Til Vita

[mariesvita]

Så kom den sidste dag for Vita - vores og min sidste dag sammen med hende.

 

I dag er en lille sejlivet boxerdame på vej til et bedre sted. Vita nåede at blive 8 år - og nåede at kæmpe med spondylose i lang tid og i det sidste stykke tid, noget vi først vidste i forgårs, en nyresygdom, som gjorde at hun fik kvalme og kastede op. Det sidste stykke tid fik hun mere og mere ondt og energien forsvandt ud af hende.

 

Hendes farvel blev ganske stille - min mor, far og jeg var med inde hos hende. Mine brødre fik begge sagt farvel til hende inden.

 

Nu sidder jeg hjemme i min egen lejlighed og enten så bliver tasterne på tastaturet væk eller også så drukner mit tastatur lige så stille. Nogen holder et godt greb om min mave og i min hjerne er der en, der får ordnet det så hver tredie tanke kan drejes hen på Vita.

 

Vita, tak for at du levede så fint op til dit navn så længe, for de gange du puffede til mig med snuden, når du pressede din lille mule ind i mig mens du blev kløet og aet, når du fnyste højt og inderligt, når du hyggesnorkede højlydt med poterne i vejret, når du kurede på ryggen ned af en klit, når du hylede af fremmede langt,langt borte bare fordi..., når du insisterede på at vælge hvilken vej vi skulle gå, når du gik i stå fordi du bare måtte hilse på ham eller hende derovre og når du hilste på mig som var det år og dag siden sidst.

 

Det sidste jeg lærte dig - at være faaarlig - men du mestrede det aldrig helt for du logrede så ivrigt imens og blev en smule forskrækket over at høre dit eget "vuf".

[ATTACH]38017[/ATTACH]

 

Tak Vita, mit lille mullehoved. Jeg vil savne dig.

[Petrine]

:ae:

[bernerazuro]

:ae:

[FOX]

:ae: R.i.p smukke pige

[Jane]

Jeg er sikker på, at Vita er glad for at i blev hendes familie og hun er taknemmelig for, at i gav slip, da hun trængte til det. Det er det sværeste man kommer ud for som hundeejer. Men også den største kærlighedserklæring, at tænke på sin hunds bedste.

Vita har det godt hvor hun er nu.

 

Sorgen og savnet føles så uretfærdig og smerten gør ondt. Men kan det være dig en lille trøst, så vid at i gjorde det bedste for Vita.

 

Mange kærlige tanker herfra.

[Gæst pmr1980]

:ae: R.I.P Vita :ae:

[Gæst stenshoej]

:ae: R.I.P Vita :ae:

[Flaffy,Zozo,Luna]

:ae: Årh hvor må det være hårdt for jer.

R.I.P Vita og god rejse.

[Splinten, mor og mig]

:ae: :ae:

 

RIP Vita

[Tweesa]

:ae:

 

Smukkeste lille hundie!

[Agnete87]

Sov godt Vita:ae::ae::ae:

[Gæst ThomasTBO]

Tænk at så mange kan holde så meget af en hund de aldrig har mødt... Jeg er sikker på Vitas fjollerier, narrestreger (bamsedræberen slår til igen) og ukueligt gode humør vil leve videre i lang tid fremover. Tak for alt, Vita. Og MariesVita, :ae: og stor tak til dig også, fordi du lod os 'dele' Vita gennem dine historier.

[JeanetteH]

:ae::ae:

 

RIP Vita

[Nollike]

:ae:

 

Vita har været heldig, hun kom et sted hvor man forstod hendes humor :hjerte: På den måde har hun haft meget kvalitet i sit liv

 

R.I.P. Vita

[Gæst freya3010]

:ae:

[Hestkjær]

:ae:R.I.P skønne Vita.

[tantemaier]

:ae:

R.I.P smukke Vita

[mariesvita]

I sommers hvor Vita og jeg er ved stranden - en anden hund er lige kommet og jeg har fået kontakt til den dame

[ATTACH]38060[/ATTACH]

 

På vej hjem fra stranden - med en bold i munden - og vi kunne lege den evig sjove leg. Vita:"Du må godt få bolden nu - se den ligger lige her under min mule men du kan saaagtens tage den..." Et attack fra min side og "næ hæ du... men nu kan du..." og jeg attacker igen "snyyydt" og Vita spankulerer frejdigt af sted med bolden. En sjov, sjov leg - selv om hun var 8 år:hmm::klap:

[ATTACH]38061[/ATTACH]

 

Hjemme på græsplænen - jeg har forsøgt at tage tennisbolden igen igen - men Vita benytter sig af faldteknikken.

[ATTACH]38062[/ATTACH]

 

På vej i bilen forrige år til efterårsferie i sommerhus - og Vita tager en slapper:lun:

[ATTACH]38063[/ATTACH]

 

Vita og jeg tager en lille pause i en af klitterne - det er ikke så ringe endda

[ATTACH]38064[/ATTACH]

[Hewlett]

Må hun komme godt over regnbuebroen :ae:

[mariesvita]

Det er efterhånden ved at være lidt tid siden at jeg tog afsked med Vita og sorgen kommer lidt i bølger - som i dag, hvor een kommer rullende totalt uventet og jeg bare kan sidde der og være midt i sorgen, som både er fyldt

af smerte, tårer men også store smil og grin.

 

Snigende kommer også lysten til at se på alle de mange billeder og bare mindes.

 

'Oh store hundegud - Fri mig for fotografer'

[ATTACH]45173[/ATTACH]

 

Når det var lidt køligt men det alligevel var varmt nok til at tage sol, måtte Vita ud dog med nogle tæpper omkring sig. Denne dag var Vita dog så uheldig at det var mig der skulle lægge tæppet omkring hende. Hendes blik er simpelthen så skønt: 'Det mener du virkelig ikke. Åh altså, hvor svært kan det være...' Hun skulle naturligvis ligge ned inden tæppet kom over hende:fornaermet:

[ATTACH]45172[/ATTACH]

 

:kys:mig der fjoller ved siden af Vita

[ATTACH]45174[/ATTACH]

 

Min far og jeg er ude og bade og Vita holder skarpt øje med os.

[ATTACH]45176[/ATTACH]

 

Vi er ude ved mine forældres båd - Vita passer på sin Kong. Desværre fik vi til tider den frygtelige idé at tage ud i båden, der var altid minimum en tilbage med Vita men det talte ikke. Øj nogle vrede:vuf: sådan en dum båd kan få med på vejen, når den bortførte os ud til havs.

[ATTACH]45175[/ATTACH]