Hop til indhold
Mynte

Min hvalp klæber

Recommended Posts

Uha det har været en sej omgang at få hvalp. Han er min 4 hund, min 2. hvalp, de andre har været voksne " genbrugshunde "  hunde. Jeg havde glædet mig rigtig meget til at få ham hjem, besøgt ham og opdrætter 3 gange. Været en del i tvivl om valg af race og hvalp og der opstod noget undervejs , da jeg havde valgt min hvalp, der gjorde mig meget i tvivl osv, men jeg valgte ham. 

Hvalpen kom hjem til mig. 8 uger gammel. Da han var 9 uger blev jeg syg med det ondeste hold i ryggen. Kunne intet ! Renlighedstræning var en by i rusland, da jeg ikke kunne komme op og få tøj på, sætte snor på ham og få ham med ud ( har ikke egen have der er lukket ). Der kom folk hos mig der kom og gik og hjalp mig. Han oplevede mange skift, ind og ud, jeg måtte passes af andre, han var med rundt på farten, jeg skulle til kiropraktor, på sygehus, til lægen, min ryg var helt tosset. Han kunne ikke være alene jo. Jeg bor alene og havde ingen til at passe ham, så der var hele tiden nogen fremmed der måtte passe ham, vente med ham i bilen osv. 

Efter ryggen blev bedre efter 3 uger, blev jeg mega syg med influenza, lå i 14 dage op til jul og nytår og var så elendig. Julen er stressende nok for en hvalp i forvejen. Jeg gjorde alt for at få ro på ham. Vi startede til hvalpetræning, bor desværre langt væk fra hvalpetræning, har ikke bil. Han stressede vildt op i bilen jeg lånte, han VILLE sidde oven på mig i bilen. Han skreg i alle 40 min i bilen derud første gang, fordi han skulle sidde på forsædes passager sæde. 

Han ville HELE tiden være op af mig. Jeg øver og øver og øver. åben dør, luk dør, åben dør, luk dør. 100 gange om dagen, men han ved jeg ville lukke døren og står på spring, han er vildt hurtig. At lukke og åbne hoveddøren er umuligt. Han skriger og skriger, om det så bare er et 2 sekunder jeg lukker hoveddøren. Jeg kan ikke fysisk komme til at lukke hoveddøren for ham, han kaster sig ud, i det sekunder jeg tager i håndtaget. 

Han har fra dag 1, villet sove helt tæt på af mig, ved min hals om natten. Han har været utrolig " pjevset " larmet, pevet, hylet virkelig meget , de første 3-4 uger jeg havde ham. Har haft ham til dyrlægen 2 gange for at undersøge ham for smerter. Han har fået smertestillende i 5 dage som virkede godt. Det konstante klynkeri stoppede. 

 

Til gengæld overtog en konstant intens gøen i alle hans vågne timer, medmindre vi var udenfor og lave noget. Så meget gøen at jeg klagerne fra boligforeningen hobede sig op og jeg fik besked på at skille mig af med ham eller mistede jeg boligen. 

 

Han fik voldsom intens kløe over alt. Intet hjalp. Hans gøen tog til og til. Jeg var grædefærdig. Forsøgte alle råd som min hundetræner , som er adfærdsbehandler gav os. Noget hjalp lidt, men ikke nok. 

 

Dyrlægen undersøgte hans hud, tog skrab. Ingenting. Mente min hvalp havde en meget lav stresstærskel og led af et alt alt for højst stressnivea. Satte ham på kalm. 

 

Min adfærdsbehandler så os. Mistænke min hvalp er født med en meget lav stresstærskel. Mente ikke kalm var nok. Suplerede med zylkene. samt træningsprogram til nedsækning af stress og et forsøg på at dæmpe gøen. 

Jeg tog til Magtor med ham, for at tjekke hans krop igennem for låsninger, da smerter kan give stress. Han havde låsninger i nogen lændehvirvler. Han fik dem løsnet, men de er låst igen, det er svært at holde en hvalp i ro !! 

 

 

Nu er min hvalp 15 uger. Det går meget godt. Jeg synes vi har mange flere gode dage. Jeg har heldigvis fået en anden bolig. Jeg er stresset over at skal flytte. Det gavner ingen at skal stresse med en stresset hvalp. Men sådan er det. 

 

Jeg er meget ked af at det er gået som det er gået. Jeg føler jeg har fejlet fuldstændig. Jeg har forsøgt at gøre alting rigtig. 

 

Jeg har dage som i dag hvor jeg er SÅ træt. At have en hvalp der hele tiden følger mig, 24 / 7, ikke at kunne gå i bad, uden han skal med, ikke at kunne gå på wc uden han skal med, ikke at kunne gå ud til postkassen, ikke at kunne gå op i kiosken. Det gør mig sindsyg nogen dage. 

 

Da jeg fik ham som 8 ugers, øvede vi alene hjemme som jeg ville gøre med enhver anden hvalp, bare gå og lukke en dør og komme ind igen. VI havde 3 uger hvor det gik godt. hvor jeg kom så langt, at jeg med mit hold i ryggen, trods alt, kunne gå ud til postkassen og tilbage igen, uden at sagde en lyd, ligesom jeg sagtens kunne gå på wc med lukket dør. Der hvor det gik fuldkommen galt, var da jeg fik råd om at bruge et børnegitter til at sætte ham bag, når han fik " gøflip ", eller  " ulvetime " og blev ved og ved med at bide, eller øve bag børnegitter for at adskille os i blot sekunder. Jeg ved ikke præcis hvad der skete, men det at han kunne se mig , men ikke komme hen til mig , fik ham ikke til at gø, men SKRIGE ! og det var til trods for at jeg havde allieret mig med lækre marvben fyldt med leverpostej. Han gik helt i panik og siden det, har han ikke kunnet tåle at jeg lukker døren nogen steder eller forlader ham. Jeg tror han følte det var en straf og der skete noget tillidsbrud eller ja jeg ved det ikke, men det var siden den dag, han gik fra ikke at sige en lyd når jeg gik på wc med lukket dør eller ud til postkassen og ned med skraldet, til at hyle, gø og kradse vildt på døren. 

 

Jeg har nu øvet så meget , mens han er på kalm og zylkene at han kan være bag en lukket dør i 5 sekunder, kommer jeg over 5 sekunder, så gør og skriger han og kradser helt vildt på døren. Og yderdøren, altså hoveddøren, er ikke muligt at forlade uden ham. 

 

 

Jeg ved godt han kun er 15 uger, men jeg kan jo høre at de andre på hvalpeholdet er oppe på halve timer og nogen en hel time alene hjemme og alle er oppe på at kunne gå i bad, på wc, lade hunden være bag gitter mens de støvsuger eller laver mad i køkkent osv. 

 

Jeg frygter SÅ meget at min hvalp aldrig lærer det.

 

 

Jeg ved ikke om han er bange for at være ALENE, det er mere som om han er bange for at være adskilt fra mig. For er min mor på besøg eller min bror som han er mega glad for, og går jeg på wc, så er det nøjagtig det samme. Han gør og hyler og skriger, uanset om de sidder sammen med ham. Min bror skulle passe ham en dag i en halv time, mens jeg var ved lægen, han havde gøet og hylet non stop i en halv time, selvom han havde forsøgt af aflede med leg og kyllingstykker. 

 

 

Jeg modtager råd med kyshånd og frabeder mig hårde kommentar eller råd om at skille mig af med ham. Det har jeg ingen interesse i. 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Allerførst tror jeg, du er nødt til at holde op med at sammenligne dig med andre. Ja, måske er de andre på hvalpeholdet kommet længere i træningen, men de har heller ikke haft de samme forudsætninger som dig. Tag udgangspunkt i din egen situation og ikke deres. 

I forhold til træningen, ville jeg helt stoppe i en periode. Han lyder rigtig utryg og jeg kunne forestille mig, at han har brug for trygheden i at du ikke forlader ham i en periode. Så få flytningen overstået og lad ham falde til det nye sted. Så kan du se på det. 

Hvis jeg husker rigtigt, så går du hjemme, ikke? Så kan det forhåbentligt godt lade sig gøre ikke at gå fra ham. 

Jeg er i øvrigt glad for at høre, at det går bedre med gøen. Jeg har tænkt på jer de sidste par dage, men har ikke lige fået spurgt til det. 

  • Like 2

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

En anden ting du skal huske på, er at der kan være store forskelle både individuelt og racemæssigt, så man kan ikke bare sammenligne sin hvalp med de andre på holdet. Jeg har selv i øjeblikket en 5 mdr. hvalp som også er en del anderledes (meget mindre modig) end de andre hvalpe jeg har haft. Nu har vi heldigvis en voksen hund, som jeg bruger en del som støttepædagog men uden den havde jeg nok haft mange problemer i retning af dine. Min sad simpelthen i mine arme når jeg kørte bil i starten, ellers hylede den osse, men nu går det fint.

Så det jeg vil sige er: Det BLIVER bedre, min er langt bedre nu som 5,5 mdr. end som 15 ugers, så fat mod det skal nok komme, men med nogle hvalpe går det meget langsomt, og du har haft en uheldig start. Små skridt. Jeg tror ligesom Therese at du skal stoppe træningen til flytningen er overstået og få lidt ro på i en periode, og så starte langsom op igen når I begge er trygge det nye sted. 

  • Like 1

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Tak for jeres svar begge to. Jeg synes hans gøen er bedre. Der er dog stadig dage hvor det er slemt, men generelt er det meget bedre. Men det er en blanding af opmærksomheds gøen og stress gøen. 

Jeg går hjemme og trods det, så skal jeg stadig ud af min dør. Jeg skal handle ind, jeg skal til lægen, til kiropraktor, til akupunktur, og ud til mit æsel 3-4 gange om ugen. Alt dette har ikke været muligt, for har ingen til at passe ham. Så min ryg er ved at være rigtig slem igen og har kronisk dårlig samvittighed over for mit æsel. 

 

Problemet når han bliver passet af andre er at han skriger og hyler i evigheder når jeg går. Han er ligeglad med at de er hos ham, han sidder bare ude ved døren og hyler og kradser. Hvis han endelig stopper, feks hvis de går en tur med ham, så starter han med at gø når de kommer hjem igen. I forrige uge passede em bekendt ham i 3 timer, da jeg var nød til at tage ud til mit æsel og hente medicin på apoteket og købe ind. Han havde gøet, hylet, pevet uafbrudt i 3 timer. Uanset hvad hun havde forsøgt. 

Så folk står ikke i kø for at se efter ham. I går var jeg desperat, havde ikke købt ind i en uge, havde intet rent tøj, kunne ikke komme ned på vaskeri, der fik jeg en genbo med en hund til at underholde ham udenfor, mens jeg piskede afsted. Der havde han ikke hylet efter mig, men gøet meget. Men også leget med den anden hund. 

 

Øffegrisen, var din hvalp også så afhængig af dig, altså at det var dig der skulle være der og at andre var ligemeget?? 

 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg kan godt se, det er noget op af bakke :neutral: Desværre har jeg ikke lige nogle bud på hvordan du løser det. 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Hvis jeg var dig så ville jeg få en adfærds terapeut ud, sådan en der kan se på hvad der sker og som har forstand på at hjælpe.
 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har haft adfærdsbehandler ude, det er hende som jeg også går til hvalpetræning hos. Hun er uddannet adfærdsbehandler også. Jeg har fået ideer og planer over hvad jeg skal gøre og jeg gør det hver eneste dag. Men kan ikke se fremskridt og generelt er det svært at få dagligdagen til at fungere når man er fuldkommen låst på hænder og fødder. Jeg havde inden jeg købte hvalp aftalt en måneds pasning omkring mit æsel, fundet kørelejlighed, fundet pasning når jeg skulle ud til æslet. Men intet er gået som planen. Jeg har lånt en bil nogen gange og haft ham med ude i stalden, men det går slet ikke. Han gør fra vi kommer til vi går. Render bare rundt og gør og gør. 

Hende som han skulle passes hos når jeg skulle nået, kan ikke holde ud af have ham, fordi han gør og hyler hele tiden og kradser på alle dørene. Og jeg kan ikke være bekendt at efterlade ham der, det er urimeligt for alle. 

 

Så lige nu går jeg hjemme 24 /7 og forsøger hele tiden at finde lappe løsninger, så jeg kan forlade boligen, uden nogen lider overlast. Man bliver kullert i hovedet af det. Jeg håber inderligt det bedres med alderen. 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
39 minutter siden, Mynte skrev:

Jeg har haft adfærdsbehandler ude, det er hende som jeg også går til hvalpetræning hos. Hun er uddannet adfærdsbehandler også. Jeg har fået ideer og planer over hvad jeg skal gøre og jeg gør det hver eneste dag. Men kan ikke se fremskridt og generelt er det svært at få dagligdagen til at fungere når man er fuldkommen låst på hænder og fødder. Jeg havde inden jeg købte hvalp aftalt en måneds pasning omkring mit æsel, fundet kørelejlighed, fundet pasning når jeg skulle ud til æslet. Men intet er gået som planen. Jeg har lånt en bil nogen gange og haft ham med ude i stalden, men det går slet ikke. Han gør fra vi kommer til vi går. Render bare rundt og gør og gør. 

Hende som han skulle passes hos når jeg skulle nået, kan ikke holde ud af have ham, fordi han gør og hyler hele tiden og kradser på alle dørene. Og jeg kan ikke være bekendt at efterlade ham der, det er urimeligt for alle. 

 

Så lige nu går jeg hjemme 24 /7 og forsøger hele tiden at finde lappe løsninger, så jeg kan forlade boligen, uden nogen lider overlast. Man bliver kullert i hovedet af det. Jeg håber inderligt det bedres med alderen. 

Det var det sådan en hed, ordet var lige helt væk.
Hvad siger hun til at der ikke sker forandringer?

Det er godt nok også en stor omgang af sort uheld der har ramt jer, det er ikke nemt.
Hvad race er din hund?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Hun siger jeg kan være uheldig og have købt mig en hvalp der fra den har lagt i mors mave har fået stress, forstået på den måde at hundemoren har været stresset. Der var 5 hunde i hjemmet, 3 børn og legekammerater osv. Hvor jeg tænkte det var godt at der var liv og glade dage og hvalpene blev taget op og socialiseret, siger min adfærdsbehandler at det kan være meget skadeligt for hvalpe og give dem en meget lav stresstærskel livet igennem, da de ikke har fået ro nok helt, fordi tæven ikke har haft ro nok og de fra de blev født ikke fik ro nok. Når jeg tænker tilbage kan jeg se tegn på at der var meget uro i hvalpeflokken allerede da de var 3 uger. Min adfærdsbehandler siger, at er det tilfældet at det hænger sådan sammen, så er det rigtig rigtig meget op af bakke og det er et kæmpe arbejde. Desværre er der meget der tyder på at han har en lav stresstærskel, har meget svært ved at finde ro, nemt kører sig selv helt op. Feks det med at han skriger når jeg går, selvom andre er hos ham. Han kører sig selv så meget op,  at han er næsten umulig at få kontakt med. Han gør og skriger og hyler fuldkommen hysterisk. Kan hører ham laaaaaaangt væk og får det samme at vide, at den som passer ham, slet ikke kan få kontakt til ham, der er ingen jordforbindelse. Det eneste der kan få ham ud af den tilstand er hvis vedkommende går en tur med ham. Så holder han mund og stopper med at hyle når de er hjemme igen. 

 

Jeg har fået at vide jeg skal øve at han er i kurv og jeg rejser mig og sætter mig igen, når han kan det uden han rejser sig, skal jeg rejse mig og gå 2 skridt væk og komme tilbage igen, osv. Indtil videre kan jeg ikke gå fra ham når han bliver bedt om at sidde eller lægge i kurven. 2 skridt hvis jeg er heldig. Jeg skal åbne og  lukke døre i hjemmet 400 gange om dagen, hvilket jeg gør hele tiden, han kan godt lige klare jeg lukker den, men jeg skal åbne igen med det samme, og hoveddøren kan han ikke klare jeg lukker. 

 

Han kan finde på at stresse sig selv op med at rende og gø for ingenting. Løbe fra hoveddøren til terrasse døren, gø og gø og kradse vildt på dørene. Det eneste der hjælper er at tage ham i snor. Når jeg spiser er jeg også nød til at have ham i snor, ellers farer han rundt og gør. Det med at tage ham i snor indenfor er også et råd fra adfærdsbehandleren og det virker 95 % af gangene. 

 

Jeg skal forsætte med at give ham kalm og zylkene. 

 

Jeg håber virkelig han med tiden kan lærer at være adskilt fra mig og lærer at stresse ned selv. 

 

 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes også det er svært at se hvad der er normalt hvalpeadfærd og kådhed, overskudsenergi, "uopdragenhed" og ikke mindst opmærksomhedssøgende adfærd og så hvornår det er stress og usundt, men synes efterhånden jeg kan se forskel og kender ham til at se hvornår det er svært for ham at styre. Jeg er ikke i tvivl om at meget af hans gøen er et forsøg på opmærksomhed og at det mest rigtige er at ignorere det. Det er bare umuligt at ignorere når man bor i lejlighed. 

 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes som sagt du skal stoppe al træningen i et stykke tid, osse det der med kurven og dørene. Bare lade ham følge dig, for på den måde at få stressniveauet helt ned og trygheden op. Vores problemer har været lidt anderledes, f.eks kunne vi slet ikke få halsbånd eller sele på hende uden hun gik i panik (så er det svært at få gået tur). Dyrlægen mente at hun havde haft en dårlig oplevelse da hun fik chippen og hun derfor gik i panik når man rodede med noget i nakken/ryggen på hende. Det måtte vi løse ved at hun permanent havde halsbånd på i nogle uger, (hun hadede det og kløede sig konstant, men det valgte vi at ignorere) så man lige kunne snige hægten til snoren på og så gå tur. Og så kom det så meget på afstand for hende, at der ikke er nogen problemer i dag.

Jeg mener bare, at når først de er helt paniske og ukontaktbare, så gælder det om at undgå at de kommer helt derud, for det er altså noget de husker til næste gang. Hvis din hvalp ikke er så stor (ved ikke hvad race det er), kan du så ikke bare bære den med, så meget som muligt, de steder du skal. Måske købe en babysele til at have den i på maven, evt. må den omsys lidt. Kender da én som ordnede sin hest med sin baby i sele på maven, det tænkte jeg at man osse kunne med en hvalp (var lige ved selv at købe sådan en sele, men fik det aldrig gjort). Jeg tror det er nødvendigt at tænke alternativt i dit tilfælde. Ved selvfølgelig godt at du nogen gange er nødt til at efterlade ham, det er jo ikke alle steder man må have hund med. Men du kan vel godt have ham med i offentlige transportmidler, så tag ham med så meget som muligt. Lyder som om, det med genboen med hunden, er den hidtil bedste løsning når du skal gå, så hende må du forsøge at trække på.

Vores er osse opmærksomhedssøgende når vi spiser, så begynder den at bide i gulvtæppet, selvom den godt ved det er forbudt og den ellers ikke gør det. Det har jeg løst ved at give den en tygge pind at gnave i, når vi starter med at spise. Vi havde osse engang en hvalp som jeg måtte sidde med på skødet når vi spiste, ellers gøede den uafbrudt, så den sad jeg med i nogle uger (husker ikke hvor længe, det er mange år siden), så kunne jeg gradvist sætte den ned. Først et stykke tid inde i måltidet, så efterhånden næsten med det samme. Jeg arbejder lidt på den måde, at jeg undgår problemsituationerne helt i starten, og så LANGSOMT trapper op til normalt, når jeg kan se at hvalpen er rolig. Og de er da alle sammen endt med at være normale hunde. Det hjælper osse, bare det at de bliver ældre, så bliver de osse mere selvstændige. Jeg bærer mine hvalpe meget rundt når de er små, tror tætheden til kroppen giver tryghed for en usikker hvalp.

Har du prøvet at køre ham helt træt? Altså med en rolig ikke stressende aktivitet f.eks. en meget lang tur i roligt tempo (2-3 timer, giv den dækken på, hvis ikke pelsen er varm nok). Jeg ved godt at små hvalpe ikke skal gå langt. men bare som et forsøg, for at se hvordan han er, når han er rigtigt træt. Så får du måske lidt mere ide om, hvad der er stress og hvad der er opmærksomhedssøgen/kedsomhed.

  • Like 2

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Hej igen og i øvrigt tak for gode svar øffegrisen. det har været en trøst. 

 

Mange ting er blevet bedre. Hans gøen og stress er MEGET bedre. Jeg har gjort forskellige tiltag med hjælp fra adfærdsbehandler og dyrlæge. 

 

Han fik 3 gange dosis kalm og nu er nede på dobbelt dosis kalm og dagen. 

Jeg får konstant tudet ørene fulde med at jeg ikke må lufte ham ret meget , fordi han er en hvalp, men for fanden han har da meget energi og jeg ved godt at energi avler energi 

, MEN de dage jeg har luftet ham en del, gået med ham over i skoven, ladet ham løbe løs på stranden, leget med andre hunde, gået ture, der er han en helt anden hund. Der kan han rent faktisk slappe af, gør ikke, jeg kan endda gå i bad og på wc , hvor han bare bliver på den anden side af døren.  Mens at de dage jeg holder mig til de berømrte korte gåture på små 20 minutter 3 gange om dagen og noget fodersøg og hjernegymnastik, der går hele aften med at gø og angribe mine fødder og kradse på døre !! Men han er også en aktiv race, hans mor er cocker spaniel og hans far er cocker spaniel / puddel og noget bomuldshund ( cotun eller havaneser ) .

 

Han er generelt blevet MEGET bedre til at underholde sig selv. Før gøede han non stop når jeg spiste, selvom han havde gufben. Jeg valgte at sætte ørepropper i og ignoere ham total. Nu kan jeg spise uden problemer, nu går han bare rundt og tuller , mens jeg spiser. Han er meget bedre til at ligge sig ned og finde ro selv. 

Jeg ville faktisk gå så langt at sige at han på det område er blevet " normal " dog en hvalp med tildens til øget stress niveau , særligt på udebane og som skal have hjælp til at kommen ned i gear, men forbedringen er 90 % og i går fik jeg også meget ros af adfærdsbehandleren. 

 

 

 

Der er kun et kæmpe problem tilbage og det er hans enorme seprationsangst fra mig. Det er helt galt. Hvis jeg låner en bil ( have en bil hele sidste uge til låns, skulle bla til dyrlæge med ham og andre ting ) skal han sidde ved siden af på passagere sædet, spændt fast. Han SKRIGER, han gør ikke, han SKRIGER. kun fordi han ikke må sidde oven på mig. Det var et levende mareridt. Jeg forsøgte alt. Med køresygepille, med bur han er tryg i, med tæppe over bur, uden bur, at ligge med poten på mig, at være kontant og forlange han holdt mund, at give guf de sekunder han ikke skreg osv. INTET hjalp. Han skreg fra han kom ind i bilen, til vi steg ud og sked diarre når vi kom ud, ergo var han maks stresset. 

I dag skulle jeg til kiropraktor og blev kørt, der sad han på skødet af mig. Min bror som kørte mig og som min hvalp elsker, skulle holde ham i mens, gå en lille tur i gågaden, mens jeg var inde til behandlingen. Han skreg så man kunne høre ham over alt. Det var fuldkommen ligegyldig hvad min bror gjorde eller ikke gjorde. han blev endda spurgt om det var hans hund, siden den skreg sådan......

En dag ude ved hestene og æslet, skulle jeg ud ind over hegnet og give hø, der holdt min kæreste ham, jeg var ikke engang 50 cm fra ham, alligevel skreg og skreg han. Han er helt ukontaktbar. 

 

Min gode veninde passede ham i lørdags, hun har to hunde som min hvalp leger fantastisk med. Da jeg gik, efter at have siddet der en time og han bare legede og var total optaget, så gik jeg. Jeg kunne høre ham skrige helt ud på parkeringspladsen. MIn veninde kunne slet ikke få kontakt til ham, det eneste der havde virket var at gå en tur med ham, så var han faldet lidt ned. Dette til trods for der var to hunde han elsker at lege med og har kendt siden han var helt lille. 

 

Sådan er det hele vejen igennem. Vi har også forsøgt at min bror er hos mig, mens jeg går hen og handler, men han skriger og skriger og er umulig at få til at holde mund, ænser ikke min bror. 

 

Det er helt ekstremt. Dyrlægen siger det måske kommer lidt af sig selv med tiden, når han bliver ældre og det vigtigste er at styrke hans selvtillid, men han har masser af gåpåmod og selvtillid, så længe jeg er der....Adfærdsbehandleren siger forsat det samme, mikro step. At det er fremskridt at jeg på en god dag kan gå på wc med lukket dør. 

 

 

Han er 17 uger nu. Han elsker alle mennesker, alle hunde, leger med både store og små, vi går til hundetræning en gang om ugen, er dygtig til virkelig mange ting. Lærer hurtig. Men at være adskildt fra mig , får det til at kortslutte helt hos ham.

 

Er der nogen der prøvet det med en hvalp og som har oplevet det kan ændre sig, eller er vi fortabte for evigt med at lærer at være alene ?? 

 

 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Hvor bor du henne?  Tænker om der kunne være nogen i området der kunne hjælpe dig - for det lyder lidt som om I er låst fast i en rigtig dum cirkel - så evt kunne nye øjne på suppedasen hjælpe dig?

  • Like 1

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu

×