Birgitta

Hør nu her.... Du kan ikke få nyttige råd af os. Hver hund er forskellig, og øjne er så specielt og følsomt et område så du ikke kan bruge vores eventuelle erfaringer til noget.. Først og fremmest: kontakt Claus Bundgaard. Han er den eneste, der kan rådgive dig. Måske er operation ikke mulig, eller måske kan operationen vente til et senere tidspunkt.. Eller måske haster det og der er intet valg.. Claus Bundgaard kommer jo ikke lige ind fra sidelinien og foretager operationen, når du har besluttet dig. Han starter med at undersøge Ayas øjne og helbred. Og først derefter kan han sige hvilke muligheder, der er og hvad han vil anbefale. Og først derefter skal du træffe en beslutning.. Jeg har kikket på Claus Bundgaards hjemmeside på Århus dyrehospital.. Og bare derudfra må jeg sige at Silke ikke har grå stær, som jeg fik at vide af dyrlægen for et par år siden. Hun har kun en almindelig aldersbetinget synsnedsættelse.. Fin fin og oplysende side om øjensygdomme! Almindelige dyrlæger ved ikke nok... Det er jo derfor Vorherre har skabt specialisterne.. :blink:

Det allervigtigste, når du har haft hende i så kort tid, det er at I skal lære hinanden at kende. Du skriver at hun virker en lille smule sky.. Mon ikke det er fordi hun er lidt utryg, fordi hun ikke kender dig ret godt..... Det er jo en kæmpe omvæltning for hende, at være vant til en ejer, der er en ældre dame, og så pludselig skal finde ud af det sammen med dig, der er helt anderledes.. Start med at lade hende lære DIG at kende. Lav ting sammen med hende, som hun er vant til sammen med sin gamle ejer.. Så bliver hun mere tryg ved dig... Hun forstår ikke alt det du vil have hende til endnu.. Brug tid på at nusse hende, elske hende og snakke med hende. Ældre mennesker snakker rigtig meget med deres hunde.. Når jeg ser teenagepiger gå med deres hunde, så er det tit de ikke siger andet end "ordrer". Kom! Eller Nej! Eller bare hundns navn.. Det er også ok... Men din hund har sandsynligvis været vant til at blive snakket med, som "skal vi gå ud og lave en kop kaffe?" Eller " Vi skal lige denneher vej i dag, for vi skal hen til Agnete".. Jo mere hun kan genkende fra sit tidligere liv, jo mere tryg bliver hun. Og jo bedre vil hun kunne forstå hvad du ønsker af hende. Jeg er selv en ældre dame. Og jeg snakker med Silke næsten hele tiden... Spørger hende hvilken vej vi skal gå i skoven, fortæller hende, hvad vi skal når vi kommer hjem igen.. Snakker om vejret, om det er koldt og vådt eller dejlig varmt.. Når vi så skal træne et eller andet, så har jeg selvfølgelig godter med. Og så siger jeg til hende: " skal vi lave lektier?" Med en glad stemme. Og det er hun altid med på. For hun forstår hvad det betyder.. Og det er altid noget med masser af ros og godter. Det har jeg gjort siden vi gik til træning første gang.. For mange år siden..

Har haft skiftevis hanner og tæver, dog ikke labradorer.. Men jeg har kendt mange labber af begge køn. Både mens jeg har haft hanner og tæver selv. Især når jeg har haft tæver, så har hanlabberne været utålelige. Det har ikke taget nej for et nej. Hvis min hund bare har været ved at komme i løbetid, så står der straks en han og er overbevist om sin egen dejlighed.. Uden ejer. Sent kastrerede hanner lader sig ikke stoppe af manglende nosser. De prøver alligevel. Retfærdigvis, så kender jeg da en enkelt hanlab, der faktisk opfører sig eksemplarisk. Men han bliver også brugt til jagt. Og han er tidligt kastreret.. Tæverne er ok. Silke er ikke vild med de fleste af dem, muligvis på grund af Silkes alder, eller manglende respekt for hende. Jeg kender en enkelt labtæve, der fik kræft. Hun fik fjernet nogle knuder i brystkirtlerne for nogle år siden. Og hun lever altså i bedste velgående uden nye knuder. Hun må være omkring 10 år i dag. Og hun er en af de meget få labber, der virker til faktisk at være interesseret i at læse andre hunde. Men hun er også vokset op som 2. hund sammen med en meget bestemt lille gårdhundetæve. Så hun har været tvunget til at lære andre hundes-og racers- hundesprog. Silke kan også lide hende. En lille sjov/underlig ting: alle de mørkebrune labtæver, jeg har kendt, hilser på mig ved at tage mine fingre/hånd.. De bider ikke, men nærmest napper lidt blødt.. Jeg synes at det er sødt.. Men jeg ville aldrig tillade at min egen hund gjorde sådan. Det kan så let misforstås.. Og en hurtig forskrækket bevægelse kunne godt give en skramme.. Jeg tror ikke at jeg rigtig har kendt en brun hanlab, så jeg ved ikke om det er kønsbestemt. Jeg synes at temperamentet på de tre forskellige farver labber er meget forskelligt. Men det er vel en sort, du vil have? Der er fordele og ulemper ved begge køn. Jeg foretrækker bare tæver.. Især efter jeg har haft Silke. Og jeg har også oplevelsen af at tæver generelt er sundere. Mine hanner er ikke blevet over 5 år, mens jeg nu har haft to tæver, der har rundet de 13 år. Den ene , Ronja blev først steriliseret da hun fik problemer med cyster i underlivet og blødningsforstyrrelser som 8 årig, mens Silke blev steriliseret uden at fejle noget da hun var 7. for at undgå store akut-operationer når hun blev ældre. Jeg havde besluttet sterilisation senest når hun blev 7, allerede da jeg fik hende.

Hej, Louise.. Lige et par spørgsmål: hvor gammel er hunden? Hvilken race, eller hvilke racer? Hvor længe har du haft hende (dage, uger eller måneder) ? Har du haft hund før? Hvor gammel er du? (Voksen, teenager, barn?)

Jeg synes at den bedste måde at lære hvalpen hvor den må tisse, er ved at være ude så meget som muligt. Det er nemmere om sommeren. Men vejret er da ikke helt tosset endnu. Så tøj på. Og ud og polere haven. Der må være en masse I kan lave derude lige nu.. Og så lidt snak og leg med rovdyret samtidig. Det er jo for ham, I ordner haven.. Lidt ros med lys stemme når der kommer noget ud, er jo også sjovere end al det kaos med at blive stoppet og flyttet, lige som man tror at man kan risle indendørs i fred og ro.. Han skal jo ikke lære at tisse som sådan. Det kan han godt.. Han skal bare ikke have lejlighed til at tisse indendørs før han har lært at holde sig. Det er slet ikke sikkert, at han har en fornemmelse af, at han skal tisse endnu.. Hanhvalpe er nogle gange lidt senere til at blive renlige.. Tænk på små babyer. Dem giver man ble på. Det kan man ikke med hvalpe... Så man må bare sørge for at de opholder sig et sted, hvor de gerne må tisse. Men han ER jo en lille baby endnu.. Og han skal lære to ting: at holde sig. Og at tisse hvor han må.

Du har en drøm for Molly. Det kan jeg godt forstå. Jeg ville da også ønske, at min Silke havde haft en stor familie med glade og aktive børn. Og flere voksne til at tage sig af hende i hverdagen...... Men hun har kun mig. Og Silkes drøm er ikke en anderledes familie. Hendes drøm er mig. Retrieverne har det med at kaste hele deres kærlighed på deres ejer(e). Jojo, de kan da omplaceres. Men det er næppe deres drøm. Jeg tror, men jeg ved det da ikke, at Molly helst vil blive hos dig. Det er i forvejen en stor omvæltning, at hun har mistet far. Og den sorg bliver ikke mindre af, at hun også mister dig. (Kærester kommer og går, -hunde består ) Jeg har selv overlevet mange trælse ting i mit liv, også skilsmisse.. Jeg har overlevet, ikke på trods af at jeg hele tiden har haft hund, men FORDI jeg har hele tiden har haft hund. Behold Molly. Hun er vant til at være alene mens du er på arbejde. Der er jo ingen rigtige problemer, ud over din drøm. Men den drøm er din. Ikke hendes..... Brug din tid på hende når du ikke er på arbejde.. Nu har du jo ikke en besværlig kæreste, der skal "passes":blink:. En ny, hundeglad, kæreste dukker op, når tiden er til det..

Hvad skete der mon med pindsvinet......? Hvor længe siden er det at det er sket? Når der allerede har været dannet en byld, så er det jo nok ikke liiiige sket... Man kan ikke få al betændelsen ud bare ved at lave et hul og trykke noget ud. Der bliver ved med at komme ny betændelse. Dyrlægen kan klippe huden op og rense med antibiotika og sy øret sammen igen. Hvis det stadig væsker inde i såret, så skal der måske dræn i, -en lille slange så betændelsen kan komme ud, så der ikke dannes en ny byld. Og så skal der også antibiotika-piller til. Ellers går det ikke over. Sådan en byld gør rigtig meget ondt... Så prøv på at overtale din far til at køre til dyrlæge inden det bliver slemt igen.....

Du skal ud og købe en stor æske fin chokolade til dine forældre.. :klap: Har Ronja det godt?

Måske det er dine forældre, der skal have en stor æske chokolade... Og dyrlægen skal have sine penge, selvfølgelig.. Og et julekort med billede af en frisk og rask Ronja og mange vuf og tak. Jeg tror at de fleste dyrlæger kan lide at få billeder af deres tilfredse kunder..

Det er vel nok godt at Ronja kan være hos dine forældre til du kommer til Fyn. Så kan hun også hurtigt blive "tanket op" hos sin egen dyrlæge, hvis hun skulle få det mindste brug for det.. Der bliver passet godt på hende! Og du kan nårsomhelst ringe og høre, hvordan det går. :ae:

Det hjælper hende ikke at du bebrejder dig selv og kikker bagud. Hun er i de bedste hænder nu. Og hvis du fokuserer på din egen hverdag, så går halvanden uge hurtigt for dig. Og Ronja sover det meste af tiden. Du ved ikke, om hun ville have været rask nu, hvis hun var kommet tidligere til dyrlæge.. Nogle gange tager sådan noget bare den tid det nu tager.. Især hvis der også er virus involveret .. Det er jo ikke en helt almindelig mavepine. Og det kan man altså ikke se fra start af.. Vil dine forældre tage Ronja hjem, når hun er rask nok? Eller kan hun være indlagt lige til du kommer til Fyn? Det er underligt, at der er flere SÅ alvorlige tilfælde af diarre i øjeblikket.. Det virker som om det måske er noget meget smitsomt, der render rundt... Mon ikke du kan ringe hver dag og høre hvordan Ronja har det? Og lige fortælle det her? :ae:

Det er nok meget godt at Camy bliver indlagt og får drop... det duer ikke, at selv vandet ryger op igen... Du må fortælle hvordan det går.. De beholder hende vel natten over?

Underlig begrundelse for at kontakte dyrlægen... ------- nåmen det kan jo være, at det ER/VAR en virus... Og det så er ovre nu... Øjnene har så haft godt af lidt ro. Det myldermave er bare noget helt andet så? Som også går over af sig selv... Ligestraks? En blodprøve burde kunne vise om der er antistoffer mod den virus, der nok ikke er der mere.. Men man skal måske vide, hvad man leder efter.. Ej, du må snakke med dyrlægen i morgen.. Det er ikke til at vide hvad de tænker..

Lise.... Hvordan går det med Ronja? ..

Det er jo fint... Hvis der da ikke er en virus, der giver nedsat temperatur.. Men det slår i hvert fald ikke nogen ihjel.. Hun har det jo bedre i hvert fald.. Hvad med de andre? De har stadig kun lidt snot i øjnene? Ingen madlede eller mylderbæ?

Det kan jo være alt... Orm, hårdnakket øjenbetændelse, eller en rigtig dum virus.. Kan orm give helt tynd afføring, trixie83? Silke har haft lidt gele-bæ ved orm... Men ikke værre.. Virus kan give både øjensnask og myldermave.. Men så plejer der også tit at være høj temperatur....... Sitto, hold lige øje med temperaturen osse, mens du venter på hvordan det udvikler sig... :syg: Men det kan jo også være helt forskellige ting på samme gang..

Hvordan har dine andre hunde det? Normale bæer? Normal appetit? Hvis det har noget at gøre med øjeninfektionerne, så vil de jo også nok få diarre... Uh... Tre hunde med mylderbæ.... men dejligt at der ikke er høj temperatur, som der ellers tit er ved virus..

Virus er vildt smitsomt.. Kontakt specialisten om den nye udvikling. Hvornår er dine hunde sidst vaccinerede?

Hvad skete der med Benja? Hvor gammel blev hun?

Benja har det godt nu. Hun løber og leger med andre hunde, der måtte forlade deres ejere... Hun venter på dig ved regnbuebroen. Og hun vil tage imod alle de andre hunde, du må sige farvel til i resten af dit liv. Hun ved, at hundene kommer fra dig. Når du engang selv skal herfra, så kommer alle dit livs hunde til dig. Og der bliver stor glæde og fest! Jeg har 6 hunde, der venter på mig. Måske leger Benja med dem. Tiden er anderledes der. Benja mærker ikke at der går mange år. Hun er fri og leger. Og pludselig er du der også. Sammen med alle dit livs hunde. Lev dit liv. Og brug hvad du har lært af Benja på din nye hund. Og i resten af dit liv. Det er meningen med vores liv, vi der elsker vores hunde.. Du kan savne hende. Men du behøver ikke sørge. Du møder hende igen. :ae:

Men forøvrigt er det ikke pollensæson mere.. Måske er der en anden slags støv, der generer?

Sitto, jeg vidste ikke hvad isathal var for noget, så jeg googlede og læste indlægssedlen. Og der står altså at " den samme tube må kun bruges til den samme hund". Hunde må ikke dele tuber. Øjenbetændelse er ekstremt smitsomt. Hvis en af hundene har pollenallergi, så ville det sandsynligvis give andre symptomer end kun irritation i øjnene... Men pollen i sig selv er så ubehagelige at få ind i øjnene, så de irriterer slimhinderne. Også selv om man ikke er allergisk. Og hvis der så også er bakterier i øjnene og omkring øjnene fra sidste øjeninfektion så kommer der en ny øjeninfektion. Jeg sværger meget til at holde øjenomgivelserne rene, så der slet ikke kommer pollen og andet støv ind til øjenslimhinderne. Det er endnu mere vigtigt under og lige efter en infektion. Man kan ikke fjerne alle bakterierne fra øjenomgivelserne med en tot vat med vand på. Men man kan holde bakterierne nede, så øjet selv kan klare resten, når slimhinden er færdigbehandlet med øjendråberne.

Tre hunde? Tre tuber? Med navn på? For de kan godt smitte hinanden via behandlingen.. Ellers tænker jeg at de kan reagere på nogle af indholdsstofferne... Måske har der oprindelig været noget skidt og støv i luften, der har givet irritation. At hælde saltvand ind I øjnene kan godt gøre det værre hvis der ikke er egentlige fremmedlegemer eller infektion. Øjnene producerer jo selv saltvand af den fineste slags til at skylle skidt ud med. Og saltvand udefra kan også godt blive inficeret.. Det er et større job at have tre hunde med øjenbetændelse. Hundene må ikke dele "remedier", hverken saltvandsampuller eller øjendråber eller noget som helst andet. Og man skal vaske hænder grundigt mellem hver hunds behandling.. Og jo flere ting man er nødt til at putte ind i øjnene, jo større er risikoen også for at en af hundene reagerer med en smule irritation... Der kan komme lidt infektion... Der smitter.. Om og om igen... Jeg ved ikke rigtig.... :hmm: Det er ikke så meget erfaring jeg har med øjeninfektion... Silke har vist haft en, da hun var hvalp.. Dyrlægen regnede det ikke for noget særligt, men hun fik da nogle øjendråber og så gik det over.. Siden da er hun simpelthen blevet vasket i ansigtet hver dag med koldt vand og rent vat, ny tot til hver øje. Jeg kommer ikke noget ind i øjnene, men eventuelle klatter i øjenkrogene bliver fjernet. Og det samme gør støv fra øjenranden og øjenvipperne. Som jeg vasker mig selv. Som jeg har vasket mine børn. Øjne burde kunne rense sig selv for de allerfleste ting. Og det skidt, der kunne være øjnene kan så sætte sig i øjenkrogen som "søvn". Det er i mine øjne et sundhedstegn snarere end et sygdomstegn.. Jeg vælger så at fjerne støv inden det når ind i øjnene og laver snask, med fare for infektion.. Nu HAR du problemer... Og måske infektioner... Hvis du ikke haft alting adskilt mellem hundene, så kan du prøve DET. Men hvis du allerede har haft en streng hygiejne omkring behandlingen, og også vasket hænder hele tiden, så kommer du nok ikke videre den vej... Når næste skridt er en "trussel " om narkose og øjenundersøgelse, så ville jeg nok forsøge en anden ting først.. Det er uskadeligt eller sinker højst helbredelsen lidt, hvis det ingen virkning har. Vask hundene i ansigtet med almindelig koldt vand. Bare øjenomgivelser og fjern søvn i øjenkrogene. Rent vat til hvert øje. Og tag en ny skål med nyt rent vand hver gang du skifter hund. Og selvfølgelig vask hænder mellem hver hund, helst med en desinficerende håndsæbe.. vask gerne flere gange om dagen, når du ser at der sidder søvn i øjenkrogene.. Men ikke en masse vand ind i øjnene. Vattet skal ikke været drivvådt. Bare vådt nok til at rense øjenomgivelser og øjenkrog. Og drop saltvandet og øjendråberne i nogle dage... Noget i dem irriterer åbenbart.. --------jeg kom lige til at tænke på... Hvis der er lidt hævelse i øjnene på grund af irritation, så kan udgangen fra tårekanalen jo muligvis være hæmmet, så der ikke kommer tårer nok.. Det kan være årsagen til at dyrlægen vil narkose og øjenundersøgelse... Hvis irritation og hævelse skyldes de mange behandlinger, så er det muligt at irritation og hævelse forsvinder hvis du stopper med at komme ting ind i øjnene... så går irritationen forhåbentlig i ro.. Ellers skal tåreproduktionen måske en overgang have hjælp af rent saltvand fra ampuller. Ny hver gang.

Fornemt! Så får man lyst til at komme igen! Altså hvis det skulle blive nødvendigt.. De bedste dyrlæger har jo tit de raskeste patienter..

Og uden at skulle bruge tid og penge på en konsultation? Det var jo kvikt! Eller ville de se patienten?