Birgitta

Nuih... Hvor fiint! Gevinst første gang! :klap: Ja, så er det bare at vente på at de lukker op..

Ja... Hvis man vil skolde små skåle, så kan man fylde varmt vand i dem og mikrobølge til den koger... Det meste flergangsplastik kan tåle opvarmning og mikrobølger i dag..

Suppeske? Sådan en nærmes skål på et langt skaft. Hvis du har tænkt dig at bruge skeen til suppe, så kan du pakke den ind i en plasticpose eller vitawrap.. Og så hælde "gevinsten" over i en lille ren beholder, f.eks et engangsdrikkeglas. Der findes små beholdere til urinprøver med skruelåg. Men sådan et har man jo sjældent hjemme når man har brug for det. En lille plasticæske med tætsluttende låg kan også bruges. Så skal den bare rengøres rigtig godt inden brug.

Hund med voldsom blodig diarre gennem nu næsten en uge. Ved eneste dyrlægekontakt bliver der konstateret hjertefejl og derudover er hunden dehydreret og lægges akut i drop.. Lise var ikke selv klar over at Ronja var dehydreret ved første besøg.. Ved hun det nu? Ikke alle hunde skilter med dehydrering før det er for sent. Jeg håber sørme at I har ret! At det ikke er så slemt. Den sædvanlige dyrlæge kan jo ikke gøre noget som helst via en telefonsamtale. Så er det weekend igen? Og hvad så? Jeg er sædvanligvis ikke tilhænger af at man render til dyrlæge for småting... Detteher er altså ikke sådan en "småting". Og jeg ville meget gerne berolige Lise, men det er ikke ansvarligt i denneher situation.. Jeg tror ikke at Lise har overdrevet sin hunds symptomer. Måske endda det modsatte.. Fordi hun ikke har erfaring nok til at se faresignalerne. Lise, se at komme til dyrlæge med Ronja. I dag! Jeg trækker mig fra tråden. Men jeg følger selvfølgelig med. Jeg ved bare, at det ikke gavner noget mere hvad jeg siger. Der kommer hele tiden ti indlæg, der fortæller, hvor meget, jeg tager fejl. Og tro mig. Jeg ville rigtig gerne tage fejl i denne sag....

Hun var dehydreret, da hun blev indlagt. Du så jo også selv, hvor hun livede op efter at have haft drop i nogle timer. Tis er jo væske UD af kroppen. Og det er diarre også. Det fortæller ikke noget om, om hun er dehydreret.. Om hun får drukket nok.. Flere sygdomme giver øget tørst og øget urinering.. Hvis hunden så ikke får drukket nok, -hvis vandskålen bliver tom f.eks, så kan hunden kollapse i løbet af få timer... Og ikke være til at redde.. Jeg har set det ske... Silke mistede sin allerbedste veninde på den måde, for et års tid siden...

Lur dig til, hvad det er, massøren gør, der hjælper... Du kan sagtens lære at massere hende lidt selv hver dag... Og så kan hun få en ordentlig omgang hos massøren hver tredie uge.. Og liige få lidt ekstra daglig af dig... Jeg masserer gamle Silke hver dag.. Og hun bevæger sig rigtig fint trods udbredt gigt. Vi kan gøre rigtig meget selv..

Men hvis hjertemislyden skyldtes alvorlig dehydrering, så hænger det jo sammen med diarreen... Din dyrlæge har da aldrig snakket om hjertemislyd når h*n har lyttet til hende? Det er ikke noget din dyrlæge kan tage stilling til over telefonen... Og slet ikke ordinere behandling uden at have undersøgt hende... Hjertesygdommen kan ikke vente, når hun bliver ved med at være syg... Det belaster jo hjertet at hun er syg...

Når hun er mere tørstig end hun plejer at være, så må hun også tisse mere end normalt... Så det er nok blærebetændelse... Urinprøve til dyrlægen... Hvis I kender dyrlægen, så er det nok ikke engang nødvendigt med en konsultation i første omgang. Få fat i en lille skvat ren urin fra hende i et rent bæger. Og ring til dyrlægen og spørg om du lige må komme med urinprøven. Hvis der er betændelse, så kan du få antibiotika med hjem.. Hvor gammel er hun?

Ja. Så ring til den dyrlæge du har tillid til i morgen! Det går ikke med langvarig diarre. Du risikerer at hun bliver dehydreret igen..... Det kan hendes hjerte ikke klare... Du kan ikke vente til du får ferie...

Hvordan har Ronja det? Har du fået ringet til dyrlægen og fået resultaterne på blodprøven?

Nogle hunde kommer aldrig til at reagere på fødekomponenter, selv om de har de samme allergier som Silke. Silke reagerer på alle de typer kød, vi har prøvet, undtagen gris. Fjerkræ, lam, fisk, ko og hjort tåler hun ikke. Hun er ikke allergisk overfor de forskellige fødevarer, så det kan ikke bestemmes ved en test, hvor man måler antistoffer i blodet. Hendes immunforsvar tager fejl og tror at proteinerne stammer fra støv-lagermider, der er de eneste animalske proteiner, som hun er testet positiv for. Altså en krydsreaktion. I starten var det kun fisk og kylling, hun ikke kunne tåle. Men efterhånden reagerede hun på mere og mere.. Og der er så lille forskel på, om et protein kommer fra en kylling eller en svane eller en kalkun, så der er ingen grund til at immunforsvaret ikke skulle reagere... Når man tænker på, at immunforsvaret forveksler kyllingeproteiner med mideproteiner... Og Silkes reaktion på fødevarerne er altid knopper, kløe og irriterede ører... Ligesom reaktionen på pollen og mider.. Hendes immunforsvar reagerer ens, uanset om det er en krydsreaktion eller det er en "ægte" allergisk reaktion.. Men efter at Silke KUN får RC allergifoderet, så har jeg indtryk af, at hendes krydsreaktioner ikke udvikler sig yderligere. Hun reagerer stadig ikke på gris, selv om hun får en halv kotelet daglig. Og hun reagerer mindre på græspollen end hun har gjort tidligere. Hun får stadig ikke brød med hvede i (krydsreaktion på grund af græspollenallergien), men nu tåler hun knækbrød af rugmel, selv om rugproteinerne også må ligne græspollen-proteinerne.. Så jeg behøver ikke mere bage hundekiks af kartoffelmel og svinefedt, som jeg tidligere bixede med.. Men altså... Hvis du skal have en virkning af allergifoderet, så skal Charlie fra start KUN have allergifoderet!Ikke andet! Først når han ikke har flere symptomer, SÅ kan du begynde at prøve dig frem med en enkelt proteinkilde af gangen. Altså tilsætte f.eks lidt kalkun hver dag i en måned. Hvis det går godt, så kan du efter den måned prøve en ny proteinkilde. Silke er 13 år nu. Og det er vel 2-3 år siden vi startede med allergifoderet, så vi har haft en masse tid til at prøve os frem.. Derfor ved jeg noget om hvad hun kan tåle og hvad hun ikke kan tåle.. Og derfor kan hun også få lov tilat spise både gulerødder, æbler og mirabeller. Alle ting er blevet afprøvet enkeltvis.. Det går altså ikke at starte med at give allergifoder sammen med et andet fuldfoder.. Så har du ikke nogen som helst mulighed for at finde ud af, hvad Charlie kan tåle. Og hvad han ikke kan tåle.. Prøv hyderm cremen på Charlies ører... Men hvis det virker, så skal du så snart du kan få lov, først tørre øret af med klorhexidin og lade det tørre i et kvarters tid inden du kommer cremen på.. For hyderm dæmper immunreaktionen. Det er godt ved allergi, men ikke så godt, hvis der er en lille smule øregangsinfektion... Hvis man smører hyderm på en hudinfektion uden at behandle infektionen, så vil irritationen godtnok blive dæmpet, men infektionen bliver værre, fordi immunforsvaret ikke gør noget for at holde den nede.. Så klorhex først og hyderm bagefter..

Beaglepack, ved allergi er det stort set altid proteiner, man er allergisk overfor. Man kan godt være allergisk overfor lakseolie, men det er den lille smule proteiner, der er i olien, man ikke kan tåle... Røde tårestriber er vel ikke en allergisk reaktion... Snarere en konsekvens af olien, måske noget med lakseoliens røde farve.. Silke er allergisk overfor al fisk. Hun slår ud uanset om hun får tørfisk, lakseolie, sild eller nogetsomhelst andet, der minder om fisk. Det samme sker, hvis hun får kylling. Egentlig er det ikke engang allergi, men en krydsreaktion, fordi de proteiner har en vis lighed med de lager/støvmider, som hun ER ægte allergisk overfor.. Og alligevel er det ikke bare sådan, at hun TÅLER sit foder, der er lavet på de berømte kyllingefjer og med fiskeolie, hun er altså også mere tolerant overfor de andre ting, hun ikke kan tåle, f.eks støvmiderne og græspollen. I år er vi sluppet gennem græspollensæsonen helt uden dyrlægebesøg.. Og uden anden medicin end daglig rengøring af øreLAPPERNE. Og aftørring af øjenomgivelserne med rent vand for at fjerne støv og pollen. Foderet er sammensat på en måde, så det styrker huden mest muligt. Og alle proteinerne er nedbrudt -hydrolyseret- så kraftigt, så hunden ikke behøver at nedbryde foderet. Det er lige klar til at bygge nye proteiner af. Altså meget optageligt og derfor også glimrende for en hund, der reagerer med maveproblemer på allergien. Hvad bruger du til Charlies ører? Silke havde nemlig sådan nogle irriterede røde rynkede ører. Og der VAR ingen infektioner i, sagde dyrlægen. Silke prøvede alt hvad dyrlægen havde på hylderne, og jeg nægtede kun, når det helt tydeligt var smertefuldt! Til tider var der tale om tre forskellige former for rens og dråber.......... Daglig... Jeg tror at det røde rynkede nok var en reaktion på de mange forskellige ting vi prøvede... På dyrlægens anbefaling... Nu klarer vi os udelukkende med at tørre ørelappen af med almindelig klorhexidin 0.2% . Det skal ikke indi øret. Kun lige med en finger med en renseserviet fugtet med klorhexidin ind i øret. Derefter (10-20 minutter senere) smører jeg lidt hyderm creme på huden i øret. Cremen indeholder en lille smule binyrebarkhormon. Det er i håndkøb. Og det er nok til at berolige den irriterede hud i Silkes ører. Så i dag er hendes ører helt normale, bare med den behandling. Jeg bliver ved med at smøre, selv om øret ser normalt ud, for hvis øret kløer, så kløer hun sig i øret, og så får hun infektioner igen.. Hyderm kan give tynd hud, hvis man bruger det i længere tid, som vi gør i Silkes ører.. Men det har vi ikke set noget til, og huden i ørerne er nok heller ikke det værste sted at have lidt tynd hud. Det er ikke en creme, man skal bruge til f.eks poteproblemer.. Vi holder pause en gang imellem, hvor vi kun tørrer af med klorhexidin. Det går også fint. Jeg ved ikke, om noget af det kan bruges til Charlie.. Men man bliver jo nærmest desperat med en allergi-ørehund. Så hvis der er noget af det, du ikke har prøvet, så kan du jo se, om det kan hjælpe Charlie osse..

Så fint! Så må vi da håbe at hun påskønner det! :klap:

Silke er på RC Anallergenic... Det er endnu mere kunstigt sat sammen.. Det virkede næsten med det samme.. Okay, hun fik antibiotika samtidig, fordi hun havde revet sig selv til blods allevegne og på grund af ørerne.. Men bedringen holdt efter vi stoppede med antibiotika. Hun vil aldrig få andet end det "skodfoder":lol:.. Det tør jeg simpelthen ikke..

jeg synes altså bestemt at du skulle have ringet til dyrlægen i dag. Det er ganske alvorligt, at Ronja bliver ved med at have diarre..

Strittende tissemænd er helt normale på teenagedrenge. De er ikke generet af det.. Det er kun omgivelserne, der kan blive lidt/meget generede... Eller generte..

Ja... Resultaterne er jo også gode at have, hvis der bliver flere problemer med Ronja inden hun skal vaccineres.. Hvis du ikke vil bruge samme dyrlæge, så er det i hvert fald godt at kunne tage laboratoriesvarene med til en anden dyrlæge, så de samme blodprøver ikke skal tages igen... Du kan bede dyrlægen om at sende svarene fra laboratoriet til dig pr. mail. Men det er SÅ dejligt, at Ronja har det godt nu! Man bliver jo umanerlig begejstret så snart noget bare ligner en nogenlunde normal lort.. :klap:

Det var en fejl at det ikke var den samme dyrlæge... Vi ved jo så ikke hvorfor.. Hun kan være blevet kaldt ud på et akut sygebesøg, f.eks.. Eller noget helt privat akut.. Selvfølgelig har hun da været ude! Den nye dyrlæge var bare lige kommet og vidste ikke noget.. Det lyder som om der er sket noget akut, som ikke har noget med Ronja at gøre. Ring i morgen og få resultatet på blodprøverne.. Og det var jo i hvert fald det helt rigtige med det drop. Dehydrering er en af de større farer ved langvarig diarre.. Når først det er galt, så kan det være et spørgsmål om minutter før hunden kollapser.. Begynder hun at blive dårlig igen, så SKAL hun i drop igen.. Det er ikke altid nok at drikke meget, når tarmen er i udu... Hvornår skal hun vaccineres? jeg håber at det værste er overstået, og at I får en rolig nat..

Jeg er bare mest forundret over, at det er nødvendigt for jagtfolket at påstå at det eneste rigtige er at bruge sin hund til jagt... Jeg tror aldrig jeg har hørt udstillingsfolk på samme måde hævde at en hund, der aldrig bliver udstillet, er en forsømt racehund ... Det kunne de jo med lige så stor ret sige.. Det er som om udstillingsfolket har et mere realistisk forhold til, hvordan hunde lever og hvordan hundeverdenen er. Hunde kan have et glimrende og tilfredsstillende liv, uanset om de dyrker udstilling, lydighed, jagt, har vagttjeneste eller laver indviklede tricks sammen med deres ejer... Eller nogle af de mange andre muligheder, der er for at have et godt og indholdsrigt hundeliv. Det eneste, der er trist for en hund, er hvis ejer fortryder anskaffelsen, fordi det viste sig at være mere krævende end man havde forestillet sig.. En hund med en skuffet ejer med konstant dårlig samvittighed, DET er søgeligt. Uanset race. Ikke en jagthund uden jagt... Eller en racehund, de aldrig kommer på udstilling. Der er gudskelov andre muligheder for at give sin hund et fuldt og vidunderligt hundeliv end at leve efter den slags stereotyper. Uanset om den oprindelig er avlet til jagt eller til udstilling.

Jase, Mangetal... du tager fejl... Silke tog retrieverbrugsprøven da hun var 10 måneder. DKK LP 1. pr. klasse 1 da hun var 1,5 år, klasse 2 da hun var 2,5 år og klasse 3 da hun var 3,5 år. Da hun begyndte at få gigt trænede vi på eliteniveau.. Men ikke mere til prøver.. Udstilling? Jo, vi gik også på udstillinger dengang. Og det var også sjovt. Men det var ikke der hendes --eller mine--muligheder og evner lå. Vi gjorde det af respekt for opdrætter. De, der avler har jo altså brug for at få deres afkom eksteriørbedømt også. Jeg ville da have elsket hvis hun havde fået fine førstepræmier i eksteriør også. Men det fik hun ikke. Dommeren brød sig ikke så meget om hendes smukke dybrøde farve, som jeg gjorde.. Men adskillige publikummer var da begejstrede over hendes smukke udseende. Og det betød mere for os end hvad en dommer sagde.. Hvis man vil have en hund, der kun er til jagt, så kan man jo bare vælge en blanding, der ser lovende ud med hensyn til evner? Hvis man ønsker sig en jagtgolden, så ønsker man vel stadigvæk en hund, der af udseende ligner en golden. Men som har andre evner også. Ellers kan man lige så godt vælge en anden retriever? Eller en af naboens blandingshvalpe, hvor man kender forældrenes jagtevner? Jeg er IKKE "udstillingsmenneske". Men jeg har den allerstørste respekt for det kæmpestore arbejde seriøse opdrættere gør for at styrke og forbedre deres avl og race.. Nogle mennesker lægger størst vægt på hundens arbejdsevner, andre lægger mest vægt på udseendet... Helt ærligt, så tror jeg at de fleste hundeejere lægger vægt på begge dele. Altså både hundens specielle evner. Og dens udseende.. Jeg gør selv i hvert fald. Og de fleste hundeejere lægger vægt på, at der ER opdrættere, der gider avle hvalpe af de forskellige racer... Så vi har et valg, når vi skal have ny hvalp. Hvis ikke der blev lavet det kæmpe arbejde af opdrætterne, så VILLE der ingen racer være. Og vi ville kun have "naboens hvalpe" at vælge imellem.. Jeg synes bare ikke, at det er "finere" at vægte jagtevner frem for udseende.. Det er jo kun "finere" for dem der går på jagt... Og det er vist de færreste, der gør det. Og jeg ser masser af hunde, der elsker at være rigtig fine, og som slet ikke har lysten til at forlade stierne, når de går tur på engen.. Og som afskyer at få våde poter. Og både hund og ejer nyder, når andre hundeejere roser den fine hund.. Hunde mærker da, at ejerne er stolte af dem... Om ejer er stolt fordi en vigtig udstilling er gået godt, eller fordi en jagt er gået godt, det har faktisk mindre betydning. Hunde kender det, de er vokset op med. Er det jagt, så er DET besættelsen.. Er det andre ting, så er det de ting, der begejstrer hund og ejer.. Det er snobberi at tro, at lige netop det, man selv vægter mest, er det vigtigste og eneste betydningsfulde i verden for alle andre også.

http://www.newdogworld.com/rottweiler-dog-dies-after-getting-tongue-stuck-in-a-kong-toy/ Efter jeg læste om rottweileren har jeg altså fjernet en bold fra Silke, som der netop kun var et enkelt hul i... En lille foderbold. Af tyk, blød gmmi. Den ville ikke kunne skade hende alvorligt. Men den ville godt kunne nive hende i tungen...

ånej... Det er da osse farligt at gå til dyrlæge... Man kommer med een mindre ting... Og ender med en hjertesygdom??? :ae:Stakkels dig... Men hjertesygdommen har vel ikke noget at gøre med tarmsygdommen? Så det var egentlig GODT at mavsen blev så slem, så hun måtte til dyrlægen og det blev opdaget at der var noget galt med hjertet.. Det er jo ikke noget, som I har mærket noget til, vel? Så mon ikke hun kan leve et stille og roligt liv når først maven er rask igen? Dehydrering og tarmblødning kan vel godt belaste et lidt svagt hjerte.. Måske ser det hele bedre ud, når tarmproblemerne er løst.. Hun er i gode hænder nu..... Se at få sovet noget... Det er det allerhårdeste du oplever lige nu, i forbindelse med at leve et hundeliv... Du må se at få tanket energien op, inden du får hende hjem igen, så du kan være der for hende.. Hvordan er planen? Hvor længe skal hun være indlagt?

Udstillingsfolket mener at der ligger et stort, engageret arbejde i at udstille sin hund... Og hundesportsfolket mener at det eneste rigtige er at BRUGE hunden til arbejde eller sport.. Hvordan kan det mon være, at der ikke er gensidig respekt for det store arbejde den anden fløj lægger i deres hunde? Man mister jo ikke noget selv ved at anerkende andres meget store arbejde? Ens eget arbejde bliver vel ikke ringere af den grund? Jeg siger bare, at hvis man har lyst til at arbejde med lydighed, jagt eller agility, så skal man da gøre DET og lade sin begejstring gå videre til sin hund. Og hvis man har lyst til at udstille, avl eller ej, så er det da det man skal formidle til sin hund.. At nedgøre andres interesser og sætte sig selv på en piedestal er ikke videre tiltalende.

Måske har Kylling bidt fra sig? :hmm: Der har jo været en skræk-historie om en rottweiler, der døde, fordi en kong sugede hundens tunge ind i hullet.. Det kan vel også ske i mindre skala med et pivedyr. Altså at tungen bliver suget fast til pivehullet.. Ikke dødsensfarligt i den størrelse og med et blødt pivedyr, men måske ubehageligt nok.. Min første hund, Trille, havde en lille hvid pivekat som hun var meget glad for. Den var hendes lille hvalp efter hendes første løbetid..... Men hun brød sig ikke om at den pev. Hun var meget forsigtig med den.. Da hun var færdig med at have falske hvalpe, bed hun simpelthen et øre af. Så var katten en helt almindelig legeting igen.. så det kan også være en slags omsorg for den lille "hvalp". Lav et ekstra hul i pivdyret. Så undgår I både dyrets piveri og at den suger sig fast til tungen..

Jeg ville altså også kontakte dyrlægen i dag hvis det var Silke, der sked blod....... Men hun har så meget sjældent dårlig mave, så det ville være ret usædvanligt for hende. Jeg tror altså, at når "mavepinen" får mulighed for at udvikle sig til tynd og blodig diarre, så tager tarmen skade, der KAN være varig, på den måde at hunden lettere får myldermave igen. Silke har haft blod i afføringen een gang i hendes 13 årige liv. Og da røg hun til dyrlæge inden der var gået 4 timer.. Blev behandlet og der har ikke været noget siden. Men hvis ens hund har haft blodig afføring før og dyrlægen har vejledt om, hvordan det bedst kan klares, så behøver man selvfølgelig kun at kontakte dyrlægen hvis den sædvanlige kur ikke virker....... Jeg ved ikke med jer andre....... Men jeg ville altså også kontakte min egen læge hvis jeg selv sked blod i flere dage...