Isabelle

Undskyld, men det er lidt tyndt, at TS ikke kommer på banen.

Fie er næsten 23 måneder, og for to måneder siden kunne hun heller ikke høre - så fat mod, Niels

Fie nærmer sig de to år og har fået hørelsen tilbage. KÆFT, hvor er det skønt at kunne fløjte og så regne med, at hun kommer med det samme.

Hvis det er forpoterne, hun trækker til sig, vil jeg bare lige sige, at det er ret normalt. Men det er selvfølgelig godt at få hende tjekket, når hun er blevet væltet voldsomt flere gange.

Det havde jeg da vist lige overset, Niels :blink: For nogle år siden blev en af mine hvalpe dårlig. Han var omkring fire år. Han ville nødigt luftes og havde problemer med at komme af med afføringen. Indimellem lavede han opkastningslyde, men der kom intet ud. Det viste sig, at han havde en atypisk mavedrejning. Han overlevede desværre ikke. Jeg tror så heldigvis ikke, det er dette, der er galt med Lucca. Hun har jo slet ikke staturen til denne lidelse.

Med fare for at få ballade over ham der fanden og væggen vil jeg bare lige sige, at du skal holde godt øje med hende. Forsøger hun at kaste op - og virker hendes mave udspilet, skal du kontakte dyrlægen.

Tak for rettelser, Admin I eurasierens racebeskrivelse står, at det ikke er uproblematisk at købe eurasier i Danmark og "Det er vigtig at støtte de gode kenneler, også selvom man måske så må til Tyskland for at købe sin eurasier, som avler sig fri af de sygdomme og som kan dokumenterer dette." Vel nævnes der ikke enkelte opdrættere, men det antydes, synes jeg, temmelig kraftigt, at de danske kenneler ikke har fokus på sygdomme og ikke dokumenterer, at der avles på sunde hunde. Dette er lodret forkert. De danske eurasiere tjekkes for mere end de tyske faktisk - og kan selvfølgelig dokumentere dette. Racebeskrivelserne finder man i højre side, hvis man klikker på "artikler", PBC.

Men admin synes åbenbart, at det er OK at advare mod at købe eurasier i Danmark. Hvis ikke, ville racebeskrivelsen vel ikke være godkendt?

Jeg synes, at beskrivelsen af racen er rigtig god. Jeg kunne bare godt tænke mig en korrekt alder (der står faktisk kun "alder" - ikke "gennemsnitsalder"), korrekt vægt og så at skriverens personlige agenda mod flertallet af danske eurasieropdrættere holdes udenfor.

Afledning med leg er helt fint - og bedre end godbidder, vil jeg mene.

Det er en bruger, der har lavet racebeskrivelsen, men jeg tænker, at jeg jo ikke sådan bare kan "overrule" hans ord :blink: selv om jeg finder nogle af dem en smule "problematiske". Han advarer fx mod at købe eurasier i Danmark, hvilket jeg ikke finder heeeelt relevant i en racebeskrivelse :hmm:Det er lige lovlig meget hans personlige agenda.

Jamen gennemsnitslevealder MÅ vel fortælle noget om, hvor gamle hundene som oftest bliver. Alt andet er da, i mine øjne, meningsløst. Og hvor de 7-8 år for eurasierens vedkommende kommer fra, aner jeg ikke. Her på HF angives vægten til at være 21-30 kg. for hanner og tæver. Specialklubben har andre tal: [TABLE] [TR] [TD][/TD] [TD]"Vægt for hanner 23 til 32 kg, tæver 18 til 26 kg." Men, men - fred være med det. Hvis det er ligegyldigt for HF om oplysningerne er rigtige eller forkerte, lever jeg nok faktisk med det. Jeg er lidt irriteret over det - ja. Men må da erkende, at det er spild af tid med sådan en irritation :blink: [/TD] [/TR] [/TABLE]

I starten af marts skrev jeg til admin vedr. fejl i beskrivelsen af min race - eurasieren. Jeg fik svar om, at man ville kigge på det. Super fint - men har nogen en idé om, hvor lang tid det tager at kigge? - Og så lige et tillægsspørgsmål: Når man angiver en gennemsnitsalder, tæller man så ALLE hunde med - fx hunde, der dør før tid af en eller anden sygdom? Her på siden er eurasierens gennemsnitslevealder angivet til 7-8 år. Dette er IKKE korrekt, medmindre man altså tæller syge hunde (heldigvis ret få) med. Vægten er også forkert. Jo, ja - jeg kunne da være ligeglad. Men det irriterer mig altså. Sorry. - Og her er så lige tre hunde, hvoraf den ene har overskredet holdbarheden med adskillige år (hun er 11), den anden må være på dødens rand (hun er 8). Den tredje har heldigvis 5-6 år tilbage :slem:

Her er lige "et par" billeder fra dagens første skovtur - og frøken Fie ELSKER at "klatre" i træer

Vi mennesker er ikke nemme at stille tilfredse, Niels

Indimellem tænker jeg, at folk, der går forbi, må tro vi er tossede, når vi siger/råber "tak og ih, hvor er I bare dygtige til at sige vov" til hundene :blink:

Giver I godbidder, når hun knurrer eller gør, eller giver I dem, inden hun går i gang? Hvis I giver dem, når hun starter sin larm, kan hun opfatte det som belønning for larmen. I skal selvfølgelig være opmærksomme på, at jeres hund er en alarmhund. Hun advarer jer mod mulige farer. Måske kan I bruge den metode jeg bruger til mine tre: Når de går i gang med at gø ved hegnet, siger jeg tak for advarslen. Jeg gør dem, på denne måde, opmærksom på, at jeg har hørt dem, så nu behøver de ikke larme mere. Det virker i 9 af 10 gange. Når det ikke virker, kalder jeg dem ind. Min nabo har en Bichon Havanais - som gøede temmelig meget. Familien skældte ham ud, hvilket ikke hjalp det mindste. En dag gik jeg ind og fortalte dem om min metode. Det hjalp faktisk gevaldig meget. Vel gør Skipper da stadig indimellem, men ikke halvt så meget som tidligere - og han slipper for at få skæld ud

Ingenting - var min første tanke. He he. Men sååååååå kom jeg i tanke om: termometer (vigtigt, men altså bare sådan et mennesketermometer). stop blødning pulver til negleklip, der går galt klorhexidinsalve klorhexidinservietter til røde poter ("svamp" mellem trædepuder) zinksalve til røde poter hundesko i tilfælde af behov for beskyttelse af poter med rifter "tape" til strømper til indendørs brug på poter, der har fået rifter - Og så har jeg vist ikke mere (bortset fra smertestillende, som min Lina får dagligt p.gr.af spondylose og så lige Bayvantic)

Geden er barberet for mit vedkommende og jeg håber, TS kommer med en opdatering, når hun har lyst og overskud til det - forhåbentlig en dejlig opdatering.

Jeg håber MEGET, at Chica er OK - at dyrlægen har fundet ud af, hvad der er galt og har gjort/kan gøre noget. Mange varme tanker fra mig.

Da jeg skulle finde en race, der passede til mig for 11-12 år siden, var jeg lun på borderen. Men efter at have læst om racen, kunne jeg ret let se, at jeg var for doven til denne lækre hund. Så fandt min datter eurasieren til mig, og for sørme hvor er det et perfekt match. Jeg elsker selvstændigheden hos racen - og at de samtidigt er hurtigt opfattende med, hvad jeg gerne vil have dem til af væsentlige kommandoer med indkald som det vigtigste. Jeg lever med, når de glemmer det Jeg elsker, at mine hunde hverken er klæbende eller pleasende. Jeg elsker, at de elsker at bruge snuderne på musemarken - har det oprindelige finde-føde instinkt. Jeg elsker selvrådigheden hos dem - og mit yndlingseksempel: Hundene må ikke gå på kørebanen men skal blive på fortovet. Lina (løs som altid) sætter en pote på vejen. Hun får besked om, at dette er no go. Resten af turen i villakvarteret går Lina på KANTSTENEN, for jeg skal ikke bilde mig ind, at jeg sådan HELT KAN bestemme. He he. Sagt kortere: Jeg var så heldig at finde det helt perfekte match

PS. Min kære mand syntes engang, at jeg bekymrede mig for meget om hundene. Det gjorde jeg HELT sikkert også. De fejlede jo sådan set aldrig noget. He he. Men så var der den dag, hvor Kela var mærkelig. OK, hun havde født dagen før og var selvfølgelig træt, men hun var unormalt træt, syntes jeg. "Tag det nu roligt," sagde manden, "hun spiser og drikker jo fint". Men jeg tog det ikke roligt, for et eller andet var sgu galt. Så jeg tog Kelas temperatur. 40,2!!! Hun havde, viste det sig, en infektion - og var frisk igen efter et par dage på antibiotika.

Jeg håber, I har fundet ud af, hvorfor Chica ikke holder maden i sig. Når noget har været unormalt/bekymrende hos mine hunde, har jeg gerne villet have så mange bud som muligt. Bud, jeg så har kunnet vende med dyrlægen. De tænker jo ikke nødvendigvis på de sjældne sygdomme. Eksempel: En af mine hvalpefamilier var så hamrende heldige, at de havde en dyrlæge, der var stødt på Addison et par gange før, de kom med deres syge hund. Det overlevede den på (og lever i bedste velgående med medicin). En veninde var ikke lige så heldig. Addison var ikke i tankerne hos HENDES dyrlæge. Det døde hunden af. Jeg vil hellere give en hundeejer en bekymring for meget end en for lidt. Jeg vil hellere tage fejl end undlade at advare.

Nu har jeg prøvet dette forum. Det var rigtig fint, men jeg passer vist ikke ind hér. Jeg er nok for råbende og for nærtagende

"Hvis foderskift ikke hjælper" Jamen for faen altså, hvor lang tid skal man så lige vente på at se, om foderskift hjælper? Men OK - jeg skulle have formuleret mig anderledes - eller måske bare holdt min kæft, når andre nu HAVDE sagt det, der skulle siges - foderskift. Jeg lover at holde kæft fremover. Som opdrætter med en vis viden bør man skisme ikke udtale sig hér, kan jeg li'som fornemme. I rest my case