Hop til indhold

Retrieveren

Members
  • Antal indlæg

    1.311
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Personal Information

  • Lokation
    Midtjylland
  • Interesser
    Hundetræning, lydighed og agility
  • Job
    Lærerstuderende
  • Hundenavn
    Ørnhøj´s Aslan (I daglig tale Barney <3 )
  • Køn
    Kvinde

Seneste besøgende på profilen

Blokken med seneste besøgende er deaktiveret, og bliver ikke vist til andre

Retrieveren's Achievements

Newbie

Newbie (1/14)

26

Community omdømme

  1. Jeg bor i Midtjylland, og har kun en enkelt ung vildbasse. Så meget bedre at smutte ud til nogen, der har flere hunde I kan møde. Ang. At vælge den rigtige hvalp i kuldet, så er jeg personligt slet ikke så overbevist om, at man kan vælge forkert. I det kuld man har valgt er spændet jo meget lille mellem hvalpene i forhold til deres forskellige personlighed, hvis man sammenligner med hele racen. De har jo samme forældre og samme gener. Og så tilpasses hunden meget til familien den bor i. Man præger jo sin egen hvalp til det der er vigtigt for en selv. Så den del er jeg personligt ikke rigtig bekymret for. Har oplevet i et kuld at en hvalp skilte sig ekstremt ud fra de andre. Trak sig fra alle konflikter, legede ikke rigtig med de andre, var lidt sen om at komme i gang med at spise osv. Men der sagde opdrætter allerede tidligt, at os der ville træne med vores hunde ikke skulle have den. Den kom ud til et ældre ægtepar hvor den levede en hyggelig tilværelse og det var et rigtig godt match. Ved nogle opdrættere er det også opdrætteren der vælger, hvilken en hvalp der vil passe bedst til hvilken familie. Så det kan være, at du helt slipper for de bekymringer
  2. Hov kan lige tilføje at jeg snakker meget om Golden af jagt linjer for det er dem jeg har erfaring med. Kender ikke så mange goldens af udstillingslinjer, så har lidt sværere ved at udtale mig om dem. Kender 2, men de er som dag og nat. Den ene meget rolig og nem - den anden meget stor og voldsom/vild men bare så I ikke vælger udstillingsgolden fra pga. At snakken nu er faldet meget på jagt linjer. Det handler jo bare om, at det er der jeg har størst erfaring, så derfor jeg skriver mest om dem
  3. Jagt Golden og udstillings Golden kan være meget forskellige. Hvilken type der passer bedst til jer er svært at sige. Jeg har set stresset voldsomme udstillingsgoldens, men også vilde jagtgoldens. Så det er svært at sige. I kan næsten bedst se det ved at besøge et par kenneler af hver type og snakke med dem og deres erfaringer. Personligt synes jeg ikke, at man skal gå på jagt eller lignende for at have en jagt Golden. Men det er også forskelligt hvad de kræver. Jeg har haft to goldens af jagtlinjer og de er/var meget forskellige. Ham jeg havde sidst ville have passet perfekt ind i det liv du beskriver. Lange gåture, hygge med familien i haven osv. Ham jeg har nu (han er så stadig meget und - under 1 år), men han kræver noget mere og har brug for lidt mere træning/daglig aktivering. Dog er det et must tænker jeg, at en retriever kan komme ud og løbe frit hver dag. Begge mine har elsket at komme ud og strække benene. Behøver ikke være flere timer, men at få lov at løbe rundt og snuse lidt - det er guld værd for sådan en hund. Og her kan man nemt indlægge at hunden skal finde sit legetøj som man har gemt eller lignende. Jeg tænker ikke, at en Golden er for stor en udfordring. Men jeg tænker at I skal have med i jeres overvejelser, at det ER en stor hund. Udstillingslinjerne typisk større/tungere end jagtlinjerne. Og hvis man er indstillet på det, så er det en fantastisk hund. Men nogle ting er lettere med en "lille" eller mindre hund. Feks. Vejer min Golden 30 kg. Nu (tror han ender på 31-32 kg.). Og han er dælme stærk, hvis han gerne vil i en bestemt retning. Vi træner dagligt, men når man er ung og i teenage-alderen, så sker det at man glemmer indimellem. Min er okay til at gå i snor på kendte steder, men har endnu svært det på nye spændende steder. Vi træner hver dag og han bliver bedre og bedre. Men hvis man feks også har 3 børn med på tur, så kan det måske være en udfordring. MEN nu er min også hanhund - jeg aner ikke om det er lettere med en tæve, men de fleste tæver er jo også lidt mindre og vejer mindre. Men den overvejelse skal man lige have med. Cavelier King Charles spaniel er en fantastisk lille hund til den aktive familie. Desværre har racen bøvlet en del med sygdom (hjertefejl, for lille kranie og i den seneste tid har jeg mødt flere med dårlige hofter og/eller patella (løs knæskal)). Og så er nogen af dem avlet meget sky, hvilket bestemt ikke kendetegner racen. MEN bestemt en rigtig rigtig fin hund - hvis man kigger sig godt for. Hvis du vil vide mere kan du evt. Oprette en tråd om racen. Der er nogen herinde som har racen og kender meget mere til både racen og sygedomme i racen. Spørg endelig hvis der er andet du er i tvivl om 😊
  4. Der er forskel på labrador og Golden. Men også indenfor hver af racerne er der et stort spænd. De to racer har dog også mange ligheder. Jeg har selv Golden, men træner sammen med flere der har labrador. Helt grundlæggende så synes jeg, at labrador er tidligere moden. Altså lidt mindre tid i teenage alderen og lidt hurtigere at "opdrage"/træne. Som voksne minder de meget om hinanden sådan som familiehund. Som arbejdshund så arbejder de forskelligt. Golden søger feks lidt højere end labrador. Og nogle andre små forskelle. Golden er typisk lidt større end labrador, og det skal man selvfølgelig være opmærksom på, hvis størrelsen i feks. Bilen kan være en udfordring (hvis der også skal være plads til oppakning, barnevogn osv.). Der er dog to ting, som du skal være opmærksom på, synes jeg. 1. Hvordan er forældrene med andre hunde? Jeg har mest set det indenfor labrador, at der desværre kommer flere individer, som ikke kan med andre hunde (af forskellige årsager). Men jeg kan høre, at der desværre også dukker nogen op indenfor Golden. Ved selvfølgelig ikke om det er vigtigt for jer, men for mig så kendetegner det både lab og Golden at være venlige overfor andre hunde (som udgangspunkt. Der kan selvfølgelig opstå uheldige situationer). 2. Kig på forældrene. Min forrige Golden var nem at have sammen med børn for han var "mere rolig" i hans bevægelser. Min nuværende Golden (selvfølgelig også stadig meget ung), kan næsten ikke være i sin egen pels af glæde og viser det med HELE kroppen, hvilket kan være lidt voldsomt for mindre børn. Så tænk evt. Over hvordan jeres retriever skal være med sin krop. Selvfølgelig kan man aldrig vide det 100%, men man kan få en ide ved at kigge nøje på forældrene. Er de meget fysiske/viser voldsom glæde med kroppen? Eller viser de bare glæde ved at logre med halen og ellers er mere rolige i deres bevægelser. Hvis I vælger lab eller Golden så vær obs på, at der er "2 lejre" indenfor begge racer. Jagt-linjen som typisk er lidt smallere og mindre (og har mindre pels hvis det er Golden). Og så udstillingstypen som typisk er større og mere kraftig (meget groft stillet op). Begge typer har kvaliteter og gode egenskaber, så det er med at finde ud af, hvad der vil passe bedst til jer. Gælder for både lab og golden. Pels mæssigt så har jeg selv haft labrador blandinger, men jeg kunne ikke forene mig med de små labrador hår som jeg synes er overalt og er umuligt at fjerne. En af grundene til at jeg har Golden i stedet for labrador synes Golden mere fælder i små totter og det ses ikke så tydeligt og er nemt med støvsugeren. Nu har jeg selvfølgelig kun haft Golden af jagt linjer med mindre pels. Aner ikke hvordan det er i forhold til Goldens med mere pels. Jeg tænker, at både en Golden eller labrador kunne passe ind i jeres familie. Men om andre racer også kunne være et bud ved jeg ikke jeg er nok lidt farvet af retrieverne og det er mest dem jeg ved noget om
  5. Du har bestemt ikke gjort noget forkert! Tværtimod! Han er ikke en rask hund - det var bare lettere at tage beslutningen hvis man på et røngent billede kunne se at han feks ingen hofter havde. Men han er syg - bare ikke på den måde man kan måle. Du har gjort så meget for ham - langt mere end mange andre ville have gjort. Jeg har selv haft en hund som blev aflivet da han blev 3 år. Han kunne ikke selv finde ro, men måtte hver aften bindes til radiatoren og så faldt han i søvn med et dybt suk. Og jeg stolede ikke på ham til sidst - hverken overfor børn, andre hunde eller voksne. Han havde også bidt mig flere gange (uden hul godt nok). For mig var det virkelig en lettelse at få ham aflivet. Beslutningen var sindsyg svær, men bagefter var der kun lettelse tilbage. Lettelse over at han fik fred (det var virkelig noget galt i hovedet på ham) og lettelse over at vi ikke hele tiden skulle være sådan på vagt. Jeg har haft hunde både før og efter ham, og de har alle været meget meget velfungerende. Så jeg vælger at tro, at det ikke var min skyld at min hund blev sådan. Og selvom det kan være svært at tænke ny hund nu, så er det bare verdens største lettelse at få en helt normal hvalp, som opfører sig helt normalt og som bare er nem og ukompliceret og reagerer korrekt på alt hvad den skal reagere på. Jeg ved ikke om du kan bruge min historie til noget. Men uanset hvad, så synes jeg at livet er for kort til at have sådan en hund som Figo er, for det virker til at det aldrig bliver rigtig godt. Og som du selv er inde på - har han et godt liv? (Mit svar med min egen hund endte med at være nej). Så stor respekt for dit arbejde med Figo - og hvis du vælger at aflive så har du ikke givet op. Du har kæmpet og kæmpet men man når dertil hvor begge parter bliver for trætte til at kæmpe mere, og hvor man opdager at kampen ikke kan vindes. Uanset hvad du vælger, så vil jeg have stor respekt for din beslutning.
  6. Anne dem jeg kender der træner hund i A/E de retter også hunden i feks eftersøgning. Hvis den laver et meget skævt udløb så kaldes den tilbage og sendes igen. Sker der flere gange, så går man ind og tilrettelægger træningen, så man får lært hunden ikke at løbe frem/tilbage i arealet. Så selvom man klikkertræner, så retter man også hunden. Måske forskellen ligger i måden det gøres på? Jeg har aldrig trænet eftersøgning på andre måder end med klikkertræning, så jeg aner ikke hvordan andre gør. Ligesom hunden holdes tilbage på sporet, hvis den er den på vej den forkerte vej ud af et knæk. Så jeg oplever i hvert fald ikke, at klikkerhunde ikke rettes. Men aner ikke om de rettes anderledes end andre hunde, for har ikke lige trænet de frie øvelser på andre måder.
  7. Min tidligere hund, Barney, blev klikkertrænet efter canis principperne. Han var en god hund på så mange punkter! Både i hjemmet og på træningsbanen. Det tror/håber jeg at også flere herindefra kan skrive under på. En virkelig fin hund! Bare vi havde fået lov at have ham længere Jeg har fået ny hund efter vi mistede Barney, og han bliver også klikkertrænet efter canis principperne. det betyder dog ikke, at der ikke bliver sat grænser for ham - men måske måden er anderledes end så mange andre? Eller at jeg ikke kan rette træningen til (retter dog ikke ham endnu, han er stadig ung og i indlæring - og når jeg retter så er det med en "prøv igen" markør), og han kan sagtens slappe af, når vi ikke træner - altså han tilbyder ikke hele tiden. Han er ikke shapet til alting (kender jeg slet ikke nogle der klikkertræner der gør? Jo shaper enkelte ting men langt fra alt). Så ja, jeg er fortsat af samme spor som med Barney, og oplever ikke nogle af de udfordringer, som mange andre beskriver. Og jeg synes slet ikke det er spor svært at lære hunden, at når man ikke træner så skal der ikkk tilbydes. Jeg har ikke engang et signal. Jeg vil have at han selv kan afkode det, og det kan han. Kender dog flere som klikkertræner, og som har hunde der tilbyder meget - også i pauserne. Men ser det kun ved nogle cross over hunde. Og de hunde som er klikkertrænet fra hvalp, der synes jeg kun det er at se ved de hunde som bliver belønnet for det. Altså at de også belønnes i pauserne, imens føren feks. Står og snakker eller lignende. Jeg føler mig på ingen måde hellig og langt fra bedre end andre. Og jeg mener ikke at klikkertræningen er den eneste rigtige måde. Men det er den måde jeg har valgt at træne på, og jeg har respekt for, at andre har valgt at træne på andre måder.
  8. jeg tænkte faktisk også på pudlen. Den fåes i flere størrelser, fælder ikke (men skal klippes en 4 gange om året), intelligent og så vidt jeg ved, god sammen med andre hunde . Var det mon et bud?
  9. Sikke et fint indlæg med mange gode informationer. Det er virkelig dejlig at læse, at I tænker så meget over det. Jeg synes altid at det er svært at anbefale hunderacer, for man kan ikke lade være st have sine egne følelser med ind over - og ofte ender disse tråde med, at de fleste anbefaler den hund de selv har det kan være svært at rådgive, for indenfor de forskellige racer, er der jo forskellige linjer. Nu er retrieveren nævnt i to varianter, og jeg er både enig og uenig. Jeg har jagt Golden. Ham jeg havde før ville passe helt perfekt ind i jeres familie, han elskede en aktiv hverdag og gåture. Han var dog for stor til at børnene selv kunne lufte ham. Ham jeg har nu elsker også at gå tur, men det er ikke nok for ham - der skal mere til. Han vil trænes og udfordres og der er fart over feltet. De er af to helt forskellige linjer. Ham jeg har nu vil ikke kunne gå som "bare" familiehund - han vil så gerne arbejde. Jeg kender også mange labrador og der er også forskellige linjer: både den gode robuste lækre labrador, men også i den anden grøft hvor de for mig at se, avles lidt for bløde, hvilket kan give usikkerhed. Så når I har valgt race, så prøv at ring og snak med forskellige opdrættere og hør hvad deres hunde har af behov. For det kan altså være ret forskelligt indenfor racen, uanset hvilken en race man vælger. Ang. Hanhund eller tæve, så har jeg selv hanhund. Men de bliver en del større end tæverne (i hvert fald indenfor retrieverne), så en fordel ved at vælge tæve ville være, at børnene måske på sigt kunne komme til at gå med hunden. Jeg har kun nævnt ud fra retrieveren, for det er dem jeg ved lidt om. Dermed ikke sagt, at I skal sætte jer fast på retrieveren. Hvis det er vigtigt, at børnene selv kan gå med hunden, vil jeg nok kigge på lidt mindre hunde end retrieverne.
  10. Retrieveren

    Markprøver

    Inden jeg mistede min jagt Golden i marts, var vi i gang med at træne til en WT (Worning test - uden vildt men kun på dummy). Vi nåede desværre ikke ud til en prøve, da han pludselig blev syg og måtte aflives kun 5 år gammel. (Vi havde lavet mange andre ting end lige Markprøver, så derfor han var så gammel før vi prøvede kræfter med det). Jeg kender ikke så meget til labrador, men da jeg i sommers skulle have min nye Golden, var jeg med på en Golden prøve, hvor jeg mødte en masse venlige Golden folk. De var meget åbne og imødekommende. Det var desuden spændende at følge både prøven men også hundene, da der var hunde som var i familie med min tidligere hund. Der var selvfølgelig også hunde i familie med min nye Golden. Så det kan varmt anbefales at tage ud og se prøver. Vi blev i hvert fald taget rigtig godt imod på den prøve, selvom det så var jagt Golden i stedet for labrador. Men tænker da, at det kan være det samme med labberne men det vigtigste at holde sig for øje er lyden. Hunden må ikke komme med den mindste lyd under prøven! Det kan være en stor fordel at arbejde med allerede fra hvalp. Ham jeg havde før sagde altid sådan en brummende lyd når han afleverede noget, som han havde hentet det havde jo aldrig betydet noget i DcH programmet, men pludselig havde det stor betydning på Markprøver. Og det var altså ikke let at træne af ham. Så jeg har været meget obs på det med min nye hund.
  11. Jeg har set det ske flere gange . Måske ikke for alle, men for nogen grupper.
  12. Hej Anne vil bare lige tilføje, at gruppedæk også kan ligge som 1. Øvelse. Den behøver ikke ligge sidst på dagen
  13. Det lyder rigtig godt. Det er præcis sådan noget jeg tænkte. Hvis man kan hjælpe hende til gode muskler på bagpartiet, burde det hjælpe hende (alt efter hvad der selvfølgelig mere præcist er galt). Rigtig meget held og lykke med at få hendes tilstand forbedret jeg håber, at I finder noget der kan hjælper jer.
  14. hvis jeg var dig, vil jeg finde en der var god til sådan noget med hundens fysik. Kan se du bor i Midtjylland. Hvis du ikke allerede har prøvet det, så ville jeg køre ud til Christian hembo (virksomheden hedder Magtor). De er virkelig dygtige. Måske kan de hjælpe med at bygge muskler på bagparten, så musklerne bedre kan støtte leddet, og dermed aflaste selve leddet og tage noget af smerten? Jeg ved selvfølgelig ikke om de kan gøre noget, men sådan noget med bevægeapperatet er de virkelig gode til. Han samarbejder også meget gerne med ens dyrlæge, for at få det bedst mulige resultat. Det vil jeg i hvert fald gøre. Det kan være at hun trænger til at blive løsnet eller lignende, og det så hjælper på musklerne. De er meget dygtige derude, og de kan altså noget andet end dyrlægerne, så det er fedt at have et samarbejde med både dem og dyrlæge.
  15. Jeg undrer mig over, at nogen skøjter rundt, imens andre ser ud til at stå fint fast? Er det et spørgsmål om at de har erfaring med mange forskellige slags underlag, et tilfælde, eller andet? Nogen ser nærmest ubesværet ud, imens andre vælter rundt. Tænker ikke kun på den internationale klasse, men også på de andre klasser. Undrede mig meget over det, da jeg så videoerne her i weekenden :hmm:
×
×
  • Tilføj...