2 han-hunde

[Aslan]

Vi var lige nede ved svigerne igår, hvor vi snakkede om hvalpe (den vi engang i fremtiden - som er en del år - skal have) og hvilket køn man skal vælge.

 

De så jo nok gerne vi valgte en tæve, da de har tæver.

Men skulle vi have en tæve, skulle denne steraliseres (da vi er så dårlige mennesker at vi ikke kan holde til 6 uger om året hvor vi skal være ekstra opmærksomme på hundene) eller aslan skulle kastereres.

 

Så umidelbart, så ville to hanner se ud som det nemmeste.

 

 

Men hvordan med alle de rygter om at han-hunde hele tiden vil slås osv osv. For jeg har da hørt om folk der har 2 hanhunde, og hundene har fysiske magtkampe.

 

 

Nogle der ligger idne med viden jeg burde have?

[PinPoynter]

min far har to hanner, jack russels.. begge kastrerede, og ja, de kan godt tage nogle ture! De har sloges rigtigt et par gange, hvor min far gik imellem og fik et ordentligt hak i hånden, men jeg tror de er bedre nu (fordi han ved hvornår han skal distrahere/stoppe dem inden de kammer over. Men de er jo også terriere, og de "skal" jo være nogle hidsige fanden'er

De kan sagtens være omkring hinanden, og de er alene sammen osv, så det er ikke fordi de hader hinanden eller noget.

De enes begge rigtig fint med mine piger.

[PinPoynter]

mine udlejer fra før jeg flyttede til UK har også to hanner. En stor lab/collie blanding som er intakt, og en lille terrier blanding som er kastreret. De enes 100% og er helt perfekte sammen. Den store finder sig dog også i meget

[Amocca]

Jeg har ikke lige nogle erfaringer at dele ud af, men vil da umiddelbart tro, at det sagtens kan lade sig gøre... Jane herindefra har da to goldenhanner - tror også de begge er intakte stadigvæk, men ved det ikke...

 

men jeg synes det lyder til, at de har stor glæde af hinanden...

 

Vil dog tro, at man skal se sig godt for, og har man en nervøs / usikker voksen hanhund, skal man nok ikke få sig en hvalp der er alt for fremme i skoene, det kunne jeg forestille mig kunne skabe gnidninger, når hvalpen bliver kønsmoden..

 

men det er kun et gæt, jeg ved det ikk, og jeg har jo selv en tæve og regner også med, at nr 2 bliver en tæve

[Petrine]

Tror ikke I er dårlige mennesker, men ved af erfaring at løbetid + han kan være hæsligt! Har oplevet en 6måneders han skrige af sine lungers fulde kraft, nægte mad og stort set ikke drikker i en uges tid Men det afhænger jo af hvordan han reagerer på at have en lækker sild i huset, jeg vil når som helst foretrækker flere hanhunde og tage magtkampene, selvom jeg for ganske nyligt hørte om nogen der var nødt til at skille sig af med en han på 1½ da de pludslig begyndte at slås for livet

[kennel-lowchen]

Der er jo nok forskelle på de forskellige racer mht om de accepterer andre hanner, og jeg kan jo så kun tale om Löwchen. Men de har absolut ingen problemer indbyrdes. Heller ikke under løbetider. De slås aldrig og de render heller aldrig rundt og knurrer af hinanden alvorligt. Selvom tæverne går på den anden side af en trådlåge står løverne aldrig og vogter tæverne og kalder dem sine. Men chihuahua-hannerne derimod de kan tage nogle ture..Og de har ejerfornemmelser af tæverne. Står og vogter på dem gennem lågen og ryger på løverne hvis de kommer nær. Så de er nødt til at være lukket et helt 3 sted hen. Dødbesværgligt!

Hvis jeg skulle vælge kun at have et køn ville jeg vælge hanner. Og hvis jeg vidste jeg ikke skulle have hvalpe ville jeg aldrig have en intakt han og en intakt tæve sammen. Det er alt for rodet når hun er i løbetid. Bare et kort øjebliks uopmærksomhed er nok til at ulykken er sket.

[Aussiepower!]

Jeg har to intakte hanner, en steriliseret tæve og har haft yderliger to intakte tæver i huset. Der har aldrig været den mindste smule magtkamp mellem mine to hanner, aldrig så meget som skyggen af begyndene slåskamp eller så meget som en knurren i mellem dem, heller ikke når der har været løbetid i huset og det på trods af at mine to hanner hver især ikke kommer lige godt overens med alle andre hanner, nogle fremmede hanner har de det fint med og andre bryder de sig ikke om, det er aldrig helt til at vide med de to, men indbyrdes er der aldrig nogen problemer

Det skal måske siges at der er en alders forskel på 9 år mellem mine to hanner.

[Umulia]

Jeg ville også til enhver tid hellere have to hanner end to tæver. Det er rigtigt at hanner kan slås, men de stopper som regel når den ene har underkastet sig. Tæver derimod kæmper til døden.

 

Jeg har selv prøvet at have to intakte hanner, og det vil jeg ikke umiddelbart anbefale, da den unge hele tiden prøvede at tage magten fra den gamle, og begge blev stressede.

 

Den perfekte opskrift på at have to hanner sammen må være at man har en selvsikker intakt voksen hund og en "blød" kastreret ung hund.

Så jeg tror ikke I slipper for dyrlægen under alle omstændigheder

 

En af hvert køn er dog det bedste, efter min mening.

[KimC]

Nu går spørgsmålet på 2 hanhunde sammen, men jeg svarer nu alligevel, selvom jeg har 4.

Jeg nu synes det er udmærket at vi endelig er kommet så langt at ører og haler kan få lov at blive siddende på hundene, derfor er fjernelse af uønskede legemsdele ikke en løsning for mig. Men det går også uden.

Nu var der en eller anden ulvekigger der fandt ud af at alfahanen var død og borte, og at der slet ikke findes noget hieraki. Her hos mig findes der en rangorden, men det er jo heller ikke ulve jeg har.

Rangordenen skal jeg som ypperste-flokfører søge at fastholde, ved at bekræfte hunde-lederen i sin rolle. Hvis altså det er den bedste egnede der er leder. Min gamle på 13½ har stadig en holdning om hvad han vil finde sig i, men han er ikke videre synlig som leder mere. Han har overladt kommandoen til min 4 årige borzoi som er god til at styre flokken. Men den gamle har stadig en række privilegier som borzoien også respekterer. Næste i flokken, min ulvehund prøver at mase sig ind på borzoien, men her skal jeg sørge for at bekræfte lederskabet. Står de begge og glor og vil op under dynen om aftenen, er det lederen der får æren. (Fylder også lidt mindre). Der er ingen tvivl om at ulvehunden har respekt for borzoien, til trods for at denne er fysisk underlegen. Yngste medlem af flokken er stadig hvalp, og totalt ligeglad. Ja, mine hunde har da været oppe at toppes, men det har altid kun været over et eller andet spiseligt. Og det er stoppet af sig selv med højst lidt smårifter.

Selvfølgelig skal familieforøgelsen ske med omtanke, siger jeg der selv er kommet uventet hjem med en overskudshund et par gange. Der skal helst være noget aldersforskel, gerne to år. Jeg ville ikke turde tage to kuldsøskende. Der er også forskel på de enkelte hunderacers sociale evner, eller mangel på samme. Nogen egner sig bedre til flokke end andre, her må man håbe at de enkelte kender deres hunderacer bedst muligt.

 

Hilsen Kim

[Jane]

Jeg har ikke lige nogle erfaringer at dele ud af, men vil da umiddelbart tro, at det sagtens kan lade sig gøre... Jane herindefra har da to goldenhanner - tror også de begge er intakte stadigvæk, men ved det ikke...

 

men jeg synes det lyder til, at de har stor glæde af hinanden...

 

Vil dog tro, at man skal se sig godt for, og har man en nervøs / usikker voksen hanhund, skal man nok ikke få sig en hvalp der er alt for fremme i skoene, det kunne jeg forestille mig kunne skabe gnidninger, når hvalpen bliver kønsmoden..

 

men det er kun et gæt, jeg ved det ikk, og jeg har jo selv en tæve og regner også med, at nr 2 bliver en tæve

 

Ja det er rigtig at jeg har 2 hanhunde og de er begge intakte.

 

Jeg har aldrig oplevet problemer med at have 2 hanhunde sammen, hverken nu eller tidligere.

[Jane]

Jeg ville også til enhver tid hellere have to hanner end to tæver. Det er rigtigt at hanner kan slås, men de stopper som regel når den ene har underkastet sig. Tæver derimod kæmper til døden.

 

Det er også hvad jeg har hørt.

 

Jeg har selv prøvet at have to intakte hanner, og det vil jeg ikke umiddelbart anbefale, da den unge hele tiden prøvede at tage magten fra den gamle, og begge blev stressede.

 

Jeg har aldrig oplevet det problem. Men det afhænger nok også af hvilken race man har.

 

Den perfekte opskrift på at have to hanner sammen må være at man har en selvsikker intakt voksen hund og en "blød" kastreret ung hund.

 

Ikke enig.:blink:

Så jeg tror ikke I slipper for dyrlægen under alle omstændigheder

 

Hvis broholmeren fungere godt i en flok, vil jeg nok mene at de penge kan sparres. :blink:

 

 

 

En af hvert køn er dog det bedste, efter min mening.

 

Jeg har kun gode erfaringer med 2 intakte hanhunde sammen.

[Amanda1996]

Vi var lige nede ved svigerne igår, hvor vi snakkede om hvalpe (den vi engang i fremtiden - som er en del år - skal have) og hvilket køn man skal vælge.

 

De så jo nok gerne vi valgte en tæve, da de har tæver.

Men skulle vi have en tæve, skulle denne steraliseres (da vi er så dårlige mennesker at vi ikke kan holde til 6 uger om året hvor vi skal være ekstra opmærksomme på hundene) eller aslan skulle kastereres.

 

Så umidelbart, så ville to hanner se ud som det nemmeste.

 

 

Men hvordan med alle de rygter om at han-hunde hele tiden vil slås osv osv. For jeg har da hørt om folk der har 2 hanhunde, og hundene har fysiske magtkampe.

 

 

Nogle der ligger idne med viden jeg burde have?

Jeg vil da lige sige, at jeg/vi har to hanner, som jo ikke engang er af samme race, de er ikke kastrerede.

De har aldrig slåsset, men de leger en gang imellem (knurrer for sjov, bider hinanden i ørerne osv.), men det kan man jo næsten ikke undgå lige meget hvilke køn man har.

Så ja, det ville nok være nemmest med to hanhunde :blink:

[brigit]

Vi har 2 han hunde sammen, Finske lapphunde, de er udprægede flokhunde og Zulo er en typisk flokleder som har den ro og overblik der skal til for at holde styr på hans lille flok, som består af 1, hans lillebror:blink:

Zulo er 1½ år og hans lillebror 6 mdr. grunden til at der ikke er længere tid imellem dem er at Zulo er som han er og at vi snakkede med flere opdrættere af finske lapphunde som alle sagde at vi sagtens kunne have dem med et år imellem og det har vi ikke fortrudt.

Zulo har taget Enzo til sig som sin egen og opdrager og lærer ham alt muligt de nyder hinanden og leger fantastisk godt sammen, de slås kun for sjov, og for at lære og prøve kræfter med hinanden, aldrig for alvor.

Nu er Enzo jo også stadig på hvalpe licens, men han er en hvalp der er udvalgt efter at skal være nr. 2 efter Zulo, hans eneste opgave er at være en sød kæle og nusse hund og det lever han fuldt ud op til .

Vi fik hjælp af opdrætter til at vælge ham ud og det resulterede jo selvfølgelig i, at vi først, da hvalpene var 7 gamle kunne være sikker på hvilken en vi skulle have, men det har vist sig at være det rigtige valg.

Så ja, man kan sagtens have han hunde sammen men selvfølgelig skal man tænke sig godt om og sætte sig ind i hvilken race og hvad det indebærer.

Ingen af vores er eller vil blive kastereret, det er nemlig meningen de skal bruges til avl.

Vi går faktisk lige nu og snakker om muligvis at få en mere om et års tid, også en han hund.

[Gæst Marie]

Jeg har nu heller ikke haft nævneværdige problemer hanhunde imellem, til trods for at jeg i snart 20 år har haft min. to af gangen.

jeg vil til hver en tid foretrække flere hanner sammen, end tæver, de kan så sandelig også være frygtelige overfor hinanden, og ofte er det langt mere alvorligt når to tæver ruller sig ud, end når to hanner kæmper om magten.

Lige nu har jeg to hanner og en tæve, og passer yderligere en tæve fast 2-4 dage om ugen, de fungerer så fint sammen.

 

tror også det er vigtigt, at hundene får lov til indbyrdes at finde ud af, hvem der er "på den øverste hylde" uden at vi skal blande os for meget.