Hund eller race ?

[Gæst topsytop]

Selvfølgelig kan alle hunde lærer det samme, men med nogen er det måske hårdere arbejde end med andre. Så umiddelbart er den dårlige undskyldning jo bare fordi at man ikke orker at arbejde så hårdt for resultatet som man skal med netop sin race. Som jeg f.eks. ikke har orket eller formået med indkald, og derfor har måtte tage konsekvensen og altid have mine hunde i snor. Men selvfølgelig kan de lære at blive sikre i indkald, der skal bare arbejdes for sagen

 

Nej, der ER racer der har for stort jagtinstinkt til at kunne lære at gå løs, og hvis man ikke tror på det, så er det bare fordi man mangler erfaring!

[Lonny]

Nej, der ER racer der har for stort jagtinstinkt til at kunne lære at gå løs, og hvis man ikke tror på det, så er det bare fordi man mangler erfaring!

 

Jamen, det kan godt være at du har ret i det, jeg var bare af den overbevisning at alle kunne lære det. Men da jeg selv har givet op over for mine, så virker det lidt som en dårlig undskyldning hvis jeg bare skyder skylden på deres race :blink:

[Gæst topsytop]

Dog beder jeg gerne om råd herinde, man skal bare huske at hvis de ikke virker, så behøves det altså ikke være fordi at man selv er en dårlig træner...

F.eks. bad jeg om råd til at lære Luna at dække, men ingen af de råd jeg fik virkede, og her kunne jeg da mærke en skeptis over mine evner til at træne det korrekt. Men "heldigvis" kunne min meget dygtige træner heller ikke få hende til det, og det endte med at vi måtte shape det ind, og i dag kan hun dække

 

Det kan jo aldrig skade at få en bunke råd, bare man selv er i stand til at sortere i dem.

[Gæst topsytop]

Jamen, det kan godt være at du har ret i det, jeg var bare af den overbevisning at alle kunne lære det. Men da jeg selv har givet op over for mine, så virker det lidt som en dårlig undskyldning hvis jeg bare skyder skylden på deres race :blink:

 

Tro mig, jeg har været der. Jeg nægtede i mit overmod at tro på racebeskrivelsen hvor der stod at racen ikke kunne gå løs, og jeg måtte efter ufattelig meget arbejde med indkald, erkende at racebeskrivelsen havde ret, og jeg uret.

[Lonny]

Tro mig, jeg har været der. Jeg nægtede i mit overmod at tro på racebeskrivelsen hvor der stod at racen ikke kunne gå løs, og jeg måtte efter ufattelig meget arbejde med indkald, erkende at racebeskrivelsen havde ret, og jeg uret.

 

Så kan jeg jo trøste mig med at i min racebeskrivelse står der, at det er en terrier og de ikke anbefaler at den går løs, idet at den kan være meget selektiv i sin hørelse :blink:

[Gæst mulline]

Så kan jeg jo trøste mig med at i min racebeskrivelse står der, at det er en terrier og de ikke anbefaler at den går løs, idet at den kan være meget selektiv i sin hørelse :blink:

 

Godt Tex ikke har læst den racebeskrivelse:mrgreen:

[Lonny]

Klippet fra min races hjemmeside:

 

En Amstaff er ofte ret selvstændig, og den gider ikke altid komme, når der bliver kaldt

[Lykkeliv]

Så kan jeg jo trøste mig med at i min racebeskrivelse står der, at det er en terrier og de ikke anbefaler at den går løs, idet at den kan være meget selektiv i sin hørelse :blink:

 

Selvom jeg er helt enig i dit valg om ikke at have dine hunde løse, så vil jeg sige at det SAGTENS kan lade sig gøre at lære en terrier at være indkaldssikker.. der ér jo også forskel indenfor terrier-racerne

 

Stella kommer når der bliver kaldt, og det er hver gang!

[Lonny]

Godt Tex ikke har læst den racebeskrivelse:mrgreen:

 

Det viste sig så at det med terrier sindet det blev brugt til at fortælle at den godt kunne have det svært med dominerende hunde, så det var bare mig der huskede forkert :blink:

[Gæst Mellon]

Jeg mener også at der er stor forskel p træning af forskellige racer, nu er jeg en af dem der har haft meget forskellige racer og forskellen på hvordan de lærte, hvad de lærte hurtigt og hvad der var sværer at lærer dem var vidt forskelligt.

Min første hund var en alaskan huski, en meget selvstændig race med stor jagt iver... hun var nok den bedste problem løser og mest intilligente hund jeg har haft. Jeg kunne godt gå løs med hende men jeg skulle være meget opmærksom for hendes handle radius var enorm og hun så alt der bevægede sig og kunne ikke altid kaldes til med det samme.

Min næste hund var en lab bl. han elskede at bærer på ting så det brugte jeg i min træning, han var ikke specielt hurtig i indlæring men tilgengæld sad det der når han kunne det.

Næste hund var en border collie, han var hurtig i alt, og han var meget på og kunne ikke få nok, til gengæld blev han nemt distraheret og nervøs (stressede) Han kunne hurtig "alt" men der skulle ikke så meget til før en øvelse blev forbundet med noget farligt eller ubehag så det krævede rigtig meget at træne ham. til gengæld var han meget lydig i indkald og ønskede at behage.

 

Hvis man træner alle hunde ens så får man problemer for i dag er racerne blevet forfinet så meget at de reagere meget forskelligt på samme stimuli, så jeg mener at for at få det bedste ud af træningen så skal man tage udgangs punkt i racen (selvfølgelig også i individet indenfor racen)

[Lonny]

Selvom jeg er helt enig i dit valg om ikke at have dine hunde løse, så vil jeg sige at det SAGTENS kan lade sig gøre at lære en terrier at være indkaldssikker.. der ér jo også forskel indenfor terrier-racerne

 

Stella kommer når der bliver kaldt, og det er hver gang!

 

som du selv nævner, så er der forskel på terrier typerne, og samtidig er der også stor forskel på hvor stor skade de kan forårsage hvis indkaldet en dag glipper...

[Ascha]

Nej, der ER racer der har for stort jagtinstinkt til at kunne lære at gå løs, og hvis man ikke tror på det, så er det bare fordi man mangler erfaring!

At lære dem at gå løs er vel ingen sag. Det er straks værre at lære dem at komme når der bliver kaldt. :blink: Undskyld.

 

Men jeg vil give dig ret i at nogle hunde kan være vanskelige. Og så er det faktisk TEMMELIG IRRITERENDE at blive mødt med undren over at hunden ikke har lært det, fordi man jo har en samarbejdsvillig race. Men jeg synes så heller ikke at det kun lige er dèt element der gør, om et træningsting er simpelt eller ej men det er åbenbart den generelle opfattelse.

 

Lidt off topic. Møder tit ejere af mere selvstændige racer der lige skal tvære det ind. Er ens hund bedre til at udføre noget, er det gr. racen.... er ens hund dårligere til at udføre noget er det gr. ens manglende evner. Det er slet ikke muligt at der er andre elementer der har indvirkning på noget.

 

Forøvrigt, og faktisk lidt sjovt nok mangler den mulighed helt, at man er dygtig til at lære sin hund noget, hvis man har en samarbejdsvillig race.

[guanomo]

jeg er dårlig til at lære min hund noget fordi han ikke er samarbejdsvillig..

 

ikke pga. racen, men fordi min pædagogisk viden kan ikke kan nå ind bag hans tykke skal, så der er bare nogle ting vi ikke prøver, f.eks. at slip ham løs....

 

 

Jeg tror så ikke man ser så forskelligt på det mere som i "gamle" dage, altså den med en schæfer skal knækkes og bygges op igen, kamphunde racer og andre "muskelbundte" skal have det hårdt for at lære hvem der bestemmer.

ect.

 

Men indgangs vinklen på træningen er nok det man mere ser på nu, vores er hurtig til nogle ting, men andre ting fatter han hat af, kan f.eks. slet ikke lære ham noget så simpelt som at rulle rundt :damn: det er så nok min metode der ikke duer, men bliv/stop, ja/nej og øjenkontakt gik super stærkt.

[Ascha]

Jeg mener også at der er stor forskel p træning af forskellige racer, nu er jeg en af dem der har haft meget forskellige racer og forskellen på hvordan de lærte, hvad de lærte hurtigt og hvad der var sværer at lærer dem var vidt forskelligt.

Min første hund var en alaskan huski, en meget selvstændig race med stor jagt iver... hun var nok den bedste problem løser og mest intilligente hund jeg har haft. Jeg kunne godt gå løs med hende men jeg skulle være meget opmærksom for hendes handle radius var enorm og hun så alt der bevægede sig og kunne ikke altid kaldes til med det samme.

Min næste hund var en lab bl. han elskede at bærer på ting så det brugte jeg i min træning, han var ikke specielt hurtig i indlæring men tilgengæld sad det der når han kunne det.

Næste hund var en border collie, han var hurtig i alt, og han var meget på og kunne ikke få nok, til gengæld blev han nemt distraheret og nervøs (stressede) Han kunne hurtig "alt" men der skulle ikke så meget til før en øvelse blev forbundet med noget farligt eller ubehag så det krævede rigtig meget at træne ham. til gengæld var han meget lydig i indkald og ønskede at behage.

 

Hvis man træner alle hunde ens så får man problemer for i dag er racerne blevet forfinet så meget at de reagere meget forskelligt på samme stimuli, så jeg mener at for at få det bedste ud af træningen så skal man tage udgangs punkt i racen (selvfølgelig også i individet indenfor racen)

 

Dette indlæg har jeg givet karma for. Jeg synes det så fint belyser at det svære ved at have og opdrage hund bare ligger nogle forskellige steder, alt efter hvilken hund man har.

[Gæst Priceman]

Lidt off topic. Møder tit ejere af mere selvstændige racer der lige skal tvære det ind. Er ens hund bedre til at udføre noget, er det gr. racen.... er ens hund dårligere til at udføre noget er det gr. ens manglende evner. Det er slet ikke muligt at der er andre elementer der har indvirkning på noget.

 

Der har jeg så oftere oplevet det den anden vej. At en hundeejer siger at.

- Min hund kan ikke ...... Fordi race beskrivelsen siger .........-

Og det er da en sove pude. For hvis man virkelig vil noget bestemt med hunden, så kan det lade sig gøre.

[Umulia]

Jeg har lige, til min store forbavselse, læst hvad DcHs top hundeguru Sussie Frisch mener om min race - den er "træg" og man får ikke meget ud af at forsøge at træne den...

Det harmonerer ikke umiddelbart ret godt med den oplevelse jeg har af mit lille dydsmønster, så enten er jeg en dygtigere træner end fru Frisch, eller også skal man passe på med ikke at generalisere

 

Men selvfølgelig kan man mærke de racemæssige forskellige. Det er f.eks. et omfattende projekt at lære Leroy at hente en apport, medens Retriever-ejerne på holdet har større problemer med at få deres hunde til at slippe igen

 

Men generelt vil jeg sige at raceforskelle betyder meget, og at der skal tages højde for det når man rådgiver folk. Der er nogle racer, som er meget specialiserede, og hvis man ikke ønsker lige netop den adfærd, de er specialister i, så er det nok nemmere at lade være med at anskaffe sådan en hund, end det er at forsøge at træne det væk.

[Gæst Zarina]

Hvis der ikke var ganske store forskelle racerne imellem, ville folk vel heller ikke gå så meget op i, at de netop skulle have den bestemte race, som de nu har.

 

Jeg synes, at man så skal vælge sine aktiviteter ud fra hundens evner og lyster. Min hund er f.eks. glad for og god til spor, men ikke særlig interesseret i træning, hvor hun skal udføre ting, som ikke giver mening for hende, f.eks. at springe over et bræt. Man kan jo bare gå uden om

 

Imo skal man finde en balance imellem det, der ligger naturligt for hunden og det, man er nødt til at kræve af den for at kunne få en hverdag til at fungere.

[Ascha]

Der har jeg så oftere oplevet det den anden vej. At en hundeejer siger at.

- Min hund kan ikke ...... Fordi race beskrivelsen siger .........-

Og det er da en sove pude. For hvis man virkelig vil noget bestemt med hunden, så kan det lade sig gøre.

Godt nok er rottweileren en samarbejdende hund men den er jo ikke kendt for at være en pleaser, så klart at du ikke oplever det som jeg gør. Men jeg hører da også tit det du beskriver og hvis du havde skrevet: som regel godt lade sig gøre, havde jeg været helt enig.

[Petrine]

I netop en konfliktsituation hvor det kan risikerer at udvikle sig til et slagsmål, der mener jeg at det er yderst relevant hvilken race du har,

 

Det gør underværker for Petrines selvsikkerhed at hun får lov at løse sine konflikter selv, hendes bid er så lille (og hun bider forøvrigt ikke når hun slås) at det er uskadeligt, hvis nogen (i samme størrelsesorden) sniffer hende og hun ikke vil have det, så får de lov selv at løse problemet, det er nemmere, mere effektivt og bare bedre, men hvis hun var en muskelhund tvivler jeg på det ville være særligt genialt

 

på samme måde er hun helt helt anderledes end en terrier at træne med, for mig er det et helt andet dyr end de hunde jeg før har haft

[Petrine]

Der har jeg så oftere oplevet det den anden vej. At en hundeejer siger at.

- Min hund kan ikke ...... Fordi race beskrivelsen siger .........-

Og det er da en sove pude. For hvis man virkelig vil noget bestemt med hunden, så kan det lade sig gøre.

 

Min hund kan ikke apportere fasaner for racebeskrivelsen siger at hun er ret lille - synes nogle ting fra racebeskrivelsen godt kan bruges til at indse begrænsninger

[DKWiechert]

Min hund kan ikke apportere fasaner for racebeskrivelsen siger at hun er ret lille - synes nogle ting fra racebeskrivelsen godt kan bruges til at indse begrænsninger

 

Fasaner er da små...

 

Havde du nu sagt "gås", så kunne jeg da tildels forstå det

[cs-dumle]

Jeg er helt med på at der er forskellige raceklubber og racespecifik træning:-D

 

Men i vores daglige omgang med hundene, almen opdragelse, gå pænt træning osv. hvor stor betydning har det så, hvilken race hundene er ?

 

Jeg oplever at vi er begyndt at bruge udtryk som : Nu er din hund jo også jagthund, eller Nu er mine hunde en anden slags end dine.... osv.

 

Jeg syntes det betyder meget. At jeg efterhånden har lært en del om FT spanielen betyder samtidig at jeg efterhånden har lært mere om hvordan Dumle skal trænes til hvad og fundet en grund for hvorfor han reagerer som han gør.

 

Men samtidig er han jo ikke "bare" FT. Han er jo Dumle. Ikke som nogle af de andre FT-ere eller cockere, men en helt speciel hund med helt specielle behov :blink:

 

Så altså jeg vil mene det betyder en hel del, men det betyder bestemt ikke alt. Det er jo ofte set at hunde falder en hel del udenfor racestandarden.

[cs-dumle]

Nu tror jeg jeg har fattet hvad du mener

 

Det er muligt jeg er rådden til at formulere mig, men det jeg oplever er at "folk" ( ikke nødvendigvis her inde) bruger racen som undskyldning for deres hunds adfærd.

og det mener jeg bestemt ikke er iorden. Den kan bruges til at være opmærksom på nogle områder og dermed gøre hunden til en "bedre" hund.

Jeg har for eksempel mødt en del DDB's (ikke at det er mange jeg har mødt) der aldrig gad lytte til ejeren og som har været noget oppe på dupperne overfor andre hanhunde.

Frank ved han har med en mastiff at gøre og han ved at den er vil-døv, men siden han har været opmærksom på dette siden han fik Lexus hjem og har arbejdet hårdt med det og er opmærksom på det er det ikke et problem og han har sørget for at socialisere Lexus med hunde af alle typer og former så her er det (efter min mening) blevet den mest tålmodige, godmodige og venlige hund.

Lonny er opmærksom på at hun har med amstaffs at gøre og tager dem aldrig med i hundeskov, men tager dem derimod med ud til faste hundevenner de længe har kendt og hvor hun hurtigt kan tyde hundene fordi hun kender deres leg.

På den måde mener jeg helt sikkert man kan få meget ud af hvilken race hunden er.

 

Har hørt beagle ejere sige at en beagle er så meget jagthund at man ikke kan få dem til at komme når man kalder, og så accepterer folk at beagler ikke er indkaldssikre.

Jamen det kan de. Det de som oftest nok mener er at det er en umulig opgave for dem (ejeren) :blink: Jeg har set 2 beagler i mit liv der kunne gå uden snor, en han og en tæve, men det havde fra ejerenes side også krævet en ekstrem mængde arbejde. Jeg siger også nogle gange at Dumle ikke kan gå pænt i snor nye steder, men hvad jeg i virkeligheden mener er at jeg har opgivet at træne ham til det

men jeg kan godt se hvad du mener med at det kan være en ulempe hvis nye beagle ejere får at vide at deres hund aldrig vil kunne komme til at gå uden snor når den egentligt vil kunne det med en hel del træning, men det er måske alligevel bedre end at nogle tror de er i stand til at træne denne til det/tror den nemt kan slippes løs og det går helt galt.

 

 

I min verden er en hund en hund, og kan lære hvad man ønsker den skal lære, så er det blot et spørgsmål om metode, ikke om race..... hvilket også gør sig gældende når vi taler hundesprog, der betragter vi sproget som værende ens uanset hvilken race det er:-)

Nej, men hvad der er behov for at træne mere end andet kan i nogle tilfælde være et spørgsmål om race.

Hundesprog er vel heller ikke helt uanset race. Nogle hunde har oprullet hale hele tiden (her skal vi lære at tyde hvornår det er høj/lav haleføring og andre hunde skal også), nogle har flade snuder, nogle har hængeøre osv. osv. og på den måde bliver racen også til en del af sproget.

[cs-dumle]

Netop det her eksempel kan jeg nikke genkendene til, Baldur gør meget sjældent og ligegyldig hvilke råd jeg har fulgt, så er det endnu ikke lykkedes mig at få ham til at gø på kommando. Nu er det heller ikke så vigtigt for mig at jeg er gået ud i ekstremerne for at få ham til at gø.

 

Jeg er rent faktisk enig i det meste af det du skriver :5up:

 

Dog beder jeg gerne om råd herinde, man skal bare huske at hvis de ikke virker, så behøves det altså ikke være fordi at man selv er en dårlig træner...

F.eks. bad jeg om råd til at lære Luna at dække, men ingen af de råd jeg fik virkede, og her kunne jeg da mærke en skeptis over mine evner til at træne det korrekt. Men "heldigvis" kunne min meget dygtige træner heller ikke få hende til det, og det endte med at vi måtte shape det ind, og i dag kan hun dække

 

Vi har også haft utallige trænere der troede de skulle vise os hvordan man gjorde med Dumle, men uden held. Mange af dem gav op og gav hunden skylden. Indtil den dag vi mødte en træner der har trænet FT spaniels, kleiner münsterlænder o.l. de sidste 25år. Endelig kunne nogle både vise os og fortælle hvordan vi skulle træne hunden og hvilke behov hunden har under træning. Lige her må jeg indrømme jeg blev meget glad for at møde en der kendte til det "race-specifikke" og kunne fortælle os at det altså ikke var hunden den var gal med, men ejerne

[cs-dumle]

Nej, der ER racer der har for stort jagtinstinkt til at kunne lære at gå løs, og hvis man ikke tror på det, så er det bare fordi man mangler erfaring!

 

Her må jeg indrømme at jeg er af den overbevisning at en hund kan lære det uanset hvor stort jagtinstinktet er. Det kommer bare an på hvor meget man er villig til at prøve, om man finder den rigtige metode osv. og så kan det da godt ske at tage 11år og at det kun er et år i sin levetid hunden kan det, men lære det det kan den.