgende tanker

[Miss_M]

nu er der jo en markant forskel på om man angriber en navngiven enkelt person eller sætter principperne for opdræt under krittisk debat. Hvis du ikke kan se det, er der vist ikke så meget mere jeg kan sige.

 

Har du en mening om ennet eller skulle du bare hvirvle lidt skidt op?

 

Hvad mener du? Fylder eksteriør og udstillingsbedømmelser passende i avl af selskabsracer eller?

 

 

Jeg forstår udmærket godt forskellen, men jeg forstår ikke hvorfor du udtaler dig som om du kender sandheden om, hvad hovedparten af DK's opdrættere avler ud fra?

 

 

Hvis man vil have en nuanceret debat som du jo selv hele tiden efterspørger, så hjælper det ikke noget at antage en hel masse.

 

 

Men for at svare på dit spørgsmål.

 

Jeg synes der er fælder i avlen af blandinger ifht. sundhed, fordi man ikke har nogle systematisk mulighed for at følge op på sundheden i flere generationer.

Selv hvis man tjekker for sygdommene i de enkelte avlshunde, der nu måtte være så udelukker det jo ikke de er bærer af sygdomme som ligger i de racer de kan være blandet af.

Når man så laver blandingskuld, så risikere man jo alligevel at disse sygdomme dukker op - Måske ikke i første led, men så i andet eller tredje.

 

Når man laver blandinger, så er der også langt større risiko for, at man rammer langt ved siden af målet, fordi det kan være utrolig svært at sige, hvordan en given blanding vil falde ud - Både mentalt og fysisk.

Det kan jo være vældig forskellige egenskaber der ligger i hundene og de ting der ligger i genetikken kan kollidere på det groveste, selvom begge forældre er super skønne hunde.

Men kender desværre et par blandinger hvor de oprindelige raceegenskaber kollidere i de blandinger og giver virkelig problematisk adfærd - Ligesom jeg kender nogen som er super fine.

Det kan selvfølgelig også være noget der ligger tilbage fra bedsteforældre, men man har jo ofte ikke en chance for at se det, da de færreste ejere af blandinger kender andet end mor og far til hvalpene - Hvis de da kender andet end mor.

 

 

Det er der langt større chance for at undgå sygdomme ved tavleavl, når man kan se alle aner og de danske kuld i en database og hvor en del sundhedsresultater er registreret.

Jeg bruger bla. tavlerne til at tjekke alle linjer og kuld igennem på div. internationale databaser også og det ved jeg rigtig mange opdrættere gør.

Både indenfor selskabsracer og indenfor brugshunde.

 

Derudover bruger jeg og de fleste opdrættere jeg kender, tavlerne til at tjekke op på familiens mentalitet.

Hvordan er de overfor mennesker, hunde, hvordan fungere de i forskellige miljøer osv. osv. Det er noget jeg ved rigtig mange opdrættere gør et stort stykke arbejde ud af.

En del racer er det jo også almindeligt at mentalteste, hvilket også er et super avlsredskab.

 

På opdrætter uddannelsen er det også en af de ting der vægtes. Faktisk er der heller ikke på DKK's opdrætter uddannelse opfordring til, at bruge udstillings resultater som avlsmål.

Tværtimod, så opfordrede de til det kun var en mindre ting ifht. sundhed og mentalitet.

 

Ifht. udstillinger, så er det absolut ingen hemmelighed, at jeg ikke synes de har gjort noget som helst godt for nogen racer overhovedet.

Kan ikke komme i tanke om en eneste race hvor JEG kan se, at udstilling har forbedret noget overhovedet.

Problemet er, at så snart der går sport i skidtet og man kan vinde noget, så kan fokus flyttes og jeg synes det kan være problematisk. Man behøver jo egentlig bare tage et kig på videoerne fra Crufts, hvor det desværre ikke bare er schæferen der ser usund ud.

Er personligt slet, slet ikke fan af udstillinger og bliver det nok heller aldrig.

 

I min verden er udstillingens eneste berettigelse at få en objektiv bedømmelse af hundens konstruktion og intet andet - Og det fik jeg en vældig forvirrende debat ud af, med en anden bc opdrætter.

Hun synes nemlig at man bør få udstillet sin bc for at se om den er ordentligt skruet sammen, for selvom den ikke kunne vinde på en udstilling, så kunne man jo fint få en god vurdering af hunden i eksteriør bedømmelsen.

Der synes jeg så det var lidt sjovt, at samme hund kunne få gult bånd hos den ene dommer og Ex. og cert. hos en anden - Hvortil svaret var, at man jo skulle vælge specialklubbens udstillinger, for allround dommerne kunne ikke nødvendigvis dømme racen ordentligt.

Der faldt kæden sgu' af for mig.... For hvad pokker er det så overhovedet værd??? Hvis de dommere der dømmer racerne ikke engang kan se om hunden er skruet ordentligt sammen eller ej, ud fra den racestandart de forhåbentlig har læst?? Uanset hvordan jeg vender og drejer det, så kan jeg ikke få det til at skulle fremme racerne på nogen som helst punkter, at de dommere der dømmer, ikke altid kan dømme racen.

Så giver det jo slet, slet ikke nogen mening.

 

Nej, så er jeg nok mere til devicen, at form følger funktion. Det var jo sådan de fleste racer opstod i første omgang alligevel....

 

 

Men til trods for, at jeg virkelig synes udstilling er et for mig sært og uforståeligt koncept, jeg ikke kan se ideen i, i dens nuværende form - Så ser jeg rigtig mange opdrættere der virkelig gør meget ud af sundheden og som gennemtjekker deres hunde og har fuldstændig tjek på udfordringerne i deres race og prøver at forbedre det.

Hvor sundhed og psyke er det absolut primære, men hvor hunden naturligvis også skal være skruet sammen så den kan holde i mange år.

 

Så nej.... Jeg synes ikke blandingsavl kan konkurrere med tavleavl. Der er alt for mange ubekendte og ting man ikke kan tjekke og holde styr på.

 

Og nej, jeg synes ikke en racestandart er skidt.

 

Men nej, jeg synes ikke udstilling har gjort noget godt og nej, jeg forstår ikke konceptet i den nuværende form.

 

Har jeg oplevelsen af, at de fleste opdrættere vægter (ekstremt?) eksteriør for højt ifht. sundhed og mentalitet? Så absolut nej!!

Ja, nogle gør, men oplever heldigvis at flertallet rent faktisk ønsker deres racer er sunde og raske og kan gøre glæde i deres hjem mange, mange år fremover.

[PBC]

Super indlæg Miss_M. Håber du også har ret i at mange selskabshundeavlere laver det seriøse alvsarbejde du beskriver. Det er sådan det skal gøres.

 

Jeg vil så godt tilføje at der så vidt jeg kan se er racer hvor udstillinger tilsyneladende bidrager til at holde brugshunde indenfor en rimelig ensartet standard. Her tænker jeg især på hønsehundene, som faktisk er top arbejdshunde. Noget af det mest alsidige man kan få og samtidig holdes eksteriører i det mindste på sporet. Det er nok en anelse vanskeligere med den ruhårede hønsehund (svær at fastholde den gode hårde pels) end med den korthårede. Men ser man på de korthårede er de bare så fantastisk smukke mange af dem.

[korvis]

Er meget enig med MissM. Jeg synes at (det jeg tror er) grundtanken bag udstillinger egentlig kan være en god ting. At få sin hund bedømt ud fra en "skabelon" til hvordan racen bør se ud/være bygget/bevæge sig. Men så gik der konkurrence og "sport" i lortet - og det er min overbevisning at det er dét der har ødelagt det hele. Fjernede man konkurrencemomentet til udstillinger, så der kun var en bedømmelse til hver enkelt hund, så kunne man komme ekstremerne til livs, det tror jeg. Men det vil stadig ikke kunne været ret meget andet end en eksteriør- og bygningsting, for at bedømme f.eks. arbejdsevner og mentalitet skal der noget helt andet til.

[Shii]

Jeg tror også det handler om de individuelle dommere, og det er der man skal starte hvis man vil ekstremerne til livs.

 

Og derudover er jeg også enig i at en bedømmelse fra en all-round dommer, ikke er nær så meget værd som en bedømmelse fra en race uddannet dommer; Hvilket jo egentlig er logisk nok.

 

En racedommer er jo uddannet og trænet specifikt til en race, og kender derfor racen 100%, og har set mange eksemplarer af racen. En all-round dommer kender ikke nødvendigvis racen, eller har set særlig mange af denne race, og ved derfor ikke standarden 100%, og man ser f.eks. nogen af dem have et eksemplar af standarden ved sin side imens de dømmer racen, fordi de faktisk ikke aner hvordan den skal se ud.

 

Jeg har fået kommentarer som at desværre rørte halen ikke ryggen, hvilket halen faktisk slet ikke må; Det vidste dommeren altså ikke, men da de tre andre i racen havde haft haler der rørte ryggen antog han at det faktum at mins hale ikke gjorde, var det forkerte.

[korvis]

En racedommer er jo uddannet og trænet specifikt til en race, og kender derfor racen 100%, og har set mange eksemplarer af racen. En all-round dommer kender ikke nødvendigvis racen, eller har set særlig mange af denne race, og ved derfor ikke standarden 100%, og man ser f.eks. nogen af dem have et eksemplar af standarden ved sin side imens de dømmer racen, fordi de faktisk ikke aner hvordan den skal se ud.

 

Jeg har fået kommentarer som at desværre rørte halen ikke ryggen, hvilket halen faktisk slet ikke må; Det vidste dommeren altså ikke, men da de tre andre i racen havde haft haler der rørte ryggen antog han at det faktum at mins hale ikke gjorde, var det forkerte.

Og de ting du beskriver her lyder jo fuldstændigt sygt for én som ikke er i udstillingsverden..! Hvad er en udstillingsbedømmelse/-titel så værd, i det hele taget?

[Therese]

Jeg kender en, der har gjort lidt i udstillinger. Ved den ene udstilling kunne han få en rigtig flot, høj bedømmelse og ved den næste kunne han få en meget lavere bedømmelse, fordi dommeren synes, hunden er for sjov. Det er reelt nok, for han ER stor af en brugshund at være, men det bør jo ikke være op til den enkelte dommer at vurdere, om hunden er for stor eller for lille. Jeg tænker lidt, at der skal laves nogle retningslinjer, så det ikke er op til den enkelte dommers smag hvordan hunden bliver vurderet.

[Drentsche]

enig i at det måske ville være bedre, men jeg tror det er for svært. For så længe der overhovedet er udstillinger vil der være for meget fokus på et bestemt udseende, som man pt opfatter som det mest racetypiske. Hunder ser sådan ud bruges i avlen uanset visse umiddelbart manglende egenskaber, men hunde som på alle andre punkter er langt bedre udelukkes. Og så er det jo det går galt. For FT Spaniels og F1 Labrador har man valgt at fastholde racen, men udstiller ikke. Det har efter min mening skabt racer der på en lang række områder overgår tilsvarende udstillingslinjer.

Det samme kunne man måske gøre, men med en ideel familiehund, som målet.

 

 

Jeg stillede min hund i brugsklasse på en international udstilling her i week enden, jeg viser min hund i løs line og hun løber racetypisk, med hovedet lige over ryglinien, det røg hun ud af udstillingen på, jeg måtte en tur mere rundt og dommeren ville gerne have, at jeg hev hendes hoved op i linen, så hun kunne løbe med højt hævet hoved som en ride hest, hvilket kun er for at hunden skal løbe "flashy". Jeg bliver så træt af at dommere ikke kender racerne, og det er jo med til at ødelægge racerne desværre.

 

Glæder mig snart, til at kunne byde velkommen til en lille ny, af en race der ikke kræver udstilling.

[Anettesb]

Jeg stillede min hund i brugsklasse på en international udstilling her i week enden, jeg viser min hund i løs line og hun løber racetypisk, med hovedet lige over ryglinien, det røg hun ud af udstillingen på, jeg måtte en tur mere rundt og dommeren ville gerne have, at jeg hev hendes hoved op i linen, så hun kunne løbe med højt hævet hoved som en ride hest, hvilket kun er for at hunden skal løbe "flashy". Jeg bliver så træt af at dommere ikke kender racerne, og det er jo med til at ødelægge racerne desværre.

 

Glæder mig snart, til at kunne byde velkommen til en lille ny, af en race der ikke kræver udstilling.

 

Ej hvor trist

men hygligt med en lille ny

faktisk ganske rart at flere racer ikke kræver udstilling I dag, Selvfølg kræver det at opdrætter vurdere udsende såvel som sundhed godt, men det kan en dygtig opdrætter godt.

[PBC]

Jeg stillede min hund i brugsklasse på en international udstilling her i week enden, jeg viser min hund i løs line og hun løber racetypisk, med hovedet lige over ryglinien, det røg hun ud af udstillingen på, jeg måtte en tur mere rundt og dommeren ville gerne have, at jeg hev hendes hoved op i linen, så hun kunne løbe med højt hævet hoved som en ride hest, hvilket kun er for at hunden skal løbe "flashy". Jeg bliver så træt af at dommere ikke kender racerne, og det er jo med til at ødelægge racerne desværre.

 

Glæder mig snart, til at kunne byde velkommen til en lille ny, af en race der ikke kræver udstilling.

 

jeg er jo vild med Welsh Springer og har jo haft mange fornøjelige timer på udstilling, men må erkende at netop det med at dommerne ikke dømmer hundene fair - fx som brugshunde, kan få mig til at blive harm.

 

Labrador eller Spaniel du skal have? Jeg gætter på Cocker

[Drentsche]

jeg er jo vild med Welsh Springer og har jo haft mange fornøjelige timer på udstilling, men må erkende at netop det med at dommerne ikke dømmer hundene fair - fx som brugshunde, kan få mig til at blive harm.

 

Labrador eller Spaniel duvskal have. Jeg gætter på Cocker

:klap:

[PBC]

:klap:

 

Spændende, må man spørge hvor den skal komme fra? Så ses vi på markprøve om et par år

[Drentsche]

Spændende, må man spørge hvor den skal komme fra? Så ses vi på markprøve om et par år

 

Jeg krydser for at tæven nedkommer her i næste uge, jeg var ude at se hende på mark og i skov og nød synet, og ja markprøve står øverst på listen.

[PBC]

Jeg krydser for at tæven nedkommer her i næste uge, jeg var ude at se hende på mark og i skov og nød synet, og ja markprøve står øverst på listen.

 

Spændende, men jeg fornemmer at jeg må vente til næste uge med at få at vide hvem der er leverandør. Spændt på at høre over de næste år hvordan den ercat træne sammenlignet med Welsh

[AnneMangetal]

Jeg forstår heller ikke trådens udgangspunkt, for det forudsætter et eller andet sted, at blandingsopdrættere har en mindst lige så høj standard ifht. sundhed og temperament, og at de kender arvegangen for de forskellige sygdomme. Kan en opdrætter fx gennemskue om genet for kræft er det samme hos golden og berner? Og hvordan nedarves genet så?

 

Omvendt er mange racer og typer skabt ud fra rent fokus på egenskaber og sundhed. Eurohound (hedder den ikke det?) er jo også en blanding, som er lavet med fokus på egenskaber. Eksteriør er nærmest ligegyldigt. Men se hvor det er endt med schæferen. En race der blev skabt med bestemte brugsegenskaber, og som nu er skamavlet ud i det vanvittige for nogle linjer. Labradoren og golden er vel på vej i samme retning.

 

Jeg er så heldig at jeg ikke kender en eneste opdrætter der fokuserer på eksteriør. Eller måske er der en enkelt, men det er kun en formodning jeg har. Derimod må andre jo have konkret kendskab, for lissom at påstå det:vedikke: De opdrættere jeg kender, starter med temperament og sundhed. Det ene kan ikke stå uden det andet. Og så kommer eksteriør som en bonus.

 

Sundhed er jo også en underlig størrelse, for det der er dårlige hofter hos en stor hund, er standardhofter på en bulldog. Og at mange bernere er bærere af kræftgenet, gør jo ikke hundene syge, først når der laves hvalpe med en anden bærer. Det er jo svært at gøre det så sort og hvidt som nogle ønsker.

 

Om folk har blandinger eller tavlehunde, er jeg totalt ligeglad med. Men at påstå at blandinger er sundere, er noget ævl.

[Shii]

Og de ting du beskriver her lyder jo fuldstændigt sygt for én som ikke er i udstillingsverden..! Hvad er en udstillingsbedømmelse/-titel så værd, i det hele taget?

 

Det er jo også derfor at man som udstiller bør være kritisk. F.eks. er der dommere jeg aldrig ville gide bruge penge på at få en bedømmelse fra, af den simple grund at jeg ved de ikke kender racen.

 

Der findes heldigvis langt flere dommere som kender racen, end der ikke kender til de racer de bedømmer.

 

Jeg synes det er endnu værre at f.eks. jeg kender til en som kun vinder når det er to bestemte dommere der dømmer. (F.eks. den som vil have halen rør ryggen), det synes jeg er forfærdeligt, for det viser jo tydeligt at det ikke handler om hunden, men personen der holder snoren. Samme dommer gav en hund "very good", hunden var på sin udstilling nummer 39, og har altid fået excellent, den har været placeret som BIS veteran for mindre end tre måneder siden, vundet adskillige andre bis veteran placeringer osv. Samme dommer gav min låne champion han "very good", baseret på at han var for lille.... Og han er en lille han, men han er stadig helt fint i forhold til racens beskrivelse, dommeren ville bare gerne have dem større (Så han valgte en han der var 36 cm, de må max være 32 +-2 cm, min han er 31 cm).

 

Men alt handler jo om hvad den enkelte dommer er til og uddannet i, nogle dommere foretrækker nogle ting, andre noget andet...

 

Det er så svært fordi udseende også er meget individuelt; For hvad er f.eks smukt tempo og flydende gang, nogen synes en ting, andre noget andet.. Det er så individuelt..

[PBC]

Da vi udstillede Riesen Schnauzere vidste vi altid hvilke dommere der skulle dømme, for det skulle vi tage hensyn til når vi trimmede. Tyske dommere ville have hårde og korte pelse og store hunde (så vi lod lidt mere pels blive tilbage over nakken). Engelske ville gerne have terrie præg og derudeover var der naturligvis individuelle præferencer. Vi ringede gerne til opdrætteren og spurgte, hvad vi skulle. En gang sagde han, gør den våd et per timer før, så rejser pelsen sig og virker mere rigelig og hunden virker mere masssiv..... Eneste gang vi har fået at vide at hunden vises ved lidt "høj huld". Den vejede ca 35 kg og det havde den vejet på flere udstillinger, hvor den havde fået 1 præmie mm.

[Miss_M]

Det er fandeme fjollet.

Jeg fatter det virkelig ikke...

 

Hvad er ideen i dommere der ikke kender racen? Hvad værdi har det?

Hvad pokker har dommerens personlige smag at gøre i en eksteriør vurdering ud fra en standard der for de fleste racers vedkommende, er ret detaljeret beskrevet???

 

Kan til nøds forstå der måske er noget smag og behag involveret i konkurrence delen.

Men udstilling er imo intet værd, hvis man ikke kan regne med at dommeren kender den race de dømmer og kan se fuldstændig bort fra personlige præferencer ifht eksteriør bedømmelserne.

 

Så giver jeg sørme hellere pengene til en uddannet kiropraktor der har tjek på hundes anatomi og får en vurdering der - uagtet en racestandart. Det der er vigtigt at vide kan jeg lige så godt få fra en som rent faktisk er uddannet i hvordan en hund skal være skruet sammen for at kunne holde.

[Kirsten H]

Da vi udstillede Riesen Schnauzere vidste vi altid hvilke dommere der skulle dømme, for det skulle vi tage hensyn til når vi trimmede. Tyske dommere ville have hårde og korte pelse og store hunde (så vi lod lidt mere pels blive tilbage over nakken). Engelske ville gerne have terrie præg og derudeover var der naturligvis individuelle præferencer. Vi ringede gerne til opdrætteren og spurgte, hvad vi skulle. En gang sagde han, gør den våd et per timer før, så rejser pelsen sig og virker mere rigelig og hunden virker mere masssiv..... Eneste gang vi har fået at vide at hunden vises ved lidt "høj huld". Den vejede ca 35 kg og det havde den vejet på flere udstillinger, hvor den havde fået 1 præmie mm.

 

Elsker at have en race, hvor intet kan skjules for dommeren

 

Når det er sagt er jeg ikke fan af allround dommere, de ved generelt for lidt om de enkelte racers særpræg. Jeg kan godt acceptere, at en hund kan få forskellige bedømmelser fra udstilling til udstilling, dommeren dømmer hunden, som den ser ud og bevæger sig på dagen, det synes jeg er en væsentlig ting at huske.

 

Jeg har en ung tæve, der den ene weekend fik henholdsvis "good" og "very good", fjorten dage senere "excellent med CK", på de 14 dage var det lykkedes mig at få hende 500 gram op i vægt og fra at være en ranglet, usammenhængende, lidt for tynd unghund, så hun nu helt anderledes harmonisk ud. Hun vil fortsætte med at få "vg" på nogle udstillinger, hun er en stor tæve, 4 cm over standard og i min race, er forkert størrelse en fejl på lige fod med eks. en lidt svag underkæbe, så er det op til dommeren, hvor alvorlig han betragter den enkelte fejl i forhold til hundens velbefindende.

 

Typemæssigt rigtig gode hunde vil næsten altid få ret ensartede bedømmelser, min anden tæve er udstillet 45 gange (vildt når det bliver talt sammen) 44 x excellent, de 25 af gangene med CK og 1 x VG i juniorklassen. Kun en enkelt dommer er hun stillet for mere end en gang.

 

Jeg tør vist efterhånden godt påstå, at hun er en pæn og temmelig racetypisk tæve

[Kirsten H]

 

Hvad pokker har dommerens personlige smag at gøre i en eksteriør vurdering ud fra en standard der for de fleste racers vedkommende, er ret detaljeret beskrevet???

 

Kan til nøds forstå der måske er noget smag og behag involveret i konkurrence delen.

Men udstilling er imo intet værd, hvis man ikke kan regne med at dommeren kender den race de dømmer og kan se fuldstændig bort fra personlige præferencer ifht eksteriør bedømmelserne.

 

 

Jeg er helt enig med dig i det sidste, det er usmageligt, når dommeren dømmer efter, hvem der holder snoren og ikke efter hundens kvaliteter.

 

Mange af de engelske standarder er ret åbne og levner plads til fortolkning.

 

Hvis jeg plukker lidt fra whippetstandarden, så er følgende alt, der står om eks. kroppen.

 

Overlinie : Danner en yndefuld bue over lænden, men ikke ”pukkelryg”.

Ryg : Bred, godt muskuløs og fast, noget lang.

Lænd : Giver indtryk af styrke og kraft.

Bryst : Meget dybt, med rigelig plads til hjertet, dybt og veldefineret underbryst. Ribbenene er god hvælvede, muskuløse mod ryggen.

Underlinie : Med tydeligt optrukken bug