jensen

Jeg forstår ikke man begynder at omplacerer en eurasier på 7 år. Uagtet de forhold man uforskyldt løber ind i, omplacering af ældre spidshunde er som regel en mislykket affære

Jeg har været på et andet site 24 timer/mingler, tror jeg det hed, som kvalte sig selv fordi folk blev så uvenner og alt blev så indfiltret og hadsk- og tilsidst lukkede avisen der ejede sitet hele skidtet- bagefter blev folk virkelig kede af det fordi de savnede den daglige debat. Jeg synes det her site har noget at byde på og at det er en fordel med så mange brugere som muligt også fordi det er til hundens fordel at så mange hundeejere som muligt interesserer sig for at have hund på den gode måde.Det kunne ialt fald være en målsætning Og jeg tror at alle herinde er her pga en stor kærlighed til vores hunde og i ønsket om at ingen hunde lider overlast(også selvom vi måske er uenige om hvad et godt hundehold er for noget). Derfor er målet måske vigtigere end midlet (debattoner og debattører)

jeg synes jeg har mødt og møder flere opdrættere som hvalpetester og dermed mener de kan sige hvilken hvalp de har at gøre med. Men som minimumsprotest ja så kender de jo ikke køberne. Men det er et problemområde for jeg er også noget hyklerisk- jeg har en virkelig god hanhund- som i super super på alle måder og han er uden sidestykke den bedste hund jeg nogen sinde har haft. Jeg ved godt jeg aldrig får sådan en guldklump igen - selv dyrlægen minder mig om det igen og igen. Derfor er jeg ved at lede efter en tæve som kan bære hans afkom, så jeg kan få en hvalp i det mindste med hans træk. Jeg her må jeg være ærlig, jeg vil ikke kunne bære hvis nogen af hans hvalpe ikke kommer ud til de bedste hjem og jeg vil have retten til at afvise hvalpekøbere- det vil blive min betingelse for at nogen får lov at bruge ham i avl - så det lykkedes såmænd nok ikke at finde en god nok tæve (ejer). Og på den måde går jeg jo ind og bedømmer hvalpekøberne og deres ret til at vælge. Når det så er sagt- hvis jeg selv vælger hvalp og det har jeg snart gjort nogen gange- så ved jeg præcist hvad jeg går efter, jeg kan mærke om "han " er i kuldet. SIdste gang jeg skulle vælge den her guldklump, insisterede avleren på jeg skulle have den mest "fremme i skoene" hanhund på grund af min erfaringer, og fordi de var bekymret om de kunne finde en køber der egnede sig til ham- men jeg gider ikke nødvendigvis de hanner, jeg gider heller ikke de mest følsomme i kuldet - jeg går altid efter den han med den størst mentale råstyrke fordi det passer til mig og det liv vi lever sammen. Så jeg måtte kæmpe for at få min hund, fordi avleren slet ikke kunne se hvad der lå i min hund som hvalp. Men jeg er enig i at hvis kriteriet er farver og aftegninger ja så kan matchet jo blive noget ulykkeligt og så er vejledning på sin plads. Men måske opdrætterne også skal afvise flere købere?

jeg har lige fået ny nabo, og i skellet er der en pæn høj bøgehæk. Min hund har altid respekteret hækken og aldrig hoppet over/gået igennem den. Men nu er der flyttet en sød knægt ind ved siden af, som er ret vil med min hund. Når vi kommer hjem fra ture og naboen står ude og hilser, ja så går min hund bare igennem hækken og lægger sig på deres fliser (lige indtil jeg gør tegn til at gå). Hvordan han pludselig har fundet ud af at det er iorden (efter 6 år uden antydning af at gå ind til naboen ) det aner jeg ikke, men det virker som om han har taget hele deres have ind til sit territorium og bare sagt velkommen. Der var ikke hund før, og der er ikke hund nu, - der kommer det heller ikke. Så vi griner bare af det.

vi var på ferie hele familien og min brors flatter var med- og for de af jer der kender flattere - de siger aldrig nej til nye oplevelser. Min far ville en tur i skoven og kaldte på hunden som med vanlig glæde kom hen til ham. De gik ud af døren og ned af den lange indkørsel sammen som to gamle mænd, men da de nåede til matrikelgrænsen vendte hunden om og gik ind og lagde sig i sin kurv. Man var jo også blevet 9 år og lovlig undskyldt- men det var et sjovt syn.

jeg er ny herinde, og bruger ikke sitet ret meget. Jeg tror jeg har været logget på måske 25 - 30 gange på et lille årstid altså langt fra en vane. Og det skyldes at det virker somom der er nogle få som bestemmer herinde - eller sagt på en anden måde, hvis man svarer i en tråd, der interesserer en, bliver "fremmede/nytilkommende" indlæg enten besvaret brutalt, indimellem decideret nedladende eller ignoreret ofte også af trådstarter samtidig med de som er gamle herinde og enige med trådholder bliver mødt noget mere sukkersødt. På den måde kan sitet faktisk virke ret fjendtligt overfor nogle udefra som "tror" de er noget og man får indtrykket af at man skal træde varsomt herinde for at blive "accepteret"- hvis altså det betyder noget for en, at blive accepteret. Derfor synes det er lidt pudsigt at de gamle herinde laver en afstemningen hvor I bekræfter hinanden i at i gør det godt nok. Bare et indspark af mit indtryk.

he - de forstår ikke hinanden- jeg har efterhånden set en del forskellige hunde bare gå til angreb på spidshundene fordi de ofte ikke er socialiseret på spidshunde, Og spidshundene har jo også deres særheder overfor "den anden gruppe" hunde mht spørgsmålet må man jo konstaterer at der er rigtig mange der vælger forkert- når der aflives mere end 15000 sunde og raske hunde i Danmark pr år. Jeg tænker tit på at ingen hunderacer jo egner sig til det gennemsnitlige hundehold- hvor kravet er at hunden falder ind i en travl hverdag, med ingen eller korte gå ture- mange mange alenetimer og på hundepension i ferien. Jeg kan ikke komme i tanke om en eneste race der frivilligt siger ja tak til det. TIlgengæld er mange af jagthundtyperne jo udpræget venlige hunde, og det oversættes så med at de er perfekte familiehunde. Så problemet kan meget vel være at der er nogle hundeejere som ikke bør være hundeejere. De engagerede hundeejere vil kunne håndtere de fleste racer, tænker jeg, og så er det måske ikke sikkert at valget bliver så vigtigt endda, Men når det så er sagt, hvis man er nået så langt at man kan indrette sin tilværelse så der reelt er plads til hunden, så tænker jeg at en måde at vælge hund på er at finde den man drømmer om og så trække 20% fra i størrelse, aktivitetsniveau, pelspleje mv, så passer det nok meget godt . Der hvor det rigtige valg er, er nok i virkeligheden når man vil have specialiserede hunde som man vil bruge til sport,professionelt eller lignende. Der er dog en ting som generer mig og det er den trend med at kennelerne er begyndt at udråbe sig selv om eksperter i at matche ejer og hvalp. Hvis man er flergangs hundeejer eller bare kender sig selv lidt, så vil den mavefornemmelse man har af en hvalp ofte guide en i betydelig grad. Jeg køber i alt fald ingen hvalp hvis jeg ikke selv kan vælge den type hvalp jeg får det bedste samarbejde med.

Jeg vender lige tilbage med resultatet af politianmeldelsen for det endte med et langt forløb hvor anmelderen blev noget ydmyget- og ikke af mig. Anmelderen havde jo optaget mig på datterens smartphone, for at kunne bevise mine "misgerninger eller rettere min hunds" Politiet afgjorde sagen ved at sige at intet af anmelderens anmeldelse kunne dokumenteres, at de blev ved med at ændre forklaring, så det blev værre , at min forklaring stemte 100& overens med det der skete på lydoptagelsen, at jeg havde et vidne der bekræftede min version og sidst men ikke mindst at politiet havde set det nødvendigt at påtale overfor anmelderen at denne havde været voldsom og aggressiv overfor mig . (Kvajet havde jo også optaget sig selv og dermed lagt beviset i hænderne på politiet) Der findes i nabolaget et par ondskabsfulde sladderkællinger - ensomme og triste koner- som snakker med denne her mand der anmeldte mig, og han fik så dem ind i historien. De begyndte så at fortælle at min hund også havde overfaldet en kondiløber og en anden hund. Men de havde ingen kondiløber og den anden hund der var blevet overfaldet, den dag de angav, ja der var jeg, beviseligt, på job- sammen med min hund. Med til historien hører jo også at samtlige øvrige naboer samlet fortæller at min hund er både fredelig, sød og de aldrig hører ham, hvorfor folk generelt er glade for ham. Nå politiet begyndte måske at se det som chikane OG de her ondskabsfulde mennesker har nu fundet sig et nyt offer de er begyndt at politianmelde - her kunne jeg som vidne fortælle at anmelderen i alt fald har løjet om een ting i sin anmeldelse. Jeg ville ønske at det ville få betydelige konsekvenser at lave falske politianmeldelser. Og når det så er sagt, viser det sig så at manden der anmeldte mig, langt fra har rent mel i posen: Naboerne har efterfølgende fortalt at der gennem flere år var problemer med deres hund, den skreg meget, måtte ikke komme ind om natten, hvor den stod og kaldte udenfor, den virkede syg ½ år før den døde og de tog den jo ikke til dyrlæge da den så døde tilsyneladende af en bakterieforgiftning. Jeg tror de politianmeldte mig fordi de havde brug for penge til dyrlæge og julegaver.Og jeg tror også de gjorde det, fordi jeg har taget initiativ til at sende en rundskrivning i nabolaget om at folk arbejder med at de småhunde som bjæffer hele dagen lang, så vi undgår de her weekendkoncerter. Desværre har de fået ny hund, men hvis jeg opdager noget misrøgt, vil jeg kontakte dyreværnet med det samme, og jeg er godt nok uforstående overfor de naboer der har givet mig alle deres historier bagefter. Men for mig og min hund- endte det altså godt

Jeg synes en stille snak med dem , måske hvor flere at de berørte tager snakken en efter en over nogle dage, er vejen at gå. Det kan jo være de ikke rigtig ved hvad de kan gøre ved problemet og måske har brug for et godt råd. Så vidt jeg forstår fra tråden er der tale om irritation og småbid (som er galt nok) men ikke decideret og voldsomme angreb. Tænk nu hvis de kunne komme til lidt træning, se problemet og ændre det stille og roligt. Så var der et ældre ægtepar som kan bevare en hund, de er glade for. vi har en belgisk hyrdehund i kvarteret som er notorisk aggressiv, har bidt jeg ved ikke hvor mange, som lufter sig selv, springer over hegnet,.løber over isen (over en sø)efter andre hunde, og for 4 år siden samlede vi 14 underskrifter ind til politiet. Resultatet var en uformel snak, og en hundeejer der bliver ved med at gøre som det passer ham. Som jeg ser det er politiet grundigt umattet af hunde og politianmeldelser, så jeg ville afgjort forsøge at løse det internt i nabolaget,

Tak skal du have, en af mine venner er mere på sociale medier og har læst at pigebarnet fortæller at hendes hund er død af blodforgiftning som følge af bidet og efter mange dyrlægebesøg (på et par dag(min kommentar)) - vi har taget et screenprint og så håber jeg politiet en gang for alle lukker den her sag. Jeg glæder mig til at se den dyrlægeattest, hvis jeg kan få den at se.

Men pointen er at min hund overhovedet ingen forandringer i sin adfærd ,han møder små hunde, hvalpe, store hunde, mennesker, børn og voksne venligt og lidt overbærende og tilbagetrukket, han er afbalanceret og rolig i alle forhold undtagen hvis en tæve er løbetid, hvis en aggressiv hund farer ud og jeg bliver forskrækket eller når han gerne vil efter et egern eller et rådyr når vi er i skoven- hvilket han ikke jager- fordi han er og altid har været i snor Min hund stoler så meget på mig eller sig selv i enhver situation at vi engang kom forbi et stort træ der faldt til jorden, tæt på. skovhuggeren kom hen og undskyldte og fortalte han aldrig nogensinde havde set en så rolig hund, når et træ faldt. Han er blevet angrebet flere gange af løse hanhunde (8-10 gange) , store som små Jack russeltyper- hver evig eneste gang har han sat de løse hunde på plads uden at bide og ejerne og jeg har efterfølgende fået en rolig snak om at det nok var smart hvis de havde deres hund i snor. når vi så har mødt dem senere ignorer han de hanhunde, hvis jeg er ligeglad er han også. der er en anden lab i byen som har samme enorme mentale styrke, her knejser begge hanhundene, de er begge kloge hunde- de passerer hinanden uden problemer, men de ser alt under passagen. Den rolighed han har virker åbenlyst provokerende på usikre eller hormonforstyrrede hanhunde - men det er pga de oplevelser og pga han var så glad og logrende da jeg kom ud, ved jeg at det ikke kan have været så dramatisk som pigebarnet påstår. Min hund er med alle steder, på arbejde, til middage- alle steder, vi går 8- 10 km hver eneste dag- så derfor er min hund ret afbalanceret og velstimuleret - der er simpelthen ikke et usundt eller frustreret hjørne i hans hjerne- som min dyrlæge siger "hvem der dog bare var hund i dit hjem".

Ja det er uhyggeligt hvor sårbar man i virkeligheden er som hundeejer, selvom man har fredelige velopdragen hunde, og møder grove typer som har en alternativ opfattelse af virkeligheden

Ja jeg så godt du skrev det med katten et andet sted, eller tidligere i tråden - det objektive ansvar-. Og du har ret i at det er sådan det er. Min forsikring dækker naturligvis også denne sag hvis hunden vitterlig er bidt af min hund inde på min grund. Mit problem er løgnen, beskyldningerne, den ufattelige truende opførsel, at historien efter min opfattelse har forandret sig fra at der var lidt blod til jeg har vristet min hund fra deres hund, fra at de erkendte at min hund var bundet til han løber rundt ude på gaden OG at de render rundt og siger det i kvarteret . I dag da jeg gik morgentur blev jeg stoppet af en kvinde med 2 småhunde der fortalte at en anden person havde fortalt hende at osv osv- så rundt i mit nabolag svirrer rygter om min hund. - og jo mere jeg får overvejet sagens fakta tænker jeg "hvad nu hvis deres hund i virkeligheden angreb min hund inde i min have. Hunden er notorisk aggressiv og jeg har masser af vidner på hvor voldsomt den opfører sig når vi mødte den, enten på gaden eller når vi passerede deres have. Tænk nu hvis den har angrebet min hund- jeg hørte den gø først derefter hørte jeg min hund .Derefter var jeg ude i samme sekund og hun var 2 huse henne af vejen. På intet tidspunkt hører jeg nogen-hverken hendes eller min der hyler- det går jeg ud fra en hund vil gøre hvis den virkelig bides Min fornemmelse har hele tiden været at de vil forsøge at få penge ud af det her, et par måneder før ar samme mand jo henne hos genboen på nøjagtig samme grove aggressive facon og påstå at de havde bulet hans bil- der fik han intet ud af det- de havde nemlig slet ikke været ude at køre den dag han beskyldte dem for at have kørt ind i ham.

nå jeg blev forhørt at politiet i dag- for de endte med at anmelde sagen og jeg er noget chokeret over deres udlægning, som de ikke engang fortalte mig da de mødte op med alle deres beskyldninger. De påstår nu at min hund har bidt sig fast i deres hund og jeg kom løbende og var nødt til at skille hundene ad ude på fortovet- hvilket er direkte løgn hverken min hund eller jeg var ude på fortovet , De har aflivet hunden og den er som jeg forstår det aflivet pga chokket. Jeg blev virkelig målløs over at en 12- 14 årig s oplevelser eller løgnehistorier skal få lov at fylde så meget og da deres hund virkelig var meget aggressiv har jeg gået og tænkt over om deres hund er blevet bidt af en anden hund og det så er mig der skal have skylden. Noget andet der undrer mig er at de påstår at min hund har bidt sig fast i højre bagparti, men den er gået med venstre side ind mod min grund, så hvis min hund virkelig var fri så havde han vel grebet fast på deres hunds venstre side. Jeg har ringet til forsikringsselskabet og fortalt at det er en mulighed at det er en sag for at score penge eller for at få dækket dyrlægeregninger. Jeg blev ret overrasket over hun fortalte mig at selvom hendes hund gik ind til mig og min hund virkelig havde gået til angreb i min have- så er det stadig objektivt min skyld. Det synes jeg er meget unfair- når småtøser render rundt med lange flexliner på sure hanhunde. men jeg er 100 % sikker på min hund ikke har bidt, så jeg er bare grundig trist over sagen. Politiet siger at vi ikke er ude i at det får konsekvenser for min hund- jeg håber de taler sandt- hvis jeg skal miste min skønne hund pga en løgnagtig teenager så mister jeg min tro på retssystemet. Den hundelov er unfair.

Jeg har aldrig haft poteuheld på fjeldet- derimod har den lokale hundeskov engang kostet mig 3500kr i sammensyede trædepuder- der var en mandsperson der fandt på at køre med en skærveknuser igennem alle stierne i hundeskoven- og alle sten blev som nyslebede knive. Sikke et mareridt at få sådan en pote til at hele op igen og kors hvor det dog blødte.

Jeg vaccinerer helst også kun hvert 3 år MEN for der er altså nogle mener 1) hunde reagerer forskelligt på vaccine, derfor kan en hund miste sin immunitet på under et år hvor andre hunde kan nøjedes med grundvaccinen til et helt liv- det giver mening at man i stedet for hovedløse vacciner tester sin hund for immunitet- det er er bare sin sag at barberer sin und og få taget blodprøver hvert år- det er ikke min favorit hos dyrlægen- efter min mening er det medicinalfirmaerne som er skurkene her, de skal tjene penge og giver os ikke helt reelle fakta. Der er nogle dyrlæger der direkte siger at de har en formodning om at det kan forkorte hundens levetid hvis man vaccinerer hvert eneste år - det burde systematiseres meget bedre så vi ikke sprøjter gift i vore hunde. 2) jeg har fået en masse ændringspapirer fra agria forsikring- og der er lavet meget om, en af tingene er at sygdomme som kunne have været undgået (efter deres mening) hvis hunden var blevet korrekt vaccineret( altså det medicinalfirmaet anbefaler hvert år) Dækkes ikke længere. skrevet mere læseligt: er din hund ikke vaccineret hvert eneste år- og får den en virus som kan have en fjern beslægtning med en sygdom vaccinen dækker- ja så er du ikke dækket ind med din hund Jeg har ringet og bedt DKK og agria forholde sin til forskningsanbefalingerne og medicinalfirmaernes anbefalinger- der må komme en mere fornuftig model- og de lovede at se på det, så det håber jeg de gør.

jeg har fundet nogle superflotte egeplankegulve i dag og heldigvis er de olieret dem jeg bedst kan lide- det er rart at vide at de er stærke nok- fra andre en forhandleren, så nu skal de bare lægges. Men tak for tippet.

Jeg lader indimellem min hund løbe løs for der er også mange gode oplevelser for den at snuse rundt på fjeldet- men efter den der lov, tør jeg kun der hvor jeg virkelig kender folk og ved hvad der er rundt om hjørnet- især af mennesker. Men det er rigtig nok- hvis man skal ud på et 20 km langt stræk som er normal distance pr dag i fjeldet- så er det vigtigt at man ikke udmatter hunden, så den ikke kan klare hele turen. Jeg har også altid ekstra højenergibar udover supergodt foder med til min hund, så den ikke tærer på energireserverne og hver 3 dag holder vi vandrepause. Vi går omkring 3 uger hver sommer + det løse. så en almindelig ferie er omkring 200 km vandring for os. En sidste ting er at jeg går 10 til 15 km hver dag med min hund- så er han i god form til fjeldet om sommeren- så meget behøvedes man ikke at træne- vi gør det fordi vi elsker at være ude sammen- men man kan ikke gå fra små lufteture til en uge med hårde lange vandreture. Hverken menneske eller hund. Der er en del fjeldvandrere der lader hunden bærer noget oppakning (der findes nogle som tasker som minder lidt om cykeltasker, men jeg synes det er unødvendigt og bryder mig ikke om tanken at hunden kan miste fodfæste på en stejl skråning fordi balancepunktet er ændret med oppakning og jeg vil heller ikke belaste hunden mere end jeg gør med turene.- Det lyder så negativt, og det er faktisk ikke min mening det er sådan med vandrerferier, at planlægger man den godt, sørger for minimal men god oppakning, ordentlig mad, al den sikkerhed der er nødvendigt, gode vandrestøvler der er gået til og man er i form, så er det i mine øjne den mest fantastiske måde at holde ferie på og især når man har hund. Man er fuldkommen fri, man møder supersøde mennesker, skøn natur og oplevelser du har aldrig har drømt om kunne ske. Første gang man ser en bjørn der sidder og æder eller fanger fisk, første gang man ser en lunde fange sild, eller en elgko i en sø med en nyfødt kalv eller bare første gang man går ved kysten ved midnatnatsolen, På vandreferierne kommer du helt tæt på- og hvis du er forberedt klogt, så får du mange gode oplevelser og få uheld. Men har du vabler, ingen mad, er faret vild med en hund hvor poterne er skåret op af skærv, så er det bare ikke sjovt.

Det er virkelig dejligt at være på vandreferie med hund, især den med at gå fra hytte til hytte kan jeg godt lide. Og selvom den der håndholde båndpligt og fjeldet er ting man skal være opmærksom på med Norge så er det stort at vandre der, så Sonja jeg håber ikke du blev helt afskrækket. Et andet fedt vandreland er skotland - som jeg varmt kan anbefale. Jeg synes iøvrigt det er blevet besværligt at finde overnatning i Danmark, hvor hunden må være, hvis man bare skal overnatte 2-3 nætter.

lyder godt- Jeg kan rigtig godt lide egegulve......................skal de ikke slibes og er det nemt at vaske dem? Havde engang ludbehandlede gulve og der kunne man se hvor man gik mest- en slags sort sti som næsten var umulig at skure ren.

Som jeg ser din film- mangler din hund at vide hvad den skal, den beder dig om at du er tydelig. Og stor ros til dig for at lægge det åbent frem.

Den strategi med at vende ryggen til er ikke dårlig. Men den tager tid - det er ikke noget der løser sig ved at man nægter kontakt og fremdrift på turen 1 uge. I skal være helt sikre på han ved hvad nej betyder. I og med det er kørt i 3 måneder nu er det jo allerede det ½ af hans liv hvor han har haft den her vane. Men det er også en schæfer du har og det skal der styr på ret hurtigt inden det bliver for farligt for jer. Jeg ville i jeres sted tage tykke trøjer støvler etc på, køre i skoven- så i ikke står ude på fortovet med det her. Hver evigt eneste gang den næste måned han hopper ud, bider eller hvad han gør, så sig nej og luk al kontakt, bliv og vent til han er faldet til ro ,gå ingen steder før og ignorer ham 100%. Er der ingen ændringer inden for 1 måned, så ville jeg bruge en prof. Og grunden er at jeg synes det er lige tidligt nok han laver det nummer der. Var han i den officielle lømmelalder ville jeg være mindre bekymret. Jeg tror som de andre er inde på at det kan være stress - I laver meget med ham i betragtning af han kun er 5 -6 måneder gammel, så fokuser på at gøre jeres hund socialt velstimuleret i stedet for. Træning af diverse er der masser af tid til senere .

Hej Sonja Man kan booke en ferie hvor man skal gå fra hytte til hytte med en dagtursrygsæk, det kræver at man ikke er bange for højder, nogle pas, højderygge kan være en udfordring ligesom veltilgåede vandtætte vandrestøvler og stav er et must (havde postet et link men det må man ikke når man har postet så får svar som jeg har) men og der er et stort men det er ikke ufarligt at gå på fjeldet , man skal have respekt for det og hvis ikke i har prøvet det før ville det bedste være at leje en hytte og gå derfra hver dag- omkring sjussøen ved lillehammer er der både fantastiske endagsture og mulighed for hytte leje. Nordmændene er generelt afslappede omkring hunde- men der er en nyere lov som i skal tage jer iagt for. De bønder som har får, hader hundefolket især dem med hunde uden snor. Der er "båndpligt i sæsonen og hvis i går på fjeldet og en løs hund så meget som kigger på et får, risikerer i at bonden afkræver jer erstatning på helt op til 25000 kr. Derfor hav ALTID snor i hunden på fjeldet- som i altid altid altid. Jeg har vandret på fjeldet (Norge) igennem 30 år, men har nu "mine egne steder" hvor kender dem der bor der rigtig godt, så jeg har ikke oplevet nogen uheldige ting, men nordmænd har fortalt mig at man kan risikere at bonden kræver kontantbetaling eller at han selv afliver din hund på stedet såfremt det er HANS opfattelse at din hund har jagtet eller beskadiget et eller flere får. Står han med geværet er der intet du kan gøre, heller ikke selvom du har ret - så tænk det grundigt igennem hvis din plan er at rende rundt med løs hund på fjeldet. Du skal også være opmærksom på at både ulve og bjørne lever i hele Norge og så minimum så langt syd på som oslo, mest i fjeldet mod Sverige. Kend fjeldreglerne inden du går ud. Hvis I ikke tager det her dybt alvorligt vil jeg anbefale Sverige i stedet for- for almindelig vilde områder kan i nøjedes med at køre 200 km nordøst ind i Sverige- for det rigtig vilde tag op til østersund der er mange gode udgangspunkter herfra . Et andet og lidt mere venligt alternativ er at køre helt nord på til lofoten og vesterålen, alternativt senja, hvor der både er midnatssol og mange gode vandreture på mere venlige fjeld ..................det sidste enten regner det hele sommeren eller også får I det mest vidunderlige sol med en god tør luft- altid enten eller i Norge.

Jeg synes min træparket gulve ser lidt for slidte og hærgede ud- og mest af hundeslid samtidig er de også for glatte synes jeg. Så nu overvejer jeg nye gulve i hele stueetagen Er der nogen her som har gode erfaringer med slidstærke- helst træ/planke gulve som tåler glade livlige hundepoter, snavs og at vi virkelig bruger huset (der tages ikke mange hensyn og der er mange der kommer ind og ud af døren hver dag) - ikke noget med sorte gangstier og at man skal ned på alle 4 for at holde gulvet rent. OG et gulv som ikke er glat. vinyl laminat etc vil jeg ikke have og helst heller ikke klinker.

når hvalpen render ned af trapper er det jo trin som er ret høje i forhold til benets længde, derfor får skulderen et stød hver eneste gang og det er jo som regel mange trappetrin- ikke bare 3 eller 4 trin- så der kommer mange stød. Sener og muskler er jo ikke stærke endnu og derfor er det kun fæstningerne der holder sammen . ude på bakkerne eller en rampe vil overfladen altid være jævnt og mere naturligt/glidende . Jeg tænker bare, hvad enten man mener det er en trossag eller viden, så er det jo en investering i godt hundeliv at man er varsom mens hvalpen stadig udvikler sig og man lader muskler og sener få optimal styrke og kraft på naturlig måde.