jensen

Jeg forstår ikke man begynder at omplacerer en eurasier på 7 år. Uagtet de forhold man uforskyldt løber ind i, omplacering af ældre spidshunde er som regel en mislykket affære

Jeg har været på et andet site 24 timer/mingler, tror jeg det hed, som kvalte sig selv fordi folk blev så uvenner og alt blev så indfiltret og hadsk- og tilsidst lukkede avisen der ejede sitet hele skidtet- bagefter blev folk virkelig kede af det fordi de savnede den daglige debat. Jeg synes det her site har noget at byde på og at det er en fordel med så mange brugere som muligt også fordi det er til hundens fordel at så mange hundeejere som muligt interesserer sig for at have hund på den gode måde.Det kunne ialt fald være en målsætning Og jeg tror at alle herinde er her pga en stor kærlighed til vores hunde og i ønsket om at ingen hunde lider overlast(også selvom vi måske er uenige om hvad et godt hundehold er for noget). Derfor er målet måske vigtigere end midlet (debattoner og debattører)

jeg synes jeg har mødt og møder flere opdrættere som hvalpetester og dermed mener de kan sige hvilken hvalp de har at gøre med. Men som minimumsprotest ja så kender de jo ikke køberne. Men det er et problemområde for jeg er også noget hyklerisk- jeg har en virkelig god hanhund- som i super super på alle måder og han er uden sidestykke den bedste hund jeg nogen sinde har haft. Jeg ved godt jeg aldrig får sådan en guldklump igen - selv dyrlægen minder mig om det igen og igen. Derfor er jeg ved at lede efter en tæve som kan bære hans afkom, så jeg kan få en hvalp i det mindste med hans træk. Jeg her må jeg være ærlig, jeg vil ikke kunne bære hvis nogen af hans hvalpe ikke kommer ud til de bedste hjem og jeg vil have retten til at afvise hvalpekøbere- det vil blive min betingelse for at nogen får lov at bruge ham i avl - så det lykkedes såmænd nok ikke at finde en god nok tæve (ejer). Og på den måde går jeg jo ind og bedømmer hvalpekøberne og deres ret til at vælge. Når det så er sagt- hvis jeg selv vælger hvalp og det har jeg snart gjort nogen gange- så ved jeg præcist hvad jeg går efter, jeg kan mærke om "han " er i kuldet. SIdste gang jeg skulle vælge den her guldklump, insisterede avleren på jeg skulle have den mest "fremme i skoene" hanhund på grund af min erfaringer, og fordi de var bekymret om de kunne finde en køber der egnede sig til ham- men jeg gider ikke nødvendigvis de hanner, jeg gider heller ikke de mest følsomme i kuldet - jeg går altid efter den han med den størst mentale råstyrke fordi det passer til mig og det liv vi lever sammen. Så jeg måtte kæmpe for at få min hund, fordi avleren slet ikke kunne se hvad der lå i min hund som hvalp. Men jeg er enig i at hvis kriteriet er farver og aftegninger ja så kan matchet jo blive noget ulykkeligt og så er vejledning på sin plads. Men måske opdrætterne også skal afvise flere købere?

jeg har lige fået ny nabo, og i skellet er der en pæn høj bøgehæk. Min hund har altid respekteret hækken og aldrig hoppet over/gået igennem den. Men nu er der flyttet en sød knægt ind ved siden af, som er ret vil med min hund. Når vi kommer hjem fra ture og naboen står ude og hilser, ja så går min hund bare igennem hækken og lægger sig på deres fliser (lige indtil jeg gør tegn til at gå). Hvordan han pludselig har fundet ud af at det er iorden (efter 6 år uden antydning af at gå ind til naboen ) det aner jeg ikke, men det virker som om han har taget hele deres have ind til sit territorium og bare sagt velkommen. Der var ikke hund før, og der er ikke hund nu, - der kommer det heller ikke. Så vi griner bare af det.

vi var på ferie hele familien og min brors flatter var med- og for de af jer der kender flattere - de siger aldrig nej til nye oplevelser. Min far ville en tur i skoven og kaldte på hunden som med vanlig glæde kom hen til ham. De gik ud af døren og ned af den lange indkørsel sammen som to gamle mænd, men da de nåede til matrikelgrænsen vendte hunden om og gik ind og lagde sig i sin kurv. Man var jo også blevet 9 år og lovlig undskyldt- men det var et sjovt syn.

jeg er ny herinde, og bruger ikke sitet ret meget. Jeg tror jeg har været logget på måske 25 - 30 gange på et lille årstid altså langt fra en vane. Og det skyldes at det virker somom der er nogle få som bestemmer herinde - eller sagt på en anden måde, hvis man svarer i en tråd, der interesserer en, bliver "fremmede/nytilkommende" indlæg enten besvaret brutalt, indimellem decideret nedladende eller ignoreret ofte også af trådstarter samtidig med de som er gamle herinde og enige med trådholder bliver mødt noget mere sukkersødt. På den måde kan sitet faktisk virke ret fjendtligt overfor nogle udefra som "tror" de er noget og man får indtrykket af at man skal træde varsomt herinde for at blive "accepteret"- hvis altså det betyder noget for en, at blive accepteret. Derfor synes det er lidt pudsigt at de gamle herinde laver en afstemningen hvor I bekræfter hinanden i at i gør det godt nok. Bare et indspark af mit indtryk.

he - de forstår ikke hinanden- jeg har efterhånden set en del forskellige hunde bare gå til angreb på spidshundene fordi de ofte ikke er socialiseret på spidshunde, Og spidshundene har jo også deres særheder overfor "den anden gruppe" hunde mht spørgsmålet må man jo konstaterer at der er rigtig mange der vælger forkert- når der aflives mere end 15000 sunde og raske hunde i Danmark pr år. Jeg tænker tit på at ingen hunderacer jo egner sig til det gennemsnitlige hundehold- hvor kravet er at hunden falder ind i en travl hverdag, med ingen eller korte gå ture- mange mange alenetimer og på hundepension i ferien. Jeg kan ikke komme i tanke om en eneste race der frivilligt siger ja tak til det. TIlgengæld er mange af jagthundtyperne jo udpræget venlige hunde, og det oversættes så med at de er perfekte familiehunde. Så problemet kan meget vel være at der er nogle hundeejere som ikke bør være hundeejere. De engagerede hundeejere vil kunne håndtere de fleste racer, tænker jeg, og så er det måske ikke sikkert at valget bliver så vigtigt endda, Men når det så er sagt, hvis man er nået så langt at man kan indrette sin tilværelse så der reelt er plads til hunden, så tænker jeg at en måde at vælge hund på er at finde den man drømmer om og så trække 20% fra i størrelse, aktivitetsniveau, pelspleje mv, så passer det nok meget godt . Der hvor det rigtige valg er, er nok i virkeligheden når man vil have specialiserede hunde som man vil bruge til sport,professionelt eller lignende. Der er dog en ting som generer mig og det er den trend med at kennelerne er begyndt at udråbe sig selv om eksperter i at matche ejer og hvalp. Hvis man er flergangs hundeejer eller bare kender sig selv lidt, så vil den mavefornemmelse man har af en hvalp ofte guide en i betydelig grad. Jeg køber i alt fald ingen hvalp hvis jeg ikke selv kan vælge den type hvalp jeg får det bedste samarbejde med.

Jeg vender lige tilbage med resultatet af politianmeldelsen for det endte med et langt forløb hvor anmelderen blev noget ydmyget- og ikke af mig. Anmelderen havde jo optaget mig på datterens smartphone, for at kunne bevise mine "misgerninger eller rettere min hunds" Politiet afgjorde sagen ved at sige at intet af anmelderens anmeldelse kunne dokumenteres, at de blev ved med at ændre forklaring, så det blev værre , at min forklaring stemte 100& overens med det der skete på lydoptagelsen, at jeg havde et vidne der bekræftede min version og sidst men ikke mindst at politiet havde set det nødvendigt at påtale overfor anmelderen at denne havde været voldsom og aggressiv overfor mig . (Kvajet havde jo også optaget sig selv og dermed lagt beviset i hænderne på politiet) Der findes i nabolaget et par ondskabsfulde sladderkællinger - ensomme og triste koner- som snakker med denne her mand der anmeldte mig, og han fik så dem ind i historien. De begyndte så at fortælle at min hund også havde overfaldet en kondiløber og en anden hund. Men de havde ingen kondiløber og den anden hund der var blevet overfaldet, den dag de angav, ja der var jeg, beviseligt, på job- sammen med min hund. Med til historien hører jo også at samtlige øvrige naboer samlet fortæller at min hund er både fredelig, sød og de aldrig hører ham, hvorfor folk generelt er glade for ham. Nå politiet begyndte måske at se det som chikane OG de her ondskabsfulde mennesker har nu fundet sig et nyt offer de er begyndt at politianmelde - her kunne jeg som vidne fortælle at anmelderen i alt fald har løjet om een ting i sin anmeldelse. Jeg ville ønske at det ville få betydelige konsekvenser at lave falske politianmeldelser. Og når det så er sagt, viser det sig så at manden der anmeldte mig, langt fra har rent mel i posen: Naboerne har efterfølgende fortalt at der gennem flere år var problemer med deres hund, den skreg meget, måtte ikke komme ind om natten, hvor den stod og kaldte udenfor, den virkede syg ½ år før den døde og de tog den jo ikke til dyrlæge da den så døde tilsyneladende af en bakterieforgiftning. Jeg tror de politianmeldte mig fordi de havde brug for penge til dyrlæge og julegaver.Og jeg tror også de gjorde det, fordi jeg har taget initiativ til at sende en rundskrivning i nabolaget om at folk arbejder med at de småhunde som bjæffer hele dagen lang, så vi undgår de her weekendkoncerter. Desværre har de fået ny hund, men hvis jeg opdager noget misrøgt, vil jeg kontakte dyreværnet med det samme, og jeg er godt nok uforstående overfor de naboer der har givet mig alle deres historier bagefter. Men for mig og min hund- endte det altså godt

Jeg synes en stille snak med dem , måske hvor flere at de berørte tager snakken en efter en over nogle dage, er vejen at gå. Det kan jo være de ikke rigtig ved hvad de kan gøre ved problemet og måske har brug for et godt råd. Så vidt jeg forstår fra tråden er der tale om irritation og småbid (som er galt nok) men ikke decideret og voldsomme angreb. Tænk nu hvis de kunne komme til lidt træning, se problemet og ændre det stille og roligt. Så var der et ældre ægtepar som kan bevare en hund, de er glade for. vi har en belgisk hyrdehund i kvarteret som er notorisk aggressiv, har bidt jeg ved ikke hvor mange, som lufter sig selv, springer over hegnet,.løber over isen (over en sø)efter andre hunde, og for 4 år siden samlede vi 14 underskrifter ind til politiet. Resultatet var en uformel snak, og en hundeejer der bliver ved med at gøre som det passer ham. Som jeg ser det er politiet grundigt umattet af hunde og politianmeldelser, så jeg ville afgjort forsøge at løse det internt i nabolaget,

Tak skal du have, en af mine venner er mere på sociale medier og har læst at pigebarnet fortæller at hendes hund er død af blodforgiftning som følge af bidet og efter mange dyrlægebesøg (på et par dag(min kommentar)) - vi har taget et screenprint og så håber jeg politiet en gang for alle lukker den her sag. Jeg glæder mig til at se den dyrlægeattest, hvis jeg kan få den at se.

Men pointen er at min hund overhovedet ingen forandringer i sin adfærd ,han møder små hunde, hvalpe, store hunde, mennesker, børn og voksne venligt og lidt overbærende og tilbagetrukket, han er afbalanceret og rolig i alle forhold undtagen hvis en tæve er løbetid, hvis en aggressiv hund farer ud og jeg bliver forskrækket eller når han gerne vil efter et egern eller et rådyr når vi er i skoven- hvilket han ikke jager- fordi han er og altid har været i snor Min hund stoler så meget på mig eller sig selv i enhver situation at vi engang kom forbi et stort træ der faldt til jorden, tæt på. skovhuggeren kom hen og undskyldte og fortalte han aldrig nogensinde havde set en så rolig hund, når et træ faldt. Han er blevet angrebet flere gange af løse hanhunde (8-10 gange) , store som små Jack russeltyper- hver evig eneste gang har han sat de løse hunde på plads uden at bide og ejerne og jeg har efterfølgende fået en rolig snak om at det nok var smart hvis de havde deres hund i snor. når vi så har mødt dem senere ignorer han de hanhunde, hvis jeg er ligeglad er han også. der er en anden lab i byen som har samme enorme mentale styrke, her knejser begge hanhundene, de er begge kloge hunde- de passerer hinanden uden problemer, men de ser alt under passagen. Den rolighed han har virker åbenlyst provokerende på usikre eller hormonforstyrrede hanhunde - men det er pga de oplevelser og pga han var så glad og logrende da jeg kom ud, ved jeg at det ikke kan have været så dramatisk som pigebarnet påstår. Min hund er med alle steder, på arbejde, til middage- alle steder, vi går 8- 10 km hver eneste dag- så derfor er min hund ret afbalanceret og velstimuleret - der er simpelthen ikke et usundt eller frustreret hjørne i hans hjerne- som min dyrlæge siger "hvem der dog bare var hund i dit hjem".

Ja det er uhyggeligt hvor sårbar man i virkeligheden er som hundeejer, selvom man har fredelige velopdragen hunde, og møder grove typer som har en alternativ opfattelse af virkeligheden

Ja jeg så godt du skrev det med katten et andet sted, eller tidligere i tråden - det objektive ansvar-. Og du har ret i at det er sådan det er. Min forsikring dækker naturligvis også denne sag hvis hunden vitterlig er bidt af min hund inde på min grund. Mit problem er løgnen, beskyldningerne, den ufattelige truende opførsel, at historien efter min opfattelse har forandret sig fra at der var lidt blod til jeg har vristet min hund fra deres hund, fra at de erkendte at min hund var bundet til han løber rundt ude på gaden OG at de render rundt og siger det i kvarteret . I dag da jeg gik morgentur blev jeg stoppet af en kvinde med 2 småhunde der fortalte at en anden person havde fortalt hende at osv osv- så rundt i mit nabolag svirrer rygter om min hund. - og jo mere jeg får overvejet sagens fakta tænker jeg "hvad nu hvis deres hund i virkeligheden angreb min hund inde i min have. Hunden er notorisk aggressiv og jeg har masser af vidner på hvor voldsomt den opfører sig når vi mødte den, enten på gaden eller når vi passerede deres have. Tænk nu hvis den har angrebet min hund- jeg hørte den gø først derefter hørte jeg min hund .Derefter var jeg ude i samme sekund og hun var 2 huse henne af vejen. På intet tidspunkt hører jeg nogen-hverken hendes eller min der hyler- det går jeg ud fra en hund vil gøre hvis den virkelig bides Min fornemmelse har hele tiden været at de vil forsøge at få penge ud af det her, et par måneder før ar samme mand jo henne hos genboen på nøjagtig samme grove aggressive facon og påstå at de havde bulet hans bil- der fik han intet ud af det- de havde nemlig slet ikke været ude at køre den dag han beskyldte dem for at have kørt ind i ham.

nå jeg blev forhørt at politiet i dag- for de endte med at anmelde sagen og jeg er noget chokeret over deres udlægning, som de ikke engang fortalte mig da de mødte op med alle deres beskyldninger. De påstår nu at min hund har bidt sig fast i deres hund og jeg kom løbende og var nødt til at skille hundene ad ude på fortovet- hvilket er direkte løgn hverken min hund eller jeg var ude på fortovet , De har aflivet hunden og den er som jeg forstår det aflivet pga chokket. Jeg blev virkelig målløs over at en 12- 14 årig s oplevelser eller løgnehistorier skal få lov at fylde så meget og da deres hund virkelig var meget aggressiv har jeg gået og tænkt over om deres hund er blevet bidt af en anden hund og det så er mig der skal have skylden. Noget andet der undrer mig er at de påstår at min hund har bidt sig fast i højre bagparti, men den er gået med venstre side ind mod min grund, så hvis min hund virkelig var fri så havde han vel grebet fast på deres hunds venstre side. Jeg har ringet til forsikringsselskabet og fortalt at det er en mulighed at det er en sag for at score penge eller for at få dækket dyrlægeregninger. Jeg blev ret overrasket over hun fortalte mig at selvom hendes hund gik ind til mig og min hund virkelig havde gået til angreb i min have- så er det stadig objektivt min skyld. Det synes jeg er meget unfair- når småtøser render rundt med lange flexliner på sure hanhunde. men jeg er 100 % sikker på min hund ikke har bidt, så jeg er bare grundig trist over sagen. Politiet siger at vi ikke er ude i at det får konsekvenser for min hund- jeg håber de taler sandt- hvis jeg skal miste min skønne hund pga en løgnagtig teenager så mister jeg min tro på retssystemet. Den hundelov er unfair.

Jeg har aldrig haft poteuheld på fjeldet- derimod har den lokale hundeskov engang kostet mig 3500kr i sammensyede trædepuder- der var en mandsperson der fandt på at køre med en skærveknuser igennem alle stierne i hundeskoven- og alle sten blev som nyslebede knive. Sikke et mareridt at få sådan en pote til at hele op igen og kors hvor det dog blødte.