Hvor hviler jeres hunde?

[Jane]

Jeg syntes at der i den sidste tid har været alt for meget sorg herinde over hunde som er gået bort.

 

Vi har nok hver især vores måde at sige farvel på og takle sorgen.

 

Mange af os har troen på at vores hunde som er gået bort, er et dejlig sted. Men hvordan sagde du farvel?.

 

Dengang Andersen døde, da blev han kremeret.

 

Andersen har altid elsket vand og bolde.

 

Livet i sommerhuset var for Andersen hans et og alt. Tæt på fjorden, hvad kunne man ønske sig mere. Fra forår til efterår boede vi deroppe.

 

Da Andersen døde, da sejlede vi ud med hans aske og spredte det ud over limfjorden. Vi sendte 3 bolde efter ham. Et for tro, et for håb og 1 for kærlighed.

[Gryn]

Freia blev kremeret og hendes urne blev sat i jorden ved hundepensionen. Freia elskede det sted.

Mega og Speedy er også kremeret, de ligger ved samme træ i en skov der tilhører Jans bror. Der ligger ogsa broderens hund + nogle katte, så de ligger ikke alene.

[Nollike]

Min "historie" ligner din kan jeg se

Da jeg bor i lejlighed og vi kun har en fælles have + at mine forældre havde solgt sommerhuset, så var der ikke noget sted som var personligt nok til at grave Futte ned i. Så jeg fik ham kremeret og tog ned på Ishøj strand sammen med en veninde, hvor Futte og jeg (og ofte min veninde også) har haft en masse dejlige timer sammen. Vi satte os, tændte et lys, drak noget kaffe og snakkede om Futte. Derefter bankede jeg hul i urnen (det var ikke sådan lige at få låget af, jeg skal da lige love for at de havde limet det godt fast ) og så gik vi ud på badebroen og dryssede ham ud. Som Andersen fik Futte også en tennisbold med sig, det havde han altid dernede og han var utrættelig når det kom til at svømme ud og hente den, så sådan en skulle selvfølgelig med.

Jeg må indrømme at jeg lod lyset stå og brænde (miljøsvineri) men det var ved at være mørkt og han skulle ikke være der i mørke den første dag. Han var mørkeræd mens han var i live, så jeg kunne ikke få mig selv til at puste lyset ud og fjerne det. Det skulle stå og brænde ud af sig selv til minde om verdens dejligste hund

 

For mig var det den helt rigtige måde at sige farvel til Futte, han er nu der hvor han havde det dejligt mens han var i live. Jeg synes at han fik en smuk afsked.

[a9]

Lucki og Bondo er begge kremeret, og deres urner er sat i jorden med ca. 40 cm afstand i mine forældres baghave under nogle rododendron.

[Zaz-zaz]

Kan man nu få sin hund kremeret og dens aske udleveret ?!? Vores vovser fra fortiden er bare blevet hos dyrlægen efter aflivning, men der er åbenbart nye boller på suppen. Update bitte !

[a9]

Kan man nu få sin hund kremeret og dens aske udleveret ?!? Vores vovser fra fortiden er bare blevet hos dyrlægen efter aflivning, men der er åbenbart nye boller på suppen. Update bitte !

 

Jep :5up:

 

Dr. dyr tager sig af det hele, man skal blot vælge urne (fås i forskellige udførelser samt med og uden glasur) og om man vil afhente urnen på dyreklinikken eller den sendt hjem.

 

Man kan også ved nogle krematorier selv aflevere og hente.

 

Link til krematorier

[Nollike]

Kan man nu få sin hund kremeret og dens aske udleveret ?!? Vores vovser fra fortiden er bare blevet hos dyrlægen efter aflivning, men der er åbenbart nye boller på suppen. Update bitte !

 

Ja det kan man Den bliver kremeret alene, så man er sikker på at det kun er ens egen hund man får tilbage :5up: Og urnen den kommer i er faktisk pæn :5up:

[Umulia]

Jeg kan ikke slippe mine hunde. Jeg har deres urner stående i bogreolen.

Når jeg selv stiller træskoene, skal vi drysses ud i Storebælt sammen.

[Jane]

Min "historie" ligner din kan jeg se

Da jeg bor i lejlighed og vi kun har en fælles have + at mine forældre havde solgt sommerhuset, så var der ikke noget sted som var personligt nok til at grave Futte ned i. Så jeg fik ham kremeret og tog ned på Ishøj strand sammen med en veninde, hvor Futte og jeg (og ofte min veninde også) har haft en masse dejlige timer sammen. Vi satte os, tændte et lys, drak noget kaffe og snakkede om Futte. Derefter bankede jeg hul i urnen (det var ikke sådan lige at få låget af, jeg skal da lige love for at de havde limet det godt fast ) og så gik vi ud på badebroen og dryssede ham ud. Som Andersen fik Futte også en tennisbold med sig, det havde han altid dernede og han var utrættelig når det kom til at svømme ud og hente den, så sådan en skulle selvfølgelig med.

Jeg må indrømme at jeg lod lyset stå og brænde (miljøsvineri) men det var ved at være mørkt og han skulle ikke være der i mørke den første dag. Han var mørkeræd mens han var i live, så jeg kunne ikke få mig selv til at puste lyset ud og fjerne det. Det skulle stå og brænde ud af sig selv til minde om verdens dejligste hund

 

For mig var det den helt rigtige måde at sige farvel til Futte, han er nu der hvor han havde det dejligt mens han var i live. Jeg synes at han fik en smuk afsked.

 

Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvor meget Noomi og Oskar ligner hinanden.

 

Og den kærlighed vi begge har følt for henholdsvis Futte og Andersen. Jeg læser i flere af dine indlæg at Futte var en hund som altid vil stå for dig, som noget ganske særlig. Jeg har det på samme måde med Andersen. Han var min soul-mate. Han vil altid have en speciel plads i mit hjerte og jeg tror du har det på samme måde med Futte.

Jeg elsker Oskar og Victor meget højt, som jeg også tror du elsker Noomi.

 

Med Andersen havde /har jeg det som vi læser hinandens tanker, som om vi er to beslægtede sjæle.

 

Han vil altid være hunden i mit liv.

 

Han var en 1-mands hund. Han hadede andre hanhunde.

 

Han lystrede kun mig.

 

Andre var luft for ham og det var kun hvis han sagde god for dem, at han gad snakke med dem.

 

Men i guder hvor var han skøn.

[Nollike]

Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvor meget Noomi og Oskar ligner hinanden.

 

Og den kærlighed vi begge har følt for henholdsvis Futte og Andersen. Jeg læser i flere af dine indlæg at Futte var en hund som altid vil stå for dig, som noget ganske særlig. Jeg har det på samme måde med Andersen. Han var min soul-mate. Han vil altid have en speciel plads i mit hjerte og jeg tror du har det på samme måde med Futte.

Jeg elsker Oskar og Victor meget højt, som jeg også tror du elsker Noomi.

 

Med Andersen havde /har jeg det som vi læser hinandens tanker, som om vi er to beslægtede sjæle.

 

Han vil altid være hunden i mit liv.

 

Han var en 1-mands hund. Han hadede andre hanhunde.

 

Han lystrede kun mig.

 

Andre var luft for ham og det var kun hvis han sagde god for dem, at han gad snakke med dem.

 

Men i guder hvor var han skøn.

 

Puha, det trak lige tårer det indlæg for du har helt ret, det er lige præcis sådan det er (bortset fra at Futte var glad for alle mennesker, han vidste dog godt hvor han hørte til ) Han var så tillidsfuld over for mennesker (lidt atypisk for racen vist) at hvis jeg havde stillet ham uden for en butik og der var kommet nogen og havde taget snoren, så var han gået med :stupid:)

 

Ellers rammer din sammenligning fuldstændig plet :5up: Jeg elsker Noomi, men Futte var min soulmate :hjerte: Noomi har helt sikkert nogle fordele frem for Futte, især i forhold til andre hunde, det er en væsentligt større fornøjelse at gå tur med hende, fordi hun er så social med andre hunde, men jeg tror aldrig at jeg får det samme forhold til hende som til Futte Han var mit et og alt og jeg savner ham stadig som bare pokker og ville stadig med glæde give både min højre arm og Noomi for at få ham tilbage igen

 

Var Andersen din første (egen) hund? For jeg tænker lidt om det er den første hund der kommer til at præge os? Jeg ved at Ascha har det på samme måde med sin Ashca, hun var også noget helt særligt, så spørgsmålet er om man connecter mest med den første eller om vi simpelthen har været specielt heldige? (Eller måske i virkeligheden en kombi? :blink:)

 

Tak fordi du skrev som du gjorde, det er altid dejligt når der er nogen der har/har haft det på samme måde og ved præcist hvordan det er! :kys:

Og man må da sige at der er mange lighedspunkter

[Jane]

Puha, det trak lige tårer det indlæg for du har helt ret, det er lige præcis sådan det er (bortset fra at Futte var glad for alle mennesker, han vidste dog godt hvor han hørte til ) Han var så tillidsfuld over for mennesker (lidt atypisk for racen vist) at hvis jeg havde stillet ham uden for en butik og der var kommet nogen og havde taget snoren, så var han gået med :stupid:)

 

Ellers rammer din sammenligning fuldstændig plet :5up: Jeg elsker Noomi, men Futte var min soulmate :hjerte: Noomi har helt sikkert nogle fordele frem for Futte, især i forhold til andre hunde, det er en væsentligt større fornøjelse at gå tur med hende, fordi hun er så social med andre hunde, men jeg tror aldrig at jeg får det samme forhold til hende som til Futte Han var mit et og alt og jeg savner ham stadig som bare pokker og ville stadig med glæde give både min højre arm og Noomi for at få ham tilbage igen

 

Var Andersen din første (egen) hund? For jeg tænker lidt om det er den første hund der kommer til at præge os? Jeg ved at Ascha har det på samme måde med sin Ashca, hun var også noget helt særligt, så spørgsmålet er om man connecter mest med den første eller om vi simpelthen har været specielt heldige? (Eller måske i virkeligheden en kombi? :blink:)

 

Tak fordi du skrev som du gjorde, det er altid dejligt når der er nogen der har/har haft det på samme måde og ved præcist hvordan det er! :kys:

Og man må da sige at der er mange lighedspunkter

 

Ja han var min første egen hund.

 

Jeg tror om han så havde været nr. 1 eller nr 7 eller what ever, så ville han have 1. pladsen i mit hjerte.

 

Selv om det gør ondt at have mistet ham så ville jeg ikke have undværet ham. Han var det hele værd.

 

At have oplevet den kærlighed til en hund som du og jeg har. Det tror jeg vi skal være glade og taknemelige for.

 

Men du har ret det kalder tårene frem.

[Nollike]

Ja han var min første egen hund.

 

Jeg tror om han så havde været nr. 1 eller nr 7 eller what ever, så ville han have 1. pladsen i mit hjerte.

 

Selv om det gør ondt at have mistet ham så ville jeg ikke have undværet ham. Han var det hele værd.

 

At have oplevet den kærlighed til en hund som du og jeg har. Det tror jeg vi skal være glade og taknemelige for.

 

Men du har ret det kalder tårene frem.

 

Hmm, sådan har jeg det faktisk også med Futte, men når det nu VAR den første, så er det jo svært at vide med sikkerhed Men 99% så :blink:

 

Jeg ville bestemt heller ikke have undværet Futte, han er det bedste der er sket for mig, så selv om det er hårdt nu hvor han er væk, ville det have været værre ikke at have haft ham Så ja, vi skal afgjort være taknemmelige!!! også selv om vi sidder og tuder over dem stadig (og formentlig vil blive ved med det )

[Ascha]

Jeg fik Ascha kremeret og det var meningen at jeg ville sprede hendes aske ud i Sjælsø, fordi jeg badede med hende hver morgen efter nattevagterne hvor jeg altid havde hende med. Og det var i vand, hun var mest lykkelig.

 

Det blev bare aldrig sådan, for jeg kom i tvivl om jeg en dag ville flytte fra Bikerød og derfor står hun stadig i min reol. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal med urnen men finder vel ud af det en eller anden dag.

[Gæst BongoJungle]

Og nu sidder jeg og tuder igen ved tanken om Diesel

 

Han blev desværre hos dyrlægen, jeg kunne ikke magte at skulle stå med en urne som jeg ikke havde nogen sted at gøre ved.

 

Ville et eller andet sted godt ha haft ham brændt men urnen ville være for hårdt for mig.

[Umulia]

At have oplevet den kærlighed til en hund som du og jeg har. Det tror jeg vi skal være glade og taknemelige for.

 

Jeg kan se at jeg ikke er den eneste, der har haft en hunde-sjæleven. Min kan ses i mit fotoalbum.

 

Synes det er flot at I sådan kan sætte ord på Jeres følelser for Jeres hunde. Jeg kan stadig næsten ikke få et ord frem, når det gælder Bo

[Nollike]

Jeg kan se at jeg ikke er den eneste, der har haft en hunde-sjæleven. Min kan ses i mit fotoalbum.

 

Synes det er flot at I sådan kan sætte ord på Jeres følelser for Jeres hunde. Jeg kan stadig næsten ikke få et ord frem, når det gælder Bo

 

Det vigtigste er jo også at du havde dem og at Bo ikke var i tvivl :ae:

[Gryn]

Og nu sidder jeg og tuder igen ved tanken om Diesel

 

Han blev desværre hos dyrlægen, jeg kunne ikke magte at skulle stå med en urne som jeg ikke havde nogen sted at gøre ved.

 

Ville et eller andet sted godt ha haft ham brændt men urnen ville være for hårdt for mig.

 

:ae:

hvor er det en skam jeg ikke vidste det, kan måtte gerne have ligget sammen med mine to hunde.

[Hailey]

Puha, det trak lige tårer det indlæg for du har helt ret, det er lige præcis sådan det er (bortset fra at Futte var glad for alle mennesker, han vidste dog godt hvor han hørte til ) Han var så tillidsfuld over for mennesker (lidt atypisk for racen vist) at hvis jeg havde stillet ham uden for en butik og der var kommet nogen og havde taget snoren, så var han gået med :stupid:)

 

Ellers rammer din sammenligning fuldstændig plet :5up: Jeg elsker Noomi, men Futte var min soulmate :hjerte: Noomi har helt sikkert nogle fordele frem for Futte, især i forhold til andre hunde, det er en væsentligt større fornøjelse at gå tur med hende, fordi hun er så social med andre hunde, men jeg tror aldrig at jeg får det samme forhold til hende som til Futte Han var mit et og alt og jeg savner ham stadig som bare pokker og ville stadig med glæde give både min højre arm og Noomi for at få ham tilbage igen

 

Var Andersen din første (egen) hund? For jeg tænker lidt om det er den første hund der kommer til at præge os? Jeg ved at Ascha har det på samme måde med sin Ashca, hun var også noget helt særligt, så spørgsmålet er om man connecter mest med den første eller om vi simpelthen har været specielt heldige? (Eller måske i virkeligheden en kombi? :blink:)

 

Tak fordi du skrev som du gjorde, det er altid dejligt når der er nogen der har/har haft det på samme måde og ved præcist hvordan det er! :kys:

Og man må da sige at der er mange lighedspunkter

 

Min første hund Buffi blev kremeret i 1999, og hendes urne står stadigvæk i reolen sammen med hvalpetænderne. De 2 efterfølgende hunde, Happy & Hope har deres gravsted i haven, da kremeringen af Buffi satte et trælst billed i mit hovede.

Buffi var min første egen hund, men det er uden tvivl Hailey der er min soulmate. Han er noget helt specielt, og jeg frygter virkelig den dag han ikke er her mere.

[Nollike]

Min første hund Buffi blev kremeret i 1999, og hendes urne står stadigvæk i reolen sammen med hvalpetænderne. De 2 efterfølgende hunde, Happy & Hope har deres gravsted i haven, da kremeringen af Buffi satte et trælst billed i mit hovede.

Buffi var min første egen hund, men det er uden tvivl Hailey der er min soulmate. Han er noget helt specielt, og jeg frygter virkelig den dag han ikke er her mere.

 

Ok, så er det nok bare en tilfældighed, at vi har fået dem som de første :5up:

 

Jeg krydser fingre for at du har ham i mange år endnu :5up: Hvor gammel er han?

[Hailey]

Ok, så er det nok bare en tilfældighed, at vi har fået dem som de første :5up:

 

Jeg krydser fingre for at du har ham i mange år endnu :5up: Hvor gammel er han?

Han blev 9 år den 4. november

[Nollike]

Han blev 9 år den 4. november

 

Ork, så kan du jo have ham lææænge endnu :5up: Jeg kan huske at da Futte blev 7 så tænkte jeg "guuuud, nu er han gammel" og så blev han alligevel det dobbelte med undtagelse af 4 mdr. :5up:

[Zaz-zaz]

Jep :5up:

 

Dr. dyr tager sig af det hele, man skal blot vælge urne (fås i forskellige udførelser samt med og uden glasur) og om man vil afhente urnen på dyreklinikken eller den sendt hjem.

 

Man kan også ved nogle krematorier selv aflevere og hente.

 

Link til krematorier

 

Så siger jeg da lige tak for forklaringen til dig og Nollike. Man lærer da nyt hele tiden :5up:

[Gæst Buller97]

Min hund ligger begravet nede ved vores sommerhus ved fjorden.. vi har fundet et hyggeligt hjørne til ham, hvor han kan være i fred. Ovenpå graven har vi lagt en masse roser, og hans ynglings legetøj.. en lille plys ugle.. som han elskede overalt på jorden.. :'( åh gud nu begynder jeg at tude igen..

[Aussiepower!]

Hmm, sådan har jeg det faktisk også med Futte, men når det nu VAR den første, så er det jo svært at vide med sikkerhed Men 99% så :blink:

 

Jeg ville bestemt heller ikke have undværet Futte, han er det bedste der er sket for mig, så selv om det er hårdt nu hvor han er væk, ville det have været værre ikke at have haft ham Så ja, vi skal afgjort være taknemmelige!!! også selv om vi sidder og tuder over dem stadig (og formentlig vil blive ved med det )

 

Jeg tror godt du kan sige 100% :blink:

Chivas er min trejde hund, men han er uden tvivl nummer 1 i mit hjerte! Jeg elsker alle min hunde, men Chivas, åhhh Chivas han vil altid være min soulmate og jeg tør slet ikke tænke på den dag han ikke er mere, men heldigvis er han først lige blevet 3 år, så det vare da heldigvis (forhåbentlig!!!) 10-12 år endnu inden jeg skal tænke på det!

[Gæst NovaMedova]

Min gamle hund Dina var også min soulmate og min bedste ven. Jeg savner hende hver dag selv om det er snart 3 år siden hun døde.

 

Hun ligger begravet i mine forældres have og har en rose plantet oven på graven. Så føler jeg at der er noget af hende i den rose, så den er jeg meget omhyggelig med at besøge når jeg er hos mine forældre.