Børn og hunde

[bellas mor]

Hvorfor skulle hunden dog ikke måtte knurre? Det er jo en helt naturlig del af dens sprog at sige fra på den måde.

 

Nu mener jeg heller ikke, at Jody knurrer uden grund (lyder det til). Hun knurrer for at fortælle, at hun er irriteret over, at Anys søn vil putte ved siden af hende, når hun sover.

 

Hvis man lærer hunden, at den ikke må knurrer, når der er en situation, den ikke bryder sig om, hvordan skal den så gøre opmærksom på det? Man risikere at ende med en hund, hvis grænser bliver overskredet, fordi den ikke må sige fra, og som så i sidste ende kan finde på at "springe et skridt over" i signalrækken og gå direkte til bidemarkering. En knurren er jo netop et forsøg fra hundens side på at undgå yderligere konflikt ved at skabe afstand.

 

Jeg mener stadig ikke hunden skal knurre af /efter dem den bor sammen med, de skulle efter min mening kunne alt venligt over for hunden,

men OK der er jo mange meninger og dette er min:5up:

[Therese]

Jeg mener stadig ikke hunden skal knurre af /efter dem den bor sammen med, de skulle efter min mening kunne alt venligt over for hunden,

men OK der er jo mange meninger og dette er min:5up:

Det er også helt okay, du har selvfølgelig lov til din mening. Jeg kunne bare rigtig godt tænke mig at vide hvorfor du mener, at hunden ikke må sige "lad være." For det er jo reelt set bare det den gør.

[luckyluna]

Jeg kan godt følge jer i at hunden skal kunne vise sin "utilfredshed". Men har svært ved at se hvorfor den skulle knurre hvis drengen kommer for tæt på, jeg kan forstå hvis han lægger sig oven på den eller tager kontakt til den hele tiden så den ikke får lov at sove. I mine øjne er det ikke acceptabelt at hunden knurrer fordi drengen kommer for tæt på. Det må jo også et eller andet sted være hunden der ligger nederst i "fødekæden" i en familie.

Men igen det er lidt svært når ikke vi ved om det var agressivt eller bare en brummen.

 

Problemet er jo også at det netop tit er fordi hunden har erfaring med at når barnet lægger sig tæt på, når den sover, så kan det indvolvere at blive lagt på, trykket på ovs.

 

Min hund gør det samme. Hun er engle tålmodig med hvalpe feks, men ligger hun ned, så brummer hun. Og hun gør det samme med børn og voksne hun er utryg ved. Hun dæmper faktisk meget tydeligt først men bliver jo desværre oftets først hørt når hun brummer..

[Gæst ThomasTBO]

Mennesker og hunde taler jo som bekendt ikke samme sprog. Hvor tit har vi ikke hørt om, eller endda oplevet situationer hvor, man kunne ønske det var tilfædet? Hvad tænker hunden? Hvad prøver den at fortælle os? Hvordan kan vi få den til at forstå x, y eller z?

 

Lige med knurren, har vi så for en gangs skyld en mulighed for indblik, en chance for at kunne forstå hinanden. Endda ofte med tydelige gradsforskelle. Fra en spagfærdig udmelding "jeg bryder mig altså ikke særligt meget om dette", over "lad mig lige være i fred lidt", "dette duer ikke!" til det kontante "Hold op! Stop det der, nu!"

 

Brugt rigtigt af både menneske og hund, kan det være en gave, en nøgle til opbyggelse af gensidig respekt, tillid og forståelse. Vi kan lære om, hvad hunden (ikke) bryder sig om, så vi derigennem kan opbygge en harmonisk hverdag for begge parter, uden behov for stridigheder og konfrontationer.

 

Det var så bare min mening.

[Gæst Zarina]

Jeg mener stadig ikke hunden skal knurre af /efter dem den bor sammen med, de skulle efter min mening kunne alt venligt over for hunden,

men OK der er jo mange meninger og dette er min:5up:

 

Det er måske så heller ikke venligt at vække hunden (selvom jeg godt ved, at barnet ikke gør det med onde bagtanker).

 

Når et barn er over 2-3 år, er det hunden intellektuelt overlegent. Derfor er det menneskets (selvfølgelig først og fremmest forældrenes) ansvar, at hundens grænser ikke bliver overskredet og at kunne aflæse dens signaler.

 

Som Sonja siger, er knurren hundens pæne måde at sige "lad være på". Hvis den ikke får lov til det, risikerer man, at den sætter bisserne i juniors marcipanarm.

 

Jeg er glad for, at min hund kan knurre. Jeg ser det som et tegn på et veludviklet sprog hos hende, og at hun dermed giver omverdenen en chance, inden hun bliver rigtig vred. Mennesker skal jo også helst kunne sige fra på en pæn måde uden med det samme at stikke modparten en blodtud. Det er lidt det samme.

[Gæst milder batmusen]

nu ved jeg godt at jeg som sædvanlig bliver upopulær

 

men jeg vil ikke tolere at mine hunde knurrer eller snapper på nogen måde medmindre deres grænser er totalt overskredet og ved dette menes at feks at min bette bebs gør noget ved dem som gør ondt eller lign

 

jeg forventer at jeg har to yderst veltilpassede hunde som har en god portion nervefasthed og masser af overskud hvilket begge hunde har

 

jeg vil ikke have at de skal knurre eller lign fordi han rører ved dem når de slapper af eller sover eller hvis han tager deres legeting eller lign de skal have et overskud som gør at de er ekstra tålmodige med baby eller hvalpen i flokken hvilket jo også ulve er i deres naturlige omgivelser er flokken jo også utrolig tålmodig med hvalpene i flokken

[Therese]

nu ved jeg godt at jeg som sædvanlig bliver upopulær

 

 

men jeg vil ikke tolere at mine hunde knurrer eller snapper på nogen måde medmindre deres grænser er totalt overskredet og ved dette menes at feks at min bette bebs gør noget ved dem som gør ondt eller lign

 

jeg forventer at jeg har to yderst veltilpassede hunde som har en god portion nervefasthed og masser af overskud hvilket begge hunde har

 

jeg vil ikke have at de skal knurre eller lign fordi han rører ved dem når de slapper af eller sover eller hvis han tager deres legeting eller lign de skal have et overskud som gør at de er ekstra tålmodige med baby eller hvalpen i flokken hvilket jo også ulve er i deres naturlige omgivelser er flokken jo også utrolig tålmodig med hvalpene i flokken

For mig er du ikke upopulær, jeg kan stadig godt lide dig, selvom vi tit diskuterer

 

Og som sædvanlig må jeg jo prostere, når du siger, at hunden ikke må knurre. Og jeg mener at du tager fejl når du antager, at hunde ikke knurrer af hvalpe i flokken.

Jeg har tit set hunde knurre af hvalpe, når de blev trætte af dem. Det er deres eneste måde at sige fra på, hvis deres dæmpende signaler ikke respekteres uden at skulle gribe til bidmarkering.

 

Jeg mener også det er forkert at du pådutter dine hunde en masse forventninger, som de måske/måske ikke kan leve op til. Hvis de rent faktisk har det overskud, som du efterlyser, er det jo bare fantastisk. Men jeg finder det ikke realistisk at tage det som en selvfølge at hunden besidder det overskud - egentlig er det vel nærmere et spørgsmål om hvor hundens grænse er, men det er jo et fortolkningsspørgsmål - og lader være med at sige fra, når den finder dens grænser overskredet.

 

Hvorfor mener du ikke det er acceptabelt?

[Gæst milder batmusen]

For mig er du ikke upopulær, jeg kan stadig godt lide dig, selvom vi tit diskuterer

 

Og som sædvanlig må jeg jo prostere, når du siger, at hunden ikke må knurre. Og jeg mener at du tager fejl når du antager, at hunde ikke knurrer af hvalpe i flokken.

Jeg har tit set hunde knurre af hvalpe, når de blev trætte af dem. Det er deres eneste måde at sige fra på, hvis deres dæmpende signaler ikke respekteres uden at skulle gribe til bidmarkering.

 

Jeg mener også det er forkert at du pådutter dine hunde en masse forventninger, som de måske/måske ikke kan leve op til. Hvis de rent faktisk har det overskud, som du efterlyser, er det jo bare fantastisk. Men jeg finder det ikke realistisk at tage det som en selvfølge at hunden besidder det overskud - egentlig er det vel nærmere et spørgsmål om hvor hundens grænse er, men det er jo et fortolkningsspørgsmål - og lader være med at sige fra, når den finder dens grænser overskredet.

 

Hvorfor mener du ikke det er acceptabelt?

 

ja man kan jo ikke være enig om alting:mrgreen:

 

jeg pådutter dem ingenting jeg udvælger hunde med nøje inden de overhovedet bliver indkøbt og har dem så på prøve har de ikke de træk jeg søger må de tilbage til opdrætter så jeg pådutter ingenting det er karaktertræk jeg udvælger hos de opdrættere hvor jeg vælger hunde fra der kigger jeg meget på drifter,prøver,mentalitet og arveligheden i linjerne så gør at det er rimelig sikkert at jeg får den rette hund så behøver jeg sjældent spekulere med på dette selvfølgelig kan det udvilkle sig anderledes end jeg havde forventet

 

jo selvfølgelig knurre voksne hunde af hvalpe når det bliver for meget dette er jeg enig i men deres tålmodighed i flokken er oftest meget stor så hvalpene har oftest plaget de voksne i et stykke tid inden der bliver knurret og derefter markeret hvis de ikke hører efter

 

grunden til jeg ikke mener det er acceptabelt at hunden knurrer er ikke så meget i det med at de siger fra men at den ikke kan finde det ekstra overskud som jeg kan lide i en hund har det er feks nervefasthed,frygtløshed,mentaltoverskud,ingen usikkerhed eller nervøsitet osv dette er noget jeg vægter højt og jeg kan ikke have en træningspartner eller kollega som ikke har alle disse ting og slet ikke hos en schæferhund som skal have den nervekonstituition som burde kendetegne racen

 

så for mig hvis hunden mener at dens grænse allerede er overskredet ved at baby rører ved den når den sover eller lign så er det ikke en hund for mig slet ikke hvis det bundet i at hunden er usikker på nogen måde

[Lonny]

 

jeg vil ikke have at de skal knurre eller lign fordi han rører ved dem når de slapper af eller sover eller hvis han tager deres legeting eller lign de skal have et overskud som gør at de er ekstra tålmodige med baby eller hvalpen i flokken hvilket jo også ulve er i deres naturlige omgivelser er flokken jo også utrolig tålmodig med hvalpene i flokken

 

Baldur er da også utroligt tålmodig overfor hvalpen (Luna), hun må bide ham i ørerne, i benene, og alle vejne. Hun må sætte sig oven på ham, hun må ligge ovenpå ham, og i det hele taget kravle rundt ovenpå ham. Men hun må altså ikke vække ham!

Så måske er der et eller andet særligt ved det at blive vækket, idet at Baldur som sagt har en engels tålmodighed i alle andre situationer?

[Therese]

ja man kan jo ikke være enig om alting:mrgreen:

Nej nemlig

 

jeg pådutter dem ingenting jeg udvælger hunde med nøje inden de overhovedet bliver indkøbt og har dem så på prøve har de ikke de træk jeg søger må de tilbage til opdrætter så jeg pådutter ingenting det er karaktertræk jeg udvælger hos de opdrættere hvor jeg vælger hunde fra der kigger jeg meget på drifter,prøver,mentalitet og arveligheden i linjerne så gør at det er rimelig sikkert at jeg får den rette hund så behøver jeg sjældent spekulere med på dette selvfølgelig kan det udvilkle sig anderledes end jeg havde forventet

Det kan jeg slet ikke følge. Det er en naturlig del af hundens sprog at knurre og jeg forstår slet ikke, at du mener drifter kan modvirke dette.

Uddyb venligst

 

jo selvfølgelig knurre voksne hunde af hvalpe når det bliver for meget dette er jeg enig i men deres tålmodighed i flokken er oftest meget stor så hvalpene har oftest plaget de voksne i et stykke tid inden der bliver knurret og derefter markeret hvis de ikke hører efter

Ja i nogle tilfælde. Men trådstarters hund synes åbenbart, at det er virkelig ubehageligt at blive vækket, når hun er meget træt. Hvilket jeg egentlig synes er ret forståeligt. Og derfor knurrer hun. Mener du helt seriøst, at det er forkert adfærd, fordi trådstarters søn er et barn? Hvis ja, hvad så hvis de knurrer af en voksen?

 

grunden til jeg ikke mener det er acceptabelt at hunden knurrer er ikke så meget i det med at de siger fra men at den ikke kan finde det ekstra overskud som jeg kan lide i en hund har det er feks nervefasthed,frygtløshed,mentaltoverskud,ingen usikkerhed eller nervøsitet osv dette er noget jeg vægter højt og jeg kan ikke have en træningspartner eller kollega som ikke har alle disse ting og slet ikke hos en schæferhund som skal have den nervekonstituition som burde kendetegne racen

 

så for mig hvis hunden mener at dens grænse allerede er overskredet ved at baby rører ved den når den sover eller lign så er det ikke en hund for mig slet ikke hvis det bundet i at hunden er usikker på nogen måde

 

Igen kan jeg ikke følge sammenligningen. Hvad har nervefasthed og frygtløshed med knurren at gøre

Kan en hund ikke være modig og selvsikker, fordi den knurrer? Eller hvad mener du?

[Gæst Any]

drifter,prøver,mentalitet og arveligheden i linjerne

Grunden til jeg ikke mener det er acceptabelt at hunden knurrer er ikke så meget i det med at de siger fra men at den ikke kan finde det ekstra overskud som jeg kan lide i en hund har det er feks nervefasthed,frygtløshed,mentaltoverskud,ingen usikkerhed eller nervøsitet osv

så for mig hvis hunden mener at dens grænse allerede er overskredet ved at baby rører ved den når den sover eller lign så er det ikke en hund for mig slet ikke hvis det bundet i at hunden er usikker på nogen måde

 

Hmmm har tænkt lidt over dine ord. Jeg vil give dig ret i at knurren ikke bør bunde i at hunden er usikker, så har man noget at arbejde med i hvert fald.

Jeg tror ikke at Jodie knurrer fordi hun er usikker. Jodie er en meget selvstændig hund, hun er nervefast (for at bruge dine ord). hvis hun f.eks. bliver bange for noget, så går hun hen for at undersøge det. Jodie er modig og tør alt, hvad jeg beder hende om fordi hun stoler på mig. Hendes mentale overskud er så stort at hun har sprunget flere hold over i træningen, fordi hun lærer så hurtigt og hendes overskud er så stort at mentalt handicappede børn kan få lov til at knuse hende selvom hun hader at blive krammet.

Min dreng kan ligge ovenpå hende når de leger og han kan slås med sværd med hende (Jodie har så et sværd i munden og rammer ganske godt drengens sværd).

Der er kun et MEN og det er når hun er meget træt og vil sove. Så knurrer hun.

 

Din teori om at hunde der knurrer er usikre eller ikke nervefaste er ikke rigtig i dette tilfælde. jeg tror bare at Jodie er meget sikker på hvad hun gider og hvad hun ikke gider, og så er hun netop så sikker at hun tillader sig at sige fra og så sikker at hun ikke føler at hun behøver at flytte sig fordi familiens barn kommer og generer.

[Splinten, mor og mig]

Hmmm har tænkt lidt over dine ord. Jeg vil give dig ret i at knurren ikke bør bunde i at hunden er usikker, så har man noget at arbejde med i hvert fald.

Jeg tror ikke at Jodie knurrer fordi hun er usikker. Jodie er en meget selvstændig hund, hun er nervefast (for at bruge dine ord). hvis hun f.eks. bliver bange for noget, så går hun hen for at undersøge det. Jodie er modig og tør alt, hvad jeg beder hende om fordi hun stoler på mig. Hendes mentale overskud er så stort at hun har sprunget flere hold over i træningen, fordi hun lærer så hurtigt og hendes overskud er så stort at mentalt handicappede børn kan få lov til at knuse hende selvom hun hader at blive krammet.

Min dreng kan ligge ovenpå hende når de leger og han kan slås med sværd med hende (Jodie har så et sværd i munden og rammer ganske godt drengens sværd).

Der er kun et MEN og det er når hun er meget træt og vil sove. Så knurrer hun.

 

Din teori om at hunde der knurrer er usikre eller ikke nervefaste er ikke rigtig i dette tilfælde. jeg tror bare at Jodie er meget sikker på hvad hun gider og hvad hun ikke gider, og så er hun netop så sikker at hun tillader sig at sige fra og så sikker at hun ikke føler at hun behøver at flytte sig fordi familiens barn kommer og generer.

 

 

Jeg tror også bare, der er forskel på hunde.... jeg har en hund (Kimmi), der på alle måder lyder som din Jodie - pånær, at jeg aldrig har hørt hende knurre af et menneske. Hun flytter sig altid, hvis nogen kommer for tæt på hende, når hun sover. Vi har så heller ikke børn, men hun omgåes ofte venners barn.

 

Hvis Jodie er som du skriver, tror jeg altså der sker mere, end du ser nogen gange.... hun BURDE flytte sig i min verden, især hvis hun bare flyder på gulvet. Er du helt sikker på, at din søn ikke nogen gange kommer til at kramme hende, holde hende fast, "kaster" sig over hende eller lignende? Eller har fulgt efter hende, når hun har flyttet sig?

[Gæst milder batmusen]

Nej nemlig Det kan jeg slet ikke følge. Det er en naturlig del af hundens sprog at knurre og jeg forstår slet ikke, at du mener drifter kan modvirke dette.

Uddyb venligst Ja i nogle tilfælde. Men trådstarters hund synes åbenbart, at det er virkelig ubehageligt at blive vækket, når hun er meget træt. Hvilket jeg egentlig synes er ret forståeligt. Og derfor knurrer hun. Mener du helt seriøst, at det er forkert adfærd, fordi trådstarters søn er et barn? Hvis ja, hvad så hvis de knurrer af en voksen? Igen kan jeg ikke følge sammenligningen. Hvad har nervefasthed og frygtløshed med knurren at gøre

Kan en hund ikke være modig og selvsikker, fordi den knurrer? Eller hvad mener du?

 

Hmmm har tænkt lidt over dine ord. Jeg vil give dig ret i at knurren ikke bør bunde i at hunden er usikker, så har man noget at arbejde med i hvert fald.

Jeg tror ikke at Jodie knurrer fordi hun er usikker. Jodie er en meget selvstændig hund, hun er nervefast (for at bruge dine ord). hvis hun f.eks. bliver bange for noget, så går hun hen for at undersøge det. Jodie er modig og tør alt, hvad jeg beder hende om fordi hun stoler på mig. Hendes mentale overskud er så stort at hun har sprunget flere hold over i træningen, fordi hun lærer så hurtigt og hendes overskud er så stort at mentalt handicappede børn kan få lov til at knuse hende selvom hun hader at blive krammet.

Min dreng kan ligge ovenpå hende når de leger og han kan slås med sværd med hende (Jodie har så et sværd i munden og rammer ganske godt drengens sværd).

Der er kun et MEN og det er når hun er meget træt og vil sove. Så knurrer hun.

 

Din teori om at hunde der knurrer er usikre eller ikke nervefaste er ikke rigtig i dette tilfælde. jeg tror bare at Jodie er meget sikker på hvad hun gider og hvad hun ikke gider, og så er hun netop så sikker at hun tillader sig at sige fra og så sikker at hun ikke føler at hun behøver at flytte sig fordi familiens barn kommer og generer.

 

 

jeg tror i misforstår mine indlæg jeg skriver ikke at knurren nødvendigvis handler om usikkerhed dette kan også være det modsatte en meget selvsikker hundsom mener at dens grænse er overtrådt men ingen af delene vil jeg acceptere hvis det handler om småtingsafd i mine øjne er det en hund som mangler overskud havde den dette overskud ville den ikke føle at dens grænse blev overtrådt ved små ting

 

jeg har feks en veninde hendes hunds lunte og grænse er meget kort og det er ikke usikkerhed men det modsatte han kan feks finde på og knurre af min baby hvis han kommer tiil og sætte hånden på hans hale når han ligger ned den hund i mine øjne burde have en røvfuld når den gør dette dens overskud er lig nul i mine øjne jeg havde aldrig nogensinde accepteret dette i mit hjem så havde hunden været solgt samme dag eller aflivet

 

jeg er klar over at hunde kommunikere med knurren som oftest er et signal om man skal flytte sig og at hunden bestemt ikke mener det der sker er i orden

[Gæst milder batmusen]

Baldur er da også utroligt tålmodig overfor hvalpen (Luna), hun må bide ham i ørerne, i benene, og alle vejne. Hun må sætte sig oven på ham, hun må ligge ovenpå ham, og i det hele taget kravle rundt ovenpå ham. Men hun må altså ikke vække ham!

Så måske er der et eller andet særligt ved det at blive vækket, idet at Baldur som sagt har en engels tålmodighed i alle andre situationer?

 

ja hunde er sjove:mrgreen:

[Lonny]

ja hunde er sjove:mrgreen:

 

Ja

 

Det sjove er så, at selvom Baldur ligger i den dybeste søvn, så er han udemærket klar over om det er Luna eller os andre der skubber, han har aldrig knurret af os for at skubbe til ham, men Luna skal nærmest bare blinke med øjnene... Jeg tror så at det hænger sammen med, at lige da hun kom og skulle til at sove sammen med os, der brugte hun den første halve time på at vende og dreje, småpive og flytte sig igen og igen. Så jeg tror bare at han én gang for alle har besluttet sig for at nu skulle hun altså lære at ligge stille i en seng!

[Therese]

jeg tror i misforstår mine indlæg jeg skriver ikke at knurren nødvendigvis handler om usikkerhed dette kan også være det modsatte en meget selvsikker hundsom mener at dens grænse er overtrådt men ingen af delene vil jeg acceptere hvis det handler om småtingsafd i mine øjne er det en hund som mangler overskud havde den dette overskud ville den ikke føle at dens grænse blev overtrådt ved små ting

 

jeg har feks en veninde hendes hunds lunte og grænse er meget kort og det er ikke usikkerhed men det modsatte han kan feks finde på og knurre af min baby hvis han kommer tiil og sætte hånden på hans hale når han ligger ned den hund i mine øjne burde have en røvfuld når den gør dette dens overskud er lig nul i mine øjne jeg havde aldrig nogensinde accepteret dette i mit hjem så havde hunden været solgt samme dag eller aflivet

 

jeg er klar over at hunde kommunikere med knurren som oftest er et signal om man skal flytte sig og at hunden bestemt ikke mener det der sker er i orden

Så skulle man jo også sige, at et menneske der siger fra, ikke hører hjemme i vores samfund. Princippet er fuldstændig det samme.

[Agnete87]

Så skulle man jo også sige, at et menneske der siger fra, ikke hører hjemme i vores samfund. Princippet er fuldstændig det samme.

Jeg har selv en utroligt tålmodig hund, hun har været udsat for utallige fingre i øjet, og hiven i halen, samt ragen på må og få af små børn. Dette har hun accepteret, men har givet udtryk hvis det har gjort ondt, ikke ved at knurre med ved at pive. Børnene har reageret på dette, og stoppet op og tænkt over hvorfor hun pev. Men vi har altid vægtet meget højt at når hunden sov, så sover hunden, og så skal der ikke komme små snottede børn hen og rode ved hende. Dette har gjort at vi har lavet et system med at når hun er i sin seng, så skal hun lades i fred. Dette gælder også den anden vej rundt...

[Therese]

Jeg har selv en utroligt tålmodig hund, hun har været udsat for utallige fingre i øjet, og hiven i halen, samt ragen på må og få af små børn. Dette har hun accepteret, men har givet udtryk hvis det har gjort ondt, ikke ved at knurre med ved at pive. Børnene har reageret på dette, og stoppet op og tænkt over hvorfor hun pev. Men vi har altid vægtet meget højt at når hunden sov, så sover hunden, og så skal der ikke komme små snottede børn hen og rode ved hende. Dette har gjort at vi har lavet et system med at når hun er i sin seng, så skal hun lades i fred. Dette gælder også den anden vej rundt...

Nemlig! I princippet kunne hun ligeså godt knurre i stedet for at pive - det burde have samme effekt.

[Agnete87]

Nemlig! I princippet kunne hun ligeså godt knurre i stedet for at pive - det burde have samme effekt.

Har faktisk kun oplevet at hun hat knurret at et barn en gang, og der var ungen pænt provo overfor hende, han blev ved og ved med at drille hende med en pind han kastede til hende, og da hun lagde sig med pinden for at sige at hjun ikke gad længere, så begyndte han sgu at sparke til pinden:shock:

[Therese]

Har faktisk kun oplevet at hun hat knurret at et barn en gang, og der var ungen pænt provo overfor hende, han blev ved og ved med at drille hende med en pind han kastede til hende, og da hun lagde sig med pinden for at sige at hjun ikke gad længere, så begyndte han sgu at sparke til pinden:shock:

Det fortjente også et knur - det var da en mærkelig opførsel..

[Gæst Kattiie]

Godt at høre at andre hunde gør det samme uden at der ligger så meget i det. Jodies kurv er ikke et sted hvor min dreng går forbi. Problemet opstår når Jodie ligger midt på gulvet og sover...Og som kun når hun er meget træt.

 

 

Hvis det var når hun lå i sin kurv kunne jeg faktisk bedre forstå det fordi det er hendes fristed, men efter min mening er det ikke acceptabelt når hun oven i købet ligger midt på gulvet.

Men prøv at lægge mærke agressivitet eller bare brummen.

[Therese]

Jeg kan ikke helt forstå hvor begrebet aggressivitet hører hjemme i denne debat. Jeg troede ikke at aggressivitet og knurren nødvendigvis hang sammen?

[Gæst Zarina]

jeg tror i misforstår mine indlæg jeg skriver ikke at knurren nødvendigvis handler om usikkerhed dette kan også være det modsatte en meget selvsikker hundsom mener at dens grænse er overtrådt men ingen af delene vil jeg acceptere hvis det handler om småtingsafd i mine øjne er det en hund som mangler overskud havde den dette overskud ville den ikke føle at dens grænse blev overtrådt ved små ting

 

jeg har feks en veninde hendes hunds lunte og grænse er meget kort og det er ikke usikkerhed men det modsatte han kan feks finde på og knurre af min baby hvis han kommer tiil og sætte hånden på hans hale når han ligger ned den hund i mine øjne burde have en røvfuld når den gør dette dens overskud er lig nul i mine øjne jeg havde aldrig nogensinde accepteret dette i mit hjem så havde hunden været solgt samme dag eller aflivet

 

jeg er klar over at hunde kommunikere med knurren som oftest er et signal om man skal flytte sig og at hunden bestemt ikke mener det der sker er i orden

 

Det var godt nok en meget hurtig dødsdom at udskrive

Det er helt normalt, at hunde er bange for små børn. Hvis de så er nødt til at være sammen med dem, må man jo prøve at lære dem det, men hvis din veninde ikke selv har børn, er hendes hund jo nok ikke vant til dem. Og måske skulle du så bare holde din baby væk fra hunden, når I er i dens hjem?

[guanomo]

jeg tror i misforstår mine indlæg jeg skriver ikke at knurren nødvendigvis handler om usikkerhed dette kan også være det modsatte en meget selvsikker hundsom mener at dens grænse er overtrådt men ingen af delene vil jeg acceptere hvis det handler om småtingsafd i mine øjne er det en hund som mangler overskud havde den dette overskud ville den ikke føle at dens grænse blev overtrådt ved små ting

 

jeg har feks en veninde hendes hunds lunte og grænse er meget kort og det er ikke usikkerhed men det modsatte han kan feks finde på og knurre af min baby hvis han kommer tiil og sætte hånden på hans hale når han ligger ned den hund i mine øjne burde have en røvfuld når den gør dette dens overskud er lig nul i mine øjne jeg havde aldrig nogensinde accepteret dette i mit hjem så havde hunden været solgt samme dag eller aflivet

 

jeg er klar over at hunde kommunikere med knurren som oftest er et signal om man skal flytte sig og at hunden bestemt ikke mener det der sker er i orden

Måske du skulle have en røvfuld så?

 

Jeg synes du er meget skarp og forsøger at pådutte hunde noget de sædvanligvis ikke skal kunne acceptere.

Du har tit udtalt at hunde er rovdyr og derfor burde du hellere ikke forlange en hund retter sig ind efter hvad vi mennesker vil have dem til.

 

Det var godt nok en meget hurtig dødsdom at udskrive

Det er helt normalt, at hunde er bange for små børn. Hvis de så er nødt til at være sammen med dem, må man jo prøve at lære dem det, men hvis din veninde ikke selv har børn, er hendes hund jo nok ikke vant til dem. Og måske skulle du så bare holde din baby væk fra hunden, når I er i dens hjem?

 

Helt enig :5up: dog ikke med de skulle være bange for små børn.

Redigeret September 21, 2009 af guanomo

[Gæst Mette1107]

Nu sætter jeg mig selv i skærsilden:mrgreen:!

 

Men er der slet ingen herinde der tænker at det "kun" er en hund! Jeres børn er jeres eget kød og blod! Og forhåbentlig sætter I jeres børn 1000 gange højere end en hund!

 

Vi er alle vildt glade for Coco herhjemme og får endda at vide at hun er meget forkælet , men hun er stadig "kun" en hund og derfor naturligvis nederst i hierakiet - også langt under min datter! Når en hun knurrer på den måde er det steppet før at snappe og derefter kommer der et egentligt bid hvis ikke hunden med det samme får at vide at den er "under" barnet.

 

Vores datter får aldrig lov at genere hunden på nogen måde, hverken hive i halen, drille hende, tage hendes mad el lign, men Coco ville ALDRIG få lov at knurre af hende uden at blive irettesat hvis ikke vores datter havde generet hende! Og som vores opdrætter sagde, at vi skal alle kunne gå til hende, både når hun sover og spiser. Vi gør det selvfølgelig ikke bevidst men kommer vi til at forstyrre hende i søvn eller spisning må det i hvert fald aldrig udløse en agressiv adfærd som en knurren er. Knurren er en advarsel fra hunden og et tegn på usikkerhed. Og får den lov til at knurre af et barn ved den at den nu er over barnet i hierakiet og så er der ikke langt til et bid. Har desværre set det ske og hunden måtte selvfølgelig aflives da den havde bidt barnet.

 

Fra Dyrenes Beskyttelse: "Du bør aldrig ignorere eller acceptere, at hunden optræder truende over for eller snapper efter børn i familien – også selvom det er deres egen skyld, eller det kun sker en gang imellem. Du skal omgående søge hjælp til at få løst problemet, hvis hunden opfører sig på denne måde. Både børnenes adfærd over for hunden og hundens adfærd over for børnene bør ændres. Du skal tænke på, at børn er særlig udsatte. Hvis hunden bider, går det tit ud over ansigtet, da børn ofte er i hovedhøjde med hunden. Lad aldrig mindre børn og hunde være sammen uden opsyn".