Ulla H

Det er for mange kutyme, at der indgåes aftale om, at depositum ikke tilbagebetales. De penge skal jo så bruges til videre annoncering af den bestilte hvalp.Og det hæmmer så køberes trang til at reserve hvalpe 4 forskellige steder , hvilke nogle har for vane, fordi de ikke kan bestemme sig. Jeg bruger normalt ikke reservation med depositum, nok fordi , hvis folk skulle blive i tvivl om de har valgt den rette hvalp, så skal det da ikke gå ud over een af mine. Men for køber giver det jo også en garanti overfor opdrætter om, at man har indgået aftale om salg af netop den hvalp.

Jeg synes at Hopsas og Jannis indlæg er meget beskrivende mht udstilling. Og tillige vil man vel gerne se sin hund og selv vurderer den i forhold til andre af samme race. Og så kræver det da også noget at udstille. F.eks skader det min hund at jeg ikke kan løbe særlig stabilt, ikke kan ligge på knæ og stille ham op, osv.Så får sjældent vist ham med korrekt drive fra bagparten-øv.

Masser af velpassede tæver kan tåle at få 4 kuld, men da ikke alle. Men her er der bevidst så 2 kuld uden løbetidspauser, hvilket jo virker noget grisk. Jeg vil tro min Molly kunne have ønsket sig 6 kuld, hun er så overskudsagtig, selvtillfreds og stolt og herlig, når hun er drægtig og så glad for at have hvalpe.Hun har fået 4 kuld og det ene uden løbetidspause. Men det var bestemt ikke med min vilje og hellerikke sløsethed,mener jeg. Jeg havde fået sædstrengen opereret ud på min eneste hanhund og de parrede jo, jeg var helt tryg, lad dem dog. Og så begynder donnaen at lægge sig ud. Og opfører sig drægtig.To " uafhængig af hinanden dyrlæger" siger hun er falsk drægtig, men hallo, der kom vist 7 stk.Jeg tænkte slet ikke på at få taget en sædprøve på Victor. Jeg fik med dyrlægeerklæring så DKK dispensation til for sent øjenlysning og alligevel papirer på kuldet. Hendes hvalp Debbie har fået 3 små kuld, og det er vist nok for hende. Det skal lige siges at Molly er trænet op, efter sine hvalpekasseaktiviteter, så hun er med flot lige ryglinie som en unghund. Har desværre set disse avlstæver, med hængeryg pga manglende motion, fra den dag de parres 1 ste gang.

Jeg havde for år tilbage et mærkeligt salg, som virkelig gjorde mig kompus. Fik en opringning fra Jylland , det var faderen til hvalpekøberen. Dejlig samtale, han havde selv avlet racen og kendte linierne i både tæve og farhund. Så vi fik en lang hyggelig hundesnak, og hunden var til en søn, der var voksen og flyttet hjemmefra.Så han ville tale med den søn om det, jeg fortalte vedr. kuldet. Sønnen ringer og siger ikke så meget, men reserverer en sort hanhvalp og beder om et banknr til at indbetale depositum på. Jeg spurgte om de ikke ville komme og vælge, for der var 2 stk sorte hannner tilbage. Nej det kunne ikke lige lade sig gøre. Jeg fortrød, men besluttede at sende det depositum tilbage. Jeg ville vide noget mere. Nå, inden jeg gjorde det, ringede jeg til den kennel, hvor tæven var købt og fortalte om min forvirring og de grinte. For faderen var Steen Stenild, som nogle må kende herinde fra og ham havde de kendt i rigtig mange år og sønnen kendte de da også. Så jeg fik at vide, at hvis nogen vidste noget om hundes behov, så var den hvalp kommet til den rigtige familie. Og så vidt jeg ved, har de været tilfreds med ham Holger, som de døbte ham.

Min veninde har jo gået hos dermatolog F. Christensen med sin 12 årige lille mixterrier pga hudproblemer.¨Han fandt ikke typisk allergi ,men var mest inde på at vovsen havde en mangel af noget , hun måske ikke var god til at optage. Hun er behandlet med extra omega 3+6 og har kun haft lidt svage udslet herefter. ¨Han siger, at det skal gives seperat og at det ofte fordufter(nok fordamper), så snart en pose åbnes. Nogle af de tilsatte vitaminer er vel også påvirkelig af luftens ilt og vil nedbrydes.

Min Molly er både en "Så opfør dig ordenlig" og betjent.Nu er hun jo også morhund , så det er her vel noget hun har tillagt sig, når hun har været ude med eget afkom, eller de græske plejehvalpe.Da Victor levede var han også meget beskyttende. Molly flipper ikke ud, hun har aldrig været i nærheden af kamp med nogen. Hun ville aldrig sådan springe ud efter en anden hund. Og ville have svært ved at bruge bisserne, hvis det ikke lige måske drejede sig om en lille hvalp af hendes egen. Flere hundeejere har fortalt mig, at deres hund har stor respekt for hende, og derfor er utryg ved min flok. Og det forstår jeg egenlig ikke, kunne bedre forstå, hvis de var bange for en der virkelig flaner ud. En af Molly og Victor hvalpe blev købt af en der havde en meget nervøs og uselvstændig hanhund, der så gerne ville lege med alle. Han fattede ikke at andre hanhunde ikke gad ham og fik indimellem en hård medfart pga hans dårlige sprog og opførsel. Da min hvalp var 10 mdr, gik han imellem uden kamp, når Simba var ved at komme galt afsted.Og Charlie er idag 10 år og har heller aldrig været i kamp ,men er da selv blevet ovefaldet.

Til Trådstarter. Jeg vil lige sige, at en adfærdsbehandler under uddannelse , uden rutine, nok ikke vil kunne hjælpe jer , da jeg synes jeres problemer er for store. Og lige tilføje, at Karen Frost fra Hund +´Træning jo bor i Tåstrup, vist et sted ved det nye ved City 2. Så måske er I nærmest naboer.Så kunne I vel evt spare betaling for kørsel.

Altså Stella, det er jo pest eller kolera, hvad vælger man??? Hvis han får smertestillende, vil han vel ikke skåne det led, og hvis han ikke får det og får ondt, bliver han jo urolig, ked, eller måske sur. Jeg har ikke brugt smetestillinde i mange år- kun lidt efter de 2 sidste livmoderoperationer, så jeg har ingen erfaring med de forskellige midler. Iøvrigt bør din dyrlæge ikke tage penge for en recept, da han jo kunne have udskrevet den, da du var i konsultationen, (synes jeg).

Det er hel normalt at brystvævet udvikles med den hormonpåvirkning, en løbetid giver.

Nå Stella, der er da virkelig ærgerlig. Men jeg ved da, at der stort set aldrig findes albuedysplaci på cockere. Har simpelthen aldrig hørt om bare een. Hvilket jo ikke udelukker, at han har en gammel skade, men den er så nok ikke medfødt.Hvis han har ondt er hans nogengange dårlige reaktioner på udefrakommende påvirkninger,nok pga evt smerte ved hurtige bevægelser. Så han giver påvirkningen skylden for smerte.

Jeg synes også det er synd for begge hunde, for de lever jo med daglige spændinger pga deres mistillid til hinanden. De er nok for jævnaldrende. Jeg ville i dit sted kontakte en af de kendte omplaceringsforeninger, f.eks Oasa og se om der ikke skulle dukke en famile op, der kunne tage den ene.Lad hellere nogle rutinerede søge en ny familie, for der er for mange griske folk på banen, der gerne overtager en sådan hund, enten til grovavl eller videresalg. Nogle af de folk driver deres forretning under flere navne, ofte opdigtede og en af dem har faktisk en side på facebook mod hundehandel, skønt hun selv er dømt i retten for dyremishandling.Men foreningerne kender disse personer. Du skal huske at hunde ofte, trods måske et vanskeligt sind er meget omstillingsparate, og der findes da familier, hvor der f.eks aldrig kommer småbørn. Hende, der har knurret af barnet vil vel også blive mere afslappet, hvis hun bliver alenehund.

Udstyr går jeg ikke mere højt op i, bare halsbåndet efter min mening passer til hundens farve. Så det ikke direkte gener mit øje. Ok til træning jkan jeg lide at de ser pæne ud, men ellers er jeg ligeglad med trevlede snor osv. Hvis jeg havde masser af penge, ville jeg dog købe de lækre halsbånd, nogle importerer fra nordsverige af rensdyrskind. De er brede og dækker flere nakkehvirvler, men har en broderet bånd yderst og da mine går i vandet og iøvrigt er nogle svin, så ville disse nok kun blive "søndagstøj". Jeg har kun en korthåret og hendes dækken er blåt, ikke så kønt, og hvis det er kold har hun sit varme sorte BOT på.

Hvordan vil du beskrive at knække over i ledene??? Er det udenfor normal benvinkling , altså overstrækning af naturlig for ledets posion, eller lyden af, at der foregår noget forkert?????????????

Hej igen Ninjamor. Måske har jeg da misforstået dig, med hensyn til din definition på sensitivt sind. For min opfattelse er jo at det kan indebære flere ting, f.eks netop dette med "bare" at heletiden at skulle aflæse og bruge kræfter til at aflæse andres kropssprog. Og som du nok mener, at i visse situationer kan indtryk ikke filtreres fra, så de bliver for meget. Som venteværelsessituationen. Jeg vil mene, det er en dårlig og ikke ønsket egenskab, eller hvad du vil kalde det, fordi det tapper for mange positive kræfter, uanset hvilke individ ,det drejer sig om.Det bliver for svært at fokuserer . Jeg synes også det kan give anledning til for hurtig at stresse og kan forvirre ens opfattelse af, hvad der foregår omkring een. Og jeg vil mene at ,hvis folk engang har haft en hund, der hvilede stabilt i sig selv pzykisk, var super kontaktbar og altid positiv glad, vil en sådan sensibel model ofte blive en nitter. Ala - vi har gjort alt for den hund, og alligevel er den sådan(måske utaknemmelig i deres øjne). Håber du forstår, hvad jeg mener. Hvor er det da svært at udtrykke følelser. Og hvad jeg mente med mange af de græske er nok, at mange rutinerede hundefolk ikke har store forventninger til, at den vil nærme sig deres forestilling om at opfører sig normalt, (hvad det så er) så forventninger er ofte ikke høje , men mange overrasker faktisk vild positivt.

Er det så os, lidt overfølsomme mennesker, der måske også tilfældigt får en hund, og evt. påvirker den yderligerer. Mit 1 ste chock mht til dette, var med min 1 ste genbrugshund, en supersart mishandlet gravhund . Jeg led en del af dette før menses symdrom, og blev ofte meget humørsyg og nok skide urimelig????. Især efter jeg blev enemor. I lang tid opdagede jeg det ikke selv-desværre. Pludselig gik det op for mig, at jeg kunne se disse dage i min hund øjne og kropssprog.De lyste ud af ham , at han følte mig utilregnelig, skønt jeg da ikke havde de store udbrud. Og dette kom, før jeg selv erkendte det. Jeg gik til læge, han grinte og sagde stakkelts hund (+barn) , du må på lidt medicin, og det hjalp. Jeg har aldrig erfaret dette i mit samvær med heste, der jo også er følsomme. Så jeg fik den erkendelse, at hunden har altid ret i sin vurdering.Du kan synge og danse, men ikke snyde den, for den har aflæst dig. Skægt nok diskuterer jeg meget hunde med diverse venner, men dette har jeg nok ikke fortalt så ofte. Nu har jeg jo hunde i begge ender af skalaen, og hvis jeg bliver urimelig hysterisk eller andet, vil de 2 ældste da bare tage mig ovenfra og ned, de rystes ikke ,.Deres familie er sådan, meget optimistiske hunde. Men et par af de andrte er da meget følsomme. Husker min afdøde mor fortalte, en dag hun var her, at store græske Nana stod oppe i vindueskarmen og min mor sagde nogle alvorsord til hende. Hun fortalte ,at Nana sprang ned og sad i et hjørne og rystede og hun kunne ikke komme tæt på og sige undskyld, Min mor var så bange for, hun ville skide af skræk på gulvet. Hvis det havde været Molly , havde hun fået et blik, NÅ-så du det!!!!. Og hvad så- jeg er nede nu. Nogle siger, og der sker også, at en famile altid får samme type hund ud af hvilkensomhelst race de anskaffer. Det passer bestemt ikke med mit hundehold. Du, Ninjamor spørger til, om det er en fejl at nogle hunde er for sensitive, og ja , det mener jeg det er . For hundenes skyld synes jeg, det er en fejl. Idet jeg synes, at de krav, den opfattelse, der er i samfundet, med krav om så store forventninger til dens tilpasning til vor levemåde, ofte overstiger en hunds formåen. Og så står folk igen med en problemhund. Det jeg kalder en misforstået hund. Nu er det vidt forskellig fra familie til familie, hvilke ting, der udgør et problem, og masser af folk elsker deres problemhund, men alt for mange giver bare hunden skylden. Og gør intet for at imødekomme denne hunds sarte krav til en bedre tilværelse. Det var en dårlig hund, dårlig avl, dårlig socialisering hos opdrætter osv. Faktisk er det herligt at følge mange af de græske, fordi folk ved, de får en hund/hvalp med dårlige erfaringer som ballast, og de jubler over hver et fremskridt, og samhørighed og erfaringsudveksling hundeejere imellem er stor i den kreds. Og de hunde viser så også hele spektret mht tilpasning og evt.sart sind.

Undskyld,men hvor kan man læse, hvad der egenligt skete med den gravhund????

Både hjertefejlen og gigten kan vel medicineres med godt resultat, hvis hans mave/tarm kan tåle medicinen.Min ene cavalier fik medicin fra 8 år og til hun blev syg som over 14 årig. Min anden fra 7 år og han blev over 12 år. Hvis han var min, ville jeg da se, om det kunne hjælpe ham, inden den alvorlige beslutning træffes. Men jeg kender da godt dit dilemma, fordi han vel virker ældre end dåbsattesten, og man ind imellem bliver i tvivl om han nyder livet.

Min veninde påstår at gravhunden enten døde eller måtte aflives.Hun har set det på TV i dag???? Hun er enfluenzasyg, så måske har hun misforstået noget, når andre skriver , den ikke tog spor skade?????

Jamen Hopsa, hvad skulle blodprøver hjælpe, når nok mindst en af forældredyrene nok også er mixhund, og måske ligner den anklagede. Og måske bare stammer fra østimporter.

Hej Janni Den lov tror jeg så ikke min klinik kender, og nok fordi de generelt er lidt dyrer herovre, så jeg tror egenligt, at det er yderst sjældent at nogle kommer med nyfødte til aflivning. Her var tæven en jack russel, og virkede ung og sund, men altså hun havde været i DK hos sin plejefamilie i vel 3 uger. Og plejemor, undrede sig over hvor hurtig efter ankomst hun bulnede ud. Så plejemor fik lige en uge til bygning af hvalpekasse, OK hendes mand er håndværker, og så lære bogen fra dyrlæge Schøth??? udenad.

PS- jeg betalte sidste august knap 1000 kr for aflivning af 3,/4 hvalpe. Ikke mine egne, men fra den lille unge græske tæve, der viste sig drægtig ved ankomst hertil.Hun beholdt så 4 hvalpe.

Jeg tror da virkelig, at Kim til dels har ret i, at en del af de sårbare hunde kommer fra linier, hvor det er dominerende.Men der kan ofte være stor spredning i et kuld, så selv ansvarlige opdrættere kan få lavet en sådan hund. Men det fritager jo hverken kennelklub eller opdrætter i at være meget OBS på deres avlshundes mentalitet.

Det du beskriver om vore forventninger til fremtiden med hunden ligner meget noget, jeg selv oplever. Hermed menes for mig, at man ser for sig en dejlig pzykisk stabil hund, der har overskud til livet, og hvis man fra start gør det rigtige i flest mulige og umulige situationer, så ender man op med sin ønskehund. Og så bliver virkeligheden så anderledes, fordi hundens legemlige svagheder eller pzyke ikke kan leve op til den optimale ønskehund. Så bliver man lidt tvivlende på egne evner, usikker om man har gjort noget forkert og tillige får man ondt af hunden, fordi man skal tage hensyn, som man ikke skulle, hvis hunden var 100 % tuff på alle områder. Jeg har lidt af det hele i min flok. Molly på 12 og hendes kusine på snart 10 år er legemlig og pzykisk stærke hunde.Mollys datter Debbie er mere følsom påvirkelig, men legemlig sund, og Debbie søn Freddy er betydelig anderledes end f.eks mormor Molly. Han kan hurtigt stresse. Og der skal tages hensyn til ham. Grækerne er lidt for sig, men begge legemlig sunde. Har jo haft en megadårlig start i livet.Og de er mine glashunde, som jeg kalder dem, hvor alt skal gennemtænkes, så de kan blive på jorden uden for meget stress. At elske dem ubetinget er ikke nok , de skal hele tiden analyseres. At grækerer ville være lidt anderledes kom så ikke som en stor overraskelse for mig, fordi jeg netop har haft svigtede hunde før. Men jeg har nok troet, at fik jeg dem rimelig unge, ville det hjælpe en del.Nu har de jo begge jagthunde aner og mht til Snoopy også hyrdehund indover, så alene derfor vil de vel køre i et noget højerer gear.

For mig er det interessant at læse om jeres erfaringen vedr foder og maveproblemer og det er ikke sådan at fordi jeg ikke selv har haft vanskelige hunde, så kender jeg intet til problemet. Min ene veninde havde for år siden 2 kuldbrødre af ubestemmelig herkomst. Store hunde på 39 og 42 kg. Sådan lidt spidsagtig i bygning og karakter. Den ene tålte alt, den anden fik dårlig mave og kløe af utroligt meget. Det var før det store udvalg , vi har idag. Jeg skrev vedr kløende knopper i primært numsen på min ene venindes 12 årige lille terrier. Hunden var desperat, dyrlægen magtesløs og hun endte hos Flemmeing Kristensen til flere undersøgelser.Han mente så efter en tid at hunden ikke kunne optage omega 3+6 fra sit foder, eller det eks forsvinder/fordamper ved åbning af posen. Efter hun fik det som specieltlavet tilskud er alt kløe og knopper forsvundet. Men for mig lyder det skrækkelig, at skulle pendle over så mange fodertyper, for hvis heldet er ude at finde et, ens hund trives på.

Egenligt ville jeg nok hen på et indlæg om dette mavesarthed kunne være et opdrætterproblem. Mine har fået alt muligt , også før jeg lavede kuld.Nødder gulerødder ,æbler ,mange slags grøntsager og rester fra naboer, bare aldrig mere end en tredjedel af basisfoderet. Mine hvalpe får den 1 ste uge (fra 3 de uge)kun et foder,så får de lidt råt kød i den ene dag, fisk af forskellig slags senere osv.Måsle lidt hårdkogt æg, jeg prøver det hele indenfor rimelighedens grænser mht sundhed. Jeg har aldrig fået en opringning vedr sart mave, så kan det tænkes, at kun et foder fra den 3 de uge til de skifter hjem ,gør dem sårbare.???? tror aldrig der er forsket i dette. Hvis man på de små gir dem alt muligt fra 3 ugers alderen i for store mængder, får de også dårlig mave, så mange opdrætterer vil for de ikke skal få dette + den væskemangel der følger med , bare give dem et foder. Min veninde kan ikke gøre som jeg med aftenfoder til sine voksne hunde, hvis hendes får lækkerier i , så æder de ikke tørfoder, kun det lækre. Måske fordi de så ikke er så sultne som mine??? Men hun har da 7 hunde, så lidt konkurrence er der vel. Men hvalpene får lidt andet end tørfoder, f.eeks torskerogn i opblødt hvalpefoder. Jeg synes personligt , det ville være en kedelig ting at få lavet et kuld, hvor alle eller flere fik så sart et fordøjelsessystem , at det påvirker hunden og også ejer med besvær..