Birgitta

Puha... Det er så synd for jer... Men selvfølgelig skal han da lige have den sidste chance med... det KAN jo være lige det, der kan redde ham..:ae:

Åh, altså... Jeg håber at Victor kommer med hjem igen... Bare vi snart hører noget (godt).. Han er jo ikke så gammel, den smukke fyr. Med hjælp og et godt immunforsvar skulle han nok kunne klare udfordringerne..

Prusselusk, din hund er god til hundetræning, altså sådan forstået at han er en hund, der er god til at træne sit menneske. Find et sted hvor I kan gå til træning sammen, så du får lært det, han allerede kan, nemlig at manipulere den, der er i den anden ende af snoren.. han skal slet ikke trække. St stille når han trækker. Om så du skal stå på samme sted i flere timer.. Og træn jeres opmærksomhed. Især hans. Men du skal også være opmærksom på ham. Lad telefonen blive i lommen. Glem de andre hunde langt væk. Koncentrer dig om at fange hans opmærksomhed. Med stemme, leg, godter eller hvad han finder interessant. DU kan bestemme om I skal hen til hundene, hvis du selv er mere spændende end dem. Og det kan du lære ved at gå til træning med ham.

fra linket: Most importantly, it has been found through titer testing that the initial puppy vaccinations generally provide lifelong (NOT lifetime) immunity in the majority of dogs. By the time a dog may have reduced antibody levels that warrant revaccination, he is generally 10 years of age or older and the vaccination can be more risky and elicit adverse events at that age. The senior dog is also more than likely not in situations that would necessitate it. Øh.... Hvad er forskellen på "lifelong" og "lifetime" immunitet? Mit engelske er vist rustet... Og så synes forfatteren ikke at en seniorhund færdes i situationer, der gør vaccination nødvendig... Det gælder jo altså ikke helt for min Silke... Men det kan så være årsagen til, at vores dyrlæge sidst mente, at Silke kun behøvede vaccination hver fjerde år... Jeg antog at det var fordi hun ikke mere havde leptospirosen... Men hun færdes da i de samme inficerede områder.. Men jeg kan ikke rigtig lide, at der skulle være større risiko for bivirkninger når hunden er over 10... Silke er næsten 14.. ..men hun er blevet vaccineret mod alt hele sit liv hvert år på grund af leptospirosen.. Hun svømmede meget i småsøerne, da hun var ung.. Sidste gang, da hun blev 12, syntes dyrlægen at vi godt kunne vente 4 år.. Det var også noget med hendes allergi... Måske er Silkes overvaccination en del af årsagen til hendes allergi? Jeg ville ønske, at man førte statistikker over den slags... Og måske er hendes manglende vaccination sidste år, een af årsagerne til at hun næsten ingen symptomer har mere på hendes allergi..

1568 kr plus abonnement er da også en slags penge.. Kun i januar 2016. Derefter koster den 2490.. Og den er altså næppe vandtæt.. De skriver omhyggelgt at hunden kan lege NÆR vand.... Men en hund, der er ude på sjov, kan jo også finde på at tage sig en svømmetur... Jeg ville grumme gerne kunne finde min (næste) hund, hvis hun sad fast i et krat i en sø... Jeg ville altså hellere betale mere, og få noget, der er retrieversikret..... :hmm: For at have mening, så skal hunden jo bære den hele tiden når den er ude... Hvis hunden bliver væk, så ved man aldrig på forhånd hvornår det sker... Nåmen jeg er heller ikke lige ved at købe ny hund... Så jeg lurer bare... Og venter på noget bedre..

Anne Mangetal, kan du ikke lægge et link? Jeg synes ikke det er SÅ nemt at finde med google..:hmm: Måske er det min padde, der driller..

Enig med de andre. Men godt du får en stivkrampevaccination. Det er en god ide at få, når man køber hundehvalp og den gamle vaccination ikke virker mere. Man kan så let få skrammer med sådan et lille bæst i huset. Hunde i Danmark bliver som regel kun vaccineret mod rabies, hvis de skal rejse til andre lande. Der er ikke risiko for at en hund får rabies herhjemme.. Masser af hunde kommer til at hakke i hinanden under leg eller konflikt hvert år i Danmark uden at blive vaccineret mod rabies. Alligevel har det aldrig resulteret i rabies. Din hvalps forældre har sikkert været udstillet i andre lande. Så kan det være nødvendigt med en rabiesvaccination. Men det er ikke noget man rutinemæssigt vaccinerer imod herhjemme..

Flåtbårne sygdomme kan være svære at slippe af med... Og selv hvis man slipper af med infektionen, så kan der være ledforandringer.. Men livet kan nogle gange blive helt ok med behandling for ledforandringerne. For Silke var det cartrophen-indsprøjtningerne, der hjalp. (Cartrophen er ikke det samme som carprofen. Det sidste er smertestillende. Det første er ledopbyggende) I hvert fald i en periode kan det være rigtig fint. Med alderen vil der jo nok tit dukke noget op igen... Som gigt. Og det kan så klares med den rigtige smertelindring. Så længe man kan holde leddene i gang, så udvikler gigten sig ikke så hurtigt. Silke har først haft brug for egentlig gigtmedicin i forbindelse med det voldsomme snefald i november... Hun får nu rimadyl (carprofen) hver dag. Og går rimeligt lange ture et par gange daglig, - jeg kan næsten ikke følge med.. :stupid: Hun fylder 14 til april. Og har mange gigtforandringer, især i forbenene.. Hun kan sagtens springe op og ned af sofaen... Jeg håber at du når et mindst lige så godt resultat med Victor!

Du kunne spørge dyrlægen om de cartrophen-indsprøjtninger evt. kunne hjælpe? Jeg ved, at der er mange med ledproblemer, der har haft gavn af dem.. De genopbygger ledbrusk og skaber mere ledvæske.. Ligesom kosttilskud med glucosamin. Virkningen er bare stærkere ved indsprøjtninger. Når Victor får prednisolon nu, så må det være fordi dyrlægen er ret sikker på, at infektionen er væk. At det måske er varige forandringer i leddet..

Er der ikke kommet svar på blodprøverne? Hvordan har Victor det?

Hvor længe får han ronaxan? På indlægssedlen står der nemlig nu op til 28 dage... Da Silke var voldsomt flåtsyg for en del år siden, fik hun kun antibiotika i 10 dage max. Hun kom sig. Men begyndte at halte igen på det ene forben..... Vi antog at det var varige men af sygdommen.... Og hun fik derefter cartrophen-indsprøjtninger for at opbygge hendes led.. Og efter 4 indsprøjtninger med en uges mellemrum, så var hun haltfri. Og det var hun i over 2 år. Jeg ved ikke... Det kan have været diverse flåtsygdomme også dengang. Der findes jo mange flere flåtsygdomme end man tænker på at teste for. Jeg tror man må gå mere efter at behandle symptomerne, end at behandle efter hvad laboratorierne viser.. Men hvornår vil der være svar på blodprøverne? ------ og har han andre symptomer end halten? Vender feberen også tilbage? Den nye borreliose, der har været skrevet om sidste sommer, giver vist feber, der kommer og går........ Hos mennesker.. Jeg kan ikke rigtig finde symptomerne for hunde beskrevet.. Det er måske for nyt til at nogen ved noget...

Der er jo fortællingen om regnbuebroen?

Pigen er nok blevet rystet over hundenes "debat", især hvis den lille hund har været i nærkontakt med din hund.. Og når en pige kommer ulykkelig hjem fra sådan en tur, så kan det vel godt få en far til at hidse sig op. Især hvis pigen måske ikke tør lufte hunden mere... Og så puster far sig op og "skal nok ordne det så det ikke sker igen".. Hvis pigen indrømmede at hun havde ladet den lille hund rende ind i en fremmed have, så ville far nok blive ret sur på HENDE.. Hvad med at lave en eller anden form for afspærring eller afmærkning af, hvor jeres grund går til? Et trin eller buske eller et lavt hegn? Hvis der skal kunne køre biler ud og ind, så kunne en rist med en vis afstand mellem tremmerne gøre det.. Sådan set en demonstration af at I anerkender problemet uden at anerkende at det er din hunds skyld, ---og da gerne hjælper med at undgå gentagelser. Det må da også være irriterende hvis naboer lader deres hunde rende ind og bruge jeres gårdsplads som toilet..

Ja. Karter er dyre.. Men så holder de også evigt.. Jeg har selv taget et kursus i at at spinde, -også hundeuld, en gang for et halvt liv siden... Der skal altså blandes fåreuld i hundehårene. For ellers er det ikke til at få det til at hænge sammen... Og hvis det hænger dårligt sammen, så slides det også hurtigt.. Jeg nåede nu aldrig at få lavet garn nok i samme tykkelse til at kunne bruge det til noget.. Med to børn og fuldtidsjob... Og to hunde, så var det nok lidt optimistisk at gå i gang med...:hmm: Men det var da sjovt at prøve..

Herhjemme er det noget med hvordan Silke reagerer. Silke reagerede fra start af med at blive opmærksom på brag hvorefter hun kikkede på mig. Og så spillede jeg totalt døv og blind og fortsatte med nøjagtig det, jeg var i gang med. Og kikkede ikke engang tilbage på hende. Senere på aftenen, hvor brag og lyn og forskrækkeligheder går i eet, har hun sat sig ved terrassedøren og stirret på ragnarok. Og så har jeg sat mig ved siden af med en arm om hende op betragtet det hele sammen med hende. Og snakket stille og roligt med hende.. Og efter lidt tid er jeg gået tilbage til mine egne sysler, mens Silke har kikket videre. Silke har aldrig været bange for larmen. Kun nysgerrig. Og de sidste år er hun blevet "hørehandicappet", så nu sover hun trygt og godt fra det hele.. Ingen af mine tidligere hunde har været særlig bange for larmen.. Men vi boede nu heller ikke lige så "udsat" før, som vi gør i dag..

PBC, Silke begyndte altså at få gigt da hun var 5. Og jeg ser daglig labradorer på 4-5-6 år, der kun lever fordi de, ligesom Silke, kan gå lige ud af hoveddøren og ud på marken. Det er jo energiske og aktive hunde, der bruger sig selv og slider sig selv. Man kan sagtens få en 6-7 måneders jagt-labrador-hvalp til at springe begejstret op og ned af trapperne. Men den får altså et kort og smertefuldt liv.

Rolig nu... Vi ved jo endnu ikke om der er elevator i bygningen, gør vi? :hmm: Hvis der er, så er en ganske almindelig labrador et glimrende valg. Men bestemt ikke, hvis hunden skal transporteres op og ned af trapperne flere gange daglig.. Og slet ikke, hvis der også er et mindre barn, der også skal hjælpes på trapperne. Selv min spinkle Silke på 27-30 kg ville have været død for længst, hvis hun daglig skulle have gået op og ned af trapperne til 2. Sal.. Både lab og golden har det med at få gigt i relativt ung alder. Ikke noget meget alvorligt, men bestemt ikke noget man går på trapper med.

Tror aldrig jeg er blevet bidt "for alvor".. Vi havde ikke hund, da jeg var barn, så jeg havde ikke mulighed for at gøre blodige erfaringer. Men jeg een gang blevet hullet af en hjørnetand. Det var min store Ramses. Han gik til svømning, og jeg smed bolden ud i det lange bassin til ham, og så løb/svømmede vi om kap for at få bolden først.. For det meste var det da ham, der vandt, men indimellem kom jeg lige først en enkelt gang og kastede bolden tilbage i det lange bassin. Men lige den ene gang kom vi samtidig. Og Ramses greb både bold og min hånd, så hans hjørnetand gik lige igennem det nederste af min tommelfingernegl.. Det blødte altså. Ret meget.. Så jeg måtte rende rundt med hånden højt hævet, mens vi svømmede færdig.. Neglen var jo blød af al det vandpjaskeri, så det var rent uheld. Så jeg tror slet ikke at Ramses opdagede hvad der var sket... Heldigvis var det kun et par år siden at jeg havde fået stivkrampevaccination. Så jeg behøvede hverken skadestue eller læge..

Nej, vel? Måske skal opdrættere OG internater være opmærksomme på at oplyse om at der er nogle besværligheder med hanhunde, til mindre erfarne hundekøbere.. Så hanhundene ikke ender i skiftende familier, der kun forstærker eventuelle problemer... Det er så bare nemmere at finde egnede familier til tæver... Og VI skal være opmærksomme på at oplyse om at der lettere kan opstå problemer med hanhunde, når uerfarne eventuelle købere står og skal vælge køn..... Jeg kan da godt huske, at vi helst ville have en han-berner dengang vi skulle have vores første racehund. Hannerne ER flottere og større i den race... Men der er også flest problemer... Både mentalt og fysisk... Vi havde haft to hunde før. En nem blandingstæve, og en besværlig blandingshan... Men det var ikke noget, vi forbandt med kønnet dengang... Snarere med blandingen... Nu vil jeg aldrig have hanhunde mere... Men det er lige så meget på grund af min alder.. Hanhunde er ikke umulige... De kræver bare mere..

Kikkede lige på internathundene... Det undrer mig da, at 17 ud af 18 voksne hunde er hanner? Og eneste voksne tæve er en doberrotte.? Derudover er der et chi-blandingskuld med begge køn.. ER hanner generelt mere vanskelige end tæver? Eller hvorfor ender så mange på internat? :hmm:

Ring til opdrætter og hør hvordan de plejer at spise før de kom til dig. Om de fik noget blandet i foderet? Om det plejer at blive opblødt? I hver sin skål? Osv. Der er sikkert ting, du helst vil gøre anderledes, men som start er det bedst at rette sig efter "plejer". Opdrætter vil jo garanteret gerne høre hvordan det går med de små.. Og hjælper gerne.

Sagde han virkelig det?? frarådede han dig at "lege kirurg" på din hund?? Han har seriøst troet, at du har fundet dimsen på hunden , fundet kniv og gaffel frem og på eleganteste vis fjernet "objektet" ....men det kunne selvfølgelig være for at undgå at betale for både konsultation og for lab-undersøgelse af dimsen. Det var nu meget godt dyrlægen sagde sådan.. Ellers ville han have gået med de underligste tanker om dig inde i sit hovede.. ej, altså.. Tillykke med den gode nyhed!

Silke reagerer ikke engang når det ringer på døren... Hun er nok ved at være totalt døv.. :hmm: Men når jeg kommer hjem fra indkøb, så står hun liige indenfor døren og smiler og gaber søvning og logrer.. Jeg tror hun ligger og sover op ad hoveddøren for at være sikker på at høre når jeg kommer hjem.. ...men lyde fra hende er der ikke mange af..

Det lyder som noget fra agrias side... Hvor der bare er taget det med, som behager ejeren af de to blandinger. Agria må jo om nogen vide, hvilke hunde, der er sunde. http://www.agria.dk/hund/artikel/om-hunden/gadekryds-eller-racehund/ .... Lige netop blandingen mops -cavaler kunne jeg forestille mig havde fælles uheldige træk, som noget med øjne og hjerne og luftvejsproblemer.. Og hunde er jo ikke forskellige arter. De kan vel sagtens forstærke hinandens svagheder.. Selv om de er af forskellige racer. Hvis en asiat og en neger har den samme arvelige sygdom og de får børn sammen, så vil barnet da have samme risiko for at få sygdommen som hvis begge forældre var negre eller asiater.. (Ved egentlig ikke om man må bruge ordet "neger" i dag...) og der er stadig den gene, at uden stambog så har man ingensomhelst mulighed for at vide noget om en hvalps sundhed, andet end via "blind tillid" til opdrætter..

Heldigvis gøer Silke sjældent, uanset om det er nat eller dag. Det helt store brøl kan hun komme med, hvis der er en kat, der har sneget sig ind i vores gårdhave... Eller den sidder på plankeværket og griner af os. Jeg står altså op, og farer ud i haven i sandaler og bare ben, med en kost og skræmmer rovdyret væk! Og Silke returnerer supertilfreds til tæppet under min seng. Jeg fortæller hende, hvor gode vi var til det, sammen:lun:...Og kan vi sove videre. Der ER jo lige det med at en nat kan det være en ondsindet psykopat, der er hoppet over plankeværket for at myrde os og røve vores guld og mammon... I den situation vil jeg ikke ret gerne have en hund, der ignorerer den fremmede.. Selv om Silke slet ikke er en vagthund.