Ulla H

Jeg har også prøvet lidt af hver mht træning.Jeg kan se for mig hvor svært det må være for ny hundeejer at vurderede netop legepauser.Da min nu 7 årige Nana var unghund gik vi i en brugshundeklub,der lå på et areal hvor en rothweilerbrugsklub havde til huse, så alle var primært rothweilerejerer. Vi havde så en pitsbull tævehvalp på holdet og som lille var hun OK. Så kom hun relativt tidligt i løbetid, tror jeg(ulovlig import og ingen kendte exakt alder)og efterfølgende blev hun en bitch mod andre tævehvalpe. det var så tydeligt at hun udså sig een som skulle nakkes, men ofte en hun ikke kunne fange. Arealet var indhegnet, men så stort at hvis hun gik amok i det fjerneste hjørne, så ville hjælpen komme for sent. Alligevel blev træner skide sur da jeg ikke ville lade min unghund være løs derinde og sagde til en med en papillon, lad være. Vi går ud i legepausen.Ingengang da 1 ste lille 3-4 mdr s hvalp var bidt til blods ville trænerne opgive at lære hende omgang med andre hunde, dog i snor. Det er da mærkeligt, at man skal være bange for at få skadet sin hund til hyggehvalpetræning.Og træner synes stadig, jeg var en negatig gammel kælling.

Det lyder meget ala vor danske Græske Hunde.

Det med støvsugning og tennisbolde med mere dyrkert min Molly også.Desværre har hun så også udvidet det til at gælde for græsslåning, hvilket gør at hun lægger sit legetøj lige i de baner jeg er i gang med. og når græsset er højt kan jeg ikke se det. Så en del bliver pulveriseret på den konto.

Er lidt nysgerrig. hvordan foregår formidlingen. er besøgende godkendt på forhånd og kan du evt nedlægge veto, hvis du er meget i tvivl om de er de rette til Woody. Det synes jeg betyder meget for en, som er plejemor for hunde.

Folk har jo forskellige forventninger til f.eks hvalpemotivation. Jeg kommer for at vænne min hvalp til omgang med andre hunde på samme alder.For at lære den at hunde ser forskellige ud. For at lære den, at den skal fokuserer på mig, selvom der er potentielle legekammerater i nærheden. Og for at træner kan korrigerer mig. Nogle folk bor, hvor der ikke findes hvalpelegekammerater og har disse folk haft en voksenhund, der virkelig ikke kunne med andre hunde, så ønsker de ofte , at hvalpen får lov at lege og lære mere hundesprog, idet de selv mener, at forrige hund ikke fik opfyldt dette som ung. Jeg har så ikke altid lyst at at betale 80- 100 kr/gang for at min hvalp skal lege.Men synes alligevel , at en legepause bør indgå, for hvalpene trænger jo også til at koble af.

Min 1 ste cocker fik også læbefoldeksem/betændelse /svamp. Pludselig stank hun af rådden fisk ud af munden og ville ikke spise. Hos dyrlægen var en ung vikar, der ikke umiddelbart kunne se , hvad der var galt.Hun ville slet ikke røres i den side. Han var bange for, at hun havde fået kræft i kæben og bad mig få en ny tid, hvor huin var fastende. Jeg tudede hele vejen hjem,tænk hvis hun havde fået cancer i så ung en alder. Hun var en bedårende hund, som jeg overtog fra en kennel pga hendes HD. Om aftenen ringede jeg til en spanielopdrætter, for at blive trøstet og hun sagde, vel har hun ej cancer i kæben, hun har da bare problemer med læbefolderne. Fik så ændret tiden til chefdyrlægen og ja læbefoldseksem. Det kræver så at hårene heletiden er nedklippet ved læbefolder, at hundene tørres ofte,når de har drukket, . Jeg renser med 1 % brintoverilte , tørre og smør med Kenelog Comp med Mycostatin.

Husk lige på at ikke alle de polske har været meget ude at gå tur. Så nogle får slitage på trædepuder og nedslidte negle, fordi de ikke har muskler og slæber benene lidt hen af jorden.Så langsom optræning og hold øje med dette. Håber virkelig han kommer til at elske sit nye liv, for internatophold er ofte streng kost .

Jeg elsker ,når der på sådan en hund som Melina kommer positive svar fra de græske plejemødre.Altså hunden er stueren , venlig, omgåes fint med andre hunde af begge køn,og indimellen også med katte.De bliver også afprøvet på børn.Jeg er sikker på at hun ender her i DK eller i Holland eller Tyskland.Hun er jo en pæn og sød venlig lille hund , som mange kan falde for. Men stadig for mig ufattelig at andre hundejerer i det græske ikke hjælp hende , inden hun endte sådan. Cockeren Lady ser bedre ud, men hendes hud var betændt af at gå så storpelset og filtret og beskidt. Hun fik et drømmehjem på et mindre hestestutteri på Sjælland og ligner nu bare en almindelig elsket familiehund.

Jeg elsker, når dagene bliver længerer. Men elsker også let frost.Lige nu er min have virkelig slem , med store vandpytter også på græsset. Hundene slæber uanede mængder mudder ind, for langs deres løberuter kan intet græs gro. I søndag var vi på vådtur i et nærområde , nær Vallenbæk mose. UHA- de yngste skulle i vandet, trille i andelort og grave i muldvarpeskud og gennem alt krat.De er ikke sjove at få ind i huset. Flere hundeejere vi mødte på hjemvejen grinede af os, for så snavsede havde deres hunde da aldrig været. Hvis jeg fik gæster her inden mudderet skrubbes af gulvet i stuen ville de da tro , jeg var verdens største svin. Sådan er det at have 7 hunde.

Det foredrag jeg har overværet med humor gik jo på de fejl som fører gør, hvor man da måtte grine, for hvem har ikke lavet fejl med sin hunds træning.

Jeg forstår godt at TS kan være forundret over visse folks hundehold. Som boende i et ala sølvbryllupskvarter, og rimelig flittig almindelig hyggehundelufter, så undrer det mig da, at der i visse haver høres hundegøen og man aldrig har mødt den udenfor.Jeg bor selv på en lille vej med under 20 husstande og alligevel så jeg pludselig efter 2 år en labmix i en have. Spurgte en nabo om det var en besøgshund eller deres egen.Jamen den blev da kaldt kælderhunden, for børnene var for store og gad den ikke og forældrene synes den var til besvær. Jeg spurgte dem senere , hvorfor de aldrig luftede dem , for hele familien var jo typiske sportsfolk. Svar: den er gammel. Nå hvor gammel, :næsten 7 år.Jeg var målløs. Senere fandt jeg via andre hundeejerer ud af , at villakvarterer gemmer på mange kælder og bryggershunde, der aldrig kommer ud af haven. Og her tales ikke om dem, der næsten altid bruger bilen til strandture, hunde skove eller træningspladser. Men alt fra små hunde til store brugshunde. Nogle få hunde er så heldige. En nu afdød enke spurgte til en hund hos en i samme grundejerforening.Hun havde synes den var så køn som hvalp, da de skulle renlighedstræne den.Svar: vi har den endnu, men den bor mest i bryggerset.Børnene gider den ikke og vi har ikke tid. Nå ,jeg vil gerne have den. Så den fik et hjem hos en aktiv pensionist. Jeg tror på , at der findes alt for mange af disse kælder og bryggershunde i villakvarterer.

Han er rigtig nem at forstå og bare så sjov og inspirende.Virker som et superdejligt menneske. Tror ikke nogle vil kunne få problemer med hans svenske sprog.

Hunde kan også have vidt forskellige interesser. Alle mine cockerer har elsket også disse snuse/snoreture i villakvarteret , hvor alt snuses igennem og alle aviser læses. Mine 2 græske er slet ikke så interesseret i hvad der lugter af, de vil ud , hvor de kan komme fri og løbe-løbe-løbe,.Og disse 2 kan kun undtagelsesvis forrette deres nødtørft i snor.Og hvis grækerne skulle gasse af i haven, ville græsset blive pløjet helt op. De unge cockerer badede i søndags ,nok skidekoldt, men bestemt ikke noget jeg tilskyndede dem til, de gamle gjorde det ikke. Hunde kan sagtens have forskellige behov for både oplevelser og at få rørt sig.

Jeg bliver bare så glad , når en ældre hund får lov at få et hjem med pleje og omsorg.Jeg kender flere med disse gamle polske hunde og nogle er allerede døde af ælde, men med omsorg og impati og selvfølgelig gode oplevelser i deres sidste år. Da min veninde adopterede Rottek var han vel 7-8-.år måske???Og hun havde ham da næsten 5 år og han var en virkelig en gammel rothweiler da ,da livet stoppede for ham. Og altså, gamle hunde, der enten har levet på gaden i flere år eller på internat er nødvendigvis ikke sådan, JUBI - hvor jeg elsker mit nye liv. Desværre tror nogle ikke så hundekyndige adoptanter, at hunden fra dag 1 viser stor taknemmelighed over sit nye liv og så glemmeer sine erfaringer fra fortiden.Men de er lagret i hundens overlevelses adfærdskasse og kommer frem, ved hver for hunden usikker kontakt, især de 1 ste måneder.Så pas på med gæster i starten. Rottek var noget strid, da han fandt ud af at huset var hans.Det gik væk da hans stress forsvandt.

Jeg er også indimellem grov ved en hund der ikke lystre det ,den har lært. Mine hunde er vidt forskellige , og hvis flokmentaliteten går over gevind, så bliver jeg gal over ,at den enkelte hund ikke lystrer og måske forskrækker en enlig løs hund,der bliver bange.Men at se en anden hundeejer med ung hund, der bare ikke lige lystre,og derfor staffes korporligt, så tror jeg , jeg lige ville spørge UNDSKYLD, hvad får du lige ud af dette. Tror du, den forstod sit afstraffelse lige nu ??? OSVOg har den lært denne kommendo??? Men jeg er ikke god til at holde min kæft.?? og det adstedkommer desværre, at jeg ofte kommer ind på andre hundeejere på en forkert vinkel. træner stadig, at blive mere imødekommende og opsøgende i ,hvorfor folk flaner ud, altså en mere positiv dialog.

Jeg husker fra hesteverdenen at visse hingste , der f.eks havde haft dårlige oplevelser med en hoppe af en vis farve, ikke altid ville hoppe på en af samme farve. Nej- det turde de ikke. Og lysten var helt væk.

Kender du ikke en eneste dansker i dit område du kan få hjælp hos???

Til Ninjamor+ andre. Mener du ikke at mentalt overskud er i nogle hunde medfødt + i andre hunde med sart pzyke eller dårlige oplevelser, må det styrkes og tillæres. Kom lige til at tænke på min 1 ste hund som voksen. Ca 1 1/2 årig gravhundehan, født på nok?? hundefabrik(nok 100 hunde incl hvalpe), byttes væk i 7 mdr´s alder til schæferkennel, sikkert for at børnene skulle have mindre hund.Han var meget bange for børn. Havde aldrig gået i snor eller været uden for deres grund. Købte ham for 3 øl incl stambog den dag han skulle aflives, da de ikke havde fået ham renlig. Det tog mig flere år at få ham til at nyde livet 100 %. De 1 ste 4 mdr så jeg aldrig bare lidt halelogring. Han havde overlevet en ubehandlet parvo infektion, som havde givet visse skader, men det fik jeg først at vide et halv år efter.Efter 1 år fik han en tævehvalp og så kom der fremskridt og han endte op med en rimelig selvtillid. Opdrætter sagde han fra hvalp af var yderst tilbagetrykket og aldrig som søskende gik f.eks i snørebånd eller kom frem ved fodring. Han blev i starten så bange , bare der gik nogle på samme fortov 100 meter bag os , vente sig heletiden, som frygt for overfald.?? Hans fødested med for lidt socialisering + hans medfødte sind gjorde ham mental retarderet, og jeg husker den 1 ste dyrlægekontakt med ham. Han mente, at hvis der intet skete i de næste 6 mdr , så burde han aflives, for livet var for svært for hans sind.Men han blev en rimelig selvsikker og selvstændig hund med årene. Min græske hanhund tør ikke i mørke gå ned i baghaven, tror jeg skulle trække ham i snor derned i mørke, hvilke jeg aldrig ville drømme om.Han har hellerikke medfødt mental selvsikkerhed eller også oplevelser fra hvalpedommen med voksne hundes advarselsgøen på det græske internat ved aftenstid. Hel anderledes opførsel end de 2 tæver, indkøbt fra seriøs opdræt og de 2 hjemmefødte .

Jeg fik da et chok , da der kom nye billeder af Melina, kunne slet ikke forestille mig, at der var sådan en harmonisk pæn tæve under dette filterlag. Så, jeg ville lige vise Melina frem, for hun var da dramatisk filtret da hun blev fundet af en græsk hundeven. Hun ligner jo jeg ved ikke hvad. Nu bor hun hos en plejefamilie og er skønnet helt egnet til adoption. Cockerpigen Lady blev fundet sporpelset, og hun som Melina var helt sammenfiltret også bug og bagben, så de kunne dårligt gå. Og Ladys rumpe var så filtret, at hvis hun havde gået længerer sådan, så kunne hun ikke have afføring, da anus var tilstoppet af filter. Og Ja- Lady er en ældre tæve, og rigtig småfed var hun ved ankomst til ny ejer i DK. Lady er adopteret gennem græske hundes ældreprogram. Nu er hun i rimelig form og får jo også seriøs foder og motion. Hun havde da hun kom store hudproblemer med sår i huden og nu efter flere gange trim ligner hun faktisk en velbygget og fin ældre model af sin race. Ville bare vise at pelspleje af visse typer hunde er nødvendigt for deres velbefindende.

Jeg kan da sagtens forestille mig at mængden af meget levedygtige sædceller kan mindstes med alder. Min venindes ældste bliver 12år til august og hvis han skal parre fremmede hunde, vil hun da lige få taget en sædprøve, så folk ikke kører forgæves til en parring, man på forhånd kan skønne, at kunne være værdiløs. Jeg synes også at der er stor fordel ved at bruge ældre hanhund. Dejligt , fordi man så ofte har mødt ham mange gange til vurdering af ham, og tillige ofte kender flere af hans afkom, der er fuldvoksne.

Denne tæve på ca 10 kg er skønnet til at være ca 2år. Se lige hvad udseenet betyder for ens syn på hunden. Foto da hun blev fundet og indfanget og nu i pleje, og viser sig at være en almindelig familiehund. Den røde cockertæve Lady var så filtret at hun dårligt kunne komme af med afføring. hun er nu elsket farshund på et mindre stutteri. Efter en flot prof trim er hun faktisk en smuk velbygget tæve af sin race.

Så får I lige min Freddy, dog er sidste billede hans mor Debbie som hvalp i kamp med græske Nana.

Skægt nok havde jeg jo beholdt en tævehvalp fra min elskeke Molly og min dejlige Victor for 7 år siden. Begge gode sunde og CK( certifikat kvalite) hunde og begge af super international afstamning. En hvalpekøber kom noget sent og alle tævehvalpe var reserveret ,men hun ringede og ringede og tryglede om at få lov at købe netop denne som hun var helt faldet for. Tilsidst tænkte jeg , jeg kan jo lave en ny og så fik hun denne hvalp.Nå - havde ikke tænkt på kuld sådan lige nu og derfor og fordi jeg var hvalpeskruk, så fik jeg istedet min grækertævehvalp. Sådan kan det også gå. En hvalp solgt, og en anden reddet.

Det jeg mener med omhyggeligt opdræt er da, pleje også af tæven. At hvis opdrætter er væk fra kl 7- 17 hver dag, hvor hvalpene er hos tæven , så mener jeg ikke ,det er helt acceltabel. Mener hermed, at tæven skal kunne komme ud at gøre sig ren uden at skulle vente, de æder og drikker dog en del under diegivning, der skal kvitteres igen. Og de skal ikke ligge alene i et rum væk fra alt familieliv, der skal være god tid til hygge om hvalpekassen.Dog vel i starten helt uden andre dyr i rummet. Jeg synes at avlstævers betingelser er så vidt forskellige , for jeg har set en del i de mange år, jeg har haft hunde.

Mht kuld /år på samme tæve ,mener jeg kun at de etiske retlingsliner er en anbefaling og ikke en lov. Jeg har så desværre kendt tæver, der stort set aldrig oplevede en skid udenfor kennelen efter de fyldte 2 år, og nok havde vel 7 kuld med mange hvalpe /kuld. De var så vand/økonomisk bærer at alle de udgifter, der kom på andre hunde til udstilling , rejser, prøver, træning osv. Tror desværre at flere med stort hundehold ofte kører deres sådant. Mht til avlstæver mener jeg ikke ,man kan sætte andet end maxkuld og pauser ind, da tæverne vel oplever at føde og opfostre deres kuld meget forskelligt. Dog synes jeg at 2 på hinanden kuld er rovdrift. Der er da virkelig forskel på dem der får et evt drømmekuld hvert eller hvert andet år, og så dem,( ofte de kendte), der kan gå på job, have børn og flere kuld samtidigt. Fraset det, bør der da tages hensyn til hvordan tæven kommer gennem fødslen pzykisk og mht til smerte, om hun ikke vil være med kuldet efter de er begyndt på 100 % tilskud og selvfølgelig , hvor store kuld hun får. Faktisk vil jeg tro at min Molly selv ville have haft 6 kuld, men hendes datter nok ikke.Men Molly var en ung hund til det fyldte 10 år og det er datter Debbie nok måske ikke. Molly har haft 4 kuld og Debbie stopper ved 3 små kuld.